Den 18. december 2014 vedtog Folketinget nye regler om dobbelt statsborgerskab. Reglerne fremgår af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret).

Loven træder i kraft den 1. september 2015, hvor det 1-årige opsigelsesvarsel i en konvention fra 1963 er udløbet. Indtil loven træder i kraft vil de hidtidige regler finde anvendelse.

Danske statsborgere, som erhverver fremmed statsborgerskab
Ikrafttrædelsesdatoen betyder, at danske statsborgere, der efter ansøgning bliver statsborgere i andre lande, inden den 1. september 2015 stadig fortaber deres danske statsborgerskab i denne forbindelse.

Tidligere danske statsborgere, som har fortabt deres danske statsborgerskab, fordi de efter ansøgning blev statsborgere i et andet land, vil fra den 1. september 2015 til den 31. august 2020 kunne indgive en erklæring til Statsforvaltningen, hvorefter de bliver danske statsborgere, hvis de opfylder nogle nærmere angivne betingelser*. Adgangen til at erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring gælder for alle tidligere danske statsborgere, der har fortabt statsborgerskabet efter indfødsretslovens § 7, uanset hvornår fortabelsen er sket. Overgangsordningen omfatter også danske statsborgere født i udlandet, men indfødsretslovens § 8 gælder stadig. Det betyder, at danske statsborgere født i udlandet fortsat kan fortabe deres danske statsborgerskab, hvis de hverken gennem bopæl eller ophold i Danmark inden det fyldte 22. år har haft den fornødne tilknytning til Danmark. Overgangsordningen fremgår af lovens § 3.

Udenlandske statsborgere, der ønsker at få dansk statsborgerskab
Ikrafttrædelsestidspunktet betyder også, at udenlandske statsborgere, som bliver optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der forventes fremsat i april 2015, som hidtil kan blive optaget på lovforslaget med krav om løsning fra deres hidtidige statsborgerskab.

Udenlandske statsborgere, som bliver optaget på et senere lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derimod alle blive optaget uden krav om løsning. Ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation, der indgives nu, vil der ikke blive stillet krav om løsning.

Udenlandske statsborgere, som har været optaget med krav om løsning på en lov om indfødsrets meddelelse vedtaget i december 2012 eller senere, vil fra den 1. september 2015 til den 31. august 2017 kunne indgive en erklæring til Statsforvaltningen, hvorefter de bliver danske statsborgere uden at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskab. Overgangsordningen fremgår af lovens § 4.

Ansøgning
Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret til Statsforvaltningen betales et gebyr på 1.100 kr. Skemaer til afgivelse af erklæring til Statsforvaltningen vil være tilgængelige inden lovens ikrafttræden. Ansøgning om naturalisation kan indgives på de skemaer, der til enhver tid måtte ligge på Justitsministeriets hjemmeside.

Adgang til dobbelt statsborgerskab bestemmes ikke af dansk ret alene. For at blive dobbelt statsborger skal dette således være tilladt efter reglerne i alle de lande, hvis statsborgerskab man ønsker at have.

Du kan læse mere om loven og dens tilblivelse på Folketingets hjemmeside, hvor du også kan finde en henvisning til lovteksten.

*Det er en betingelse for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring, at den tidligere danske statsborger ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelse af erklæring. For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet en afgørelse om bevarelse af den danske indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8, endvidere en betingelse, at de pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller haft ophold her i riget af sammenlagt mindst 1 års varighed.

Ifølge Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskrettigheder med fokus på blandt andet dansk indfødsret og statsborgerret, vil lovændringen få stor betydning for udlandsdanskerne.

De vil nemlig få ret til nogle særlige rettigheder, som ellers kun er forbeholdt landets statsborgere.

- Hvis man eksempelvis er dansk statsborger i USA, skal man hele tiden forny ens opholdstilladelse for at blive der. Det slipper man for, hvis man får dobbelt statsborgerskab, forklarer hun.

Det er dog ikke kun danskere, der har slået sig ned uden for landets grænser, der vil få gavn af lovændringen.

Udlændinge i Danmark kan nu også blive danske statsborgere, uden at de samtidig skal give afkald på deres oprindelige statsborgerskab.

Det betyder ifølge Eva Ersbøll, at udlændinge med dobbelt statsborgerskab eksempelvis kan få lov til både at stemme og stille op til folketingsvalgene.

- Derudover kan de få en ubetinget ret til at være i landet, forklarer hun.

Børn født den 1. juli 2014 eller senere erhverver efter de gældende regler automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, erhverver barnet dansk statsborgerskab, hvis forældrene efterfølgende gifter sig.

Det er en betingelse for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab, at barnet på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet er under 18 år og ugift.

9. Jeg er dansker, men mit barn er født i udlandet

Er dit barn født i udlandet, vil barnet automatisk få tilkendt dansk statsborgerskab ved fødslen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at barnet skal søge om bevarelse af sit danske statsborgerskab, jf. den danske indfødsretslov § 8, inden det fyldte 22. år, hvis dit barn aldrig har haft bopæl i Danmark. Ansøgningen kan dog først indsendes til Justitsministeriet fra det 20. år.

Er dit barn født i udlandet, vil barnet automatisk få tilkendt dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at barnet skal søge om bevarelse af sit danske statsborgerskab, jf. den danske indfødsretslov § 81, inden det fyldte 22. år, hvis han eller hun aldrig har haft bopæl i Danmark. Ansøgningen kan dog først indsendes til Justitsministeriet fra det fyldte 20. år. Vær opmærksom på, at der p.t. er ca.14 måneders sagsbehandlingstid i Justitsministeriet.

Vær også meget grundig og præcis med dine oplysninger, særligt på s. 2 i skemaet, hvor du skal informere om dine ophold i Danmark. Det letter sagsbehandlingen, hvis du kan give eksakte datoer på dit ophold i Danmark.

click skrev:
jeg synes det er lidt kringlet men i vores tilfælde har barnet haft fast adresse i Danmark fra hun var 3 måneder og frem til hun blev 2 1/2 år skal hun så stadig søge før hun bliver 22 år eller er det nok at hun har haft en fast adresse i Danmark og taler flydende dansk det synes jeg ikke rigtigt jeg kan læse ud af dette.

§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk.
Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.

Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret.

§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en
forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.

Derimod så burde det være muligt for barnet at få indfødsret efter §2 da du er dansk statsborger og I som forældre er gift (det jeg syntes at kunne tyde udfra det du har skrevet om barnets ophold i DK).

Den, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Bopæl i Danmark anses for at foreligge, hvor bopælen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR-registret) og har været af mindst 3 måneders varighed.

Endvidere vil bopæl efter Justitsministeriets praksis anses for at foreligge, hvor den, der ansøger om bevis for dansk indfødsret, kan dokumentere at have haft en opholdsadresse i Danmark i mindst 3 sammenhængende måneder, og begrundelsen for og omstændighederne omkring opholdet har været af en karakter, som understøtter, at opholdet fra start har været tiltænkt at være af mindst 3 måneders varighed.