Se indlæg
 Udskriv debat
Pensionsordninger
sudsakhon
Jeg opretter lige denne tråd, fordi der i en anden (som jeg så ikke ville kapre) var en del spørgsmål om hvad man gør, hvis man vil begunstige særlige personer.

Generelt set, vil en del forsikringer og pensioner som hovedregel udbetales uden om boet.
Det gælder også selvom boet bliver insolvent.

kapital- og ratepension samt livsforsikringer er af den type. Og der kan således indsættes en begunstiget af eget valg.
Gør man ikke det, udbetales den til "nærmeste".

Mange glemmer at fjerne gamle ægtefæller eller samlevere, når de indgår nyt ægteskab eller samliv.
Det er sket, at jeg ser en meget frustreret arving, der troede at være begunstiget.

Selvom udbetalingen sker udenom boet, er man tit i kontakt med f.eks. banker osv. hvor opsparingen er foretaget.
Det er altid sikrest at have skrevet testamente, idet der er tendens til at der vil blive lagt vægt herpå, hvis der opstår en tvist. Men at have styr på hvem, der er indskrevet er naturligvis det nemmeste og bedste.

Hele problemet er jo, at man ikke er der til at vejlede.

Er der ingen begunstiget eller "nærmeste", indgår disse værdier i boet.

Her er igen testamentet et vigtigt værktøj til at kanalisere sine værdier hen, hvor man ønsker..

I betydningen "nærmeste" er en ugift samlever, men uden testamente arver denne INTET af selve boet.

Der var et spørgsmål om LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

LD-opsparingen vil ved dødsfald altid tilfalde boet efter den afdøde. Dvs. at er man ikke gift, kræves der testamente hvis efterlevende samlever skal have del heri.

Problemet med LD-opsparingen er, at er man ikke bosiddende i Danmark , får LD ikke automatisk besked. Så skal arvingerne selv kontakte før udbetaling.
Er det et bobestyrerbo vil advokaten gøre dette automatisk. Men i private skifter skal arvingerne selv huske på alt
Det samme kan man gøre for de opsparinger, (indexkontrakter etc.) hvor det ikke er muligt at indsætte en begunstiget.
Opsparingen indgår i boet efter den afdøde, så man kan med testamente bestemme hvem, der skal arve.. (indenfor friarven, altså)

Hertil var der et spørgsmål om friarv i Thailand.
Det er nemt. Det er 100%, hvis der er testamente.
Er der ikke testamente, skiftes efter loven, der er mere restriktiv.

For de helt nøjagtige forhold henviser jeg til den arveretsvejledning, jeg har lagt her på sitet. Bortset fra en rundhåndet mængde trykfejl og en senere lovændring om arveskat, der ikke vedrører andre en meget rige mennesker, er denne vejledning retvisende. Jeg skal nok opdatere, når jeg kommer ned i bunken af andre opgaver.
I samme spørgsmål var om testamente skulle oprettes i Thailand eller Danmark.
Som hovedregel der hvor du bor reelt. Flytter man permanent til LOS som pensionist, er min anbefaling at oprette et nyt, selvom man har et i Danmark.
Måske er det min kæphest, men alle burde have et testamente.

Der er sikkert mange spørgsmål, men da dette er en tråd om emnet så fyr bare løs.
Jeg skal forsøge at besvare så mange som muligt
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
sudsakhon
Jeg overså lige et andet spørgsmål:

Kan man begunstige en med ATP uden den indgår i boet

Det er et kort svar: Nej!

Jeg faldt i øvrigt over denne letlæselige oplistning af reglerne:

https://www.begra...ce.dk/atp/
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
milex
Udbetaling fra ATP ved dødsfald indgår da ikke i boet.

Men udbetales direkte til den pårørende der har krav på det.
 
jh
milex skrev:

Udbetaling fra ATP ved dødsfald indgår da ikke i boet.

Men udbetales direkte til den pårørende der har krav på det.

Vil du fortælle lidt mere om dette hvordan.Som du skriver er det til den der har krav på det,ja men det er vel også en ud af boet eller testamente.sudsakhon skriver beløbet ikke kan begunstiges.
 
sudsakhon
Jeg kan godt se, at man kan forstå spørgsmålet flertydigt.

Kan man begunstige en med ATP uden den indgår i boet

Hvis man tænker på engangsudbetalingen til ægtefælle/samlever og evt. til børn, så kan man ikke indsætte en begunstiget.
Der er sådan at sige "automatiske begunstigede".

Har man ikke ægtefælle/samlever eller børn under 21, bortfalder udbetalingen.

