ØK - Østasiatisk Ko...
 
Del:
Notifications
Clear all

ØK - Østasiatisk Kompagni


Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 594
Topic starter  

Genoplivning af en gammel tråd fra det gamle forum. 

Der var idag en udsendelse i P1 om Hans Niels Andersen, stifteren af ØK. Godt nok er Thailand og Bangkok kun nævnt minimalt i udsendelsen, men måske vil udsendelsen alligevel interesser nogle herinde. Jeg fandt i hvert fald udsendelsen interessant, selvom den mere handlede om H. N. Andersen og tiden omkring 1. verdenskrig end hans tid i Thailand.

Da Hans Niels Andersen blev født i et arbejderhjem i Nakskov i midten af 1800-tallet lå det ikke i kortene, at han skulle blive en af landets aller mægtigste mænd. Som 20-årig nyudlært skibsbygger stak han til søs. Det bragte ham Bangkok, hvor han i 1884 stiftede firmaet Andersen og Co., der blandt andet handlede med skibsforsyninger. Tanken om at gøre handlen mellem København og Fjernøsten til en lukrativ forretning voksede hos H. N. Andersen i begyndelsen af 1890'erne, og han begyndte af søge om lån hos de danske banker.

Privatbanken med C. F. Tietgen i spidsen sagde nej, men Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt ville gerne låne den lollandske handelsmand penge. I 1896 flyttede H. N. Andersen til København, og den 19. marts 1897 blev Østasiatisk Kompagni (ØK) stiftet, med Isak Glückstadt som formand og H. N. Andersen som ledende direktør.

Østasiatisk Kompagni voksede sig stor og det samme gjorde H. N. Andersens magt, der politisk gik gennem et tæt bånd til kongefamilien. Og hans vægt fik væsentlig betydning flere gange.

Under 1. Verdenskrig forsynede H. N. Andersen briterne med politiske og militære efterretninger, og forsøgte, med forståelse fra udenrigsminister Erik Scavenius og Christian 10., at skabe fred gennem royale forbindelser til London, Skt. Petersborg og Berlin. Det lykkedes ikke, men til gengæld fik han skabt forståelse for Danmarks pressede situation, på trods af neutraliteten. Det lettede de danske handelsbetingelser med de krigsførende lande betydeligt, og sikrede dermed en meget gunstig økonomisk situation for Danmark under 1. Verdenskrig.

Men under den blankpolerede overflade fandtes væsentlig mere lyssky handlinger. Den russisk-japanske krig i starten af 1900-tallet og en dårlig teaktræs høst forårsagede, at 60% af ØK's 7 millioner kroner store aktiekapital gik tabt. H. N. Andersen og bestyrelsen tilslørede regnskaberne og fik ny likviditet fra Landmandsbanken. De skjulte tabene for offentligheden.

Men da Landmandsbanken, med Isak Glückstadts søn, Emil i spidsen, krakkede i 1922 gik der skår i den ellers så store og mægtige H. N. Andersens ry og rygte....

Gu' ved om ikke mon H. N. Andersen og Walter Christmas mødte hinanden i Bangkok da de begge næsten må have været der samtidigt. bare en tanke jeg fik.

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


Citer
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 594
Topic starter  

Ingeniøren har fået skrevet lidt mere om det gode skib Selandia og dets først tur til Bangkok i 1912.

Jeg har klippet lidt i teksten og sat følgende ind her:

Søsætningen af Selandia i februar 1912 rangerer blandt de største danske teknologiske bedrifter nogensinde. Ikke nok med at B&W tidligt havde været ude og erhverve sig patentrettighederne til at bygge dieselmotorer, den fremsynende og teknologisk begavede tekniske direktør, Ivar Knudsen, stod personligt i spidsen for en videreudvikling af motoren, som selveste Rudolf Diesel var imponeret af.

Dertil kom en modig erhvervsmand som ØK's H.N. Andersen, der med sit ønske om at kunne besejle den lavvandede indløbsflod til Bangkok så et potentiale i de pladsbesparende dieselmotorer.

Men selv om Selandias jomfrurejse fra København til Bangkok og tilbage igen i 1912 kan beskrives som et teknologisk triumftog, var det ikke uden problemer. De to ottecylindrede motorer på tilsammen 2.500 hk var nærmest prototyper, og der var på det tidspunkt absolut ingen erfaringer med at lade dem fungere som eneste fremdriftsmiddel på så lang en sørejse.

