Pytonslanger strømm...
 
Notifications
Clear all

Pytonslanger strømmer til Bangkok


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 8 år siden
Indlæg: 1707
Topic starter  

Indbyggerne i Thailands hovedstad, Bangkok, oplever i stigende grad at få ubudne gæster, når de først har sat sig til rette på tønden. Et besøg, der - bogstaveligt talt - kommer bag på dem.

Flere og flere pytonslanger er nemlig begyndt at snige sig op fra kummen og bide de toiletsiddende i deres ædlere dele.

Ifølge Politiken skyldes det, at slangerne for alvor har gjort deres indtog i den thailandske hovedstad, hvor brandvæsenet sidste år modtog over 34.000 opkald fra borgere, der havde stiftet bekendtskab med en slange i deres hjem - typisk pytonslanger.

Antallet af slangeopkald er på syv år vokset til det femdobbelte. Til sammenligning var det kun 7.497 opkald, der sidste år drejede sig om brand, skriver Politiken. Med andre ord bruger brandvæsnet altså markant mere tid på at fange slanger ude i de små hjem end på at slukke ildebrande.

Den voldsomme udvikling kan forklares på mange måder. Først og fremmest vil nogen helt sikkert finde det nærliggende, at slangerne vender tilbage til deres naturlige habitat, fordi Bangkok praktisk talt er bygget oven på en sump.

Læg dertil den massive befolkningstilvækst, som Bangkok - ligesom mange andre asiatiske storbyer - i øjeblikket oplever. Myndighederne anslår, at over otte mio. mennesker nu bor i den thailandske hovedstad.

Læs nærmere på:

‍​​‌‌​‌​​‌​‌‌‌‌​‌​‌‌​​‌​​​‌‌​​​‌‌​​​‌‌‌​‌‌​​​​​​​​‌‌‌‌​​​‌‌‌​​‌​​‍

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii
Tilføj Thailand Portalen til dine kildepræferencer når du søger på Google


   
Citer
(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 8 år siden
Indlæg: 1707
Topic starter  

Følgende var en sag der for et par år siden fik en del international opmærksomhed:

Det skulle have været et helt almindeligt toiletbesøg, da thailandske Atthaporn Boonmakchuay - en morgen som alle andre - satte sig til rette på sit toilet hjemme i byen Chachoengsao øst for Bangkok.

Pludselig mærkede 38-årige Atthaporn dog en forfærdelig smerte i spidsen af sin penis og greb instinktivt efter sine ædlere dele. 

Til sin store skræk fik han dog fat i hovedet på en fire meter lang slange, der havde bidt sammen om hans penis.

I panik skreg Atthaporn efter sin kone, mens han forsøgte at vriste slangen af sig. Den store slanges kæber sad dog fastlåst om den stakkels mands penis, så kampen udviklede sig til en voldsom affære rundt på det lille toilet. Blod sprøjtede ud på både gulv og vægge, men bedst som den skrækslagne thai frygtede allermest for sit kæreste eje, fik han en idé.

Med hjælpe fra sin kone fik han fat på et reb, og før han besvimede af sine udmattelser, fik han viklet rebet om slangens hoved og bundet den anden ende til badeværelsesdøren. Dermed var slangen fanget, og kunne hverken komme frem eller tilbage.

Efterfølgende besvimede manden af blodmangel, og der blev sendt bud efter hjælp til at rede både store og lille Atthaporn fra en grum skæbne.

Hurtigt ankom både brandvæsen og redningsfolk til stedet, hvor brandfolkene ved hjælp af en hammer måtte slå toilettet i stykker, så de kunne få den fire meter lange slange op af kummen. Det menes, at den store slange havde svømmet op gennem et afløb og op i toilettet.

Imens lykkes det medicinske redere at få slangen til at slippe Atthaporns medtagede penis, og han blev hastet til hospitalet.

Atthaporn tilstand er i dag stabil og det samme er hans penis.

Her er lidt video fra den sag:
 
TV2 havde dengang en artikel om om det også kunne ske i Danmark. Den kan læses HER.
‍​​‌‌​‌​​‌​‌‌‌‌​‌​‌‌​​‌​​​‌‌​​​‌‌​​​‌‌‌​‌‌​​​​​​​​‌‌‌‌​​​‌‌‌​​‌​​‍

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii
Tilføj Thailand Portalen til dine kildepræferencer når du søger på Google


   
SvarCiter