Thailandske piger helt ned til 13-årsalderen er blevet opfordret til at tage forbudte stoffer. Det er én ud af en række alvorlige anklager, som en tysk tv-station kunne kommer med i en tv-dokumentar, som blev bragt for nylig.
Programmet kunne ligeledes afsløre, at halvdelen af de 450 VM- og OL-medaljevindere mellem 2008 og 2018 ikke har været igennem en eneste dopingkontrol det år, de stod på podiet.
Det har fået Den Internationale Olympiske Komité til at reagere. Den kalder afsløringerne for »meget alvorlige og bekymrende«.
I tv-dokumentaren fik man også den thailandske vægtløfter Siripuch Gulnoi til at afsløre, at hun har taget ulovlige midler i brug inden sin OL-bronzemedalje i London i 2012. Hun sagde blandt andet, at dopingmidlerne havde givet hende overskæg og en kæbe som en mand, men at de ansvarlige var ligeglade med de sundhedsmæssige faktorer.
Det var også hende, som berettede, at piger i Thailand helt ned til 13-årsalderen gjorde brug af doping for at forberede sig til nationale konkurrencer.
Hos Den Internationale Olympiske Komité vil man nu følge op på beskyldningerne, og man ser med stor alvor på Siripuch Gulnois udtalelser.
Læs nærmere på: Jyllands-Posten
Hvorfor er det nødvendigt at logge ind for at læse dette?
Det kunne måske tænkes at Newsman-profilen ikke har ville have tråden liggende offentlig tilgængelig, da videoen måske oprindeligt alene er tænkt tilgængelig for Tyskland af den tyske tv-station som har den liggende. Det kræver i hvert fald en VPN-forbindelse at se videoen på den tyske side.
