Thailandsk politi gik viralt med AI-billede
Et billede af thailandske betjente i farverige dansekostumer gik verden rundt som en opsigtsvækkende undercover-historie. Men billedet viste sig senere at være skabt med kunstig intelligens.
Historien gik på, at betjente fra Tha Luang politistation i Lopburi-provinsen havde forklædt sig som dansere for at anholde en mistænkt narkosælger.
Selve anholdelsen var reel. Ifølge thailandske oplysninger fandt den sted den 21. maj, hvor politiet beslaglagde 53 yaba-tabletter, 211 små plastikposer og en mobiltelefon.
Det opsigtsvækkende billede var derimod ikke ægte. Ifølge Thai PBS Verify erkendte administratoren bag politistationens Facebook-side, at billedet var lavet med AI for at skabe opmærksomhed og vise politiet fra en mere humoristisk side.
Politiet offentliggjorde senere det rigtige billede fra anholdelsen. Her ses betjentene i almindeligt tøj – uden dansekostumer.
Flere internationale medier nåede at omtale historien, før det blev klart, at billedet var AI-genereret.
Sagen viser, hvor hurtigt AI-billeder kan sprede sig, selv når de kommer fra en tilsyneladende officiel kilde.
Læs nærmere her:
- ข่าว “ตำรวจปลอมตัวเป็นแดนเซอร์จับกุมผู้ต้องหา” ตรวจสอบแล้วถูกสร้างจาก AI (Thai PBS Verify)
- Thai cop says viral image of policemen in dresses is fake (Thai PBS World)
- Betjente gik viralt i hele verden (Ekstra Bladet)
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii
Tilføj Thailand Portalen til dine kildepræferencer når du søger på Google
