Se indlæg|
Trafikken i Thailand
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 08/01-2011 10:07
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 138 |
I tråden "3 spørgsmål til professorerne" skrev Natty: Færdselsloven, ja den er der, men synes nu mere det handler om at få trafikken til at glide, modsat i Danmark, hvor man holder på sin ret. Payanak skrev: Færdselsregler i Thailand ligner umiddelbart jungleloven, men jeg må indrømme at jeg faktisk sætter pris på dette system, da det virker godt på sin måde. Jeg er meget enig i begge betragtninger. Indførte man det danske system i Bangkok, ville trafikken ganske enkelt bryde sammen. Tit spørger venner og bekendte mig om jeg kan anbefale at de lejer en MC på en kort ferie i Thailand. Jeg har ofte i mails udbredt mig om den frihed det giver. Altid har mit svar været - uanset om de har kørekort til MC i Danmark eller ej - gør det ikke!!! At man kan risikere at smadre MC´en, som er uden kasko er vel nok det mindste problem - de fleste vil næppe ende på fattiggården af den grund. Men risikoen for at lemlæste sig selv, eller det der er værre - er overhængende - lige netop fordi trafikken afvikles efter andre normer, end i Danmark. Jeg kender næsten ingen herude som ikke på et eller andet tidspunkt har været i kollision med en thai. Jeg har aldrig selv haft kørekort til MC i Danmark. Gjorde mine første erfaringer med MC på en næsten ubefærdet vej i Luang Prabang, Laos for 7 år siden. Langsomt, men sikkert har jeg gennem de efterfølgende 7 år gjort mine erfaringer. Alligevel har jeg 2 gange været tæt på et trafikuheld - som kunne have kostet mig livet.: På en 4 sporet vej trækker jeg ud til midterrabatten, for at lave en U vending. En bagfra kommende bil med en hastighed på mindst 150 km/t når lige nøjagtig at passere. Eet sec. senere - og jeg ville ikke være her i dag. Mange siger at man næsten skal orientere sig lige meget bagud - som forud. Enig, men det er meget svært at vurdere en bagfra kommende bils hastighed - før det er for sent. En anden gang kører jeg i MC banen - igen på en 4 sporet vej. Jeg vil passere en langsom forankørende lastbil med anhænger i MC banen. Langsomt, men sikkert begynder lastbilen at trække ind i MC banen - og da jeg er forbi anhængeren er faren for at blive presset ud i rabatten overhængende. Jeg bremser panisk og bruger også forhjulsbremsen med skivebremse. Vejen er våd og forhjulet blokerer et kort sec. Det kræver næppe megen fantasi at forestille sig hvad kunne være sket. At hastigheden højst var omkring 50 km/t redede mig ud af suppedasen. Jeg tror chaufføren tog sig en lur et par secunder. Jeg vil nødig spille klog og smart overfor jer, som har kørt MC i Thailand en del år - men der er nok en del nybegyndere og korttids turister, der kan bruge nedenstående til noget: 1. Hold jeres bane. Bagfra kommende MC´er overhaler både højre og venstre om. 2. Er i i tvivl om en tværgående trafikant vil holde - selv om i kører på en mere traffikeret vej - så hold tilbage - det hjælper ikke at holde på sin ret , hvis man alligevel ender i en et værelses - med låg. 3. Vær opmærksom på at i kan møde langsom modkørende trafik i jeres egen bane - især på veje med midterrabat - sæt farten ned og passer højre om. 4. Vær opmærksom på, at mange thailændere i et højresving ser sit snit til at køre over i højre side af vejen før svinget påbegyndes. Man kan derfor let komme ud for en svingende MC i sin egen kørebane. 5. Hvis i venter på at svinge til højre i et T kryds - kør ikke frem før vejen er helt fri. Stol ikke på at trafik der kommer fra højre med aktiveret blinklys - som om de vil dreje af den vej du kommer fra - virkelig drejer. Mange har ganske enkelt glemt at slå blinklyset fra - fra tidligere brug. I Laos har man ganske enkelt løst det problem ved at indbygge en summetone i afviserkontakten. En smaddergod ide, som også kunne bruges - hvis man har glemt at slå støttebenet op. 6. Thailænderne fletter - vi oplever det som om de ikke overholder deres vigepligt - men blandt thailænderne virker det fortrindeligt. Føler i der opstår en faresituation - så sæt farten ned - eller brug hornet. Brug i det hele taget hornet mere end i ville gøre i Danmark - hvor man let kunne få tæsk for sin ulejlighed. 7. .....og så til sidst. Mange spørger mig om venstrekørsel er et problem. Bortset fra store rundkørsler - der kan virke lidt forvirrende - oplever jeg det ikke som et problem. Man skal blot huske på, at vi danskere stadig har en lille plet i hjernen - der siger højrekørsel. Der er derfor en lille risiko for at vi i en reflex/rygmarvs handling vil trække mod højre. Ja det fra mit bidrag i denne omgang - men der er selvfølgelig meget mere. Håber at andre vil dele ud med gode råd - ud fra deres erfaringer - og håber vi kan få lidt dialog i gang på denne konto. Fx: bruger vi styrthjelm for politiets skyld? - Eller - pas på - dyr på vejen. Bilister er da også meget velkomne. Med venlig hilsen Himmelhunden |
|
|
|
| lung |
Lagt på d. 08/01-2011 10:54
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 365 |
gode rad du der giver dog maske denne ogsa skulle tilfojes. kor ikke over krydset nar der bliver gront, for du har sikret dig at der ikke kommer en der lige skal na over, sevom der er blevet rodt. det syntes jeg tit man oplever... lung |
|
|
|
| Kalasi |
Lagt på d. 08/01-2011 12:07
|
|
Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 355 |
Jeg skrev engang i min dagbog lidt om bl.a. trafikken i Thailand: Torsdag d. 26.-01.-2006 Vi har nu boet i Chiang Mai siden i fredags. Vi bor på D.N. House, et lille guesthouse, som ligger meget centralt. Jeg har fået lavet nye briller, og vi har begge været hos tandlæge. Da har fået fremstillet en ring, og Sune har nydt pilsnere på forskellige fortovscafeer. Alt sammen i gå-afstand fra D.N. House. Vi betaler under 40 kr. i døgnet for et lille værelse med bad og toilet – et lille fjernsyn med en helvedes masse kanaler er der også fundet plads til. Vores nærmeste nabo er en ”restaurant” – En morlille laver mad, (hun har et enkelt gasblus og en riskoger) medens fatter passer et barnebarn. Vi har spist der flere gange, og man får et glimrende måltid for under 10 kr. – for to personer vel at mærke – I dag spiste vi morgenmad hos hende. Jeg fik omelet, og Da spiste noget rissuppe. Bagefter startede jeg Hondaen, og vi vovede os ud i Chiang Mai’s trafik. Trafikken er ikke umiddelbart sammenlignelig med den danske. Love/regler kan være meget svære at få øje på: Man passeres både udenom og indenom, selv om man mener, der ikke er plads. Blinklys bruges sjældent, og det sker ofte, at man bliver overhalet af en bil, som straks efter drejer ind på en frakørsel foran én, så man må op på bremsen. Det er selvfølgelig værst i byerne, men jeg sørger for, at holde mig inde i siden (venstre) af vejen, og hvis situationen bliver alt for uoverskuelig, kaster jeg anker og venter, til søerne har lagt sig. På motorvejen skal man dog være opmærksom på modkørende, som altid holder sig pænt til højre – altså der hvor jeg befinder mig. Ude på landet er der langt fredeligere, og man skal kun være opmærksom på løsgående hunde, katte, høns, børn, oldinge og - i visse egne – elefanter. Altså: Op på nakken af Hondaen, og så listede vi ud af byen til et sted, som hedder Wat Phratap Doi Suthep. Det er et af Thaiernes helligste templer, højt beliggende med udsigt over byen. Vi var inde hos en ældgammel munk og blive velsignede(?) Det foregår ved, at han stænker os med vand, medens han mumler nogle uforståelige mantraer. Bagefter får man bundet en bomuldssnor om håndledet. (Vi har faktisk begge snoren siddende, selvom det er 2 måneder siden) Jeg er ikke ret godt inde i buddhismen og dens ritualer, men jeg ser sådan på det: Når man er fjernt fra Danmark, er det jo ikke sikkert, at Odin & Thor har tid/magt til at passe ordentligt på én, og så er det nok ikke nogen skade til, at vise lidt respekt for de lokale guder, som selvfølgelig kender til forholdene på de kanter. Efter tempelbesøget, fortsatte vi til et sted som hedder Doi Pui. Det er en Hmong-landsby. Hmongerne er en af de bjergstammer der findes spredt i hele Nordthailand. Da lejede en traditionel Hmong-dragt, og så gik vi på sightseeing i landsbyen, som bestod af nogle skønne haver og en masse turistboder. På vej væk fra Doi Pui, stoppede vi i skoven, for at lette os for brugt kaffe, og jeg ringede til en veninde, Jeab, som jeg mødte første gang for snart 8 år siden. Hun inviterede os på besøg, og jeg er vældig stolt over, at jeg kun drejede forkert én gang, før vi fandt frem. Jeab sørgede for kølige pilsnere, og vi havde et par hyggelige timer, til hendes koreanske kæreste, Nam, kom hjem. – Han inviterede på B.B.Q. på en nærliggende restaurant. Jeg prøvede at holde lidt igen med whiskyen – skulle trods alt gerne ha’ Hondaen sikkert hjem. Efter en skøn middag, trillede vi forsigtigt igennem Chiang Mai’s gader. Det var blevet mørkt, og vi havde faktisk ikke megen ide om, hvilken vej vi skulle køre, men vi grinede meget, og det lykkedes os da at finde tilbage til vores guesthouse efter endnu en perfekt feriedag. Kalasi |
|
|
|
| Payanak |
Lagt på d. 08/01-2011 18:27
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2597 |
Jeg har kørt på MC, i alle de år jeg har boet hernede. Flere gange har jeg haft en near miss, og kunne velsagtens have sat træskoene flere gange, hvis ikke heldet havde tilsmilet mig, og hver gang på forunderlig vis. MC og død går hånd i hånd i Thailand, og jeg har da også set en hel del trafikofre ligge døde på vejen. De fleste så jeg på bjerget mellem Patong og Kathu på Phuket, i de år jeg dagligt kørte på arbejde den vej. Den værste dødsulykke jeg var vidne til, kostede adskillige menneskeliv. Glemmer det aldrig! Her i Bangkok har jeg set relativt få dødsulykker, men dem jeg har set, har været grusomme. Jeg kører fortsat på to hjul, og håber at forblive forskånet for en slem ulykke. |
|
|
|
| juj |
Lagt på d. 08/01-2011 19:05
|
|
Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 352 |
Ja trafikken i Thailand kan vaere kaotisk. Jeg koerte galt sidst i maj og er stadig indlagt paa hospital, nu for genoptraening efter 3 dobelt kraniebrud, Jeg havde dog styrt hjaelm paa, ellers havde jeg sgu jammet med Elvis og John Lennon i dag. Desvaere er de 2 hjulede motorbikes ikke til at undvaere hvis man bor her nede mere eller mindre fast, men de kraever stor paapasselighed og en aedru chaufoer. |
|
|
|
| Rawirot |
Lagt på d. 08/01-2011 19:10
|
|
Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 352 |
juj skrev: Ja trafikken i Thailand kan vaere kaotisk. Jeg koerte galt sidst i maj og er stadig indlagt paa hospital, nu for genoptraening efter 3 dobelt kraniebrud, Jeg havde dog styrt hjaelm paa, ellers havde jeg sgu jammet med Elvis og John Lennon i dag. Desvaere er de 2 hjulede motorbikes ikke til at undvaere hvis man bor her nede mere eller mindre fast, men de kraever stor paapasselighed og en aedru chaufoer. Er der nogen der kører beruset i Thailand ? . By the way. God bedring.
Redigeret af Rawirot d. 08/01-2011 19:10 Rawirot
Siamren . Flauenskjold-by.dk |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 09/01-2011 03:11
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 138 |
lung skrev: gode rad du der giver dog maske denne ogsa skulle tilfojes. kor ikke over krydset nar der bliver gront, for du har sikret dig at der ikke kommer en der lige skal na over, sevom der er blevet rodt. det syntes jeg tit man oplever... lung Denne unode adskiller sig ikke fra Danmark - især i København er det et stort problem. Men godt det blev nævnt. Man skal ikke tro er lyskrydsene freder en - fordi man er i Thailand. Himmelhunden |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 09/01-2011 03:25
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 138 |
[quote]Kalasi skrev: Jeg skrev engang i min dagbog lidt om bl.a. trafikken i Thailand: Torsdag d. 26.-01.-2006 Bagefter startede jeg Hondaen, og vi vovede os ud i Chiang Mai’s trafik. Trafikken er ikke umiddelbart sammenlignelig med den danske. Love/regler kan være meget svære at få øje på: Man passeres både udenom og indenom, selv om man mener, der ikke er plads. Blinklys bruges sjældent, og det sker ofte, at man bliver overhalet af en bil, som straks efter drejer ind på en frakørsel foran én, så man må op på bremsen. Det er selvfølgelig værst i byerne, men jeg sørger for, at holde mig inde i siden (venstre) af vejen, og hvis situationen bliver alt for uoverskuelig, kaster jeg anker og venter, til søerne har lagt sig. På motorvejen skal man dog være opmærksom på modkørende, som altid holder sig pænt til højre – altså der hvor jeg befinder mig. Ja - unoden med at overhale og straks dreje ind på en frakørsel oplever jeg også tit. Brandirriterende og ikke helt ufarligt. En lille sidegevinst. Din fortælling om det lille guesthouse og restauranten overfor. Mon den eksisterer endnu? Tak fordi vi måtte dele din dagbog med dig. Himmelhunden |
|
|
|
|
Lagt på d. 09/01-2011 10:04
|
|
![]() Begynder ![]() Antal indlæg: |
En rigtig god tråd til at blive klog af, jeg kører nu på 10 år uden een skade, men kører måske også extra forsigtig, da jeg daglig ser adskillige ulykker. Skiftede for 5 år siden til en større maskine, en Phantom 250, den føler jeg mig mere tryk ved på grund af de større hjul. Pattaya er, som så meget andet, helt helt anderledes at færdes i, at udviklingen så desværre er blevet til den dårlige side skyldes ene og alene at Farangerne har fået øjnene op for den billige og nemme måde at blive transporteret på, så de lejer motobai, i de små str., blot glemmer de at de aldrig har siddet på sådan et dyr før og at de slet ikke kender de kræfter der gemme sig, selv i en lille Honda 100kb. At de så samtidig syntes de får mere mod når de lige kvæler en flaske Vodka eller fem inden de drager af, gør jo ikke sagen bedre. Jeg bruger selv Himmelhundens 7 gode råd til trafikanter´+ en del flere, gør man det kommer man ikke helt galt afsted. Mødte i dag en ældre herre på min egen alder, kørende på en 3-hjuler med invalideskilt og krykker i et hylster, hans lidt yngre thaidame sad tæt klinet til hans ryg og kiggede sig usikkert omkring, meget forståeligt. Hans kørsel mindede i den grad om "Handicapkørsel" for svagtseende. Ud og ind, high speed down to low, iført Sterling Moss motorbriller og bøjet over rattet med en sammmenbidt mund der lignede en Bulldogs der haavde fået fært. Jesus, troede sku han ville dræbe alt og alle. Og det er så den type man skal holde øje med + alle de andre - Så kør forsigtigt!!!! Skeptikeren |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 09/01-2011 12:46
