Se indlæg|
From Sakon and westover
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 25/10-2012 19:05
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Inspireret af vores bruger Himmelhundens pragtfulde fortællinger, kunne jeg også godt tænke mig at komme med et par rejsebeskrivelser. Og jeg håber, at det kan blive en andledning til, at mange flere Dansk Thai Website brugere vil gøre det samme. Der er en enestående videnspulje her på Dansk Thai Website, når man kombinerer alle brugerne. Og Kalasin? Meld dig på banen Well, at bo i en lille landsby i Sakon i længere tid kan godt blive lidt belastende. Det synes som om livet er gået helt i stå. "Gin khao bår"? Vil du spise. og "bai sai" hvor skal du hen. Ja, det er da sødt, men det virker som om at hele livet cirkulerer omkring få begreber. Efter uger i Mubaan Sarm Yaek Pitak, så skal jeg afsted med min trofaste rygsæk. Jeg er rastløs, vil altid se hvad der ligger bag den næste bakke. Helt ulig landsbyboerne her. Til min afgrundsdybe forbløffelse viste det sig, at min forlovede aldrig havde været i Kampagar, på trods af at denne by lå blot 14 km herfra... Men okay, hun havde blot boet her i 10 år... Jeg tager bussen til Nong Khai og indlogerer mig i Mutmee Guest House. Fedt sted med en flot have lige ned til Mekong floden. Her møder jeg Nick, en aussie som underviser i engelsk på en skole i Bkk. Nick er uden tvivl den mest over tatoverede fyr som jeg nogen sinde har set. Hans tandsæt er ikke noget at prale af, han beskylder vandet i bkk for at have gjort dette. (han drikker kun vand fra hanen) Nå, men Nick er en kanon fyr. Vi bliver hurtigt "mates". Ikke mindst efter han siger: "Nu skal vi have en kande". Jeg vidste ikke hvad en kande var, men det var noget der smagte som en margarita... Holy crap, Den sparkede sgu røv. Nu er Nick i stødet: We hit the town now! Øhh, den er jeg ikke så meget lige med på, jeg er allerede lidt rundtosset af den kande han købte, men okay. Man er vel svag... Nick slæber mig med på en karaoke joint. Nick taler godt thai, jeg fatter ikke en bjælde. Inden jeg ser mig om, sidder der 2 trunter sammen med os. Nick leverer al underholdingen, jeg sidder bare der og tænker: hvad faen har jeg rodet mig ud i?. Og jeg kunne ikke bidrage til underholdningen. Jeg kunne ikke ret meget thai. Inden jeg ser mig om, har Nick inviteret trunterne til vores guest house... Klokken er nu omkring 23. Jeg går i seng og siger til "min trunte" at nu skal jeg i seng. And you go sleep too. Hun gik ingen vegne og sov sammen med mig. Midt om natten, blev vi vækket af Nick og hans trunte. "Hvad faen laver Nick? Han ryger ganchaa!" Det kunne hun ikke lide, og selvom Nick kom med komplimenter omkring hendes bryster, såeh... var det ikke nok. Denne fortælling er i høj grad upolitisk korrekt, hvis i ikke vil høre denne. Fair nok. |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 25/10-2012 19:29
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Dagen efter skulle vi ud at se Wat Khaek, Wat Sala Kaew Kuu. Nick var som altid fremme i skoen. Vi fik lejet et par cykler and off we go. Nick spørger om vejen et par gange på formfuldendt that (tror jeg) og vi lander der. Super sted og meget fascinerende. Om eftermiddagen skal vi afsted til Saphan Mittraphap, Broen der linker Nong Khai til Laos. Nu, er Nick australier. Så da vi kommer til broen på vores veltjente jernheste, fortæller han at Australien betalte det meste af denne konstruktion af broen, og at han dermed burde være berettiget til at køre over med cyklen uden yderligere formalia. Tolderne grinte blot. Men de tilbød ham en kompensation. Nick fik tilbudt en bueformet lille rør, hvori man kunne blæse tobak lige op i næsen. Nick tog modigt en stor indånding.. Hold da kæft, jeg har aldrig set en fyr få så meget snot i næsen. Tolderne var selvfølgelig ved at grine sig selv til døde, men Nick gjorde det igen. Med samme resultat..... Men Nick var dælme ikke nogen svagpisser. |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 25/10-2012 19:47
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Nick var også meget opsat på at fange fisk. Helst fra Laos, som han sagde det. Så vi cyklede hen til broen, hvor der var en sandstrand, hvor mange thailændere badede. Og hvor mange thailændere gravede sandorme til deres fiskeri. Nick kastede sig uforfærdet udi foretagendet, og mudder indsmurt var han klar. Vi havde nu en passende mængde agn, og da solen gik ned og med en yderligere "kande" gik vi ned for at fiske ved bredden af Mutmee Guest House. Jeg pointerede til ham, at han ikke kunne regne med, at de fisk han evt. ville fange var fra Laos. Han svarede: Tvivlen vil komme dem til gode. ![]() Og vi fangede ikke noget over hovedet. |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 25/10-2012 20:18
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Til min store fortrydelse siger jeg farvel til Nick. En fyr der har lært mig så meget, og som jeg har lært at sætte stor pris på. Nick vil videre til Ubon for at se på hvorledes de der udvinder kostbare juveler. Jeg skal videre vestover. Fra Nong Khai, jeg kommer til Sang Khom. Fantasisk rejseforløb langs med Mekong floden. Jeg indlogerer mig i et guest house i SK. Ejeren er en ældre thai dame. Meget sød, måske for sød. Der er et andet guest house in SK, ejeren er en amerikaner, en kunstner og hans kone er thai. De boede før på Hawai, hvor konen var en master chef. Og det måltid jeg fik der, var helt mageløst!! Da jeg trisser hjemad i mørket, bliver jeg lidt forskrækket da der lige pludselig er nogen, der råber : "Look"! "Barn". Det var Noi, ejeren af mit guest house, der havde holdt øje med mig. "Hvordan var det der med det andet guest house" ? Spurgte hun mig. "Nu skal du høre her, hvis du bliver her kan du køre på min motorcykel, og du kan få gæster her til, måske vil jeg give dig en guldkæde..." |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 26/10-2012 17:18
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2688 |
More Rin .....
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 30/10-2012 16:05
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Noi ville vide mange ting omkring det konkurrende guest house, hun havde vist et ordentligt horn i siden på ejerne. Det kunne jeg ikke rigtig forstå, amerikaneren og hans kone var rigtig søde mennesker med stor livserfaring. Rigtig spændende mennesker. Nå, jeg gad ikke at høre hende lukke gylle ud, så jeg undskyldte mig snart og gik tidligt i seng. For en sikkerheds skyld barrikaderede jeg døren, jeg syntes hun var lidt for indladende og jeg ønskede ikke natlig besøg. Jeg var sikkert for indbildsk, for intet skete i løbet af natten. Men det var med alligevel med en vis lettelse, at jeg tog mit pikpak og drog af sted derfra næste morgen. Mit luksuriøse befordringsmiddel var en lokal Songtaew, pickup der kørte vestover. Om bord befandt sig ud over 2 munke, et skønsomt udvalg af den lokale landbefolkning, også en gammel thai dame der bænkede sig ved siden af mig. Hun var godt nok for viderekommende. Udover at hun talte som et vandfald på et for mig stort set uforståeligt dialekt, så jonglerede hun behændigt en imponerende klump betel i munden bag det mildest talt sparsomme betel-røde stakit. Fra tid til anden vendte hun sig om og sendte med stor kraft en betel-stråle ud på vejen. Hun gjorde sig utvivlsomt lystig på mine vegne, for passagerne lå flade af grin ikke een men flere gange, og hver gang indgik ordet: baksida = farang i hendes ordgyderier. Nå ja, hvad så? Jeg kan godt tåle at blive latterliggjort og da specielt når jeg ikke fatter hvad de siger. Men kællingen var sgu lige ved at gå over grænsen, da hun pludselig aldeles ugenert hiver i mine hår på benene, og udbryder: muan ling løei! Det forstod jeg: Fuldstændig ligesom en abe! Jeg pusler lidt med tanken om at hive hende i hendes hængeattributter og udbryde: muan tung tao løei. Ligesom en sok. Men det vil jo nok være at stramme den lidt. Alligevel sidder jeg og godter mig lidt over tanken. Nå, for at undslippe yderligere opmærksomhed forsøger jeg at få en blund. Det viser sig temmelig svært, for kællingen fortsætter med at skvadre løs og vejen er mildest talt ujævn. Pludselig forstummer