Share:

Svinepest hærger i Asien  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 1 år siden
Indlæg: 318
7. juni 2019 22:41  

Millioner af svin er allerede blevet aflivet i Kina og Vietnam, hvor de lige nu forsøger at bekæmpe det største udbrud af dyresygdom nogensinde på jorden.

Den afrikanske svinepest er ikke farlig for mennesker, men for svin er den enormt dødbringende. Den giver indre blødninger i svinene, som til sidst dør af det.

Man forsøger at bremse spredningen ved at aflive smittede dyr. Virussen kan leve i flere uger uden for dyret, hvor den via eksempelvis tøj og køretøjer kan sprede sig over store afstande. Der findes endnu ikke en vaccine.

Foreløbige beregninger viser, at op mod 200 millioner dyr kan ende med at blive aflivet i Kina, som har næsten halvdelen af hele verdens svinebestand.

- Det er det største udbrud af dyresygdom, vi nogensinde har haft på planeten, siger Dirk Pfeiffer, som er veterinær epidemiolog ved City University i Hong Kong og ekspert i netop afrikansk svine-influenza.

Han mener endvidere, at der ikke er nogen måde at stoppe spredningen på.

Sygdommen har allerede ramt flere andre lande i Asien, heriblandt Vietnam og Cambodia, og den forventes også at sprede sig til Thailand.

I Vietnam opdagede man det første tilfælde i januar, og siden har to millioner svin måttet lade livet, hvilket svarer til seks procent af den samlede bestand. Det tal forventes dog at stige markant.

Man frygter, at tallene for regionen generelt er lavt sat, fordi landmænd, som må aflive svin, ikke bliver godt kompenseret, hvilket ikke giver dem noget godt incitament til at indrapportere sygdomstilfælde.

Læs nærmere på: Ekstra Bladet


Citere