Udvekslingsstudent ...
 
Share:

Udvekslingsstudent fra Thailand mangler sted at bo i Varde  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 12 måneder siden
Indlæg: 284
27. juli 2018 23:21  

AFS Interkultur hjælper hvert år omkring 150 unge til et ophold i Danmark hjemme hos en familie. Én af dem er Mahatsachan, også kaldet Bach, fra Thailand. Han er en ung mand på 15 år, og han glæder sig til at komme til Danmark. Desværre har han endnu ingen værtsfamilie. Han skal gå på Varde Gymnasium, så AFS Interkultur leder efter en familie, der har lyst til at åbne dørene for Mahatsachan.

Bach glæder sig til at opleve Danmark, som han er meget fascineret af. Hans yndlingsfag i skolen er musik, og han er glad for at øve sig på både trommer og bas og lytter gerne til elektronisk dance og hip-hop.

Bach kommer til Danmark 10. august, hvor han skal på en velkomstlejr med alle de andre udvekslingsstudenter fra AFS Interkultur.

Interesserede familier kan henvende sig til Gro Gerdsen fra AFS Interkulturs sekretariat på gro.gerdsen@afs.org

Besøg evt. AFS's hjemmeside for mere info: www.afs.dk


Citere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 12 måneder siden
Indlæg: 284
11. august 2018 13:52  

Et netværk af værtsfamilier giver nyt liv i lokalområdet, og der er både store oplevelser for udvekslingsstudenterne og for familierne, de bor hos.

De cirka 20 udvekslingsstudenter skulle være ankommet til Danmark fredag 10. august, men desværre har AFS Interkultur i år oplevet, at det har været ualmindeligt svært at finde værtsfamilier. Så nu kommer udvekslingsstudenterne i begyndelsen af september i stedet.

To af dem, der venter på at få mail med en glædelig meddelelse om en værtsfamilie, er 15-årige Sophia fra Tyskland og 16-årige Sansern fra Thailand. I sin fritid går Sophia til kickboxing, og hun er helt vild med udendørsaktiviteter som f.eks. svømning og sejlads. Sansern elsker at spille musik, læse og bygge små figurer. I sin fritid laver han også en del frivilligt arbejde.

Læs nærmere på: JydskeVestkysten


SvarCitere