Stuepigen blev pludselig millionær
I 17 år arbejdede den thailandske kvinde trofast for en rig, fransk kvinde på den populære ferieø Koh Samui. Men Nutwalai Phupongta havde ikke i sin vildeste fantasi forstillet sig, at det pludselig ville gøre hende til mangemillionær.
Det forklarede den 49-årige thai-kvinde på thailandsk tv, efter det forleden stod klart, at hendes stenrige arbejdsgiver havde testamenteret hele sin formue til husholdersken.
I mandags blev den franske kvinde fundet død på terrassen i sin villa af pooldrengen. Hendes lig lå i en liggestol med et skudsår i venstre tinding og krudtslam på venstre hånd.
Ved siden af fandt tilkaldte politifolk en pistol (kaliber .45), et glas vodka, cigaretter og et projektil.
Pistolen havde den velhavende, franske kvinde købt efter et indbrud, og efterforskerne mener, at hendes død var et selvmord.
Før sin død skulle Catherine Delacot angiveligt have fortalt sin husholderske, at hun havde kræft.
Læs nærmere her:
