. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Farang i Isan for første gang
|
|
| flyer |
Lagt på d. 25/02-2010 17:29
|
 Meget øvet medlem  Antal indlæg: 688 |
Jin Jok... Jeg mente naturligvis LOS 
Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig
ทำดีได้ดี ทำชั่วได้ชั่ว Watching You |
|
|
|
| FCKdk |
Lagt på d. 25/02-2010 17:29
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 927 |
Flyer,Flemming---> Land Of Smiles 
__________________________________ ....jeg klattede det hele væk i Thailand!!!! ....ikke en dråbe spildt eller fortrudt!!!! ....og det fortsætter jeg med!!!! FCKdk Dem der ikke lyver, behøves ikke at huske hvad de sagde tidligere.... .Those who doesn't lie, doesn't need to remember what they've said before... |
|
|
|
| CHINGCHOK |
Lagt på d. 25/02-2010 18:31
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 110 |
Ja Gung Dtæn er en sjov ret. Har også prøvet den. Men spiser i den ikke med fingrene ? Fang en og dyp den hurtigt i chili/lime og skyl med lao kao ! uha
Redigeret af CHINGCHOK d. 25/02-2010 18:52 จิ้งจก
|
|
|
|
| flyer |
Lagt på d. 25/02-2010 19:58
|
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 688 |
KLART Tak
Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig
ทำดีได้ดี ทำชั่วได้ชั่ว Watching You |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 08/03-2010 18:07
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 5069 |
Jeg runder den lige af med fare for at trække for voldsomme veksler på dtw brugernes langmodighed. Der er sket en del i de forløbne uger, men intet epokegørende. Jeg har dog været til et bryllup i landsbyen, hvortil vi var inviteret. Hold da op, hvor var det smukt. Nobel brudgom og smuk brud iført tøj, jeg aldrig har set her i landsbyen. Utroligt hvorledes en "grim ælling" lige pludselig kan springe ud på den måde. Og med "grim" mener jeg ikke noget nedgørende, blot at landsbyindvånerne normalt går iklædt meget "casual wear". Eksempel til efterfølgelse? Absolut. Mit ophold nærmer sig sin afslutning. Men det er det mindste af det. Jeg skal hjem til Danmark, men jeg kan ikke forestille mig tilværelsen uden Lek. Hvis hun vil have mig - og det er der alt der tyder på, ellers ville hun velsagtens ikke have introduceret mig for familien og ladet mig bo der i så lang tid. Jeg har indhøstet en vis respekt hos svigerfar og svigermor. Spist alt hvad der blev stillet på dørken, aldrig undslået mig for at lave noget manuelt, så længe dette selvsagt ikke kolliderer med mit ophold i hængekøjen.... Selvom det tager årtier at tilegne sig de samme egenskaber som svigerfar besidder, har jeg vist min bedste vilje. Selvfølgelig kan vi nogle ting i den vestlige verden qva vores teknologi, men svigerfar kan nogle ting uden nogen som helst hjælpemidler. Tilbage står, at det er svigerfar jeg er allermest imponeret af blandt alle familiemedlemmerne. Han besidder færdigheder indhøstet igennem generationers århundreder og dyrket til perfektion. Jeg har aldrig set nogle der er så snarrådige, så resourcefulde og vidende omkring livet på et sted hvor naturen ikke altid er gavmild. Må hans viden og indsigt aldrig gå tabt. Snif, nu blev jeg vist lidt sentimental her. Dette er altsammen udenomssnak. Nu bliver det alvorligt. Jeg vil smedes i hymens lænker med Lek, min hjertens udkårne. Det lyder corny, men sådan er det. Der er iøvrigt heller ingen vej udenom, hvis jeg vil tage risbondens hulde datter til farang-land, så er det giftemål eller ingenting. Jeg har nu heller aldrig været mere klar, har aldrig været gift. Og hvis jeg må være så dristig, så er et sjålent kys og en sjælden gang holden i hånd når vi er alene ikke helt tilfredsstillende på sigt. Whatever, nu skal det være. Svigermor og svigerfar indvilliger. Der var den største hurdle overvundet. Min tilkommende Lek er også indforstået, det var der nu også alt der tydede på, men man skal velsagtens aldrig sælge skindet førende bjørnen er skudt. (Jeg har i de forudgående indlæg ikke talt så meget om Lek, da det ikke vil være så interessant for udenforstående at høre om en forelsket mands kærlighedserklæringer, men selvfølgelig er hun årsagen og grunden til at jeg er her i det hele taget) Et par dage før det forestående bryllup spørger Lek mig pludselig, hvor meget vil du give min mor? Således lød ordene. Jeg er ikke rigtig med, øhh, for hvad? Sinsot = medgift, skal det velsagtens tolkes som. Jeg har aldrig