Nye afgangs og ankomsttider med SAS
SAS ruten mellem København og Bangkok skifter til nye afgangstider, når ruten igen startes til november. Ruten bliver nemlig til en aftensflyvning mod Bangkok og en dagsflyvning hjem fra Bangkok og til København.
Udturen afgår klokken 17:45 fra København og lander dagen efter klokken 11:00 i Bangkok. Dette er et udemærket tidspunkt for at flyve, men ulempen er at du lander midt på dagen i Bangkok. For turistrejsende betyder dette ikke så meget, men for forretningsrejsende, så vil det “koste” en ekstra dag for mange.
Hjemrejsen er lidt på samme måde. Den har afgang klokken 13:00 fra Bangkok og ankommer i København samme dag om aftenen klokken 20:05.
For både turist- og forretningsrejsende betyder det at dagen er “ødelagt”. Du skal typisk have en ekstra nat på hotel (i forhold til en sen aftensafgang) og dagen kan ikke bruges til andet end transport til lufthavnen og gøre sig klar til hjemrejse.
Læs nærmere på: Insideflyer.dk
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon