Tønder: Michael Ras...
 
Share:

Tønder: Michael Rastrup Schmidt fortæller  

  RSS

Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 1 år siden
Indlæg: 288
20. marts 2019 6:11  

I mere end 25 år har Michael Rastrup Schmidt været tv-korrespondent i Asien. Han har dækket alt fra krigen i Afghanistan til tsunamikatastrofen i 2004. Nu er han gået i "asyl" i Flensborg. Torsdag aften fortæller han i Tønder om sit liv og usikre fremtid.

Da den dødbringende tsunami 26. december 2004 væltede ind over Thailand og Indonesien, var tv-reporter Michael Rastrup Schmidt en af de første danske journalister i katastrofeområdet. Billederne og reportager om de massive ødelæggelser og mange omkomne har brændt sig fast på manges nethinder. Også hos reporteren selv.

Michael Rastrup Schmidt har i 25 år været TV 2's Asien-korrespondent. Den nu 72-årige journalist kan derfor se tilbage på et afvekslende og bemærkelsesværdig liv. Udenrigskorrespondentens oplevelser har Michael Rastrup Schmidt samlet og sorteret i foredraget "Fra krigen i Afghanistan til asyl i Flensborg".

Torsdag den 21. marts lægger han vejen forbi Tønder Kulturhus Schweizerhalle for at fortælle om sin afvekslingsrige tilværelse, der startede som skibskok, telegrafist i Grønland, nyhedsoplæser i tv-studiet og altså udenrigskorrespondent under fjerne himmelstrøg. Foreløbig sidste etape på livets rejse og fortælling er "asylant"-tilværelsen i Flensborg.

Sidstnævnte er begrundet i de seneste stramninger på udlændingeområdet. Michael Rastrup Schmidt har i mere end 28 år været gift med sin thailandske hustru Pattama Chutimant. Selv om parret har boet i Danmark i mere end tre år, har hun ikke umiddelbart mulighed for at opnå permanent dansk opholdstilladelse. Derfor har de nu bosat sig syd for grænsen, hvorefter EU-reglerne åbner for, at hun efter seks måneders ophold i et EU-land kan opnå opholdstilladelse i Danmark.

På invitationen og foredraget på torsdag står Det konservative Folkeparti i Tønder med byrådsmedlem Anette Abildgaard Larsen i spidsen. Der kan købes entrébilletter ved indgangen torsdag aften eller via billetnet.

Link: Tønder Kulturhus


Citere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 1 år siden
Indlæg: 190
23. marts 2019 19:25  

En skam man ikke bor på de kanten. Uden tvivl en spændende fortælling i vente.


SvarCitere