Notifications
Clear all

Thailandsk hotel sagsøger turist for negativ anmeldelse


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 6 år siden
Indlæg: 1092
Topic starter  

Det er Thailands berygtede lov om ærekrænkelse, der har bragt en amerikansk turist på ferieøen Koh Chang i fedtefadet. 

På hotellet Sea View Resort i Thailand nusser man om sin Tripadvisor-profil, hvor man kan bryste sig af en flot score på 4,5 ud af 5 point.

Hotellet går så meget op i sit omdømme på den digitale rejseplatform, at det har sagsøgt en amerikansk turist for at skrive negative anmeldelser.

Han risikerer nu op til to års fængsel og en bøde på 40.500 danske kroner.

Anklagen går på, at den amerikanske turist Wesley Barnes har skadet hotellets omdømme. Og det skal man passe på med i Thailand, der er berygtet for sin strenge lov om ærekrænkelse, som ofte bliver kritiseret af menneskerettighedsorganisationer.

I en anmeldelse fra juli skriver han, at han er stødt på 'uvenligt personale', der 'opfører sig, som om de ikke ønsker nogen gæster'. En anden anmeldelse er blevet fjernet, fordi den overtrådte Tripadvisors retningslinjer. Her anklagede amerikaneren hotellet for 'moderne slaveri'.

Wesley Barnes, der arbejder i Thailand, har allerede tilbragt to nætter i brummen. Han blev arresteret af det thailandske immigrationspoliti, der tilbageholdt ham på øen, inden han blev løsladt mod kaution.

Hos Tripadvisor har man besluttet at suspendere alle nye anmeldelser af hotellet, der er endt i lidt af en shitstorm.

Læs nærmere om sagen på: Ekstra Bladet

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter


   
Citer
(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 6 år siden
Indlæg: 1092
Topic starter  

Tripadvisor advarer: Hotel fik vores bruger fængslet

Sea View Resort er et sandt hotelparadis. Det ligger på ferieøen Koh Chang, og ifølge Spies er det 'smukt beliggende i en regnskov kun få skridt fra en idyllisk hvid sandstrand og azurblåt vand i Thailands bugt'.

Nå ja, og så risikerer du at komme i fængsel, hvis du skriver en negativ anmeldelse om hotellet på hjemmesiden Tripadvisor.

Det firestjernede hotel Sea View Resort, sagsøgte i september den amerikansk turist Wesley Barnes for at bedømme sit ophold på hotellet med negative ord og færrest mulige stjerner. Konflikten eskalerede, da manden ifølge New York Times tilbragte to nætter i fængsel.

I sidste uge har Tripadvisor udstyret Sea View Resorts profil med en fast advarselsboks, der informerer andre brugere om, at hotellet har fået sendt en turist i fængsel.

'Det er muligt, at hotellet udøvede sine juridiske rettigheder i henhold til lokal lovgivning, men det er vores opgave at gøre dig opmærksom på dette, så du kan tage det med i dine overvejelser, når du planlægger din rejse', står der i boksen.

'Tripadvisor betjener sine brugere bedst, når de er frie til at dele deres meninger og oplevelser på vores platform - positive såvel som negative'.

Thailand er berygtet for sin strenge lov om ærekrænkelse, som ofte bliver kritiseret af menneskerettighedsorganisationer.

Læs nærmere på: Ekstra Bladet

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter


   
SvarCiter