Thai Airways udsætter pensionering af Boeing 747  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 6 måneder siden
Indlæg: 176
5. november 2018 17:00  

Pensioneringen af Thai Airways’ aldrende Boeing 747-400-fly trækker ud. Selskabet har seks fly af typen tilbage i drift efter at have udfaset to tidligere i år, og det var oprindeligt planen, at de resterende Boeing 747-400 skulle udfases inden for de næste par år. De seks fly har en gennemsnitsalder på 19 år og et enkelt er 25 år gammelt.

Nu har Thai Airways imidlertid valgt at forlænge udfasningen med ”endnu et år eller deromkring”. Det siger selskabets direktør for alliancer og kommerciel strategi, Krittaphon Chantalitanon, til Aviation Daily.

Ifølge den nye plan vil ét Boeing 747-400-fly blive udfaset næste år og derefter ét i 2020, to i 2021 og to i 2022.

Thai Airways kan også blive nødt til at beholde nogle af sine ældre Boeing 777-fly i flåden længere end oprindeligt planlagt. Flere af disse fly er over 20 år gamle.

Årsagen til den udskudte pensionering er dels, at Thai Airways lige som mange andre flyselskaber skal have sine Boeing 787 Dreamliner-fly på værksted til et ikke planlagt motoreftersyn og vedligeholdelse på grund af problemer med Rolls-Royce Trent 1000-motorerne.

Selskabet får derfor brug for de ældre fly længere end planlagt for at sikre tiltrækkelig kapacitet.

Den anden årsag til den forsinkede pensionering af de ældre langdistancefly er, at Thai Airways beslutning om køb af nye fly trækker ud.

Selskabet meddelte i juli i år, at det vil forny sin flåde med blandt andet 13 nye langdistancefly, men den thailandske regering har bedt selskabet om at revurdere planerne.

Thai Airways fløj i mange år med Boeing 747 på ruten mellem Bangkok og København.

Læs nærmere på: Check-in.dk


SvarCitere