. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
Side 2 af 2: 12
|
 På rundtur i Thailand/Laos
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 23/10-2012 14:56
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 138 |
Med speedbåd til Kinas grænse – alle mand – Billederne i profilen er skiftet ud til dagens historie. Byen på Laos siden er der ikke meget grin ved. Et pas- told- og vekselkontor. Et lille hotel – det eneste. Vi veksler og får et bjerg af pengesedler. (1 bth. = 270 kip) – det er ikke lige til at klare i hovedet. Vi har kun været på farten i et par timer – og ved faktisk ikke rigtig hvad der nu står på tapetet. Men Villy er et skridt foran. Vi slår et blik over på den modsatte flodbred....thailandsiden ...efter Villys pegefinger. Der ligger 2 fire personers speedbåde og Villy siger med et skævt smil på hans drævende nordjyske facon: Vi kan være ved den kinesiske grænse om 5 timer – 1000 bth. pr. næse.....vi er 8 personer....lige til at fylde de 2 både op. Villy er tydeligt bekymret for fuld tilslutning, som han sætter som en betingelse. Alle siger ja....med stor begejstring. Selv gamle Erik, der stadig kæmper med tynd mave. Vi tager et stop....eller flere hvis der bliver problemer siger han og skotter over til Erik. Vi er i Laos, men Villy får fat i bådeejeren med mobilen. Vi er stadig indenfor civilisationens grænser.....for længere fremme skal vi hverken regne med mobiltelefoner og vekselautomater. Kun hård valuta i U.S. $ vil have sin virkning. Vi starter næste dags morgen efter en overnatning. Stemningen er forventningsfuld og humøret højt. Styrthjælme, seler og redningsveste er obligatorisk. Vi er på vej – floden slår et sving og vi tager retningen nordpå ....med Burma på venstre side og Laos på højre. Jeg syntes nu ikke at bådene ligner speedbåde – men farten er ved at tage vejret fra mig. Jeg vil skyde på mindst 80 km/t. Jeg kikker med stigende bekymring på de små klippespidser som rager op hist og her. Det er ikke så meget dem jeg er bekymret for......mere dem der måske ligger lige under overfladen...og som man ikke kan se. Den store Mekongflod er 6 m under højeste vandstand i regntiden, men kinesiske ”slowboats” midt på floden futter uforstyret afsted med deres last mellem Thailand og Kina. De kræver faktisk en del vand under kølen, trøster jeg mig med. Jeg noterer også med en tilfredshed mine 112 kilo. Min sidemand Jytte er heller ikke den første, som blæser om i stormvejr. Jeg har før set speedbåde, som har slået baglæns kolbøtter fordi der kom for meget luft under forstavnen. Men bådeførerne kan deres kram....det er ikke første gang de er på denne tur. Eriks mave driller ikke....men vi tager et stop på halvvejen. Vi når Chieng Kok over middag.....den nordligste boplads ved floden før Kina. Lokale kæmper om vores bagage for at tjene en skilling. Man er vant til turister her....som er på gennemløb. Tidligere overnattede man hos høvdingen i landsbyen....men senere er der bygget 10 små hytter ved floden. En overvældende natur er her. Alle hytterne er ledige – så vi benytter muligheden til at slå lejr et par dage .....og se os om. En gammel bus fører os ind til den nærmeste lille by, Mueng Sing. De fleste ville sige....her er ikke en skid og se. Men det er der, med focus på beboerne...livsrytmen....venligheden og nysgerrigheden. Vi falder ind på et lille madsted.....bussen går vist tilbage om en times tid. Vi passer på tiden, men opdager pludselig, at bussen venter udenfor. Den venter faktisk kun på os.....chaufføren vinker beroligende...rolig tag jeres tid. Ib kikker måbende på ham og udbryder spontant....den gik sgu ikke med HT på Søndre Fasanvej. Vi er tydelig i grænseland....masser af kinesere og masser af kinesiske lastbiler. Vi skal selvfølgelig til grænsen.....måske med et forfængelig håb at kunne komme ind....evt. på en eendags tilladelse. Ellers må der være et marked. Der er intet, absolut intet, bortset fra en grænsebom og et lille grænsehus hvor der sidder 3 søvnige laotere. Vi går ned til bommen....situationen skal for eviges med et par fotos. Laoterne strækker hals, da Jytte gør mine til at ville gå om på den anden side af bommen....som om hun barnligt ville sige...kun jeg har været i Kina. Laoternes minespil siger meget tydeligt.....at det skal hun ikke gøre. Men Jytte tager revanche et par år senere. Tager over land til Thailand sammen med Villy og en fyr som hedder John via de gamle sovjetrepubikker, Kina og Laos. Det tager næsten 2 måneder. John er næsten vokset op i Thailand – taler thai – og har planer om at ville starte business med import af æbler til Thailand fra Kina. Jytte er tæt på de 70 og en hofteoperation er tæt på. Den må vente – hun VIL med. Jeg takker nej – det er for sent – de starter først i oktober. Det VAR for sent – og kulden generer dem voldsomt i Kina.....men den dag i dag ærgrer jeg mig gul og grøn over ikke at være taget med. Måske får jeg chanchen en anden gang...men jeg er skeptisk. På denne tur blev Villy og Jytte et par – Jytte er et par år ældre end Villy...men de er meget glade for hinanden. Villy stråler som en sol.....de vil det samme, nemlig ud og se verden.(forts) Der er tre afsnit tilbage. Vi tager 2 i morgen nemlig ”Den laotiske guide” og ”Gunnar på slap line i Luang Prabang” |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 24/10-2012 16:45
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
D e n l a o t i s k e G u i d e I Muang Sing møder vi en ung fyr. Verdensmester i alting...og taler rimeligt godt engelsk. Engelsk i sådanne afkroge af verden åbner dørene på vid gab. Han kan skaffe damer, massage, opium.....kun fantasien sætter grænser. Vi får ham kølet lidt ned – og siger vi skal videre sydpå og skal have noget at køre i. Fyren vejrer morgenluft og følger os som en lille hund. Fortæller om alt muligt på vor vej.......og dagen efter har han skaffet en bus – ikke den nyeste model – men der er god plads. Ved afgang tropper 3 personer op + et barn.....vi ved ikke rigtig hvem det er...muligvis hans kone og svigermor. Jo...han er vist ved at lave sin egen udflugt ved siden af. Der er 4 dages køretid til Laos næststørste by Luang Prabang...ialt 8 dage med een dags pause pr. køredag. Vi vil kun leje ham for een etape af gangen – betaling bagud. Erfaringerne siger os at når der først er betalt – falder engagementet. Guiden er meget ivrig i starten...han vil jo gerne have kontrakten forlænget ved hvert stop. Vi gør stop ved en landsby i bjergene, der ernærer sig primitivt ved svedjebrug. Efter høst brændes resterne af....og man begynder forfra. Når jorden er tilstrækkeligt udpint flytter man. Jeg har det ikke særligt godt ved bare at komme vadende. Ved indgangen står en ældre dame og peger på sit ben. Hun har hugget sig i benet....der er et kæmpe betændt sår. Jytte må igen i aktion. Det giver os lidt mere mod på en rundvisning og det er tydeligt at guiden har været her før. Der er en primitiv smedje, en fyr laver armbrøster....jeg tror de skyder fugle som et supplement til kosten. Endelig et whisky destilleri ...selvfølgelig. Boligerne er meget særprægede. Lange bygninger. Indenfor små kabiner på små forhøjninger og i en lang række. Udenfor kabinerne lidt køkkengrej. Det er helt tydeligt – vi er et af de fattigste steder i et af verdens fattigste lande. Senere på turen smadrer et stenslag forruden. Det går mest ud over guiden – og Jytte må frem med 1. hjælpskassen for 3. gang. Resten af turen til Luang Prabang er der masser af frisk luft. ”Svigermor”er ved at gå os på nerverne. Jeg ved ikke om hun har blærebetændelse, men vi skal holde hele tiden – for at hun kan komme ud og lette ben. Det foregår lige udenfor busdøren – på hug – skørterne dækker – og en lille sø afslører hendes forehavende. Guiden er ved at falde af på den. Et ryglæn vipper bagud.....og han bedyrer kraftig at det bliver lavet til i morgen. Det sker selvfølgelig ikke.....jamen næste dag er det iorden. Villy har en plan: hvis det ikke er iorden til i morgen...er det guidens plads – og sådan bliver det. Endelig når vi Luang Prabang og tager en ikke særlig hjertelig afsked med guiden. Han er stadig sur over det med sædet og fortsætter med sin ofte tissende svigermor – kone og barn – formentlig til et værksted med den smadrede forrude. Det kan sikkert koste hele fortjenesten på turen.