Vistis vinyler: Nig...
 
Notifications
Clear all

Vistis vinyler: Nigeriansk slapbas og hidsig thailandsk luk thung


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 6 år siden
Indlæg: 1092
Topic starter  

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden.

På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken.

Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.

Nigeriansk slapbas og hidsig thailandsk luk thung

Vi skal høre noget superskarpt produceret ghanesisk highlife, vi skal have fingrene i en slapbassist så smagfuld, at du kan høre din mave rumle på mere.

Udover det skal vi stifte bekendtskab med en genre som muligvis deler vandene en smule. Nemlig den thailandske luk thung, der er en hyldest til den landlige tilværelse i datidens thailand.

En ofte romantiseret musikform der dog langtfra kun stryger med hårene, da det er produceret ret mellem- og højfrekvent og sangerne ofte giver den gas i det heeeelt lyse register.

Men du er jo et af de mest musikalsk nysgerrige mennesker her til lands, så du kommer til at labbe det i dig med stor velbehag.

Vil du ikke høre hele programet, så kan du spole frem til 1 time og 24 minutter henne i programmet.

Sendt her: Vistis vinyler (DR)

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter


   
Citer