thulegrisen skrev:
Jeg har også opdaget, at vi farangs mange gange kommer ud for sjove episoder, fordi vi ikke ved nok om landets befolkning. Til eksempel kan jeg nævne, at jeg i starten til tider blev grænseløst irriteret over restaurant besøg. Man ville jo være rar, så man tog jo mange gange konens venner og andet med på restaurant, men det var altid mig der betalte. Ingen af de andre lagde an til betaling. Dette fænomen irriterede mig meget længe, indtil min nu gode thailandske ven forklarede følgende.

Thailænderne ser ikke bare farangs som velhavende…..mad-billetter…. Hvis en farang tror dette, er det fordi vedkommende ikke forstår den thailandske kultur, med de forskellige klasser i den sociale status.

Derfor, hvis du invitere en thailandsk familie eller thailandske venner ud at spise, forventes det, at du betaler regningen. Ikke fordi du bliver set på, som en …..måltids billet….. men fordi du er fortolket at tilhøre en højere, mere velstående social klasse.

Hvis du nogensinde, jeg har prøvet, har fornøjelsen af, at blive inviteret ud at spise af en velhavende thailandsk person, han/hun vil betale for alt, og vedkommende bliver faktisk meget fornærmet, hvis du lægger din hånd i lommen, for at hjælpe med at betale.

Jeg er overbevist om, at den afgørende faktor for enhver udlænding, der bor i et andet land. Det er en bedre forståelse for landets kultur. Det er en bedre forståelse af landets befolkning…. DET ER VORES PLIGT SOM GÆSTER……

Socialt hierarki i Thailand.

For at forstå lidt om dette for vesterlændinge temmelig uransagelige område, som jævnligt giver anledning til vanskelige situationer for udlændinge, bør vi først se lidt på den historiske baggrund herfor.
Under Ayutthaya perioden 1350-1767 etableredes i Thailland et feudalt system, der kaldtes sakdina. Under sakdina tildeltes hver person en “status” i henhold til bestemte kriterier. Dette system blev brugt til at fordele ret og pligt til den enkelte. I overesstemmelse hermed, blev den brugt til at bestemme den bøde eller straf , der fastsattes i en retsafgørelse, jo højere personens rang, jo mere ansvar, og des strengere straf. Sakdina, eller individuel personlig status måltes i enheder af land eller Rai (en rai er 1.600 kvadratmeter). Denne personlige status afspejlede ikke nødvendigvis, at en person rent faktisk ejede jord.

Vi kan inddele den sociale rang som følger:
1. Kongen havde den højeste rang og den største magt. Han blev behandlet som et “guddommeligt” væsen.
2. Den kongelige familie opnåede deres status ved fødslen og stod højere eller lavere afhængigt af deres bidrag til landet. Deres sakdina kunne ligge mellem 15.000 rai op til 100.000 rai.
3. Herremændene og regeringens embedsmænd modtog deres autoritet til at regere almuen fra kongen. For herremænd var sakdina fra 400 op til 10.000 rai. For embedsmænd kunne sakdina være mellem 25 og 400 rai. Denne gruppe beholdt kun deres status kun, så længe de levede. Deres status kunne ikke
arves af deres børn. De kunne blive forfremmet eller degraderet i forhold til deres præstationer.
4. Almuen (Prai) udgjorde flertallet af samfundet og blev tildelt rang af 25 rai. Deres status kunne også ændres op eller ned efter fortjeneste fra så stor som
en herremands til et så lavt som en slaves.
5. Slaver var naturligvis på det laveste niveau i samfundet med fem rai i rang. Slaver havde ingen rettigheder til at bestemme over egen tid og arbejdskraft. De blev handlet som varer. En slave kunne blive frimand hvis hvis han blev givet sin frihed.
6. Munke hørte ikke til nogen af de sædvanlige sociale klasser, men havde en særlig status i samfundet. Deres opgave var at bevare og fremme buddhismen. At være munk var en respekteret position. Mange mænd brugte – og bruger - dette som et værktøj til, at ændre deres status.

Enhver mand kunne blive en munk, om han var af kongeligt blod, en herremand, en frimand, eller en slave. Sakdina systemet er dybt indgroet i Thai samfundet. Det fortsætter med at eksistere i forskellige former frem til i dag.
Thailand’s klasse samfund fungerer efter meget subtile regler. Det er undertiden svært for udlændinge fuldt ud at forstå, hvordan Thaier interagerer med hinanden efter deres relative status.
Et vist kendskab til Thai historie kan hjælpe med at forstå, hvorfor thaier handler på bestemte måder i bestemte situationer. For eksempel kan Thai en spørge dig hvor gammel du er, eller hvor mange penge, du tjener. Bliv ikke blive fornærmet over sådanne spørgsmål, da de kun tjener til at bestemme din sociale placering, og hvordan man skal relatere til din relative position i samfundet. I dag er sociale klasser bestemt efter familien (uanset om kongelige, berømte, høje eller almindelige), formuen (det vigtigste kriterium idag), uddannelse (jo højere, jo mere respekteret selv med færre penge) , at være munk (særlig social status, der automatisk er høj), alder (jo ældre man er, jo højere status), karriere (en karriere som embedsmand er for eksempel mere anset end være restauratør).
I thailsamfundet forventes mennesker med højere social status at påtage sig visse forpligtelser såsom at betale regningen på en restaurant, som både er en pligt og en ære. Efter thailandsk opfattelse vil en udlænding - fordi han har råd til at rejse til Thailand - normalt anses for at være velhavende. Tilsvarende vil han indtage en høj social status. Derfor vil han som “rig” udlænding, forventes at betale for ting, når han omgås med de fleste thaier. Denne holdning deles ikke altid af de mere avancerede Thaier, eller af Thaier, der har rejst uden for Thailand.

thulegrisen skrev:
Namprik og saendaeng
Vil ikke give jer ret, men det er vel oplevelserne, der her kommer op til overfladen. Har ikke jeres erfaring ud i det negative.

Jeg forstår ikke vigtigheden af, at du nampik har så stor interesse i, hvem der er inde i thulegrisen. Hvis du har samme trang over for alle de andre navne, så bliver du da en trav optaget detektiv.

thulegrisen skrev:
Min kære ven

Er da ked af at høre,at alle andre farangs i dine ører og med dine øjne er som du beskriver, men du ved og skal altid vide, at mit hjem er dit hjem......