(forts.) På slap line i Luang Prabang – Mogens og Gunnar I den skønne by Luang Prabang hersker en helt specielt afmosfære. Helt nede ved floden er anlagt kilometervis af køkkenhaver. Man udnytter den lave vandstand til at få gavn af den frugtbare flodbund i tørtiden – for om 4 måneder bruser vandet igen 6 meter over nuværende vandstand. Meget tidlig om morgenen udspiller der sig en usædvanlig scenarie med lange rækker af munke som med deres krukker er ude – på bedste Robin Hood maner – at samle ind fra dem der har – og give ud til dem der ikke har. En meget gammel dame sidder på fortovet på en avis med et bjerg af ris foran sig. Jeg vil morderlig gerne have et billede af hende – men syntes ikke jeg kan være det bekendt. En norsk turist – ung pige - går hen og stikker kameraet lige op i fjæset på hende. ”give me a smile mama” og blitzen lyser den gamle dames ansigt op i et stort tandløst smil. Pigen smider en mønt til hende. Mig kæmpe idiot. Det var jo sådan man skulle have gjort...jeg bliver aldrig en paparazzi fotograf. ---------------- Senere er vi ude og shoppe. Mogens knuger et ordentlig læs laotiske penge i den ene hånd og spørger den lettere hypnotinerede ekspedient i en sølvvareforretning på ubehjælpsom engelsk: hvad kan jeg få for dem her? Mogens` turistmæssige stade ligger på Malorca grisefest niveau. Jeg får ham hurtigt gelejdet ud af biksen. Mogens køber ind med arme og ben – og det lykkes ham på sidste del af turen i Thailand at tage pusten fra sit visakort. Han har nået max for en måned...og må ringe hjem. Nede ved det overdækkede torv ser vi Gunnar i fuld galop ud fra det overdækkede torv. Vi har tidligere bemærket nogle nogle modne damer stå og råbe os an med nogle underlige bevægelser ....to fingre op til munden. Vi kan ikke rigtig finde ud af, hvad de er ude på. Næppe prostituerede – prostitution er forbudt i Laos og desuden ligner de æblegrød i ansigtet. Gunnar har ikke kunnet nære sig....og har været inde og undersøge sagen. Han kommer stærkt forpustet hen til os....ved i hvad det er....ved i hvad det er...stammer han helt rød i hovedet. De sælger sgu opium. Selvfølgelig – det burde vi have gættet. En ikke helt ufarlig sport Gunnar har givet sig af med. Laos er kommunistisk – og mænd med skæg og blå briller kunne sagtens have gjort livet surt for ham. Villy og jeg lejer et par schotere og kører ad en jordvej 40 km ud til et vandfald. Det er første gang jeg sætter mig op på sådan en hest. Der er højre kørsel og trafikken er begrænset. Det skal senere blive mit kæreste eje – jeg har slidt to schotere op og nok kørt omkring 100.000 km i de forløbne 8 år. Jeg tænker på Kims escapader i Hua Hin. Både hans sammenstød med politiet og senere hans ønske om at se tigre. Kim er ikke med på denne tur…..men tigeren dukker op ude ved vandfaldet. Jeg sender et foto af tigeren til Kim ledsaget af en blodryppende histrorie om min kamp for at undslippe vildyret. Da Kim formentlig har ligget søvnløs et par nætter forbarmer jeg mig over ham og må tilstå at tigeren nok var gammel og mølædt…..og der i øvrigt var et solidt ståltrådshegn mellem tigeren og mig. Det kan ikke ses på fotoet. Jeg tager også et billed af Villy kyllingesuppe. Det ser meget mystisk ud. Jeg udbryder spontant: Skulle du ende på hospitalet er det nok praktisk at de kan se hvad du har spist. Det er et rigtig godt rejsehold der har set lyset dette år – anno 2004. Gamle Erik døjer stadig med maven, men vi passer på ham. Han er absolut ikke til besvær – og Jytte minder ham hele tiden om at drikke meget – gerne varm te. Mogens vinder ved nærmere bekendskab – en meget ivrig fyr, som vi prøver at holde ude af de værste ulykker. (forts.) I morgen sidste afsnit - ad farlige veje - det danske bageri - finale |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 24/10-2012 18:07
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 2688 |
Himmelhund : Superfortælling - First Class !! Keep them comming...