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 138 |
Skeptikeren skrev: En rigtig god tråd til at blive klog af, jeg kører nu på 10 år uden een skade, men kører måske også extra forsigtig, da jeg daglig ser adskillige ulykker. Skiftede for 5 år siden til en større maskine, en Phantom 250, den føler jeg mig mere tryk ved på grund af de større hjul. Ja større hjul. Jeg har aldrig været tryg ved den populære Vespa schooter. Men større hjul, gode dæk og korrekt lufttryk - er næsten en bibel for mig. Jeg nærer en panisk rædsel for at dækkene skal eksplodere. Mine kone og jeg skændes næsten daglig om der er nok luft i hjulene - hun vil have dem pumpet op til de når eksplosionsgrænsen - tror jeg. Er det mig der er paranoid - eller hvad? Jeg har tidligere haft en pumpe med trykmåler - men den er gået i stykker. Måske skulle jeg anskaffe en ny - for at få fred i huset. Jeg har flere gange prøvet at punktere - uden den større dramatik. Man fornemmer hurtigt at styringen bliver ustabil - og har god tid til at bremse ned. Jeg har iøvrigt flere gange overvejet at skifte til en større model. Min max rækkevidde på en Honda 125 er 200 km. - ellers bliver jeg djævelsk øm i r.... Hjælper det at skifte?? Jeg kender en dansk restauratør i Hua Hin med en Honda - vistnok 1600 ccm - der kører land og rige rundt - uden problemer. Ja - det var vist lidt ved siden af tråden - men alligevel - sikkerhed!! Himmelhunden |
|
|
|
| sank |
Lagt på d. 09/01-2011 14:33
|
|
Erfarent medlem ![]() Antal indlæg: 1131 |
Ja nu ræser jeg ikke så meget på min Cykel ( heldigvis ) er da bliven kørt ned en gang af en falang der kom op fra en sidevej og tværs over ? der skete ikke noget og jeg holdt balancen selv om styret kom på tværs og et sort blåt mærke på min mave ? ( ingen kommentar tak ) I Pattaya har de sat 42 lyskurve op for fodgængere ? rene Dødsfæller en af 10 respektere dem og når en holder vader folk jo ud og så kommer der 9 fræsende ![]() |
|
|
|
| huratho |
Lagt på d. 10/01-2011 14:41
|
|
Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 913 |
Hej Da jeg for mange år siden erhvervede kørekort til bus, lærte vi at 60% af køre tiden skulle øjnene være i bakspejlet. Her i CM bruger jeg ikke side spejlene som make-up spejl, men til det de er til, nemlig at følge trafikken ligeså meget bagud som fremad. Hilsen Hugo ![]() At leve let er ikke ret, at leve ret er ikke let. |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 10/01-2011 15:34
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Jeg har kørt land og rige rundt på såvel motorcykel som i bil, uden uheld. Før i tiden kun på motorcykel, men i dag kun i bil. Vi er 4 personer, og den tid hvor vi alle kunne køre på en motorcykel er forbi ![]() Og et eller andet sted, kan jeg kun sparke mig selv bagi for nogensinde at have gjort det. Men man bliver smittet af de lokale, det er jo helt normalt. Som motorcyklist er man blød trafikant, så jeg værdsætter den ekstra sikkerhed der ligger i at køre en 2 tons firhjulstrækker. Samtidig finder jeg idag bilkørsel noget mere behageligt end at køre på motorcykel. Og da ikke mindst på de lange stræk. Jeg oplever også som himmelhunden at få ondt i røveren på de lange ture, har tilmed fået nyresmerter på særligt dårlige veje. Min filosofi i den thailandsk trafik er at køre defensivt, ikke at forsøge at holde på sin ret iht trafikloven, da mange vil skrupsk*de herpå og så iøvrigt at være på forkant ved til stadighed at orientere sig såvel forud som bagved. Og så endelig at forvente det uventede (hvordan man så end gør det )Så vidt muligt undgår jeg også at køre efter mørkets frembrud. Jeg oplever ofte "eksotiske" køretøjer helt uden