Del:
Notifications
Clear all

To elefanter reddet


Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 4 år siden
Indlæg: 812
Topic starter  

To elefanter reddet

Veterinærer og parkbetjente i Thailand reddede torsdag en elefantunge og dens mor i en dramatisk aktion, da de to dyr var styrtet ned i en udgravning.

I silende regn i en dyrepark i den centrale Nakhon Nayok provins fik et redningshold bestående af tre personer meget hurtigt reddet elefanterne, selv om situationen virkede uoverskuelig.

Først styrtede den et år gamle elefantunge ned i udgravningen, hvorfra den udsendte lange klagelyde. Den bestyrtede voksne elefant stillede sig op på stedet for at beskytte ungen, men styrtede ned i udgravningen, da den blev bedøvet.

Derefter blev en kran kørt frem for at løfte den voksne hunelefant fri, men den trak ikke længere vejret, og en arbejdsmand begyndte at give den hjertemassage.

I mens kæmpede en graver for at få elefantungen fri ved at grave jord og mudder væk, så den selv kunne kravle op fra hullet, som den var styrtet ned i.

Da den voksne elefant kom til bevidsthed, forsvandt de to dyr hurtigt ind i et stort buskads i naturpark.

Læs nærmere på: BT

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter


Citer