Det fik besætningen i maskinrummet i høj grad at mærke, da de varmere himmelstrøg blev nået. Temperaturen i maskinrummet blev ofte målt til 43 grader celsius, og selve maskineriet led også. Udstødningsventilerne skulle med jævne mellemrum skiftes, da temperaturen her blev målt til over 390 grader, eller langt over B&W's foreskrevne 350 grader. Der skulle også udskiftes smøreoliepumper, repareres kompressoraksler og skiftes et par stempler.

Det høje aktivitetsniveau i maskinrummet gjorde også, at forventningen om at kunne reducere mandskabet i maskinrummet til bare otte - mod et tilsvarende kulfyret skibs 25 mand - sandsynligvis ikke helt kunne holde, i hvert fald ikke i første omgang.

Ikke desto mindre var verden imponeret, og mange af de store dagblade skrev begejstret om det 'skorstensløse skib', hvilket var lidt af en tilsnigelse, da skorstenen faktisk blev ført ud ved den bagerste mast.

Men rejsen fra Selandia til vore dages højeffektive skibe har allerede vist en imponerende udvikling fra to motorer på tilsammen 2.500 hk, som førte et skib fra Danmark til Bangkok uden brug af kul, til næste generation af Maersks gigantiske Triple E-containerskibe, som vil kunne flytte 18.000 containere ved hjælp af to styk elektronisk styrede dieselmotorer på hver 43.000 hk.

Ivar Knudsen ses på dækket ombord på dieselmotorskibet "Siam" sammen med en del andre høje herrer såsom ØKs direktør H.N. Andersen og B&V direktør Martin Dessau. Også Anker Kirkegaard ses på dækket. Ivar Knudsen ses også i maskinrummet.

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


SvarCiter
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 594
Topic starter  

Der er i udsendelsen Selandia - Magten over havet lidt gamle billeder og video fra Bangkok i 1912.
Blandt andet fra Selandia's første ankomst i Bangkok 20. april 1912. Se 36:55 henne i denne video:

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


SvarCiter
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 594
Topic starter  

Da Hans Niels Andersen blev født i et arbejderhjem i Nakskov i midten af 1800-tallet lå det ikke i kortene, at han skulle blive en af landets aller mægtigste mænd. Som 20-årig nyudlært skibsbygger stak han til søs. Det bragte ham Bangkok, hvor han i 1884 stiftede firmaet Andersen og Co., der blandt andet handlede med skibsforsyninger. Tanken om at gøre handlen mellem København og Fjernøsten til en lukrativ forretning voksede hos H. N. Andersen i begyndelsen af 1890'erne, og han begyndte af søge om lån hos de danske banker.

Privatbanken med C. F. Tietgen i spidsen sagde nej, men Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt ville gerne låne den lollandske handelsmand penge. I 1896 flyttede H. N. Andersen til København, og den 19. marts 1897 blev Østasiatisk Kompagni (ØK) stiftet, med Isak Glückstadt som formand og H. N. Andersen som ledende direktør.

Østasiatisk Kompagni voksede sig stor og det samme gjorde H. N. Andersens magt, der politisk gik gennem et tæt bånd til kongefamilien. Og hans vægt fik væsentlig betydning flere gange.

Under 1. Verdenskrig forsynede H. N. Andersen briterne med politiske og militære efterretninger, og forsøgte, med forståelse fra udenrigsminister Erik Scavenius og Christian 10., at skabe fred gennem royale forbindelser til London, Skt. Petersborg og Berlin. Det lykkedes ikke, men til gengæld fik han skabt forståelse for Danmarks pressede situation, på trods af neutraliteten. Det lettede de danske handelsbetingelser med de krigsførende lande betydeligt, og sikrede dermed en meget gunstig økonomisk situation for Danmark under 1. Verdenskrig.

Men under den blankpolerede overflade fandtes væsentlig mere lyssky handlinger. Den russisk-japanske krig i starten af 1900-tallet og en dårlig teaktræs høst forårsagede, at 60% af ØK's 7 millioner kroner store aktiekapital gik tabt. H. N. Andersen og bestyrelsen tilslørede regnskaberne og fik ny likviditet fra Landmandsbanken. De skjulte tabene for offentligheden.

Men da Landmandsbanken, med Isak Glückstadts søn, Emil i spidsen, krakkede i 1922 gik der skår i den ellers så store og mægtige H. N. Andersens ry og rygte....

Faldt lige over denne udsendelse om Landmandsbanken's krak i 1922.

Det var den største bankskandale i Danmarks historie, og ligesom i dag, hvor landet også rystes af finansskandaler, så truede Landmandsbankens krak i 1922 med at styrte hele det danske samfund i grus. Statsmagten måtte gribe hårdt ind i denne skandale der også var en fejde mellem to af landets rigeste mænd.

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


SvarCiter