Share:

USA udsteder flyveforbud i iransk luftrum  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 1 år siden
Indlæg: 344
24. juni 2019 7:35  

Den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, udsteder nu flyveforbud for amerikanske fly i dele af Irans luftrum.

Der er tale om områder over Hormuzstrædet og Omanbugten. Begge områder har været scene for sammenstød mellem USA og Iran i den seneste tid.

Torsdag nedskød et iransk jord-til-luftmissil en amerikansk drone over Hormuzstrædet. Ifølge Iran krænkede dronen iransk luftrum, men USA siger, at dronen befandt sig i internationalt luftrum.

Ifølge FAA befandt det nærmeste civile passagerfly sig lidt over 80 kilometer fra dronens placering, da den blev skudt ned.

- Der var op til flere civile fly i området på det tidspunkt, skriver FAA i en udtalelse tidligt fredag morgen dansk tid.

Luftfartsmyndigheden udtrykker desuden stor bekymring for de stigende spændinger og nu militære konfrontationer i et område, der også er en hovedtrafikåre for flytrafik.

Det skandinaviske flyselskab SAS oplyser, at selskabet ikke har ruter, der flyver gennem iransk luftrum.

- Men vi følger som altid situationen tæt og følger myndighedernes anvisninger, hvis noget skulle ændre sig, siger pressemedarbejder i SAS Troels Karlskov til TV 2.

Norwegian har derimod flere ugentlige afgange, som flyver igennem iransk luftrum fra de skandinaviske hovedstæder til Bangkok i Thailand. Selskabet har dog ikke nogen afgange til Thailand fredag. Næste afgang fra København er lørdag.

- Vi følger situationen nøje og vil lægge ruten om, hvis vi vurderer, at det er det, der skal til. Sikkerheden har selvfølgelig allerhøjeste prioritet, siger Norwegians kommunikationschef i Danmark, Andreas Hjørnholm, til TV 2.

På direkte ruter fra København til henholdsvis Bangkok og New Delhi med henholdsvis Thai Airways, Norwegian og Air India flyves der via det nordlige Iran og syd om Pakistan, hvorfor disse ruter som udgangspunkt ikke vil blive berørt.

Læs nærmere på:


Citere