Se indlæg
 Udskriv debat
Mange gode debatter, Men jeg mangler oversættelse
Steen Knudsen
Som ny bruger har jeg brug for de kloges hjælp, derefter skal jeg gerne deltage i debatten, så jeg håber virkeligt at webmaster vil bringe min forespørgsel.

Hvad hedder Renset Benzin og Denatureret/ Husholdningssprit på Thai - ingen har hidtil kunnet hjælpe mig og jer er sikker på at det benyttes i Thailand - Jeg skal rense klistermærker af samt fjerne pletter.

Thaiernes thinner dur ikke for det er cellulosefortynder som ødelægger de overflader jeg arbejder med.

Tak til alle der gider svare.

Mvh
Steen Knudsen
LOL LOL
 
sudsakhon
Det er måske et spørgsmål jeg ved lidt om, som uddannet kemiker, med bifag i thai. ;-)
Cellulosefortynder er en fællesbetegnelse for organiske opløsningsmidler, - et populærnavn, modsat et teknisk navn. Gruppen har således ikke en entydig sammensætning.
Lidt ligesom når en thai nævner ”Maggi” eller ”Knorr”. Her menes ofte hvad vi vil betegne som en ””suppeterning”, uagtet at der refereres til firmanavne med et bredt sortiment.
For at svare på dit spørgsmål, må det pointeres, at i Thailand er viden om de forskellige organiske opløsningsmidlers navne (og anvendelsesområde) lige så begrænset som nævnt med suppeterningerne.
Rensebenzin er teknisk set n-Heptan. Og alkoholen er ethanol. (Denatureringen er bare et additiv tilsat af toldhensyn, og indgår i så en lille del, at den ikke har nogen betydning.. Ja, udover at den får spritten til at lugte grimt)
Hvilke overflader arbejder du med? Det kunne være, at jeg kunne foreslå alternative opløsningsmidler.
Hvis n-Heptan og ethanol kan bruges til samme opgave, er det en lidt mere kompleks opgave, idet de hhv. er upolær og polær. De kan blandes, (ellers kunne man ikke blande bioethanol i sin benzin) men danner en azeotrop.
I ”teknisk thai” som anvendt i firmaer, der arbejder med opløsningsmidler bruger man de engelske eller tekniske betegnelser.
Dvs. n-Heptane eller måske iso-Heptane (som minder lidt om den første) og ethanol for den sidste. Det skulle undre mig meget om ikke du også kunne bruge n-propalol eller iso-propanol (”sprinklervædske”)..
Jeg tvivler meget på, om du så havde oversættelsen til thai, ville den ikke kemikyndige sælger ane hvad han havde til salg
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
AL 48
Steen:
Hvis det er limstoffet efter klistermærker osv. du tænker på, så skal du ikke bruge noget der fordamper hurtigt.
Lampeolie eller lugtfri petroleum er effektivt, da det når at opløse limstoffet.
God arbejdslyst, - Anton
 
mai tikied
Hvis du skal fjerne klistermærker fra dit nye køleskab så stjæl din kones neglelakfjerner, måske ikke ideelt men kan bruges.

God fornøjelse
 
sank
Smile Ja eller smør brun sæbe på og et lag husholdnings film over ? og så lad det side et døgns tid ? det plejer at klare sagen Grin
 
Steen Knudsen
Tak til alle for gode oplysninger. Jeg vender muligvis tilbage til kemikeren ved en senere lejlighed. - Men tak til alle.

Mvh.
Steen Knudsen
 
carstenj
det som kommer nærmest sprit som kender det i dk, har de på apoteker og drugstores, det er en slags hospitalsprit og det er blåt, det fåes i forskellige str, i plastflasker, og det er billigt.
 
Spring til debat: