Skabelsen af det moderne Thailand - Set med danske øjne
Ved tidl. lektor, ph.d. Søren Ivarsson, Chiang Mai University og KU og forsker, ph.d. Kristoffer Edelgaard Christensen, Lunds Universitet
Hvert år rejser tusindvis af danskere til Thailand for at opleve landets fascinerende kultur, storslåede templer og smukke natur. Men forbindelserne mellem Danmark og Thailand går langt tilbage.
Allerede fra slutningen af 1800-tallet rejste en række danskere til Siam – som Thailand dengang hed – og kom til at spille bemærkelsesværdige roller i en tid, hvor landet gennemgik en dramatisk forandring. Siam var et af de få lande i Asien, der undgik europæisk kolonistyre, men stod samtidig over for et massivt pres fra de vestlige stormagter. Gennem omfattende reformer blev staten moderniseret, og her satte danske søofficerer, hærofficerer, ingeniører, og forretningsfolk deres præg på udviklingen.
I denne forelæsningsrække møder vi nogle af de mest markante danskere i Siam, og gennem deres livshistorier fortælles samtidig historien om, hvordan et moderne samfund blev skabt. Over 4 forelæsninger bevæger vi os fra kongeslotte og sporvogne til jungler, familieliv, arkæologiske udgravninger og internationale handelsnetværk – og ser, hvordan mødet mellem danskere og siamesere blev en del af begge landes historie.
- Introduktion: At bygge en stat. Flåden og gendarmeriet (Andreas du Plessis de Richelieu, Johan Fabricius og Nicolai Springer)
- Dansk erhvervsliv i Siam 1: Østasiatisk Kompagni, global handel og intime relationer
- Dansk erhvervsliv i Siam 2: Sporvogne, elektricitet og storbyliv (Aage Westenholz og Bangkoks modernisering)
- Viden og opdagelser: Etniske grupper og arkæologi (Erik Seidenfaden og den dansk-thailandske arkæologiske ekspedition)
Holdinfo
- Hold: 1040
- Startdato: torsdag d. 1. april 2027
- Slutdato: torsdag d. 22. april 2027
- Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
- Varighed: 4 torsdag
Alle undervisningsgange
- undervisningsgang - torsdag d. 1. april 2027 Kl. 18:15 - 20:00
- undervisningsgang - torsdag d. 8. april 2027 Kl. 18:15 - 20:00
- undervisningsgang - torsdag d. 15. april 2027 Kl. 18:15 - 20:00
- undervisningsgang - torsdag d. 22. april 2027 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: C.F. Hansen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 560,-
Læs nærmere her:
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii
Tilføj Thailand Portalen til dine kildepræferencer når du søger på Google
