Trumps pres på Grønland skaber usikkerhed blandt thaier og filippinere

Trumps pres på Grønland skaber usikkerhed blandt thaier og filippinere

Mere end 1.700 filippinske og thailandske statsborgere har skabt sig en tilværelse i Grønland. Mens de udfylder vigtige job på øen, skaber USA’s krav om kontrol over Grønland bekymring for deres arbejde, familier og fremtid.

USA’s præsident Donald Trump fastholder, at Grønland bør være under amerikansk kontrol. Senest gentog han under NATO-topmødet i Ankara den 7. juli, at øen efter hans opfattelse bør kontrolleres af USA og ikke af Danmark.

Trump antydede samtidig, at USA kunne genoverveje sin militære tilstedeværelse i Europa, hvis Danmark fortsat afviser hans krav. Tidligere har den amerikanske præsident heller ikke villet udelukke brug af militær magt for at få kontrol over Grønland.

Udmeldingerne har skabt en usædvanlig situation, hvor et NATO-land åbent lægger pres på et andet NATO-lands territorium. Både den danske regering og Grønlands ledelse har fastslået, at Grønlands fremtid alene skal afgøres af det grønlandske folk.

Usikkerhed om arbejde og ophold

Konflikten berører også de mange udenlandske statsborgere, som bor og arbejder i Grønland.

Ved indgangen til 2026 var der registreret 1.341 filippinske og 428 thailandske statsborgere, viser tal fra Grønlands Statistik. De udgør dermed de to største udenlandske befolkningsgrupper på øen.

Thailændere og filippinere arbejder blandt andet på hoteller, restauranter, fiskefabrikker, i butikker, rengøringsvirksomheder og sundhedsvæsenet. Grønlands vedvarende mangel på medarbejdere betyder, at arbejdskraften fra Sydøstasien er blevet stadig vigtigere.

For de udenlandske familier handler konflikten derfor ikke kun om storpolitik. En eventuel ændring af Grønlands tilknytning vil kunne rejse spørgsmål om opholds- og arbejdstilladelser, sociale rettigheder og muligheden for at blive boende med familien.

Der er ikke fremlagt nogen amerikansk plan for, hvad der i givet fald skulle ske med de udenlandske arbejdstagere. Netop fraværet af konkrete svar er med til at skabe usikkerhed.

Filippinsk familie overvejede Danmark

Det singaporeanske medie CNA har mødt flere sydøstasiatiske familier i Grønland.

Blandt dem er den 42-årige filippinske sygeplejerske GP Dupitas, som har boet i Nuuk i mere end ti år. Da spændingerne var størst, holdt han øje med himlen efter militærfly og sørgede for at have ekstra vand og mad i hjemmet.

Hans hustru overvejede, om familien burde forlade Grønland og i stedet skabe en mere sikker tilværelse i Danmark. Familien valgte dog foreløbig at blive.

For personer, der har brugt mange år på at opbygge et liv i Grønland, vil en flytning betyde, at de endnu en gang skal begynde forfra i et nyt land.

Thailandsk erhvervsdrivende ser også muligheder

Ikke alle ser udviklingen lige negativt.

Den 54-årige Meena Manly fra Udon Thani i det nordøstlige Thailand driver Smile Thai Massage and Beauty i Nuuk. Hun har udvidet virksomheden og ansat flere behandlere fra Thailand.

Den øgede internationale opmærksomhed kan efter hendes vurdering også føre til flere turister og kunder. Flere krydstogtskibe anløber Nuuk, og der er kommet direkte flyforbindelser mellem Grønland og USA.

For hende og andre thailandske erhvervsdrivende står mulige økonomiske muligheder derfor over for den politiske usikkerhed om Grønlands fremtid.

Større amerikansk og europæisk tilstedeværelse

USA har samtidig udvidet sin diplomatiske tilstedeværelse i Nuuk. Det amerikanske konsulat flyttede i maj ind i en ny og langt større bygning, hvilket blev mødt af protester fra flere hundrede grønlændere.

Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har desuden antydet, at USA’s 251-års fødselsdag i 2027 kunne blive fejret med Grønland som landets 51. delstat.

Danmark har på sin side øget den militære tilstedeværelse i og omkring Grønland. Den danskledede øvelse Arctic Endurance fortsætter gennem hele 2026 med deltagelse af flere europæiske NATO-lande, oplyser Forsvaret.

Der vil derfor i perioder være flere soldater, militærfly og skibe i området. Den officielle begrundelse er at styrke NATO’s evne til at operere i Arktis og beskytte kritisk infrastruktur.

Fanget mellem arbejdskraftmangel og stormagtspolitik

Samtidig diskuterer Grønlands parlament, hvordan den voksende udenlandske arbejdsstyrke skal integreres bedre. Der er bred politisk enighed om, at udenlandske medarbejdere fortsat vil være nødvendige, hvis det grønlandske samfund og erhvervsliv skal fungere.

Thailændere og filippinere befinder sig dermed i en særlig situation. Grønland har brug for deres arbejdskraft, og mange har etableret virksomheder, familier og et permanent hjem på øen.

Alligevel risikerer beslutninger truffet langt fra deres hverdag at få afgørende betydning for, hvilket land de i fremtiden kommer til at bo i – og hvilke regler de skal leve under.

Læs nærmere her:

• ‘It's enough already’: Trump’s Greenland push leaves Southeast Asian migrants fearing for their future (CNA)
• They call Greenland home - how Southeast Asians are building new lives in the Arctic (CNA)