Se indlæg
Thailand Portalen (version 2004) » Thailandsk mad i Danmark og dansk mad i Thailand » Opskrifter og gode råd
 Udskriv debat
Derfor er mælk chiliens værste fjende
thaikurt1
Mælk er bedre end vand til at dulme smerten, når man har spist mad med chili – men hvad er det ved mælk, der gør det så godt til at bekæmpe chiliens brændende effekt?

Det brænder. Det brænder! Smerten kan være intens, når der er mere chili end karry i din gryderet. Men selvom det er fristende at slukke branden i munden med et glas vand, så virker mælk bare bedst.

Men hvordan kan det egentlig være, at mælk er chiliens værste fjende?

Det kan Wender Bredie hjælpe med at svare på. Han er professor ved Institut for Fødevarevidenskab og Sensorik på Københavns Universitet og forsker i vores smagssans

Ifølge ham er det ikke mælken, der indeholder et særligt stof, men derimod chilien. Det, som gør de små peberfrugter så stærke, er stoffet capsaicin, som vores tunge, mundhule og næse er særligt følsomme overfor.

- Capsaicin er et meget fedtopløseligt stof, hvilket betyder, at det meget gerne binder sig til fedtmolekyler. Mælk er godt, fordi det indeholder en masse fedt, som capsaicin kan binde sig til. Det bliver simpelthen opløst i mælken og skyllet væk fra tungen og mundhulen. Vand indeholder ingen fedt, så her bliver capsaicin bare siddende i munden.


Man kan sammenligne det med at vaske olie fra cykelkæden af hænderne. Vand og sæbe har ikke megen effekt på de sorte fingre. Men derimod kan man se, at olien hurtigt forsvinder, hvis man først gnider hænderne i margarine eller noget andet fedtholdigt.

Werner Bredie anbefaler også at bruge margarine eller madolie til hænderne og så vaske med sæbe, når du har hakket chili til aftensmaden. Så risikerer du ikke at gnide dig i øjet med chili på fingrene. Skulle uheldet alligevel være ude, så kan man også bruge mælk til at skylle øjnene.


Måske har du også lagt mærke til, at lyst brød har en smertelindrende effekt på chilien. På dette område findes der dog ikke så meget forskning, at Wender Bredie kan komme med et endegyldigt svar.

- En forklaring kunne være, at kulhydraterne i brødet bliver nedbrudt til dekstriner, der indkapsler capsaicin, og på den måde forhindrer det i at komme i kontakt med receptorerne på tungen og i mundhulen, siger han

Selvom chili har fast plads på krydderihylden, kan man faktisk ikke tale om, at chili har en smag. Det er nemlig ikke smagsløgene, der bliver aktiveret, når man kommer chili i munden, men derimod smertesystemet, fortæller Wender Bredie.

Chili smager altså ikke stærkt. Det gør ondt. På den måde har chili mere til fælles med at slå sig selv over fingrene med en hammer end at spise en mundfuld mad.

http://www.bt.dk/...ste-fjende
Du kan leje deres krop, men du kan aldrig udleje deres sind, endsige deres hjerter."
 
http://nej
vandango
Nogle gange spiser jeg rå chilli, for at holde munden i form til næste Thailandstur.

Jeg spiser stærk chilli krydret mad i Thailand, hvis jeg kan slippe afsted med det. Ofte holder de igen på spisestederne fordi jeg er udlænding.

I dag brænder det ikke så land tid i munden mere, og jeg kan smage en masse smagsnuancer i chillien.

Ofte skal jeg jeg simpelthen have "spicy food".
Har en Afrikansk arbejdskammerat, der er lige så skør som jeg. Tit laver han ingefær juice, mmm det er en rigtig bummelummer.

Har tidlige prøvet at neutralisere det med mælk, men syntes kun at det lindrer et øjeblik, den brændende fornemmelse kommer tifold tilbage.

Min eks. siger at salt er mere effektivt, for at neutralisere den brændende smag.
Det er hende der har trænet mig op. Da jeg ramte 20 i én ret af de små sataner oppe i Chiang Mai, sagde hun at vi stopper dér, nu kan jeg spise alt mad i hele Thailand.

Har altid hadet chilli, men efter at have rejst til Thailand mange gange, kan jeg ikke undvære det.

[img]https://www.thinkgeek.com/images/products/additional/large/e8fe_ghost_pepper_chili_flakes_eek.jpg[/img] is not a valid Image.
 
Jin Jok
thaikurt1 skrev:

Chili smager altså ikke stærkt. Det gør ondt. På den måde har chili mere til fælles med at slå sig selv over fingrene med en hammer end at spise en mundfuld mad.

http://www.bt.dk/...ste-fjende


Interessent, det vidste jeg ikke :-)
Alkoholiske drikker virker også fint, det er vist også noget med det binder/opløser det stærke i chilien......hov....tanke ?
Kan det være derfor jeg sommetider er lidt tung i hovedet efter en god gang thaimad ????Tuttelu Tralla

Enjoy
Jin Jok
 
PATINYA
Jin Jok skrev:

thaikurt1 skrev:

Chili smager altså ikke stærkt. Det gør ondt. På den måde har chili mere til fælles med at slå sig selv over fingrene med en hammer end at spise en mundfuld mad.

http://www.bt.dk/...ste-fjende


Interessent, det vidste jeg ikke :-)
Alkoholiske drikker virker også fint, det er vist også noget med det binder/opløser det stærke i chilien......hov....tanke ?
Kan det være derfor jeg sommetider er lidt tung i hovedet efter en god gang thaimad ????Tuttelu Tralla

Enjoy
Jin Jok



jeg viste godt både hvad thaikurt1 og vandango skriver, men du er ikke helt ved siden af, for jeg har prøvet det samme som du har nemlig alkohol (wishky) har ved mig også taget den brændene fornemelse hver gang, og hvorfor aner jeg ikke.
 
Spring til debat: