. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
Side 2 af 2: 12
|
 En underlig oplevelse
|
|
| bob |
Lagt på d. 16/02-2011 09:23
|
 Lidt øvet medlem  Antal indlæg: 49 |
Tak for de gode indblik i liv og kutyme. Det er lærerigt |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 16/02-2011 10:42
|
|
Øvet medlem  Antal indlæg: 138 |
Jeg har efterhånden de sidste 7 år - været med til et utal af kremeringer. Den første gjorde et sådan voldsom indtryk på mig, at jeg senere forevigede begivenheden på tryk. Jeg vil nu dele den med jer. april 2007 Starten på april blev lidt af en prøvelse for mit følelsesregister. En blanding af vemod, rådvildhed, savn, forundring og sidst, men ikke mindst en meget stærk oplevelse af liv og død, glæde og sorg på meget klods hold. Det sidste skal denne historie mest handle om, ikke mindst da det er en verden, meget langt fra min verden – selv om jeg er tilskuer, meget tæt på. Den 3. april døde min nabokone. Jeg har en ide om, at man skal leve livet her og nu og som om man blev 200 år. Det ved jeg ikke om min nabokone gjorde. For hende har det vel formentlig mere være den buddhistiske tankegang: Der er et liv efter dette. Det du har gjort godt i dette liv bliver du belønnet for i dit næste liv, det du har gjort skidt bliver du straffet for i dit næste liv. Det skete vist nok omkring kl. 5 om morgenen. Ægtefællen – et godt stykke over de 70 - havde været i fuldt vigør siden kl. 3 – han sover kun 4 timer i døgnet. Kl. 6 præcis går fruen hver dag op til vejen og giver munkene mad. Det skete ikke den 3. april - derfor. Allerede 3 timer senere begynder der at ankomme borde og stole, musikanlæg og alt andet hvad der sig hør og bør til en dødemindefestfest. Distriktschefen dirigerer det hele med militærisk præcision. Det her er ikke første gang og bliver heller ikke sidste gang. Jeg har aldrig haft et nært forhold til afdøde. Jeg så hende hver morgen svinge rundt med en vandkande. Hun sagde aldrig noget, værdigede hverken mig eller andre et blik. Hun havde en trutmund, som man kunne binde en overdyne om, 2 gange – men ritualet var det samme hver morgen. Jeg er faktisk ret ligeglad. Jeg har også mit morgenritual. En kop kaffe på terrassen, mens morgensolen bager mig indenfor igen. Men hendes ægtefælle og deres voksne og hjemmeboende søn vil jeg gerne vise min respekt, som de har gjort overfor mig, så mange gange tidligere. I samfulde 4 dage hyler musikken 5 meter fra vores soveværelsesvindue fra kl. 4 til kl. 8 om morgenen. Om aftenen fra kl. 20 til 22. Jeg siger for god ordens skyld, at det ikke er musik for europæiske øregange – slet ikke. Jeg overvejer at tage på hotel, men det vil givetvis give mig endnu større problemer. En aften forløber nogenlunde således. Der ankommer 4 munke til en andagt på en halv time. Skal det være rigtig fint så 9 munke. Skal det være endnu mere fint gentages seancen 7 år i træk. Til min fulde tilfredshed har jeg konkluderet, at det nok ikke vil ske i dette tilfælde. Under andagten er der ankommet diverse rullende salgsvogne – indeholdende lige fra is til børnene, øl og whisky til de voksne. Efter ”andagten” rulles der pengespil ud på jorden. Whiskyen flyder under latter, skrig og skrål. Også ungerne leger og råber – den rullende iskage bod har gyldne tider. Jeg vil hjem, jeg skal på den igen, samfulde 4 dage i træk – for på lørdag er det af sted til krematoriet. Imens hviler fruen i hjemmet – i sin frostboks – for hun forlader ikke hjemmet før tid er – og varmen er ulidelig. Alle aftener går på samme måde. Der sidder folk og hygger sig, langt ud på de små timer – hvad jeg til rigelighed kan konstatere under de natlige 2-3 tissebesøg. Jeg har flere gange haft kontakt med faderen og sønnen. Vi hilser altid pænt, og de griner og smiler, som de altid har gjort. Jeg prøver at fornemme en lille ændring bag smilene, men det lykkes ikke. Thailænderne viser ikke denne slags følelser – en opdragelse, der begynder allerede fra barnsben. Stærk tobak – en attitude – som jeg ved, jeg ikke ville kunne klare. For thailænderne er døden en lige så stor selvfølgelighed som livet. Det er jo rigtigt – men hvordan er det så, hvis en person falder udenfor den normale statistik. Fx et dræbt barn i et trafikuheld? Jeg ved det ikke – og ønsker heller ikke at vide det. Det er i dag lørdag – dagen efter Langfredag – i Påskens hellige navn. Min nabokone skal sendes af sted i dag – til de evige rismarker. Hvis det så er afslutningen på morgen- og aften underholdningen, er jeg faktisk også rimelig tilfreds. Over middag kører ligvognen frem. Den ligner en krydsning mellem en traktor og en oksekærre. Ligvognen er overdådig pyntet og forrest sidder, foruden vognstyreren – far og søn. Sønnen holder et stort billede af sin mor foran sig. Foran ligvognen kører musikken. En bil med åbent lad, med et 9 mands hornorkester. Det larmer så meget at vi faktisk kan høre musikken næsten helt ned til krematoriet ved det lokale tempel ca. 2 km herfra. Selve kremeringen foregår kl. 16. Krematoriet er en tempellignende bygning, hvor rækværket omkring bygningen er udsmykket med et klæde i orange, lilla og blå farver. Det er ikke god tone at tage fotos af sådanne bygninger eller under selve højtideligheden. Min kone vil ikke med til en kremering, da hun er bange for ånderne i – og omkring krematoriet, så jeg tager af sted alene iført lange bukser og en sort polo trøje + en kuvert med pengegave. Naboen kender Toys svaghed og jeg kan fornemme at han er glad for at jeg alligevel tropper op. Alle gæsterne sidder under en baldakin og venter på at klokken skal blive 16. Jeg har timet det så ventetiden ikke bliver for lang. Der serveres isvand og uddeles røgelsespinde og guldpapir. Jeg er som sædvanlig genstand for stor opmærksomhed. Alle glor – og jeg hører flere gange ordet ”falang” og Toy (min kone). Jeg har efterhånden vænnet mig til det, så det rører mig ikke. En enkelt har fået sig en ekstra tår over tørsten og skal absolut hen og bøvle med mig. Står og griner dumt – og jeg skal absolut have en slurk af hans whisky. Lige netop denne situation bryder jeg mig ikke om – og slet ikke her. Folk er faktisk ligeglad om manden har drukket sig fuld – det sker så tit, også ved disse lejligheder, men de kan se at jeg er utilpas ved situationen – og et par kommer hen og fjerner ham diskret. Selvfølgelig skal man også her gennem en masse hokus-pokus – og jeg prøver af bedste evne at gøre som de andre. Også her bliver der grinet og pjattet. De sædvanlige basarlignende salgs boder er på plads. Man behøver hverken at tørste eller sulte. Kl. 15.55 bliver faderen stillet i en passende position, så en lokal overping med en masse wienerbrød på skuldrene kan gå direkte over til ham – hilse – vende om og gå igen. Det er bystyrets måde at vise lidt respekt på. Jeg tror jeg helst ville have været foruden. Præcis kl. 16 rejser gæsterne sig op og begiver sig op ad trappen til kisten. Man defilerer forbi – og lægger røgelsespinde og guldpapir ved siden af kisten. Enkelte banker let på kisten med røgelsespindene, som om de vil sige: Hallo, er du der? Videre ned af en anden trappe, hvor far og søn venter. Man hilser pænt og pengekuverterne bliver overrakt. Så er det forbi. Jeg glæder mig til at komme hjem og hvile ørerne og er allerede på vej over til motorcyklen, da en dame kommer hen til mig med et lille glas. Det kan jeg se andre også får. Nå! – der vanker nok en lille en, som afslutning på seancen. Det gør der ikke! – jeg står og glor som et andet fjols, stopper så glasset i lommen og tager hjem. Toy står og venter ved svigerindens kiosk – og beordrer mig hjem og tage brusebad og skifte tøj. Tøjet bliver vasket grundigt samme aften. Der må ikke være hæftet noget på mig og mit tøj der kan stamme fra krematoriet. Igen åndedyrkelsen og skrækken for hvad man kan have bragt med hjem. Mysteriet med det lille glas bliver også opklaret. Toy forklarer, at det er en slags kvittering og erindringsgave for pengegaven. Hver gang jeg tager en lille en af dette glas vil jeg tænke på afdøde. Det tror jeg nu ikke. Kommentar: Denne kremering vedrørte en borger på laveste "hylde" - altså en meget simpel "fest". Asken blev iøvrigt indlagt i en Stupa på grunden ved siden af vores. En handling, der formentlig betyder, at jeg godt kan vinke farvel til en udvidelse af min jord denne vej. Kommentarer iøvrigt: Det sidste først. Jo, den gamle dame farer forbi i et split secund når jeg tager glasset. Hvad angår følelser. Jo, kikker man godt efter er det kritiske tidspunkt umiddelbart før der bliver fyret op, men det går hurtigt over. Den sidste kremering jeg var til, var sønnen - en voksen mand på omkring 50 helt opløst i gråd, mens moderen (altså konen til afdøde) holdt stand. Jeg har aldrig oplevet at der er blevet skudt ved en kremering. Af de kremeringer jeg har været med til var alle - bortset fra 1 - mænd. En overping fra den lokale "tessaban" (Rådhus) blev futtet af i pompt og pragt. Diagnosen var lungekræft. Da det hele var overstået trængte jeg til en smøg - men det var nok ikke særlig passende - omstændigheder taget i betragtning - indtil jeg bemærkede at røgtågerne fra alle kollegaerne fra "tessaban" Til slut vil jeg sige, at det er helt bevidst at historien fortælles i en let tone - helt i ånd med thaifolkets traditioner - og ikke af mangel på respekt. Himmelhunden |
|
|
|
| mussehund |
Lagt på d. 16/02-2011 10:48
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 145 |
Hvor er det bare smukt sagt himmelhunden... Dette viser da, at nogen vil tage dette dejlige land alvorligt og ikke altid tale om hvad de kan gøre og ikke gøre.. Du har min respekt... Flot skrevet...  |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 16/02-2011 13:15
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 5069 |
Himmelhunden skrev: Snip. Jeg har aldrig oplevet at der er blevet skudt ved en kremering. Af de kremeringer jeg har været med til var alle - bortset fra 1 - mænd. Fornem skildring, Himmelhund. Tak for den. Jeg har heller ikke oplevet skydning ved kremering, men derimod på det konkrete dødstidspunkt. |
|
|
|
| DKPete |
Lagt på d. 16/02-2011 13:26
|
 Meget øvet medlem  Antal indlæg: 594 |
Da jeg var i Surin sidste år, undrede det mig at der stort set hver dag blev fyret kinesere af.... Hvortil konen forklarede at det jo var ved det store tempel hvor der foregik begravelser. |
|
|
|
| AndersM |
Lagt på d. 16/02-2011 17:08
|
 Øvet medlem Antal indlæg: 217 |
For thailænderne er døden en lige så stor selvfølgelighed som livet. Det er jo rigtigt – men hvordan er det så, hvis en person falder udenfor den normale statistik. Fx et dræbt barn i et trafikuheld? Jeg ved det ikke – og ønsker heller ikke at vide det. Himmelhunden dit indslag er utrolig godt skrevet. Nu vil jeg fortælle dig noget som du siger du ikke ønsker at vide..... Hvis en kommer ud for en ulykke, det er så ligemeget om det er et barn eller en gammel mand, så er det næsten den samme cermoni som ved et normalt dødsfald, den eneste store forskeld er at man ikke kan give gaver til templet før efter 1 år, hvofor det liger er sådanne kunde min kone ikke fortælle, det eneste hun sagde var at det er en gammel skik En anden lidt sjov ting som min kone fortæller er at man kan ikke servere nudler og andre lange spiselige ting så som agurker og bønner før den døde er blevet brændt, grunden til det skulle være at hvis man servere det så vil der hurtigt være en ny i byen som dør..... det er igen en gammel skik Det med at man går ud og skyder 1 gang er for at fortælle alle at der er et dødsfald i huset.... og en gammel historie fortæller at hvis man ikke skyder så får man ikke banet vejen for at den døde kommer op i himlen NYD SOLEN DEN SKINNER OGSÅ PÅ DIG
|
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 17/02-2011 03:32
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
AndersM skrev: Nu vil jeg fortælle dig noget som du siger du ikke ønsker at vide..... Hvis en kommer ud for en ulykke, det er så ligemeget om det er et barn eller en gammel mand, så er det næsten den samme cermoni som ved et normalt dødsfald, den eneste store forskeld er at man ikke kan give gaver til templet før efter 1 år, hvofor det liger er sådanne kunde min kone ikke fortælle, det eneste hun sagde var at det er en gammel skik En anden lidt sjov ting som min kone fortæller er at man kan ikke servere nudler og andre lange spiselige ting så som agurker og bønner før den døde er blevet brændt, grunden til det skulle være at hvis man servere det så vil der hurtigt være en ny i byen som dør..... det er igen en gammel skik Det med at man går ud og skyder 1 gang er for at fortælle alle at der er et dødsfald i huset.... og en gammel historie fortæller at hvis man ikke skyder så får man ikke banet vejen for at den døde kommer op i himlen Det jeg ville frem til med barnet var - at når ældre folk dør er det jo mere eller mindre en del af den naturlige livscyklus, mens barnet mister et helt liv som han eller hun har foran sig. Dette kunne give anledning til nogle voldsomme følelsesmæssige udladninger. Har iøvrigt spurgt min kone. Hun kender ikke noget til ikke at servere nudler, agurker og bønner - før den døde er brændt. Derimod siger hun at vedr. skyderiet er det et gammelt levn fra fortiden, hvor bl.a. telefonerne ikke var opfundet. Denne tradition holdes i visse egne stadig stadig i hævd. Men om det er bryllupper, munkeceremonier eller kremeringer - er traditionerne givetvis lidt forskellige fra egn til egn. Skyderiet som primitiv meddelelsesmiddel brugtes jo også på andre måder i andre kulturer - så som røgsignaler, brevduer, jungletrommer osv. ...og til sidst: I det danske land, boede for mange år siden en gammel mand meget isoleret på et lille husmandssted i Jylland ....meget langt til nærmeste nabo. Hver aften sendte han et skud ud af vinduet, som meddelelse til naboen om han stadig var i live. Meget praktisk. Himmelhunden |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 17/02-2011 03:37
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
DKPete skrev: Da jeg var i Surin sidste år, undrede det mig at der stort set hver dag blev fyret kinesere af.... Hvortil konen forklarede at det jo var ved det store tempel hvor der foregik begravelser. Hvis i var der i begyndelsen ef februar, tror jeg snarere at fyrværkeriet har været i forbindelse med det kinesiske nytår. Himmelhunden |
|
|
|
| AndersM |
Lagt på d. 17/02-2011 05:59
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 217 |
Jeg er sikker på at der fra egn til egn er så store forskelde på hvordan man agere.. Det som jeg fortæller om er sådanne man gør her ude på landet hvor jeg bor.(i nord øst Si Son Khran) Himmelhund nu ved jeg ikke hvor du bor..? men mon ikke at vi lever langt fra hinanden. Har lige talt med min svigermor om betydningen af det ene skud op i luften når der er en som dør.... hun siger at det er for at fortælle famillien oppe i himlen at nu er der et nyt famillie medlem på vej så de skal stå klar ved døren, og selvføllig også en besked til alle i byen at nu er der en som er død. NYD SOLEN DEN SKINNER OGSÅ PÅ DIG
|
|
|
|
| DKPete |
Lagt på d. 17/02-2011 08:54
|
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 594 |
Himmelhunden skrev: DKPete skrev: Da jeg var i Surin sidste år, undrede det mig at der stort set hver dag blev fyret kinesere af.... Hvortil konen forklarede at det jo var ved det store tempel hvor der foregik begravelser. Hvis i var der i begyndelsen ef februar, tror jeg snarere at fyrværkeriet har været i forbindelse med det kinesiske nytår. Himmelhunden Det var i April - og det var ved templet - kunne se krudtrøgen fra hotellet - så den var god nok med begravelsen. |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 17/02-2011 08:57
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
AndersM skrev: Jeg er sikker på at der fra egn til egn er så store forskelde på hvordan man agere.. Det som jeg fortæller om er sådanne man gør her ude på landet hvor jeg bor.(i nord øst Si Son Khran) Himmelhund nu ved jeg ikke hvor du bor..? men mon ikke at vi lever langt fra hinanden. Har lige talt med min svigermor om betydningen af det ene skud op i luften når der er en som dør.... hun siger at det er for at fortælle famillien oppe i himlen at nu er der et nyt famillie medlem på vej så de skal stå klar ved døren, og selvføllig også en besked til alle i byen at nu er der en som er død. ja - det er helt sikkert forklaringen. Jeg har spottet dig på kortet. Jeg bor lidt udenfor Phichit - ca. 6-700 km vestpå i forhold til dig. Hilsen Himmelhunden |
|
|
|
| AndersM |
Lagt på d. 17/02-2011 16:12
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 217 |
Himmelhund Bor du ude på landet..? Har i noget som virker lidt underligt set med farang øjne i det område hvor du bor..? NYD SOLEN DEN SKINNER OGSÅ PÅ DIG
|
|
|
|
| Thjaa |
Lagt på d. 18/02-2011 03:43
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 644 |
Jeg er lige kommet fra hospital hvor jeg var indlagt med 40.2 I feber og hade det bestemt ikke godt .. er kommet hjem for 4 dage sigen.. naa men dette hospital jeg laa paa var kun 7 minuter med Taxi fra vores hjm men om konen skulle hjem (NEJ) hun naekte at gaa 1 metter fra mig hun vil ikke en gang gaa ned i seven/11 for at koebe naade til sig selv heller ikke mad.. der ringet hun efter hins soend saa han maate tage til hospitalet vaere dag for at min kone kun faa naade at spise.. selv da jeg var kommet oven paa og enlig var ledt udtolmodlig paa at blive udskravet vil hun stati ikke gaa 1 meter fra mig.... jeg vil lige sige at hun gjore det samme da hins broger var indlagt paa hospitalet,, og var skide sur over hins broger kone at hun kunne finde paa at gaa fra hins mand imenst han var indlagt.. han doede da paa dette hospital og min kone har givet hele skyllen til min kone, broger kone at han doede for at hun ikke var ved hans side heletigen og derfor doede han siger hun Livet er forkort til store problemmer
|
|
|
|
| AndersM |
Lagt på d. 18/02-2011 05:46
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 217 |
Hej Jeg håber du er på toppen igen..? Normalt når man bliver syg i thailand så bliver der passet så godt på den syge, og hvis man er syg der hjemme ( ikke bare en banal sygdom som forkøelse eller sådanne ) men noget af en mere alvorlig karakter så samles den nærmeste kreds af famillie og venner, og passer på den syge og prøver at hygge, set med mine øjne så er det vi godt kunde bruge lidt mere af i DK NYD SOLEN DEN SKINNER OGSÅ PÅ DIG
|
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 18/02-2011 09:33
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
AndersM skrev: Himmelhund Bor du ude på landet..? Har i noget som virker lidt underligt set med farang øjne i det område hvor du bor..? Phichit er en købstad på ca. 30/50.000,- indbyggere. Jeg bor i en lille landsby 8 km derfra. Så.....ja, jeg bor på landet - og som "falang" er der stort set kun mig. Fra tid til anden - specielt i højsæsonen - kan der komme en forbi, men det er sjældent. Området er ikke et turistområde - selv om vi i Phichit har en stor park med en krokodillefarm. Om der er noget der virker underligt ved jeg ikke - jeg har trods alt boet her mere eller mindre fast i 6-7 år. Men anderledes - ja absolut. Masser. Tag bare thjaas eksempel med pasning under sygdom. Han må da være stolt af at have en kone der ikke viger fra ham et secund. Min kone blev opereret for galdesten for snart 5 mdr. siden. Min svigermoder var hos hende om natten. Sov under sengen på en bastmåtte. Om dagen tog jeg over efter at hendes søn var sendt i skole. Helt rigtig - det kunne vi godt bruge lidt af i DK. I det hele taget er der mange ting vi kunne lære lidt af - af thaifolket, i stedet for -som nogle desværre gør - spille klog, smart og bedrevidende. Himmelhunden Redigeret af Himmelhunden d. 18/02-2011 09:49 |
|
|
|
| AndersM |
Lagt på d. 19/02-2011 09:15
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 217 |
Ja den omsorg som thaierne udviser for deres famillie, var der mange der godt kunne lære noget af i DK.
NYD SOLEN DEN SKINNER OGSÅ PÅ DIG
|
|
|
|
| bruno |
Lagt på d. 19/02-2011 09:58
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 525 |
AndersM skrev: Hej Rinpoche Jeg er nu ikke så kristen så det gør noget, min holdning til kristendom og gud kan være på et meget lille sted. Hvis man ser på hvor meget krig og balade der har været gennem historien, så ser jeg gud som en krigsgud og ikke en som skaber fred. Hej Robert. Det er meget muligt at du har ret i dine antagelser, men jeg er helt overbevist om at budismen er så mangfoldig og forskellig fra egn til egn, så det er helt umuligt at generalisere. Jeg sad her til morgen og talte med min kone om der for hende var et paradis i himlen, det svarede hun meget klart JA til. Hun fortalte også at alt det men giver til templet/munken gennem et liv, det får man tilbage den dag man rejser til paradiset. Så her hvor jeg bor, der er troen på et paradis efter døden meget stærk. en smuk tanke, men for pokker hvor der er mange som bliver skuffet hvis det nu viser sig at det ikke var som det troede/håbede. Jeg har fået det fortalt sådan, at overorden er budistmen ens over alt, men det er det gammel tro, overtro og kultuer traditioner, der gør at de agere anderledes, fra egen til egen. Min kone fortæller om det med at skyder op i luften, er også for at området bliver oplyst om er der sket et dødsfald. |
 |
|
| Robert Kronberg |
Lagt på d. 19/02-2011 16:59
|
  Antal indlæg: 3779 |
Der er sagt flere ting om fyrværkeri og skyderi, men hvis der er tale om kineser-thaiere, så fyrer de fyrværkeri af uden for huset, når en er død. Måske kan de også finde på at skyde. Men i mit tilfælde skete skyderiet lige før at afdøde skulle brændes. Muligvis har visse thaiere ladet sig inspirere af kineser-thaierne? Hilsen, Robert |
|
|
|
| AndersM |
Lagt på d. 21/02-2011 06:23
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 217 |
Har lige fået fortalt en anden lidt underlig ting omkring afbrænding. Hvis der før den døde er blevet brændt sker et andet dødsfald i landsbyen så må den der døde først vente med at blive brændt, og skulle det nu ske at der er en mere som dør, ja så venter den første stadig. Jeg forsøgte at få en forklaring, men det jeg fik fortalt var at sådanne havde man altid gjort, gammel tradition NYD SOLEN DEN SKINNER OGSÅ PÅ DIG
|
|
|
|
Side 2 af 2: 12
| Spring til debat: |
