Share:

Den danske Ambassade i Bangkok søger en lokalt ansat visummedarbejder  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 1 år siden
Indlæg: 298
20/06/2018 3:37 pm  

Stilling: Visummedarbejder
Schengen-statsborger til fuldtidsstilling. Til besættelse snarest.

Ansøgningsfrist: 14. juni 2018

Ansættelsessted: Den danske ambassade i Bangkok
Antallet af visumansøgninger fra visumpligtige statsborgere med ophold i Bangkok har været støt stigende gennem de seneste år. Den danske ambassade i Bangkok søger derfor en energisk, grundig og systematisk person til at styrke visumteamet.
Den danske ambassade behandler årligt omkring 15.000 visumansøgninger til Danmark og Island.
Der er tale om en stilling på betingelser for lokalt ansatte på ambassaden.

Stillingsbeskrivelse:
Du vil blive en del af et stort team på 14 medarbejdere, hvis arbejde primært består i at håndtere visumansøgninger fra visumpligtige statsborgere med ophold i Thailand og Cambodja. Dit job vil være at håndtere ansøgningerne på en service-minded måde, mens du sikrer, at reglerne, som Schengen-landene er bundet af, overholdes.

Arbejdet omfatter vigtige kontrolfunktioner i forbindelse med visumudstedelse. Du skal udvise forståelse for og evne til at gå i dybden med sagerne og desuden udvise stor grundighed og ansvarlighed i dit arbejde.

Du er i besiddelse af god dømmekraft, arbejder effektivt og leverer på et højt serviceniveau, som understreger og forstærker Danmarks i forvejen gode omdømme i Bangkok.

Du vil også kunne blive inddraget i at assistere danskere i Bangkok med alt lige fra pasansøgninger til mere komplicerede sager, så du skal være robust og kunne bevare overblikket i pressede situationer.

Kvalifikationer:
Vi søger en holdspiller, der leverer et højt kvalitetsniveau med effektivitet og detaljebevidsthed.

  • Relevant videregående uddannelse
  • Fordel med kendskab til forvaltningsret
  • Gode sprogkundskaber: flydende engelsk samt dansk eller andre nordiske sprog
  • Relevant arbejdserfaring
  • Detaljebevidsthed i den enkelte sag kombineret med evnen til at se visumopgaverne som en vigtig del af arbejdet med at præsentere Danmark som et attraktivt land
  • Kendskab til Asien og gerne Thailand
  • Kendskab til at arbejde på tværs af kulturer
  • Robust og kan håndtere pressede situationer på kompetent vis

Ansøgning:
Jobansøgninger og CV'er er fulde af personlige, fortrolige og potentielt følsomme oplysninger. Derfor skal ambassaden følge EU's nye regler for håndtering af persondata (GPDR), når vi modtager og behandler jobansøgninger. Ansøgere bedes derfor pr. e-boks eller almindelig brevpost fremsende CV og motiveret ansøgning inkl. relevante dokumenter og foto senest den 14. juni 2018.

Ved ansøgninger indgivet ved brug af e-Boks/Borger.dk skal Udenrigsministeriet vælges som modtager, og mailen mærkes med Bangkok og emnet ”Ansøgning CW2”. Fordelen ved at bruge e-Boks/Borger.dk er, at posten sendes sikkert, dvs. at den digitale post sendes via en beskyttet internetforbindelse og er personlig. Dermed sikres det, at ingen uvedkommende kan bryde ind og læse posten. (Vejledning i at oprette "Min postkasse" på Borger.dk). Evt. ansøgere som er bosatte i udlandet og er fritaget fra kravet om NemID, kan sende ansøgningen per brev til:

  • ”Ansøgning CW2”
    The Royal Danish Embassy, Thailand
    10, Sathorn Soi 1
    South Sathorn Road
    Bangkok 10120
    Thailand

Hvis der er spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsul Peter Dalberg: Tlf.: +66 (0) 2 343 1100. Den danske ambassade fremhæver lige muligheder for alle og byder ansøgninger fra kvalificerede personer velkommen uanset race, køn, religion eller handikap. Du kan læse mere om den danske ambassade i Bangkok på http://thailand.um.dk/ eller på
Facebook @DKinThailand


Citere