Thailandsk julepynt...
 
Del:
Notifications
Clear all

Thailandsk julepynt til danskerne


Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 646
Topic starter  

Thailandsk julepynt til danskerne

I årtier er der fremstillet julepynt på Georg Jensens fabrik på Georg Jensens Vej i Hjørring, men snart slutter det. Indeværende års kollektion af julestjerner og meget andet pynt forbundet med julen bliver den sidste.

Fra udgangen af i år skal det kendte designfirmas julepynt fremstilles på virksomhedens fabrik i Thailand, og det betyder lukning af produktionen i Hjørring.

Ifølge den ansvarlige for driften hos Georg Jensen, COO John Helms, har der på koncernens fabrik i Hjørring været fremstillet forskellige produktkategorier i 40-45 år. Tidligere drejede det sig også om bestik og smykker, der i dag ligeledes produceres i Thailand.

- Både bestik og smykker er over tid flyttet til Thailand, siger han.

Læs nærmere om flytningen på: NordJyske.dk

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


Citer
Vandango
(@vandango)
Aktiv debattør
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 26
 

Historie - Royal Copenhagen[redigér | redigér wikikode]

Royal Copenhagen opstod i 1985 ved fusionen mellem Den kongelige Porcelainsfabrik A/S (som siden 1972 havde været hovedaktionær t sølvsmedierne Georg Jensen og A. Michelsen) og Holmegaards Glasværker A/S. Royal Copenhagen fusionerede i 1987 med Bing & Grøndahl. Royal Copenhagen var indtil udgangen af 2012 ejet af den danske investeringsfond Axcel. I forbindelse med Axcels overtagelse af Royal Copenhagen i 2001 blev Holmegaard Glasværk solgt fra.

1. januar 2013 overtog finske Fiskars Royal Copenhagen for 490 mio. kr. I Fiskars indgår derudover Iitala, Rörstrand, Raadvad og Gerber.

I 2004 blev produktionen flyttet til Glostrup, men på Frederiksberg ligger stadig et fabriksudsalg. "Porcelænsgrunden" er nu bebygget og huser dele af Copenhagen Business School. Hovedparten af produktionen foregår nu i Thailand, og de fleste medarbejdere i Danmark blev afskediget. I 2013 blev det planlagt, at der skal være 20-25 medarbejdere i produktionen i Danmark.

Produktionen i Thailand begyndte i perioden 2004 til 2012, hvor fabrikken voksede fra 800  til 10.000 m², og fra 60 til 330 ansatte. Fabrikken har en kapacitet på op til 4 millioner stykker porcelæn om året, produktionen i 2011 var på 1,8 millioner. Kataloget blev reduceret fra omkring 3.000 produkter i 2009 til at udgøre 750 nøgle-produkter. 75 procent er produktionen er A-kvalitet, mens 7,5 procent er B-kvalitet, der bliver sendt til udsalg i Danmark og Japan. De resterende 17,5 procent af produktionen bliver destrueret. Flora Danica-stellet bliver dog stadig fremstillet i Danmark.[1] Royal Copenhagen (Thailand) Ltd. havde i 2021 flere end 500 medarbejdere.[2]

Dette indlæg blev ændret 5 timer siden 4 gange af Vandango

SvarCiter