Share:

Thailand Portalen REBOOTED  

  RSS

Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 190
24. juni 2018 22:36  

Nyt CMS:

Igennem længere tid, i hvert fald siden sidste år, har jeg haft et ønske om at få opdateret og flyttet Thailand Portalen fra det gamle CMS som Thailand Portalen (og Dansk Thai Website) har ligget på siden 2004 og over på et mere tidssvarende CMS. Hele tiden har min tanke og ønske været at de cirka 250.000 indlæg i forumet måtte ikke gå tabt, og de skulle derfor flyttes med over i et nyere CMS.

Der er flere forskellige grunde til at jeg har ønsket siden over på et nyere CMS. Den første og vigtigste er at det gamle CMS ikke var særligt minded overfor mange af de nye teknologier som er kommet til siden år 2004 - her tænker jeg især på mobiltelefoner og tablets. I 2004 eksisterede tablets ikke, og stort ingen besøgte hjemmesider fra sin mobiltelefon - tiden dengang var mere alene til snakken og SMS'er.

Men vi må jo nok i dag erkende at hverken tiden eller udviklingen har stået stille. Det på både godt og ondt. En kendsgerning er i hvert fald at i dag er en stor del af hjemmesiders besøg i dag er flyttet fra stationære og bærbare computere og overtil mobiler og tablets.

Jeg havde også forud for opgraderingen af Thailand Portalen øvet mig lidt med Pattaya Portalen - hvor jeg faktisk fik overført brugerne fra den gamle version af Pattaya Portalen til den nye version. De indlæg som var skrevet valgte jeg dog ikke at overføre.

Jeg havde også siddet og rodet lidt med den fremtidige version af Thailand Portalen. Så alt var stort set klart til den store opgradering.

Rohingya'erne og replikboksen:

MEN situationen i Myanmar omkring Rohingya'erne afstedkom en debat på den gamle version af Thailand Portalen. En debat som kørte i lang lang tid, men også en grim debat som så også til sidst i den grad eksploderede i alle mulige og umulige andre retninger.  Og jo, inderst inde mener jeg at der skal være højt til loftet. Men jeg gider ikke at højt til loftet bliver tolket som et svaghedstegn og som et frit lejde til alt muligt ævl som intet har med omdrejningspunktet her på siden at gøre, samt at siden skal være stedet hvor de enkeltes fordrukne tendenser skal udleves. Min helt enkle holdning er, kan man ikke opføre sig ordentlig når man drikker så drop drikkeriet eller drop at være online samtidigt. Druk splitter sgu' mere end det samler og forener.

Oveni den tråd, så kørte det også helt af sporet i replikboksen. 

Midt i det virvar af ævl som fygede til højre og venstre i tråden om Rohingya'erne så fanger mit øje denne lille sætning:

tror hele dette forum trænger til en gevaldig reboot..

Ja, det er selvfølgelig løsningen. Det kunne jeg godt se i det øjeblik jeg læste ovenstående citat. Får jeg flyttet alle brugerne og de mange indlæg med over i den nye version af Thailand Portalen så får jeg flyttet problemerne med. Løsningen er ganske enkel - siden trænger helt enkelt til en REBOOT. Siden skal tilbage på sporet. Et spor hvor omdrejningspunktet er Thailand.

Udskilningen i en ny levende og en gammel død version af siden:

Derfor er Thailand Portalen i dag adskilt i en ny frisk side hvor der ses fremad, og en gammel side som bibeholdes for at de cirka 250.000 indlæg med videre ikke skal gå tabt. For selvom der er kedelige tråde som den om Rohingya'erne udviklede sig til, så er der i de 14 års tid som siden har kørt med det gamle CMS også været mange gode og nyttige tråde. Tråde og informationer som ikke bør gå tabt.

I højre spalte på forsiden af Thailand Portalen kan man derfor finde dette billede:

Dem som har været med i længere tid genkender nok billedet med det samme. Nemlig logoet fra dengang siden hed Dansk Thai Website. Når man trykker på billedet ledes man til den gamle "døde" side.

Det direkte link til den gamle "døde" side er:

Ny rebooted side, nye tilmeldinger:

Som allerede nævnt så er de gamle bruger-profiler ikke ført med over i den nye side. Derfor er man nødt til at oprette sig på ny. I forbindelse med oprettelsen så modtager man en email med et aktiveringslink. Det link skal man selvfølgelig trykke på for at fuldende sin brugeroprettelse.

Lige nu kan jeg se at der ligger 10 profiler og afventer på at profilerne bliver aktiveret. Grunden til at der ikke er trykket på aktiveringslinket kan være at personerne som har oprettet sig ikke har set emailen med linket. Så har man oprettet sig og syntes ikke at der er sket mere, så kig venligst i din spam-indbakke i dit email-program. Emailen kan nemlig godt ende som spam uden at være det, og så ser man jo ikke rigtigt emailen. Derfor kig aktivt efter den i spam-indbakken.

I den næste tid:

Jeg vil få lagt lidt mere ind på siden løbende, samt forsøge at holde siden ajour med diverse nyheder osv. som jeg falder over. Alle er naturligvis velkommen til at tippe mig med info om arrangementer, nyheder osv., som den enkelte mener kunne have relevans her på siden.

Skriv endelig til mig på webmaster@thailand-portalen.dk med tips osv.

Jeg vil skrive i dette forum-punkt i forumet for at holde jer ajour, når der er nyt. Hvis I falder over nogle problemer, oversættelsesfejl eller andet, så er I naturligvis også velkomne til at oprette en tråd om det.

Jeg vil slutte for denne omgang.

Fortsat rigtig god dag og aften til jer allesammen.

mvh

Web


Citere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 153
25. juni 2018 11:54  

Det kunne være skønt om alt det ævl og kævl blev på den gl. side, så vi kan snakke om Thailand i stedet.

et lille bøvs fra mig er, at siden ikke kan huske bruger og adgangskode, selvom man vinger af i husk mig

God vind med siden fremover. 😀  😎  👍 


SvarCitere
Thomas Milton
(@thomasmilton)
Helt grøn debattør
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 2
28. juni 2018 17:20  

Hej Web

Jeg kan ikke umiddelbart se, at man kan sende en privat besked til andre brugere - eksempelvis til dig.

Er det bare mig, der skal kigge ordentligt efter eller er det ikke en mulighed?


SvarCitere
Farao54
(@farao54)
Nybegynder
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 8
28. juni 2018 19:30  

Du klikker på profilnavnet, du ønsker at sende privat besked til, og så er der en knap til at gøre det med.. 🙂 Nemt nok 🙂


SvarCitere
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 190
28. juni 2018 19:31  
Udgivet af: Thomas Milton

Hej Web

Jeg kan ikke umiddelbart se, at man kan sende en privat besked til andre brugere - eksempelvis til dig.

Er det bare mig, der skal kigge ordentligt efter eller er det ikke en mulighed?

Hejsa Thomas,

Jeg prøvede lige muligheden af - ja for muligheden er der nemlig.

Men jeg kunne godt se at det var sat lidt underligt op, hvor man skulle ind gennem nogle andre steder osv. Men jeg har nu ændret lidt på det, så du bare trykker på vedkommen's navn (fx her i denne tråd) som du vil sende en besked til. Se kommer du frem til vedkommen's brugerprofil og der kan du trykke på knappen "Private Besked".

Fint at du lige spurgte, så vi kunne få det rettet til.

Jeg håber at det virker lidt nemmere og mere overskueligt nu.


SvarCitere
cesse
(@cesse)
Nybegynder
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 8
29. juni 2018 20:17  

Jeg savner et sted hvor jeg kan se hvad der er nyt i forum siden sidst jeg var på og ikke som nu hvor det viser alt der er nyt i den rækkefølge som det er skrevet


SvarCitere
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 190
29. juni 2018 20:36  
Udgivet af: cesse

Jeg savner et sted hvor jeg kan se hvad der er nyt i forum siden sidst jeg var på og ikke som nu hvor det viser alt der er nyt i den rækkefølge som det er skrevet

Det som er nærmest det du efterspørger er dette:

De af fx dig ulæste tråde har en overskrift som er skrevet med fed i forhold til de læste tråde.

Jeg håber det kan hjælpe lidt på vej.


SvarCitere
Farao54
(@farao54)
Nybegynder
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 8
30. juni 2018 9:33  

Det virker lidt dødt her efter reboot... Tålmodighed? måske... 


SvarCitere
cesse
(@cesse)
Nybegynder
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 8
30. juni 2018 9:39  

Det jeg efterlyste var det gamle system da det meget hurtigt gav et godt overblik over hvad man havde misset og hvor meget man havde misset


SvarCitere
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 190
30. juni 2018 10:00  
Udgivet af: cesse

Det jeg efterlyste var det gamle system da det meget hurtigt gav et godt overblik over hvad man havde misset og hvor meget man havde misset

Tingene er ikke helt det samme som tidligere. Nogle muligheder er væk og nye kommet til. Men jeg vil have det oppe i baghovedet, hvis jeg på et tidspunkt falder over en mulighed.


SvarCitere
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 190
30. juni 2018 10:40  
Udgivet af: Farao54

Det virker lidt dødt her efter reboot... Tålmodighed? måske... 

Der var nogle ting som var lidt for "livlige" før. Ting som i bund og grund ikke havde så meget med det siden var tænkt at skulle omhandle. Og de ting skal vi væk fra med denne Reboot af siden.

Jeg tror og håber på at vi nok skal få liv i siden igen. Indholdet skal blot kun være om omdrejningspunktet her på siden. Nemlig det som er vores fælles interesse - Thailand.

Indtil videre har 55 medlemmer fået registeret sig her efter Reboot, og 15 ligger og afventer. De 15 som afventer er dem som af en eller anden grund endnu ikke har fået trykket på aktiveringslinket i den email man modtager efter oprettelsen. Jeg vil derfor lige benytte lejligheden til igen at sige, kig i spam-indbakken hvis man ikke kan finde emailen med aktiveringslinket.

Det er 55 medlemmer som på forholdsvis kort tid selv aktivt har taget og gjort en indsats for at være med herinde. Og jeg tror at som siden bliver mere udbygget, så vil vi se flere medlemmer og også mere aktivitet fra medlemmerne. Allerede på nuværende tidspunkt med det sparsomme indhold er siden åbenbart igen så interessant at den er blevet en kilde til at kopiere systematisk fra.

Jeg tror og håber på at siden nok skal blive anvendelig igen, og på at der vil blive mere liv på siden med tiden når der er kommet mere "kød" på i både forumet og på resten af siden. Der vil løbende blive lagt lidt til på siden og siden vil derfor med tiden favne bredere end den gør pt.

Så for at svare dig, ja tålmodighed skal der nok til. Og lidt aktivitet fra de enkelte der hvor det falder dem naturligt og hvor de har lysten, fx med indlæg i forumet.


SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 153
6. juli 2018 21:15  

Min firefox brokker sig, når jeg via sidens  hotel fortegnelser vil ind og læse om hotellet. Firefox nægter mig adgang med den begrundelse at siden R 24 ikke er sikker.


SvarCitere
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 190
7. juli 2018 4:41  
Udgivet af: eddie

Min firefox brokker sig, når jeg via sidens  hotel fortegnelser vil ind og læse om hotellet. Firefox nægter mig adgang med den begrundelse at siden R 24 ikke er sikker.

Ja det er den begyndt på efter at Thailand Portalen er flyttet over til at benytte https i stedet for http. Jeg har kontaktet R24 for en løsning, men har endnu intet hørt. Problemet er at man "hopper" fra en sikker side til en usikker.

Man kan læse nærmere om https på: Wikipedia


SvarCitere
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 190
7. juli 2018 5:20  
Udgivet af: Webmaster @ Thailand Portalen
 
Jeg har kontaktet R24 for en løsning, men har endnu intet hørt. 

Jeg har fjernet menu-punkterne indtil jeg har fået en løsning.


SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 11 måneder siden
Indlæg: 153
7. juli 2018 13:51  

Det er en god løsning.


SvarCitere
GAMBIT
(@gambit)
Helt grøn debattør
Meldt ind: 10 måneder siden
Indlæg: 1
11. juli 2018 20:31  

Dejligt at se et nyt CMS Web! Nu skal man bare lige vende sig til det 🙂


SvarCitere