Drabssag: Mand idøm...
 
Notifications
Clear all

Drabssag: Mand idømt 12 års fængsel for mord og partering i Københavns Havn


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 8 år siden
Indlæg: 1731
Topic starter  

Drabssag: Mand idømt 12 års fængsel for mord og partering i Københavns Havn

Fredag den 29. april 1994 fik en kajakroer i Københavns Havn øje på en sort plasticsæk. Politiet blev tilkaldt, og det viste sig, at plasticsækken indeholdt hovedet og en fod fra den 39-årige thailandske kvinde Yepperas Rasmi. I nærheden blev der fundet endnu en plasticsæk i havnen, som indeholdt underarmene, hænderne og det venstre ben. Senere blev kvindens torso, som gerningsmanden havde forsøgt at afbrænde, fundet skjult i et buskads på Amager Fælled af et par legende børn.

Retsmedicinerne konstaterede, at Yepperas Rasmi var blevet slået syv gange i hovedet og kvalt, inden hun blev parteret. Kriminalpolitiet fastslog kvindens identitet og opsøgte hendes fraskilte egyptiske mand, den 48-årige Faredon Helmy Khalil Rasmi. Politiet ankom til hans lejlighed få minutter før han, med en kuffert under armen, var på vej ud af lejligheden for at flyve til Cairo.

Faredon Helmy Khalil Rasmi blev anholdt og sigtet for drabet på sin fraskilte hustru samt usømmelig omgang med lig. Under en afhøring indrømmede han mordet og parteringen af Yepperas Rasmi. Onsdag den 8. november ved et nævningeting i Østre Landsret i København blev den nu 49-årige Faredon Helmy Khalil Rasmi idømt 12 års fængsel for mordet og parteringen af sin fraskilte 39-årige thailandske hustru Yepperas Rasmi.

Link henvisninger:

‍‌​​​​‌​​​‌​​‌‌​‌‌‌‌‌‌‌​‌​​​‌​​‌​‌​​‌‌​​​​​‌​‌‌‌​​‌​​‌​​​​​​‌​​‌‌‍

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii
Tilføj Thailand Portalen til dine kildepræferencer når du søger på Google


   
Citer