Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Jeg leger med tanken om at hive et halvt år ud af kalenderen og tage afsted til BKK, med mine 2 danske børn som starter i 1. og 4. klasse efter sommerferien. Jeg vil så selv stå for hjemmeundervisningen (regner med at kunne låne bøger fra børnenes skole, således at jeg sikrer mig at pensum er fuldt dækket når vi kommer hjem), men vil mægtigt gerne betale mig fra hjælp til undervisning af børnene i sprogene engelsk, thai og eventuelt dansk. Dette er ikke fordi jeg ikke selv formår at undervise dem i engelsk og dansk, men for at aflaste mig selv lidt. Jeg vil derfor spørge de kloge herrer og damer her på Dansk-thai website, om I har erfaring med dette, og hvor let det er at hyre undervisere i BKK til privat undervisning af børnene?
Der findes en del danskere, der underviser i engelsk i bl.a. Bangkok.
Er sikker på at nogen nok skal være interesseret når de læser dit indlæg.
Men Bangkok er stor og tidskrævende at komme rundt i, så du bør nok fortælle lidt om hvor i byen du skal opholde dig.
@ dk_bob.
Jeg har set andre med tilsvarende ambitioner som du har. Og ikke noget forgjort i det.
Imidlertid har jeg også set hvorledes de højtflyvende ambitioner om at foretage hjemmeundervisning, der skulle være på niveau med den daglige 6 timers undervisning, der finder sted i DK af uddannede lærere med solid pædagogisk baggrund, falde helt til jorden.
Jeg har set adskillige børn i den situation, som måtte tage skoleåret om.
Det er de færreste, der har den stamina og baggrund, der vil kunne give børnene den samme input som de får i den danske skole.
Hvis jeg var dig, ville jeg snarere kigge på destinationer, hvor der forefindes skandinaviske skoler: Phuket og Koh Lanta, som i parentes bemærket tillige er langt mere attraktive destinationer for børn.
½ år i bkk med 2 danske børn?
Det er ihvertfald ikke børnenes tarv du tænker på med den destination.
Uden at lyde selvophøjet, vil jeg mene at mine børn ved hjemmeundervisning vil modtage en undervisning som er mindst lige så kvalificeret som i en dansk skole, vel og mærke i betragtning af at vi taler om 1. og 4.-klasses niveau.
Spørgsmålet går således mere på, om det er til at finde hjælp i BKK til supplerende undervisning af børnene i dansk, engelsk og thai? Hvor søger man undervisere henne? Hvad skal man regne med at det koster pr. time?
@payanak:
Jeg leger som sagt bare lidt med tanken om et halvt år i BKK, og har endnu ikke lagt mig fast på hvilken del af byen der kan blive tale om.
vh dk_bob.
Redigeret af dk_bob d. 01/07-2010 22:20
Danes World Wide kører fjernundervisning som er godkendt af Undervisningsministeriet. Det synes jeg bestemt du skulle overveje som et alternativ.
http://www.danes....sp?area=39