Udbetaling Danmark troede han var død
Udbetaling Danmark stoppede med at udbetale Kjeld Wetlesens folkepension, fordi de troede, at han var død. Det eneste problem: Kjeld Wetlesen er ikke død.
Udbetaling Danmark antog, at han var død, da de ikke fik svar på en såkaldt leveattest.
Kjeld Wetlesen har besluttet sig for at nyde sit otium under varme himmelstrøg i Thailand, og da han samtidig ikke har MitID, sendte Udbetaling Danmark et brev til ham via postvæsnet, der aldrig nåede frem.
'Det er altid ærgerligt, når borgere oplever ikke at have modtaget deres pension. Hvis man modtager dansk pension og bor i udlandet, har man selv pligt til én gang om året at bekræfte, at man fortsat er i live. På den måde sikrer vi, at vi ikke udbetaler pension til en borger i udlandet, der er afgået ved døden,' skriver Lene Hougaard-Enevoldsen, der er centerdirektør i Udbetaling Danmark.
Hvert år skal danskere, der bor i lande, hvor Udbetaling Danmark ikke automatisk får besked om dødsfald, via en leveattest bekræfte, at de lever.
Læs nærmere på: Ekstra Bladet
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky