CPH:DOX - Krabi, 25...
 
Share:
Share
Notifications
Clear all

CPH:DOX - Krabi, 2562  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 2 år siden
Indlæg: 399
22. marts 2020 8:49  
 
Gådefuld film fra Thailands tropiske udkanter, hvor både tider og virkeligheder ligger i flere drilske lag.

Ifølge den buddhistiske kalender er vi allerede i år 2562. Og i den thailandske provins Krabi har man faktisk følelsen af at tiderne ligger i flere lag. I hvert fald her i Anocha Suwichakornpong og Ben Rivers' enigmatiske, men meget smukke og atmosfæriske film, der følger en lokal kvinde, der er ude for at finde mulige locations til en film, vi aldrig rigtigt hører om. En strand, en biograf, en klippehule: hvert sted rummer spor af fortidens fantomer og løfter for fremtiden. De mennesker, hun møder undervejs, deler ud af deres egne fortællinger. De analoge filmbilleder på 16mm er impressionistiske i en grad, så man nærmest kan mærke fugten fra det tropiske klima på sin egen krop.

Filmen er på 94 minutter.

Filmen kan ses på CPH:DOX eller online.

Efter den oprindelig plan så skulle det være muligt at møde instruktøren Ben Rivers ved visning den 23. marts og den 27. marts på årets CPH:DOX.

Link: CPH:DOX


Citere
Topic Tags