Se indlæg
 Udskriv debat
Thailands politi optrevler netværk bag falske pas
Webmaster
Thailandsk politi har optrevlet et netværk af kriminelle, som har produceret og leveret falske pas til kunder fra Iran, Syrien og Afghanistan, der forsøger at komme ind i Europa.

Det oplyser de thailandske myndigheder onsdag ifølge AFP.

Fem års efterforskning kulminerede mandag i anholdelsen af den formodede hovedgerningsmand, den 48-årige iraner Hamid Reza Jafary, der også går under navnet "The Doctor".


Han skulle efter sigende have lært at lave falske pas af sin afdøde far, oplyser politiet. Hamid Reza Jafary har angiveligt drevet sin forretning i mange år fra sit hjem i Chachoengsao-provinsen øst for Bangkok.

- Han har produceret falske pas til folk fra Iran, Syrien og Afghanistan, der flygter fra krig, og som ønsker at komme til Europa, siger generalløjtnant Nathathorn Prousoontorn fra thailandsk politi.

Han tilføjer, at iranerens arbejde er så professionelt og grundigt, at grænsebetjente aldrig ville opdage, at passene var falske.

Et enkelt falsk pas kan sælges for 80.000 thailandske baht - svarende til cirka 15.000 danske kroner.

Læs nærmere om sagen på:
- Thailands politi optrevler netværk bag falske pas (BT)
- Raid nets six fake passport gang suspects (Bangkok Post)
- Iranian 'passport doctor' arrested (Bangkok Post)
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Fido
5 års efterforskning .. det er alligevel lang tid.
One man's ceiling is another man's floor
 
hugoboerge
Fido skrev:

5 års efterforskning .. det er alligevel lang tid.


Mon ikke der har vaeret nogen "stopklodser" undervejs hvor et par THB har skiftet haender ?
 
Spring til debat: