Bortført og tvunget...
 
Notifications
Clear all

Bortført og tvunget til at arbejde for frygtet slavenetværk


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 8 år siden
Indlæg: 1670
Topic starter  

Bortført og tvunget til at arbejde for frygtet slavenetværk

Wang Xing forsvandt 3. januar i år.

Den 31-årige kinesiske skuespiller, der i hjemlandet er kendt fra roller i flere populære tv-serier, var samme nat fløjet til den internationale lufthavn i Thailands hovedstad, Bangkok.

Han troede, at han var på vej til en casting til en ny filmrolle.

Men da han satte sig ind i den ventende bil i lufthavnen, tog turen en uventet drejning. Han ville ikke som aftalt blive kørt til et nærliggende hotel, men 500 kilometer væk til byen Mae Sot i det vestlige Thailand.

Fire dage senere dukkede Wang Xing op igen, da thailandsk politi meddelte, at de havde fundet den savnede kineser i nabolandet Myanmar og hjulpet ham tilbage til Thailand.

Wang var blevet kronraget og kunne afsløre, at han var det seneste offer for et kriminelt netværk, der bortfører sine ofre og med vold, trusler og tortur tvinger dem til at arbejde som onlinesvindlere.

Ofte lokker svindelfabrikkerne deres ofre med løfter om velbetalte jobs eller andre spændende muligheder, men når ofrene dukker op, bliver de kidnappet og ført til tungt bevogtede områder, hvor de bliver holdt som slaver.

Dem, der nægter, bliver udsat for fysisk afstraffelse og udsat for trusler om for eksempel at få stjålet organer eller at blive gjort til prostituerede. I nogle tilfælde bliver ofrenes familier kontaktet og bedt om at betale en løsesum.

Læs nærmere her:

‍‌​‌‌​​​‌​‌​‌​​‌‌‌‌​‌‌‌​​​​​​​‌‌​‌‌‌​‌‌​‌​‌​‌‌‌​​‌​​‌‌​‌​​‌​​‌​‌‌‍

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii


   
Citer
(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 8 år siden
Indlæg: 1670
Topic starter  

Strømmen blev slukket

Myndighederne i Thailand vil ikke længere se stiltiende til, mens svindel på den helt store klinge tilsyneladende foregår helt åbenlyst lige ved landets grænse.

De har derfor onsdag lukket for strømmen til flere områder i nabolandet Myanmar, hvor omfattende svindel menes at foregå.

De omtalte svindelfabrikker er berygtet for at tvinge uskyldige til at arbejde der og svindle mennesker verden over. Den omfattende svindel har haft kronede dage i Myanmar de seneste år på grund af de kaotiske tilstande i landet siden et militærkup i 2021.

Thailand har som følge af den massive svindel i nabolandet været under stigende pres for at hjælpe med at håndtere den voldsomme svindel, og regeringen har holdt møder med Myanmar og Kina for at nå til enighed om mulighederne for at skride ind. Mange af de arbejdere, der bliver tvunget til at udføre svindlen, kommer fra Kina og bliver lokket til Myanmar under falske forudsætninger.

Thailands indenrigsminister, Anutin Charnvirakul var selv til stede ved en kontrolstation, da man på direkte tv lukkede for strømmen i fem områder i nabolandet.

Beslutningen er truffet af landets sikkerhedsråd, fortalte han.

Læs nærmere her:

‍‌​‌‌​​​‌​‌​‌​​‌‌‌‌​‌‌‌​​​​​​​‌‌​‌‌‌​‌‌​‌​‌​‌‌‌​​‌​​‌‌​‌​​‌​​‌​‌‌‍

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii


   
SvarCiter
(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 8 år siden
Indlæg: 1670
Topic starter  

Svindlere sendes hjem

Myanmar har tidligt torsdag morgen dansk tid sendt en række kinesiske statsborgere til Thailand.

Det drejer sig om kinesere, som i Myanmar har bedrevet internetsvindel, og de skal efter deres ankomst til Thailand sendes videre tilbage til Kina.

De såkaldte svindelcentrale drives af kriminelle grupper, men arbejdet med svindel udføres af udlændinge.

Den kinesiske regering har i den forbindelse øget presset på Myanmar og Thailand, hvor svindelcentralerne ligger, for at få dem lukket ned.

BGF, som er en milits, der er allieret med Myanmars militærjunta, har ifølge AFP sagt, at den forbereder sig på at deportere i alt 10.000 personer, der har forbindelse til svindelcentraler i områder kontrolleret af BGF nær grænsen til Thailand.

Læs nærmere her:

‍‌​‌‌​​​‌​‌​‌​​‌‌‌‌​‌‌‌​​​​​​​‌‌​‌‌‌​‌‌​‌​‌​‌‌‌​​‌​​‌‌​‌​​‌​​‌​‌‌‍

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii


   
SvarCiter
(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 8 år siden
Indlæg: 1670
Topic starter  

Tvunget til at svindle amerikanere

Sidste måned blev 7000 personer frigivet efter at have været holdt fanget i lukkede forbindelser i Myanmar. Her blev de tvunget til at ringe og snøre amerikanere økonomisk gennem internetsvindel.

Men de mange tusinder mennesker er nu fanget igen.

I slutningen af februar sendte Myanmar den første af flere planlagte fly til Thailand med kinesere, der påstod, at de havde været udsat for menneskehandel og var blevet tvunget til at svindle.

Herefter ventedes det, at tusindvis af personer skulle frigives fra svindelcentrene.

Det er den proces, der lige nu tilbageholder de mange tusinder af personer i Myanmar, hvor thailandske myndigheder påstår, at de ikke kan lukke udlændinge ind over grænsen, medmindre de kan blive sendt hjem med det samme.

Derfor sidder mange nu og venter på at få hjælp fra deres lokale ambassader.

Læs nærmere på: BT

‍‌​‌‌​​​‌​‌​‌​​‌‌‌‌​‌‌‌​​​​​​​‌‌​‌‌‌​‌‌​‌​‌​‌‌‌​​‌​​‌‌​‌​​‌​​‌​‌‌‍

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii


   
SvarCiter
(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 8 år siden
Indlæg: 1670
Topic starter  

Flere asiatiske lande slår hårdt ned på organiseret svindel

En række lande i det sydøstlige Asien har den seneste tid sat massivt ind mod organiserede svindelnetværk, der driver omfattende online-kriminalitet og menneskehandel. Senest har Myanmars militær lukket et stort cyberkrimicenter nær grænsen til Thailand, mens sydkoreanske myndigheder samtidig har anholdt snesevis af egne borgere, der har arbejdet for svindelfirmaer i Cambodja.

Myanmars militær har tilbageholdt over 2.000 personer og beslaglagt udstyr, herunder 30 Starlink-terminaler, under en razzia i det berygtede kompleks KK Park ved byen Myawaddy. Centret har i flere år været kendt som et af regionens største svindelknudepunkter, hvor tusindvis af mennesker er blevet lokket til med falske jobtilbud og derefter tvunget til at udføre bedrageri mod ofre over hele verden.

Flere end 600 mennesker flygtede torsdag fra et af Myanmars mest berygtede svindelcentre KK Park og har krydset grænsen til Thailand. De hundredvis af personers flugt fra svindelcenteret torsdag skete, efter at militæret gennemførte en razzia i bygningen.

Sawanit Suriyakul Na Ayutthaya, som er viceguvernør i den thailandske provins Tak ved grænsen til Myanmar, siger, at i alt 677 personer er flygtet fra svindelcenteret, der kaldes KK Park.

Efter at have forladt bygningen krydsede de floden Moei og kom på den måde ind i Thailand.

Immigrationsmyndigheder og en specialstyrke fra militæret har samarbejdet for at yde hjælp under de humanitære procedurer, oplyser Sawanit Suriyakul Na Ayutthaya.

Ifølge FN’s kontor for narkotika og kriminalitet, UNODC, er Sydøstasien i dag epicentret for den globale svindelindustri. Organisationen beskriver, hvordan de såkaldte “scam farms” opererer som “kriminelle serviceudbydere”, der sælger alt fra cyberbedrageri og hvidvask til datatyveri og desinformation.

Ifølge FN og internationale overvågningsgrupper er mindst 100.000 mennesker blevet tvunget til at arbejde i svindelcentre i Cambodja, et tilsvarende antal i Myanmar og titusinder i andre lande i regionen.

Læs nærmere her:

‍‌​‌‌​​​‌​‌​‌​​‌‌‌‌​‌‌‌​​​​​​​‌‌​‌‌‌​‌‌​‌​‌​‌‌‌​​‌​​‌‌​‌​​‌​​‌​‌‌‍

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii


   
SvarCiter