Hvis ATP er begyndt at komme til udbetaling, fordi man er blevet gammel nok til pension, bortfalder retten til engangsbeløbet for de efterladte. Afdøde mister således de indbetalinger, der er foretaget til ATP, idet der heller ikke foretages nogen udbetaling til boet.

De ATP udbetalinger, der er indgået på afdødes konto i perioden før dødsfaldet, altså hvis ATP er begyndt at komme til udbetaling, tælles med som formue og indgår således i boet.

Men det er normalt ikke de beløb man tænker på ved "udbetaling af ATP". Det er også tit småbeløb i de boer jeg kender til.

ATP Livslang Pension har mest betydning for boer, hvor afdøde kun havde indtægter fra folkepensionen og ikke fast ejendom/værdipapirer.

Man skal huske på, at man i skiftet med arvinger skal se på samlet formue. Afdøde kunne godt have siddet i et dyrt hus og alligevel have en meget spartansk indkomst, der var svær at leve af.
Når huset eller lejligheden sælges frigøres måske mange millioner.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
sudsakhon
Lige en kommentar:

Det er i sidste tilfælde, at tingene bliver langhårede.
Nemlig hvis man har fast ejendom og andre kapitalaktiver i Danmark og er flyttet mere eller mindre permanent til Thailand som pensionist.

Her er det virkelig vigtigt at have talt testamente og ægtepagt igennem med en advokat.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
milex

Hvis ATP er begyndt at komme til udbetaling, fordi man er blevet gammel nok til pension, bortfalder retten til engangsbeløbet for de efterladte. Afdøde mister således de indbetalinger, der er foretaget til ATP, idet der heller ikke foretages nogen udbetaling til boet.

.

Det mener jeg så ikke er korrekt i alle tilfælde:

(sakset fra https://www.borge... )

Hvis afdøde er født efter den 30. juni 1925 (§11)
Beløbet er en kapitaliseret værdi på 35 pct. af den ATP Livslang Pension, den afdøde havde optjent før d. 1. januar 2002. Dvs. at der bliver udbetalt 35 pct. af den løbende pension som et engangsbeløb. Beløbet udbetales, uanset hvor gammel afdøde var ved dødsfaldet.

Ved udbetaling bliver der trukket 40 pct. af beløbet i afgift til staten.
 
sudsakhon
Godt set.. Skrivefejl. Der skulle have stået "som udgangspunkt", idet dette gælder for samlevere og hvor afdøde er over 70.

ATP-lovens §11, som er henvist til er hjemlen til udbetalingen.

selve beregningen er reguleret i en anden lov:

Se her

https://www.retsi.../2015/1710
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Conrad
Hej sudsakhon,

Godt at du tilbyder at hjælpe med pensionsordninger, mine spørgsmål er godt nok om lidt mere, men håber at det er OK, der er nok også andre som har forhold der ligner mine.

Jeg bor i Thailand, er gift og vi har ikke ægtepagt og ingen børn her. Desuden har jeg voksne børn i Danmark.

I Thailand har jeg bil, MC og div personlige effekter købt før ægteskab, desuden penge i banken af varierende omfang over året, da jeg kun overfører pensionen få gange om året.

I Danmark har jeg en alderspensionsordning hvor mine børn er begunstigede. Desuden en del penge i banken og indekskontrakter der er opbrugt om ca 8 år + en PFA pension hvor der er enkepension på og hvor min hustru er registreret som min ægtefælle, samt ATP.

Jeg har ingen gæld.

Jeg har genlæst din pdf om dødsbo og testamente, det er vel den du tidligere omtalte som arveretsvejledning, men der er stadig noget jeg er i tvivl om:

1. Vil et uregistreret skriftligt testamente være OK eller er det for usikkert? jeg kan ikke nok thai til at oprette et skriftligt registreret testamente, så det hemmelige testamente er måske det bedste for mig?
Eller et testamente i Danmark eller begge dele?

2. Med de ovennævnte oplysninger kan jeg så i testamentet disponere over alle mine bankindeståender her og der eller halvdelen af dem som friarv? Pengene i Danmark stammer hovedsageligt fra før jeg blev gift, men det er nok svært at bevise.

3. Hvis jeg udnævner min hustru til administrator vil retten så udnævne hende til eksekutor? Jeg er ikke meget for at thai advokater indblandes. Kan min hustru udnævne et af mine børn til at varetage administrationen af den danske arv eller kan jeg gøre det i testamentet? den del af arven til mine børn skal vel ikke til Thailand og vende?

4. Når de thailandske myndigheder giver den danske ambassade i Bangkok besked om dødsfald, giver ambassaden så ikke besked til det danske folkeregister CPR reg.?, så div pensionsmyndigheder, -selskaber, banker mv får besked.

Det blev godt nok til adskillige spørgsmål, håber det går ellers bed mig om at oprette en anden tråd.

Venlig hilsen
Conrad
 
sudsakhon
Hej Conrad.

Jeg kan godt svare dig mere fyldestgørende, men det kræver at jeg kender dine forhold mere indgående.
Herunder også om der er smartere løsninger, men her er et kort svar som start.

1. Vil et uregistreret skriftligt testamente være OK eller er det for usikkert? jeg kan ikke nok thai til at oprette et skriftligt registreret testamente, så det hemmelige testamente er måske det bedste for mig?
Eller et testamente i Danmark eller begge dele?

Det er altid en risiko med et uregistreret testamente. Både at det kunne "forsvinde" og at der kan rejses tvivl om gyldigheden.
Min anbefaling er at have testamenter, der dækker aktiver i hvert sit land.
-Men dette kan der skrives tykke bøger om.

2. Med de ovennævnte oplysninger kan jeg så i testamentet disponere over alle mine bankindeståender her og der eller halvdelen af dem som friarv? Pengene i Danmark stammer hovedsageligt fra før jeg blev gift, men det er nok svært at bevise.

Det er i Thailand lige meget hvor pengene stammer fra, da I ikke har ægtepagt om særeje og heller ikke kan oprette en.
Din friarv ved testemente er 100 % af det du ejer. dvs. halvdelen af Jeres fælles værdier.
Var der ikke noget testamente vil din hustrus arv (når boet er delt)følge Section 1635 i Thailand Civil and Commercial Code (part III) Det har du læst om i mit skriv.
Man kan godt i testamente bestemme, at aktiver i Danmark skal udbetales i Thailand, men det er et hundeslagsmål om hvilken stat, der har beskatningskompetencen.
Det er en af de områder, der kræver dybere forklaring. -Og i sidste ende er det Skifteretten, der beslutter. (for danske værdier)
Man kan ikke være sikker på konformitet, dvs. at de to staters "skifteretter" respekterer hinandens afgørelser..
-Igen, et emne der er skrevet tykke bøger om

3. Hvis jeg udnævner min hustru til administrator vil retten så udnævne hende til eksekutor? Jeg er ikke meget for at thai advokater indblandes. Kan min hustru udnævne et af mine børn til at varetage administrationen af den danske arv eller kan jeg gøre det i testamentet? den del af arven til mine børn skal vel ikke til Thailand og vende?

Det skulle der ikke være noget til hinder for. Hvis det er det, du ønsker. Hverken i Thailand eller Danmark.
Hvis betingelserne for privat skifte er opfyldt i DK (her er vi mere restriktive) er der heller intet i vejen for børnene
Du kunne også i testamentet udpege en dansk bobestyrer

4. Når de thailandske myndigheder giver den danske ambassade i Bangkok besked om dødsfald, giver ambassaden så ikke besked til det danske folkeregister CPR reg.?, så div pensionsmyndigheder, -selskaber, banker mv får besked.

Det gør de. I teorien virker det upålageligt.
Men mange ting kan gå galt. Det ville være snedigt at have en klausul om bobestyrerbehandling i testamentet. Så driver denne processen.
Man kan også lave en betinget klausul om bobestyrerbehandling , således at denne aktivt skal undersøge om arvingerne ønsker privat skifte og evt. hjælpe med inden der trædes tilbage fra bobehandlingen og overlader det til arvingerne selv

Redigeret af sudsakhon d. 03/07-2017 21:04
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
sudsakhon
nå..den farvelade kan jeg ikke hitte ud af..
Punk 3 har ingen farvekode, men bliver alligevel rød... Bær over med mig ;-)
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Conrad
Hej sudsakhon,

Tak for svaret.

Hvilke yderligere oplysninger behøver du, for at kunne svare fyldestgørende?

1. Hvis jeg laver testamente i både Thailand og Danmark, skal de så vedhæftes en kopi af testamentet i det andet land og bør det thailandske være med engelsk oversættelse og det danske med thai oversættelse? eller det er måske noget som først bliver aktuelt når bureaukratiet går i gang efter min død.

Har du erfaring med om det hemmelige testamente i Thailand er en OK løsning?

2. Med det du skriver om skifteretterne, så lyder det som om at det der testamenteres i Thailand helst skal befinde sig i Thailand og omvendt, hvis jeg forstår dig ret. Men jeg går ud fra at de 50 % jeg kan disponere over er summen af aktiverne i både Thailand og Danmark og så kan det være svært at få det til at passe.

