Jay skrev:
når vi snakker forhold ml. thai og falang uden sprogfællesskab tror jeg, som flere har antydet at det egentlig starter med fra kvindens side at få tryghed og for mandens side at få en kone (med alt hvad det indebærer)

...kærligheden, som vi kender, er ikke væsentlig i første omgang..den kommer senere, eller forventes at tilkomme senere...og til tider kommer den aldrig...

bare sur røv at man allerede er blevet gift og fået et par børn inden det går op for begge parter at ægte kærlighed mellem dem aldrig har eksisteret...og ingen vil indse el. indrømme dette..for det er et kæmpe nederlag...

Suk skrev:
Karlighed, hvis man kan kalde det vil blive meget fattigt uden sprog, den med drinks i baren, den holder ikke en meter..........

Uden sprog har man intet tilfaeldes..........har set det gang paa gang her ude, ogsaa selvom farang og Thai har vaeret sammen eller maaske endda vaeret gift i flere aar.....latterligt.......Farangen er for dum til at laere Thai og kvinden ligesaa til Engelsk...Go'daw do ......

Kropssproget registreres af alle, men tillægges ikke nok betydning. Vi bruger ikke bevidst det, vi ser. Med ord forsøger vi i visse situationer at skjule det, der menes i virkeligheden, men vi glemmer, at vi ikke kan snyde børn!

De reagerer på kropssproget, fordi de oplever verden per intuition. Det samme gælder voksne, hvis følelserne er involveret. Mennesker, som har det dårligt følelsesmæssigt, er meget fokuserede på, at den de betror sig til, er helt pålidelig. Det vil sige at ord, mimik og kropsudtryk er sammenhængende. Det mindste signal fra den lyttende om manglende engagement, bevirker utryghed hos den talende.

En måde at lære kropssprog på, er at sætte sig foran fjernsynet, skrue ned for lyden og ud fra personernes krop prøve at tolke, hvad der siges. Du vil opdage, at mennesker siger meget med munden - som kroppen, mimikken og andre signaler modsiger. Der gives dobbeltbundede meddelelser.

Hvis barnet skal tro på forældrene, når de siger, at det er sundt at gå tidligt i seng, så nytter det ikke meget, hvis forældrene kun giver udtryk for det med ord og ikke med krop, da barnet vil opfatte, at det er for den voksnes skyld, at det er så godt, at barnet kommer i seng.

Kropssignaler skal tages med forbehold, selvom de fortæller meget, som ikke altid er i overensstemmelse med sprogets udsagn. Kropssproget kan også være udtryk for vaner hos den pågældende.

Der er forskel på kropssprog i Nordjylland og i København. Der er også kulturelle forskelle. Hvis en græker siger nej, nikker han med hovedet. Ja er en rysten på hovedet.

Et menneskes hjerne kommunikerer ud til kroppen om at foretage en bestemt attitude. Kroppens sprog er ubevidst og har til formål at frembringe balance i det, der er indeni et menneske, og det, der er udenpå.

Hvis vi bliver mere bevidst om vores eget kropssprog og dets betydning, bliver vi også i stand til at aflæse det hos andre.

Du kan se, om et menneske, du taler med, er glad, er ked af det, måske sur eller irriteret. Om han/hun lyver for dig, er utålmodig, keder sig. Du registrerer, om han/hun kan lide dig, er enig eller uenig med dig, måske har lyst til at få dig ned med nakken, er mistænksom, vred eller bekymret.

Med skærpet opmærksomhed kan du fornemme skjulte sociale følelser, fordomme, seksuelle hensigter, alt sammen gennem dine iagttagelser med øjnene og andre sanser, vi bruger, når vi skal opfatte verden omkring os.

Kropssproget er bevægelser af arme og ben, holdning af kroppen, måden at sidde på, ansigtsudtryk, gangart, øjenbevægelser. Almindelige små gestus, som for eksempel at røre ved sit hår, sin næse og så videre.

Hovedet på siden betyder "jeg er ikke farlig". Det hænger sammen med, at mor stod med hovedet til siden og ynkede dig, når du havde slået dit knæ. Hun viste, at hun ikke var vred på dig. "Nåh, hvor er det synd for dig, nu skal jeg puste". Mor klappede også på hånden eller på håret, når hun ville trøste. Det gør vi også selv, når vi er blevet voksne, hvor vi ikke har mor til at gøre det. Vi klapper os selv lidt på kinden, eller på armen, eller gnider hænderne mod hinanden.

Måske holder du hænderne op til ansigtet, når du skal sige noget, hvilket ofte er tegn på usikkerhed; det samme gælder, hvis du har skæg, som du ruller mellem fingrene, eller det er håret, som får en omgang oveni hovedet eller ned bag øret. (En gestus, som mange også brugte, da de var børn og skulle læse matematik, måske i håb om, at hjernevindingerne ville fungere bedre).

Denne gestus er i øvrigt fætter til at klø sig i hovedet: "Nu tænker jeg". "Jeg må lige have lidt tid". (Eller måske klør det bare).

En kendt radikal politiker har en vane med at gnide sig med pegefingeren under næsen. Det kan være, at der er et dryp under næsen, men det skal nok nærmere fortolkes som: "Det er muligt, det er jeg ikke helt sikker på", altså et rungende måske !

Nogle holder sig for munden, når de taler - et tegn på generthed - man taler mellem fingrene, som om man vil sige det, man skal sige. Det kan også være, at man er forarget. "Novra, hvor er det frækt!" Eller fuld af løgn, så det, man siger, skal hviskes frem. Men måske har vedkommende en dårlig tand eller lugter af hvidløg.

Det er heller ikke altid tilfældigt den måde, som mennesker sidder på stole på. Hvis man sidder og hænger lidt på stolen med arme og ben daskende, er det antageligt et tegn på, at man føler sig godt tilpas og er afslappet. Hvis man sidder ude på kanten af stolen med benene strakt frem foran sig og den ene fod ovenpå den anden, kan det betyde: "Hvad rager det hele mig!"

Eksempel: Et vidne i en retssag sad som ovenfor beskrevet, med sine store støvler ovenpå hinanden og en kæmpe dynejakke på. Hans arme var krydsede. Dommeren sagde: "Ret Dem op, tag frakken af, ellers betragter jeg det som foragt for retten". Manden fik orden på sin attitude i en fart, da han hørte, at der kunne vanke en bøde.

Den, der skal til tandlæge, eller søge et job, sidder måske ude på kanten af stolen med samlede ben. Hvis det er en kvinde, knuger hun tasken ind til sig. Spændingen i kroppen forplanter sig til åndedrættet, som bliver klemt, og vedkommende lyder forpustet. Når man sidder sådan, kan man let løbe sin vej, hvis det hele bliver for farligt. På fjernsynet kan du se, hvordan mennesker knuger armlænet, så knoerne bliver helt hvide.

Jeg tror ikke på, at man kan lære mennesker at kontrollere deres kropssprog, de vil falde i vandet på et eller andet tidspunkt, når de bliver for ivrige - eller vrede.

Se på en diskussion mellem politikere, kontrollen er der måske - også hvis der er en, der bliver vred - men en lille muskel ved munden dirrer, eller en åre svulmer op i panden, som bliver rød. Det gør kinderne i øvrigt også hos kvinder, hvis de bliver generte eller vrede, mens det oftere er ørerne, som bliver røde hos mænd.

I udsendelsen "Det er mit liv" blev Erik Clausen interviewet. Han er en trænet entertainer og lader sig ikke hyle ud af den. Men da Gregers Dirkinck-Holmfeld lod Erik´s mor sige på et medbragt bånd: "Som barn græd Erik altid sådan, når han tabte i Matador", blev det for meget for Erik Clausen, og hans ører lyste som to pæoner under resten af samtalen.

Når kropssproget skal fortolkes, skal det hænge sammen med det, den anden siger, for ellers kan der meget let opstå misforståelser.Der er helheden, der skal vurderes. Flere elementer skal pege i samme retning, hvis du skal kunne aflæse, at personen overfor dig er for eksempel et usikkert menneske.Her iagttager du naturligvis også ansigtets mimik, mundens stilling, øjnenes bevægelser, pupillerne, som bliver større eller trækker sig sammen.

Undersøgelser viser, at det oftest er den talendes ansigt, som er det mest pålidelige til afgørelse af vedkommendes stemning. Det er synsindtrykket, som afslører glæde, overraskelse, vrede eller foragt. Mens frygt bliver opfattet gennem hørelsen. For at få fat i den andens følelsesmæssige situation må observationen bruges på ansigtsmusklerne, hvordan de strammes, eller hvordan linjerne ved munden bliver blødere og rynkerne om øjnene får dem til at stråle, når det er glæde, ansigtet skal udtrykke.

De samme træk viser vrede eller forargelse, mens de bløde træk opfattes som venlighed og godhed - men bemærk: kun hvis følelserne også når op i øjnene. En mund, der smiler, uden at øjnene er med, får tilskueren til at opleve den anden som falsk og upålidelig.

Øjenbrynene, som bliver hævet og sænket i hurtigt tempo er accept af social kontakt. Hvis du hæver brynene og holder dem hævet et stykke tid, er det udtryk for overraskelse og forundring. - Måske indignation.

Når øjenbrynene hæves, og der samtidig blinkes med det ene øje - er det flirt. I Japan for eksempel er det meget upassende, ja nærmest frivolt at bruge øjenbrynshævningen.

Tårer og latter er udtryksmåder, som vi tror, vi kan tolke med lethed. Men tårer er mange udtryk, både sorg, glæde og raseri. Latter kan være tegn på glæde og venlighed, men også på foragt og sarkasme. Vi kan også komme til at le, hvis vi bliver bange, eller når vi oplever noget meget uhyggeligt.

Af og til kommer mennesker, der arbejder med andre mennesker i bland andet social- og sundhedssektoren til at le, hvis det, de ser eller hører, er forfærdeligt, handler om mishandling, vold eller død. Det er en afværgemanøvre for ikke at briste i gråd. Mennesker, som dag og nat har døden tæt på livet, har brug for at være fjollede og pjattede for at kunne holde den psykiske balance.

Det er spændende at kunne læse kropssprog, men det er ikke entydigt og pas på! Det er nemt at tage fejl.

vandango skrev:

For mig var det utroligt vigtigt, for ud over alle de historier man bliver fyldt med som "ny" i Thailand, kunne Nee sætte tingene på plads, så det hele ikke endte i en gang paranoia.
Hun har forklaret meget meget om Thailand og den Thailandske kultur, taget mig rundt, og ud på landet også.
Så det billede jeg har af Thailand er meget præget af hvordan tingene ser ud gennem thai-øjne.

Noisnabo skrev:


Vandango, det kan godt været at det har været godt for dig, at din første langtidskæreste fortalte dig så meget om Thailand. Men har det aldrig slået dig, hvor lidt thai´erne i grunden ved om ders eget land? Hvor meget de mangler i at forstå tingenes rette sammenhæng. Tag bare såan en detalje som stemmekøb som din kæreste sikkert fortalte dig om i dagevis. Håber jeg da. Og hvor højt op på pedistalen de sætter det land, som indirekte har gjort en stor del af i det mindste Isarn området til sexarbejdere?

Faranger siger meget vås om Thailand, også her på DTW, men de har også fat i meget fornuftigt. Rigtigt tit endda, måske også fordi de aldrig er blevet indiktrineret i thai skolerne, hvor nationalismen.

John skrev:
Hvis kærligheden er der, kommer sprogfællesskabet automatisk.

rinpoche skrev:


Det er jeg ikke i tvivl om, John.

Men du vender spørgsmålet på hovedet. Hvordan opstår kærligheden uden et fælles sprog?
Det er da blandt andet en af de ting der adskiller mennesker fra andre arter.

joensen skrev:
Jeg skrev at der bliver udgivet 1000 titler om året i Thailand, det er selvfølgelig forkert, det rigtige er 10000 titler om året

Frank skrev:


Jeg håber de fleste har prøvet, når hjertet begynder at banke helt vildt og hormonerne bobler rundt i kroppen blot ved synet af en person, som man aldrig har talt med, og hvis det lykkes at få positiv kontakt, så kan man gå på vandet, ikke se personens fejl, og sprogproblemer bliver ubetydelige. Ordsproget Kærlighed gør blind er ikke opstået uden grund.

Suk skrev:



Maaske, men hvor laenge ?

Frank skrev:


Jeg håber de fleste har prøvet, når hjertet begynder at banke helt vildt og hormonerne bobler rundt i kroppen blot ved synet af en person, som man aldrig har talt med, og hvis det lykkes at få positiv kontakt, så kan man gå på vandet, ikke se personens fejl, og sprogproblemer bliver ubetydelige. Ordsproget Kærlighed gør blind er ikke opstået uden grund.

natty skrev:


Det hedder forelskelse og er en vidunderlig følelse, jeg tror mange forveksler forelskelse med kærlighed. Man er i en speciel psykisk tilstand når man er forelsket og der sker en masse kemiske ting oppe i hjerne,.

rinpoche skrev:


Det er jeg ikke i tvivl om, John.

Men du vender spørgsmålet på hovedet. Hvordan opstår kærligheden uden et fælles sprog?
Det er da blandt andet en af de ting der adskiller mennesker fra andre arter.