hørt om det før, og det lyder temmelig ildevarslende. I princippet ville jeg lægge min rørlige formue for Leks fødder, men hvad er medgift? Jeg får så forklaringen, "Puuchai yaak dtaeng gaan gab puuying khon thai dtong djai sinsot, man pben prapæni thai". Jeg tygger noget på den sætning, men kommer så frem til at "hvis man vil gifte sig med en thai kvinde skal man betale medgift, thai tradition".Okaaay.... Lek sætter brudeprisen til 25.000 baht efter samtaler med forældrene. Et eller andet sted tror jeg, hun rangerer noget højere i familiehierakiet end hendes status som den yngste. Måske affødt af hendes supplement til husholdningen efter den beskedne indtjening hun havde i en lille restaurant, hvori jeg mødte hende i Krabi. Og hvor hun boede i en garage sammen med flere andre medarbejdere fra restauranten.....Ja, life sucks sometimes. NU nærmer sandhedens time sig. Jeg skal finde mit stiveste puds frem fra rygsækken... . Svigermor har et dress klar til Lek, og hun ligner en million. Jeg må trække i mit jakkesæt, og synes selv jeg ser nogenlunde ud. Selvom jeg selvfølgelig falder noget udenfor med hensyn til tøjstilen. Vi får begge et hvidt skærf på, der krydser brystet. Nice. Bryllupsforberedelserne kører nu på højeste gear. Der bliver kokkereret og gjort ved. En central rekvisit hørende til brylluppet består af en smukt dekoreret bananbladsindretning, Paan. Denne fremstiller svigermor med kyndig hånd. Hun har vist også prøvet det før med 9 børn, hvoraf de 8 allerede er gift. Derudover kommer lange bomuldstråde "Sai Sin" der skal knytte os sammen. Og så går det efterhånden ud i en tåge. Det er ikke hver dag man bliver gift. Jeg er lidt shaky. Den residerende munk indfinder sig og han bliver suppleret af en af landsbyens "skriftkloge" iført helt hvide gevandter. Meget nobelt. De reciterer passager fra Pali som jeg fatter nada af. Iøvrigt kender jeg slet ikke ham der Pali. Den messende hymne lyder meget højtidelig og alvorsfuld, men på trods heraf er der et par unge lømler der fniser og pjatter med hinanden under seancen. Så alvorligt skal det åbenbart heller ikke tages. Og her var jeg lige ved at blive andagtsfuld. Efter hvad der forekommer mig som en timelang messen, får vi begge en håndfuld klisterris og et æg, som vi skal spise af. Jeg er helt tør i munden, men ned ryger det. Jeg har ved min side, hvad jeg vil betegne som min "best man". En ung thailandsk gut bosiddende i landsbyen som fra dag 1 har været særdeles hjælpsom overfor mig. Han hvisker mig stikord på de rigtige tidspunkter, så jeg ikke fremstår som en elefant i en porcelænsbutik. Superfyr, jeg overvejer at give ham min fiskestang og jig. Vi får sprinklet vand i hovedet fra en riskost af munken ledsaget af en lind strøm af besværgelser. Jeg bukker det bedste jeg har lært, suffleret af min best man. Endelig kan jeg rejse mig op, jeg er nervøs for at mine knæskaller springer ud og slår huller i væggene. Ikke nemt at sidde i skrædderstilling i timevis. Min nu ægteviede hustru rejser sig graciøst og jeg følger vakkelvorent efter. Mit nyindkøbte kamera - som jeg er lidt øm overfor - passerer igennem en faretruende masse hænder, inden det lykkes en af de tilstedeværende at trykke på den eneste knap der forefindes derpå. Blitzen går af til stor morskab for de tilstedeværende. Det er da mageløst! I løbet af et splitsekund er samtlige 36 billeder fyret af. Der må en ny rulle i, ikke alle har endnu prøvet at trykke på knappen. Leks mor vil meget gerne have billederne med det samme, men jeg må forklare at de først skal fremkaldes. Det hedder åbenbart "Laang" vaske på thai? Jeg er nu ligeglad med mit kamera, de må for min skyld gerne bruge det til at banke søm i med. Ved min side står den smukkeste kvinde jeg nogensinde har mødt med et stort smil rettet mod mig. Selvom mine knæskaller mod forventning ikke har forladt deres ophavssted er jeg alligevel svag i knæene. En omfavnelse er okay, så Lek får en megaknuser. Snif, nu blev jeg sentimental igen. Vi er nu ægteviet overfor gud og hver mand. Det er faneme stort. Af samtlige gæster får vi en hvid bomuldssnor bundet omkring håndleddet, efter en tid resulterer det i at vi bliver bedækket med disse snore helt op til albueleddet. Derudover får vi kuverter med penge som bryllupsgave af samtlige tilstedeværende. Det højtidelige er vel overstået, og mad og drikke kommer på bordet. Jeg kan ikke få en bid ned, det er