lygteføring. Den farligste situation jeg har været ude for, var da jeg skulle aflevere en lejet bil i Hua Hin. Jeg kørte bilen op ad en indkørsel til udlejningsbureauet og gik ind for at tale med ejeren, mens drengene stadig sad i bilen. Ligesom thaikurt er med sin PC , er drengene også nogle pilfingre.Det lykkedes dem at sætte bilen i frigear, og bilen begyndte at trille baglæns ud mod en meget befærdet vej. Min handlekraftige svigerinde så det ske og forsøgte at stoppe bilen med håndkraft ved at stemme imod. Det var en ulige kamp, bilen vejede 2 tons og hun sikkert 50 kilo. Jeg var ved at betale for lejen, hørte hendes råb og kom løbende dertil mens penge, pas, mobiltelefon røg ud af mine hænder og lommer som følge af min voldsomme acceleration. Heldigvis havde pilfingrene ikke fået låst dørene, så jeg kunne kaste mig ind og trække håndbremsen blot et par meter fra den befærdede gade. Pyyyh, Her havde vi kørt flere tusind kilometer uden uheld, og så var det ved at gå galt efter at vi var landet på vores bestemmelsessted. |
|
|
|
| buffalo |
Lagt på d. 10/01-2011 17:24
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 148 |
øøh det er lidt uden for tråden undskyld.....hvad vil man kunne købe en brugt honda shadow 750 eller en yamaha dragstar 650 sådan i ca tal jeg overvejer at købe en mc der ik er for kostbar til at futte lidt rundt ude på landet med kommer man ret langt med 10-15 kg Dansk mønt
Stol aldrig på en prut
] |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 11/01-2011 02:51
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 138 |
rinpoche skrev: Min filosofi i den thailandsk trafik er at køre defensivt, ikke at forsøge at holde på sin ret iht trafikloven, da mange vil skrupsk*de herpå og så iøvrigt at være på forkant ved til stadighed at orientere sig såvel forud som bagved. Og så endelig at forvente det uventede (hvordan man så end gør det )Så vidt muligt undgår jeg også at køre efter mørkets frembrud. Jeg oplever ofte "eksotiske" køretøjer helt uden lygteføring. Ja - tydligere kan det næsten ikke siges. Forvent det uventede? Som jeg skrev i mit første indlæg - var jeg tæt Sct. Peter 2 gange. 3. gang - som jeg ikke fik med - var for mig ulykkens gang: Inde midt i Phichit by kommer jeg kørende - stille og rolig - alt ånder fred og ingen fare. Pludselig bliver gaden blokeret af en mand med en lang træstige. Hvordan det sker aner jeg den dag i dag ikke. Manden er selvfølgelig over alle bjerge da jeg kommer på højkant igen. Jeg prøver at komme udenom i gadens højre side - og bremser med at hvad der er at bremse med. Forhjulet blokerer og jeg ryger ned på hovedet. Styrthjælmen ryger af - mine solbriller bliver smadret - heldigvis undgår jeg at få splinter i øjnene. Hele højre side af mit ansigt bliver flænset op - ligeledes skindet på højre albue - helt ind til knoglen. Det blev en tur på hospitalet - 17 sting i ansigtet. Det er nu 3 år siden - arret er blevet tåleligt - men forsvinder aldrig helt. Ja - så var der lige det med styrthjelmen. Jeg lærte - at det ikke nytter at have en styrthjem på - hvis den ikke passer i størrelse og er korrekt spændt fast. Mange vesterlændinge som lejer en MC kan ofte kun få en styrthjelm der passer til de små thai hoveder. Derfor har man indtryk af - at man kun har den på for politiets skyld. Ja forvent det uventede. Det må være noget med at have et øje på hver finger. Himmelhunden |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 












By the way. God bedring.



I Pattaya har de sat 42 lyskurve op for fodgængere ? rene Dødsfæller en af 10 respektere dem og når en holder vader folk jo ud og så kommer der 9 fræsende 

