Kan nogen hjælpe mig med erfaringer omkring det at søge om forlænget ophold i Thailand ud over 60 dage? Er det besværligt? Hvad skal der til? Hvis man ejer lejlighed i Thailand, gælder der så andre regler og kan man få permanent opholdstilladelse?
Mvh.
JAN
Nu har du ikke oplyst hvor gammel du er eller om du har familie i Thailand, men hvis du er over 50 år gammel så kan du søge et pensionistvisum (Non-Immigrant O-A Visa).
Du skal opfylde følgende for at opnå det visum:
- Du skal være over 50 år gammel
- Du skal kunne dokumentere en månedlig indkomst på mindst THB 65.000 eller have minimum THB 800.000 stående i en thailandsk bank
- Du skal have en gyldig sundhedsforsikring, som dækker dig og dine behandlinger i Thailand
Du kan søge visumet på den thailandske ambassade i Danmark eller i Thailand. Visumet gives normalt for et år ad gangen og kan løbende forlænges. Har du familie i Thailand, f,eks, hvis du er thai-gift, så er der også nogle gode muligheder for længere ophold.
Læs nærmere her om begge visum-typer her: Long Stay Visas
@webmaster Rigtigt mange tak - det er lige, hvad jeg har brug for at vide.