Død i paradis (En r...
 
Del:
Notifications
Clear all

Død i paradis (En radiofortælling)


Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 4 år siden
Indlæg: 779
Topic starter  

Død i paradis - afsnit 1

Annas mormor har inviteret hele familien til Thailand i 2004. De skal fejre jul, snorkle og ride på elefanter, men 2. juledag trækker havet sig pludselig tilbage og kommer retur i form af en buldrende og voldsom bølge, der tager alt med på sin vej.

Hør her: Død i paradis 1:2 (DR P1)

Død i paradis - afsnit 2

Anna sidder igen i et træ, men denne gang alene og et par kilometer inde i landet. Hun aner ikke hvor familien er og begynder allerede at forestille sig, hvad der skal ske, hvis hun er den eneste, der er tilbage.

Hør her: Død i paradis 2:2 (DR P1)

Tsunamien i julen 2004

Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 var et undersøisk jordskælv den 26. december 2004 klokken 0053 UTC (klokken 01.58.50 dansk tid, klokken 7.58.50 lokal tid) med epicenter vest for øen Sumatra i Indonesien.

Jordskælvet forårsagedes af subduktion og igangsatte en serie ødelæggende tsunamier langs med kysten af de fleste landstrækninger, der grænser til det Det Indiske ocean.

Tsunamierne dræbte mere end 225.000 mennesker i 11 lande og oversvømmede kystområder med bølger på op til 30 meters højde. Jordskælvet er en af de naturkatastrofer, der har krævet flest menneskeliv nogensinde. Indonesien, Sri Lanka, Indien og Thailand blev hårdest ramt.

Jordskælvets styrke var 9,3 på Richter-skalaen.

Omkring halvdelen af de omkomne i Thailand var turister, resten thailændere eller gæstearbejdere fra Myanmar. De populære turistmål Phuket og Phi Phi blev hårdt ramt, men et mindre turistområde 60 km længere nordpå, Khao Lak, gik det endnu værre. De omkomne, som de thailandske myndigheder redegjorde for inden årsskiftet, fordelte sig således mellem de berørte provinser (fra grænsen til Myanmar i nord til grænsen til Malaysia i syd):

  • 164 i Ranong
  • 3.689 i Phang Nga (med feriestedet Khao Lak)
  • 279 i Phuket
  • 367 i Krabi (med Phi Phi-øerne)
  • 5 i Trang
  • 6 i Satun

Den markante forskel mellem Phang Nga (82%) og de øvrige fem kystprovinser (18%) kan delvis forklares med, at Khao Lak næsten udelukkende havde lave bungalower nede på strandsletten og ikke så mange fleretages hoteller bygget på højdedrag bag stranden.

Særlig mange tyskere og skandinaver holdt ferie i Khao Lak.

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter


Citer