https://www.youtube.com/shorts/TJwj3TGPtiQ
Dansk mand kravlede op på tag
En tidligere dansk bokser blev lørdag eftermiddag indlagt på hospital efter en hændelse i Kata, Phuket, hvor han i beruset tilstand kravlede op på et tag og råbte.
Politiet fra Karon formåede at tale ham sikkert ned, og han blev efterfølgende kørt til Chalong Hospital til observation. Ingen kom til skade, og der skete ingen materielle skader.
Myndighederne oplyser, at episoden skyldtes kraftig beruselse, og sagen har genantændt debatten om alkoholrelaterede hændelser blandt udlændinge i Phuket.
Læs nærmere her:
- Former Danish boxer hospitalised after rooftop incident in Phuket (ScandAsia)
- Former Danish Boxer Drunkenly Rages, Climbs Onto the Roof of a Residence in Phuket (Khaosod English)
Ekstra Bladet har nyt i sagen
Videoen af en dansk influencer som vælter påvirket rundt på tagene i Phuket er gået viralt. Man ser også, hvordan manden bliver anholdt og fikseret af adskillige thailandske betjente. Ekstra Bladet har talt med politiet i Phuket, som bekræfter mandens identitet.
Se nærmere her: https://ekstrabladet.dk/nyheder/Udland/article10985274.ece
Havde stor mængde piller på sig
Simon "The Savage" - med det borgerlige navn Simon Henriksen - er en såkaldt fight-influencer, der tager sine mange følgere med ind i hans hverdag indeholdende masser af vold.
"The Savage" har igennem flere år deltaget aktivt i undergrundsslåskampe og har de seneste år rykket teltpælene op til Thailand, hvor han forsøger at leve af at kæmpe i ringen.
Han blev anholdt lørdag eftermiddag omkring klokken 14 med en stor mængde piller på sig, oplyser formiddagsavisen efter at have været i kontakt med politiet i Phuket, Thailand.
Læs nærmere på: Se og Hør
Tag-kravlende dansker sendt hjem til Danmark
Tilbage i oktober måned florerede en video, hvor en dansk mand blev set kravle rundt på hustage i Phuket i Thailand. Det viste sig senere, at det var den danske fight-influencer Simon "The Savage".
Efterfølgende lød det i flere lokale medier, at Simon Henriksen - som er hans borgerlige navn - var blevet anholdt og fundet i besiddelse af en større mængde piller.
Simon Henriksen har de seneste år været bosat i Thailand, hvor han blandt andet har kæmpet og trænet i nationalsporten Muay Thai - ligesom han har deltaget i flere bareknockle (bare næver red.) kampe i Thailand.
Nu kan SE og HØR afsløre, at Simon "The Savage" er blevet udvist af Thailand og allerede er blevet sendt hjem på en flyver til Danmark.
Læs nærmere her: Se og Hør
