Share:

Faaborg: Tejjo Massage ny massageklinik i Faaborg  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 1 år siden
Indlæg: 305
17/07/2019 8:52 pm  

Thudsaporn Srinarm, også kaldet "Kik", fra Kalasin i Thailand og Per Wikkelsø, Faaborg, mødte hinanden online, og i 2012 blev de gift.

Nogle gange får tilfældigheder afgørende betydning for, hvordan menneskers liv udvikler sig. Og det kan man vist roligt sige er tilfældet for Thudsaporn Srinarm og Per Wikkelsø.

Det var nemlig ganske tilfældigt, at det lige var Thudsaporn Srinarms billede, der dukkede op på Per Wikkelsøs Facebook-profil. Thudsaporn Srinarm var bosat i Kalasin i det nordøstlige Thailand, Per Wikkelsø boede i Faaborg.

- Min nysgerrighed var vakt, og jeg tog kontakt til hende. Vi skrev sammen i halvanden måned, inden jeg rejste ned for at besøge hende. Og man kan vel sige, at det var kærlighed ved første blik, siger Per Wikkelsø.

Siden besøgte de to hinanden omtrent hver anden måned, og 3. december 2012 flyttede Thudsaporn Srinarm til Danmark. 12. december blev de to gift.

- Jeg kendte ikke rigtig noget til Danmark, før jeg mødte Per. Jeg havde hørt om Danmark, og jeg er kommet til at elske Danmark, siger Thudsaporn Srinarm, der med sig havde sin søn Jojo fra et tidligere forhold. Han fylder snart 21 år.

- Noget af det første, "Kik" sagde, da hun kom til København, var: "Hvor er alle jeres biler henne?" Og dem synes jeg jo egentlig, der er rigeligt af, men det er selvfølgelig ikke noget sammenlignet med Bangkok, griner Per Wikkelsø.

Tejjo Massage er opkaldt efter Thudsaporns Srinarms to børn, Tej og Jojo.

Thudsaporn Srinarm tilbyder oliemassage både med og uden duft samt hårfjerning. I marts og april rejste hun til Thailand for at tage en massageuddannelse fra School of Professional Carrier Extension and Thai Cultural Spa, og klinikken åbnede hjemme i Faaborg i maj.

- Det er gået over al forventning. Vi lagde et åbningstilbud ud på Facebook, og efter de første 24 timer, var der allerede 30 kunder, der havde henvendt sig, fortæller Per Wikkelsø.

Læs og se nærmere på:


Citere