Durian skabte tumult på fly  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 5 måneder siden
Indlæg: 164
7. november 2018 19:12  

To ton durian-frugt stank så grimt, at indonesisk passagerfly ikke fik lov at lette.

Frugten er kendt som verdens mest ildelugtende af sin slags. På trods af lugten er den en delikatesse i Asien.

Derfor var det meningen, at en mængde på to ton i mandags skulle transporteres med i lasten på et passagerfly fra den indonesiske provinsby Bengkulu til hovedstaden Jakarta.

Men da passagerne begyndte at gå ombord på flyet, kom der straks klager over en uudholdelig stank. Klagerne udviklede sig hurtigt til håndgemæng og tumult mod flypersonalet, da passagerne nægtede at flyve.

Ifølge Indonesisk lovgivning var flyselskabet i deres gode ret til at medbringe frugten:

- Det er ikke ulovligt at medbringe frugten, så længe den er pakket ordentligt ind efter fly-reglementet. Der er mange flyselskaber, der transporterer durian-frugt, sagde Retri Maya, kommunikationsmedarbejder for flyselskabet Sriwijaya Air til Jakarta Post.

Ligesom vi ikke må ryge i de fleste offentlige rum i Danmark, er det også forbudt at medbringe durian-frugten i adskillige offentlige transportmidler, hoteller og fly i flere lande - men ikke som flylast i Indonesien.

I Kakshidi Food i Kødbyen i København sælger de på nogle tidspunkter af året frisk durian-frugt. Ifølge butikkens kontormedarbejder Karina Amemi, tager de mange forholdsregler for at holde den specielle lugt lidt på afstand:

- Frugten er pakket ind i en forseglet take-away-boks i gennemsigtig plastik og yderligere pakket ind i en plastikpose.

Men man kan altså stadigvæk lugte den, når den bliver placeret i butikken.

- Vi opbevarer den i et lukket køleskab, så lugten kun slipper ud, når køleskabslågen bliver åbnet.

Læs nærmere på: DR Nyheder


SvarCitere
Del budskabet