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 25/10-2012 17:11
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 138 |
På farlige veje og det danske bageri Vi er 2 etaper fra den thailandske grænse. Nogle savner havet og forslår vi kører igennem til grænsen. For første gang kan vi ikke blive enige – og vi holder afstemning. Det bliver til 2 etaper med en overnatning i backpacker byen Vang Vieng. Til gengæld fraviger vi reglen om mindst 2 overnatninger. En besværlig og vranten chauffør prøver at liste 2 englændere med, efter at vi har betalt for turen. Vi protesterer – og der er ved at blive optræk til ballade - englænderne trækker sig – vi har betalt for hele bussen. Problemerne hober sig op. Chaufføren hævner sig ved at sætte os af i en kæmpe vandpyt udenfor byen. Vi er alle lidt flove. Vi kunne da godt have taget de to englændere med – de var tydeligvis strandet og vejret var ikke alt for spændende. Den danske svinehund er et par secunder hoppet ud af flasken – han skal sgu ikke score kassen så vi skal sidde som sild i en tønde. Gunnar døjer med sin ene hånd – han har prøvet at slå proppen af en rødvinsflaske, ved at hamre på flaske i bunden – det lykkes, men hånden er næsten forstuvet. Han sender Mogens et olmt blik. Det er ham der har købt rødvinen + en proptrækker hvor metallet i spiralen er så blødt at det retter sig ud da han prøver at trække proppen op. Næste dag er det ved at gå rigtig galt. Ingen vil køre os til grænsen......og vi er klar over problemet. Sidste år havde kommunistiske lommer formenlig fra den gamle Vietnamkrig passet et hold turister op. Alle skudt og røvet for alt af værdi. Mange tager denne etape med fly, hvad også Lise og hendes fyr havde gjort. Men vi skal absolut spille smarte.... og mod lidt ekstra betaling lykkes det os at overtale en gammel gut til at køre turen. Hvem der er ældst....bilen eller chaufføren er svært at gætte....begge ser ud til at kunne møde deres skaber hvert øjeblik...... Der er meget stille i den gamle VW bus, når den hoster og sprutter op ad bjergsiderne på vej mod grænsen......men vi når til hovedstaden Vientiane – en meget fransk inspireret hovedstad på kun ca. 450.000,- indbyggere. Byen er meget seværdig, men selskabet er utålmodig...har fået nok af Laos og vi fortsætter næste dag. Villy og jeg er i mindretal – men når en lille rundtur på cykel. Jeg tager revanche et par år senere sammen med min kommende hustru Toy. Her er Toy på hjemmebane – for laotisk og essanthai er lige så beslægtet som dansk og norsk. Det danske bageri Efter en nydelig sløjfe fra højre til venstrekørsel midt på ”venskabsbroen” er vi i Nong Khai, Thailand. Et par kilometer længere fremme – og mit øje skuer en parkeret ”tuk – tuk” ud for en brandhane. Den har de danske rød-hvide farver og reklamerer for ”Danish Bakery”. Efter 14 dages hundeæde i Laos registrerer min mave den danske restaurant i baggrunden. Røde pølser med kartoffelsalat.....vi er kommet i himmelen......uden skudhuller i kadaverne. Gunnar er ved at få følelsen tilbage i hånden...og gamle Erik erklærer spontant at nu kan han høre plumpene i toiletkummen igen.......hvis det er den laotiske mad, der har kureret ham, siger jeg bare....tak for kaffe. Finale Dagen efter med nattoget til Bangkok – og videre til Hua Hin, hvor sand, vand og Kurts danske restaurant skal give en opladning til hjemturen. .der bliver festaften og Kurt disker op. Humøret er højt og turens små uoverensstemmelser er glemt. Grethe som er en af de nye på turen til Laos kommer hen til mig ”skulle vi ikke samle sammen til Villy – han har haft meget arbejde med denne tur”. Senere på aften har alle tegnet sig for et beløb – og jeg tegner en check på kr. 2.000,- som kan veksles til en rigtig check når vi kommer hjem – for dengang brugte vi stadig checks. Men jeg ved at Villy gør det her for sin egen fornøjelses skyld. Han elsker at rejse, vise frem og have selskab. I løbet af et par dage tager de fleste hjem........jeg bliver. Jeg skal møde min søster, der sammen med to venner på vej til Koh Samui. En sød pige venter også i Bangkok......hun bliver min kone 2½ år senere. ------------------------------------------------------------------- Ja…..det er 8 år siden. Villy ”is still going strong” Det er blevet til mange ture rundt i Thailand. Turen til Tha Ton og med husbåd ned ad Mae Kok floden har Villy lavet flere gange. Med Jørgen i Vietnam i hælene på Jytte og Grethe som tog en færdig pakket rejse – vi ville selv - lidt mere besværligt og meget sjovere.. Med Villy og Toy ned gennem junglen til Umphang. Med danske ”Jailhouse” Kurt og Louis på visa-run til Penang, Malaysia. En anden gang til River Kwai og op til de 3 Pagoders pas ved grænsen til Burma. En rundtur med Toy og hendes rige svigerinde i hendes Honda 4 wheel drive - fra Sukhotai i nord til Ranong og øerne lille Koh Chiang og Koh Payam i syd med jule tsunamien lige i hælene. Men vi var heldige. Det gælder om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Villy og hans rejsehold kommer tit og besøger mig uden i rismarken. Så er der fest og rundvisnng. Villy blev 70 i sidste uge. Tog i mandags med Jytte til Bangkok. Herfra tager de et rejsehold med i 2 uger til Burma, hvor der er politisk forår og for mig ingen tvivl om bliver fremtidens rejseland. Jeg ville gerne have været med, men desværre svigter helbredet. Min søde kone og jeg tager i stedet nogle visa-run rure på schoter til Mae Sot - ca. 250 km eller til Den Thailandske Ambassade i Vientiane, Laos 500 km. Nu er det ikke Villy, der viser rundt, men Toy. Jeg tager til Bangkok midt i november, hvor Toy henter mig. Villy vil være kommet tilbage fra Burma, hvor han rigger det næste hold til. De tager over River Kwai og videre op til os i rismarken…og så bliver der fest …..igen. S L U T Tak til dem som har fulgt historien. Har i bare moret jer halvt så meget – som jeg har – har det været tiden værd. Med venlig hilsen Himmelhunden  |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 25/10-2012 17:23
|
 Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Du har et sjældent set fortællegen, HH. Jeg takker mange gange for dine pragtfulde historier. En absolut fornøjelse at kunne følge disse her på Dansk Thai Website. Og jeg har stor respekt for hele rejseholdet, der på trods af en fremskreden alder har såvel mod som energi på at rejse på egen hånd til såre eksotiske steder. Jeg håber dit helbred vil tillade dig mange flere gode ture i fremtiden. Mange hilsner Rinpoche |
|
|
|
| jydetampen |
Lagt på d. 25/10-2012 17:35
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 355 |
tak til himmelhunden for nogle gode beretninger og bukker mig støvet over jeres måde at angribe tingene på,jeres rejseform og håber at helbredet holder til flere ture. |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 25/10-2012 18:02
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 2688 |
Stort tak Himmelhund for dine fortællinger. Kvalitetsformuleringer og dejligt koncentreret. Ved at der ligger meget mere story bag..... Så jeg glæder mig til når bogen udkommer..... 1.st class... "The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
Side 2 af 2: 12
| Spring til debat: |
