Dødstal stiger efter oversvømmelser
Det sydlige Thailand er ramt af voldsomme oversvømmelser. Dødstallet er steget til 33, og myndighederne vil nu benytte militærhelikoptere til at redde kritisk syge patienter ud fra et hospital i byen Hat Yai.
I alt er ni thailandske provinser og 2,7 millioner mennesker ramt af oversvømmelser. Mere regn ventes at falde i de berørte områder.
Læs nærmere her:
Dødsfald efter cykloner i Sydøstasien stiger
Jordskred og oversvømmelser efter tre cykloner har ført til de værste oversvømmelser i Sydøstasien i årevis. Omkring 600 mennesker er omkommet i Sydøstasien efter oversvømmelser og jordskred den seneste uge.
Millioner af mennesker er blevet påvirket i Indonesien, Malaysia, Thailand og Sri Lanka. I Thailand er dødstallet fra oversvømmelserne i landets sydlige del steget til 162. Det oplyser en talsmand fra regeringen.
Tre cykloner har på én gang ramt kontinentet og forværret monsunregnen, der falder hvert år. Det har ført til nogle af regionens værste oversvømmelser i årevis.
I Thailand har vandstanden nået tre meter i den sydlige Songkhla-provins. Medarbejdere på et hospital i den hårdt ramte by Hat Yai flyttede lig ind i kølebiler, efter at hospitalets lighus ikke havde plads til flere.
Usædvanligt mange tyfoner
Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor og forsker i klimaforandringer ved Københavns Universitet, er man ikke der, hvor man kan sige præcis, hvad der har forårsaget det voldsomme vejr i regionen.
Han oplyser, at der kan være flere årsager til de massive regnskyl.
Det usædvanlige har været, at der har været en række tyfoner, som har været meget aktive. Adskillige af de oversvømmelser vi har hørt om tidligere - ikke mindst i Filippinerne - har været relateret til dem, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Tidligere på måneden måtte over en million mennesker i Filippinerne søge tilflugt på grund af en tyfon, der oversvømmede mindst 132 landsbyer.
Samtidig peger professoren på, at det er slutningen på monsunsæsonsen, der starter i efteråret og plejer at ebbe ud nu. Oven i det har vi en fase, hvor vandet er varmt omkring Indonesien og Thailand. Når der er voldsomt vejr med skyer og regnvejr, så er varmt vand med til, at der kan være meget mere vand i atmosfæren.
- Det betyder, at den regn, der måtte komme i forbindelse med de her regnskyl, alt andet lige kan være meget stærkere, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Læs nærmere her:
- Dødsfald efter cykloner i Sydøstasien stiger til 600 (Berlingske)
- Varmere havvand kan bidrage til massive regnskyl i Sydøstasien (DR)
Over 1000 er døde
En usædvanlig tropisk storm, cyklonen Senyar, kombineret med kraftig monsunregn har udløst massive oversvømmelser og jordskred i Indonesien, Thailand, Malaysia, Sri Lanka og Filippinerne. Det samlede dødstal overstiger 1.000, flere hundreder er savnet og millioner er berørt.
I Thailand er 162 mennesker døde, og næsten fire millioner er berørt af oversvømmelser, der har ødelagt tusindvis af hjem og lammet landets infrastruktur, skriver Reuters.
Thailands premierminister Anutin Charnvirakul redegjorde i weekenden for planerne for genopretning og økonomisk kompensation til de ramte områder. Nedbørsmængderne er flere steder opgjort til at være “historisk ekstreme”.
Læs nærmere på: pov.international