med et al samtale. Fedest, nu kan jeg få min blund. Ak nej, jeg har gjort regning uden vært. Jeg mærker noget kilde mig på næsen. Åh nej, nu er det kællingen igen, jeg nægter at give hende den tilfredsstillelse at slå øjnene op, men hun bliver ved. For Fanden da, nu må det være nok. Jeg tager en dyb indånding, åbner øjnene og skuer til min forfærdelse i et splitsekund en hveps på størrelse med en Sikorsky helikopter der havde annekteret min solskoldede farangnæse, der åbenbart udgjorde en mere attraktiv landingsplatform end de lokales lidt mere fladtrykte næser. Det lykkedes mig at give mig selv lidt af en næsestyver, da jeg panisk vifter bæstet væk. Der lyder ustyrlige latterbrøl hele vejen rundt på laddet af pickup`en. De havde garanteret siddet og ventet i forventningsfuld og andægtig tavshed på at det monstrøse insekt havde sylet mig. Det er med en vis lettelse jeg stiger af pickup`en, da jeg ankommer til Chiang Khan. |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 30/10-2012 16:28
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2688 |
![]() ![]()
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 30/10-2012 17:15
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Vel ankommen til Chiang Khan indlogerer jeg mig i et guest house af samme navn. Et gammelt charmerende træhus, hvor terrassen står på stylter ud i den evigt malende Mekong flod. Jeg sidder på terrassen og en let brise fjerner de allestedsnærværende myg godt hjulpet på vej af myriaderne af Jingjoks, de små gekkoer. Ahh, life is good, siger jeg til mig selv, mens jeg sidder her, nyder en sundowner og kan betragte en pragtfuld solnedgang over Laos. Nå, nu indfinder solnedgangen sig temmelig tidligt i Thailand, og da jeg rejser alene kan jeg godt bruge lidt selskab til at fordrive tiden med inden jeg skal i seng. Jeg tropper op i en lokal restaurant for at få en bid brød... øh.. ris. Jeg når end ikke at sætte mig ned, førend 2 thailandske gutter vinker mig hen til deres bord. De er godt nok imødekommende her i denne region. Vi får et par stifter og pludselig er kommunikationen ikke længere et problem.. Sådan da... NU skal vi faneme introducere dig til Sao Suay. Smukke unge piger. Takker, drenge, men den er jeg ikke lige med på i dag. Lad os få en stift til. Den er de med på. Vi bliver moderat overrislede og jeg mister lidt orienteringen mht mit guest house. Bår pen yang, khoei ja song hai. Ikke noget problem, jeg kører dig hjem. Pitak kører mig hjem i en ordentlig huggert, men alt går godt og jeg arriverer til mit guest house. Havde i øvrigt en oplevelse herfra som jeg husker tydeligt. Da jeg checkede ind som eneste gæst, viste ejeren mig mit værelse på første sal. Jeg syntes, at han skævede vel interesseret til mit betragtelige video og fotoudstyr. Da jeg faldt i søvn, havde jeg denne omstændighed i baghovedet. Jeg sover let, og vågnede om natten ved at nogle listede rundt på gangen udenfor mit værelse. Trægulvet knirkede og afslørede en aktivitet, der ikke kunne love godt for mig. Alle mand i bådene, red kvinder og børn først Jeg lå og svedte, mens jeg beredte mig på at sælge mig selv så dyrt som muligt. Knirkelydene fortsatte ufortrødent, men da der efterhånden var gået en rum tid, fik den "frygtløse" opdagelsesrejsende efter at have mobiliseret alt sit mandsmod, stålsat sig til at åbne døren og kaste et frygtsomt blik ud på gangen. Der var absolut ikke nogle til stede, men gulvet knirkede fortsat. Haha, det var ikke gulvet, det var bliktaget der trak sig sammen i takt med at temperaturen faldt betragteligt. Herved afgav det knirkelyde. Og her havde jeg tabt mindst et halv kilo, som følge af den koldsved der var randt af mig. Det er godt, at jeg ikke har fortalt nogle om den historie. De ville jo tro, jeg var en total svagpisser. Derfor er jeg også glad for, at historien kan forblive i denne PB ![]() |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 31/10-2012 15:32
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2688 |
Sao suay havde måske været løsningen... jeg mener mht naturlig transpiration dont let an exellent thread die....
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| Himmelhunden |
Lagt på d. 02/11-2012 09:20
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 138 |
God historie Rinpoche. Hvornår kommer den næste? Jeg hæfter mig iøvrigt ved nogle udtryk som er lidt anderledes fra min egn. Gin khao bår? Vi siger gin khao mei? - Bai sai? Vi siger bai nai? Er det dialekt forskelle? Ryger ganchaa - hvad er det? Hash eller lignende? Iøvrigt har jeg et par små sjove historier omkring den der kande. Jeg var til en begravelse, hvor der tit drikkes lige så meget som til andre begivenheder. En stor kande gik rundt. Munkene var ikke så glade for drikkeriet, så - ingen glas - man drak bare af kanden. At det ikke var saftevand kan en af deltagerne bevidne. Kan blev kørt bort på ladet af en varevogn. Det smagte godt - og senere har jeg fået at vide at det var ½ øl og ½ risvin. Hallo!!!! Ikke risbrændevin, men risvin. Ellers har jeg tidligere hørt det engelske udtryk "bucket" en lille spand. --heri stikker man sugerør - antal= deltagere. Påvores første rundrejse i 2003 skulle lille Kim og jeg dele en "bucket" på en strandbar på øen Koh Payam. Spanden stod på bardisken med 2 sugerør. Kim kunne ikke nå derop og så i desperation på mit sugerør, hvor der var god træk. Gode råd var dyre - han tog en glas som han kørte gennem spanden og fik på den måde sin andel. Der er sikkert mange opskrifter på en sådan spand - her er et forslag: 1 lille flaske Mekong 1 lille flaske cola 1 flaske soda 1 vitamindrik - fx Red Bull .....og masser af is. Man kan så graduere op eller ned på de forskellige ingredienser - alt efter smag Velbekomme. ![]() Himmelhunden |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 02/11-2012 15:36
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Hej HH, Gin khao bår? Vi siger gin khao mei? - Bai sai? Vi siger bai nai? Er det dialekt forskelle? Præcis. Det er Lao dialekt. Ryger ganchaa - hvad er det? Hash eller lignende? Helt rigtigt. Jeg er hårdt arbejdsramt pt, så jeg vender tilbage i næste uge. ![]() Hehe, jeg har også prøvet sådan en bucket en gang på Koh Samet. Jeg var der sammen med en kammerat og vi havde mødt en thai dame der var gift med en dansker. Hun var begejstret over at vi også var danskere og introducerede os til en række af hendes bekendte. Om aftenen tog de os til en strandbar i Ao Prao. Det var temmeligt lystigt. Vi købte et par omgange, og det blev det ikke mindre lystigt af. Så syntes Gop, som damen hed, at nu var det hendes tur og hun kom anstigende med en "bucket" som hun havde købt af bartenderen til høker-priser, da de var venner. Snyyyd... ![]() Den risvin du beskriver var sikkert Sato. http://en.wikiped...ce_wine%29 |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 













dont let an exellent thread die....