temmelig stort det her. Jeg har ikke mødt en landsmand endsige en europæer i månedsvis, og jeg er så meget på udebane. Hvor ville jeg godt have haft min familie med til at fejre vores store øjeblik. Snif. Lek som har en god empati fornemmer mine følelser og tager min hånd. "Mai dtong khit maak na maikæn". "Jeg skal ikke tænke for meget". For en gangs skyld bruger hun mit navn. Jeg føler mig straks bedre tilpas og tager del i festlighederne. Gildet bliver betalt af mig, ved faktisk ikke rigtig hvad det koster, men for det første er det peanuts og derudover er jeg fuldstændig ligeglad. Der bliver gået til stålet med hensyn til mad og drikke og den generelle festivitas. Der lyder hujen, råben og skønsag af varierende kvalitet fra gutterne i landsbyen, et par stykker vælter programmæssigt. Jeg får en masse gode ønsker henad vejen fra gæsterne talt på et højtideligt niveau, som jeg endnu ikke behersker, men som min best man udlægger for mig. Min fiskestang er nu så meget hans. Festlighederne ebber ud, og jeg vil også bare gerne i seng. Det har været en særdeles begivenhedsrig dag med så mange nye input at jeg næsten ikke kan kapere det. Svigermor har også været rundt med stokken et par gange, hun ser frem til at vække os klokken 05.00 imorgen tidlig. I kraft af min nye status som husbond må jeg sove side om side med Lek. Det lyder jo umiddelbart særdeles attraktivt, men desværre foregår det på gulvet ikke 2 meter fra svigermekanikken.... OG natpotten. (større er huset ikke) Det ligger jo ligesom en effektiv dæmper på ethvert tiltag til potentielle natlige udfoldelser. God nat. En ny dag truer 
Redigeret af rinpoche d. 08/03-2010 18:11 |
|
|
|
| keniko |
Lagt på d. 08/03-2010 18:45
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 543 |
Håber ikke du runder af foreløbig, Rin Igen igen....tak
Du skal ikke lægge puslespil hvis du ikke fatter en brik.
|
|
|
|
| goldwing |
Lagt på d. 08/03-2010 18:53
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 811 |
Takker for dejlig læsning....... fortsæt bare, |
|
|
|
| sabai sabai |
Lagt på d. 08/03-2010 19:10
|
 Erfarent medlem  Antal indlæg: 1258 |
Dejlig læsning ! Nu vil jeg alså høre mere om de natlige udfoldelser !!! Ps: Heldigvis kunne mit giftemål , klares på en omstigning til rådhuset .. 
[img]http://s16.radikal.ru/i191/0910/9a/1cb4ead4de5d.gif[/img] is not a valid Image.
Vil man ikke åbne sine øjne , må man jo åbne sin pung ! |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 08/03-2010 19:32
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Forståeligt Sabai. Her kommer en udførlig og saftig sammenfatning af de natlige udfoldelser i Mubaan Far Far Away: ........ Nada, ja, det var hårde betingelser. men i det mindste var der ingen ende på de kolde afvaskninger, jeg kunne nyde ganske omkostningsfrit  |
|
|
|
| CHINGCHOK |
Lagt på d. 08/03-2010 19:42
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 110 |
Tak for historien Rinpoche. Det har været en fornøjelse at læse og jeg må sige jeg kan nikke genkende til meget af det fra min første tid med min kone Jeg er imponeret af at du har tillært dig så stort tilskab til sproget både det skrevne og de forskellige dialekter. Mvh Chingchok จิ้งจก
|
|
|
|
| Jin Jok |
Lagt på d. 08/03-2010 21:33
|
 Øvet medlem Antal indlæg: 118 |
Rinpoche, tak :-) Dine historier fra det virkelige liv i LOS er så livsbekræftende. Tak fordi du er med til at vise at der eksistere noget udenfor Pattya/Nana/Soi Cowboy. Dejligt at høre om at du ligesom andre herinde ganske enkelt er blevet forelsket og set pokker i at den udvalgte boede 9000km væk. JJ  |
|
|
|
|
Lagt på d. 08/03-2010 21:42
|
|
 Begynder  Antal indlæg: |
Hej RIN Det er en fornøjelse at læse dine oplevelser fra dit bryllup, har oplevet det næsten magen til dig i landsbyen Wangyang. Dog slap jeg for sinsot. Alle bryllupsgaverne(pengene) incl. 2 store 100 kilos slagtersvin fik svigermor. Der kom ifølge gæstebogen ca. 250 gæster, både dem der var inviteret skriftlig og øvrige familiemedlemmer og naboer fra nær og fjern. Da min hustrus far er munk, tog vi efterfølgende ud til ham med smagsprøver af den dejlige bryllupsmad. Jeg får en kæmpekrammer, hver gang vi mødes. Hvilket jeg blev meget overrasket over. Han "praler" af at hans høreapparat er dansk. Så til alle der ikke har været ceremonien igen endnu- I har virkelig noget at glæde jer til! |
|
|
|
| Spring til debat: |
