Pauline Ngaarmpring...
 
Share:

Pauline Ngaarmpring stiller op til det thailandske valg  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 1 år siden
Indlæg: 323
15. februar 2019 22:58  

Pauline Ngaarmpring stiller op til det thailandske valg med en mission, som bliver svær at fuldføre.

Den 52-årige transkønnede kvinde Pauline Ngaarmpring har valgt at stille op som kandidat til posten som premierminister i Thailand. Bliver hun valgt, vil hun være den første transkønnede premierminister i Thailands historie.

Pauline Ngaarmpring er ikke nogen ukendt person i det sydøstasiatiske land. Før hendes kønsskifte bar hun navnet Pinit Ngaarmpring og blev kendt  for at stå i spidsen for Cheerthai Power, en gruppe af fodboldfans, som lobbyer for at fremme fodbolds udbredelse i landet. Gruppen lykkedes i 2007 med at få formanden for landets fodboldforbund til at gå af.

Efter kønsskifteoperationen har Ngaarmpring dog fået en ny mission: At ændre det thailandske samfunds syn på LGBT-personer og deres rettigheder til det bedre.

»Vi siger ikke, vi er bedre end mænd og kvinder. Vi vil bare gerne kunne sige, at vi er lige,« forklarer hun til AP.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten


Citere