2.1 Jeg kunne også overføre det mine børn skal have til dem evt. via det tilladelige årlige beløb man må skattefrit give sine børn inden testamente skrivning og lave testamente hvor det hele går til min hustru, hvis det vil fremme bobehandlingen både i DK og TH.
Hvis jeg får brug for pengene igen vil det ikke være noget problem at få børnene til at sende dem den anden vej. Min likvide formue er også min sundhedsforsikring.

2.2 Indtil videre er jeg ikke meget for at have et alt for stort beløb stående i banken i TH, men på sigt vil det måske være det enkleste at der ikke er noget at arve i DK og det vil vel også minimere udgifterne til bobehandling i TH, i DK vil der så vel ikke være nogen.

Min penge i TH til sundhedsudgifter kunne så stå på en fælleskonto, som min hustru kunne hæve inden banken fik nys om min bortgang og mine øvrige konti kunne hun få password til ligeledes, så der ikke var meget at bo behandle i TH.

Med denne fremgangsmåde vil der heller ikke være nogen ventetid på arven.

3. og 4. dine forslag om bobehandling giver mig ting til overvejelse.

Hilsen
Conrad
 
sudsakhon
Hvilke yderligere oplysninger behøver du, for at kunne svare fyldestgørende?

[color=#ff0000]
En besvarelse på en webside kan være informativ og retningsgivende, men kan ikke erstatte en egentlig konsultation. Dog oplyser du at du bor i Thailand, så der er lidt langt til et dansk advokatkontor.
Jeg kan se, at du har nogle fornuftige overvejelser, så jeg prøver at give dig tå tæt så mulig rådgivning.

1. Hvis jeg laver testamente i både Thailand og Danmark, skal de så vedhæftes en kopi af testamentet i det andet land og bør det thailandske være med engelsk oversættelse og det danske med thai oversættelse? eller det er måske noget som først bliver aktuelt når bureaukratiet går i gang efter min død.

Dette ville mindske risikoen for at noget går galt, ved at have gensidige referencer. Og især at oprette gensidige kodiciller, hvis du ændrer noget det ene sted

Har du erfaring med om det hemmelige testamente i Thailand er en OK løsning?

Jeg har ikke personligt oplevet bobehandling i Thailand, hvor det var et problem. Men jeg har læst om flere sager.
Ofte vil problemet så ikke opdages, da testator jo ikke er der mere og det så ikke er sikkert at fordeling af værdier foregår efter dennes sidste vilje.
I Danmark har jeg haft flere sager, der udspringer af fortolkning af testemente eller påstand om at en testamentarisk bestemmelse bør bortfalde. Her vægter Skifteretterne ordlyden på en guldvægt.
Det er meget vanskeligt at få medhold i i en bestemmelse, man som arving ikke er enig i.
Uanset hvor meget ”man” mener at afdøde har givet udtryk for, modsat det skrevne testamente.
I fortolkningsspørgsmål vel et notartestamente til enhver til trumfe det såkaldte ”hemmelige” testamente.
En forskel er nødtestamentet, hvid døden indtræffer i snæver forbindelse med udfærdigelsen. –Og især hvis der er vidner. (Man kunne tænke på ulykker osv. Men det ses faktisk tit på hospice)

2. Med det du skriver om skifteretterne, så lyder det som om at det der testamenteres i Thailand helst skal befinde sig i Thailand og omvendt, hvis jeg forstår dig ret. Men jeg går ud fra at de 50 % jeg kan disponere over er summen af aktiverne i både Thailand og Danmark og så kan det være svært at få det til at passe.

Det var tanken, som ville gøre processen mere smertefri. I teorien. Men der er mange krinkelkroge.
En af disse er hvor bobehandlingen skal foretages og om de to stater gensidigt vil acceptere at skifte efter fremmed lov.

2.1 Jeg kunne også overføre det mine børn skal have til dem evt. via det tilladelige årlige beløb man må skattefrit give sine børn inden testamente skrivning og lave testamente hvor det hele går til min hustru, hvis det vil fremme bobehandlingen både i DK og TH.
Hvis jeg får brug for pengene igen vil det ikke være noget problem at få børnene til at sende dem den anden vej. Min likvide formue er også min sundhedsforsikring.

Det ville være samme problemstilling som under punkt 2. Efter hvilke regler skal der skiftes. I Danmark ville det ikke ændre børnenes tvangsarv og skifte. I Thailand behøvede du ikke disse krumspring.

2.2 Indtil videre er jeg ikke meget for at have et alt for stort beløb stående i banken i TH, men på sigt vil det måske være det enkleste at der ikke er noget at arve i DK og det vil vel også minimere udgifterne til bobehandling i TH, i DK vil der så vel ikke være nogen.

Det er jeg enig i. Måske en konto i en skattegunstig stat. Det er det intet fordækt eller ulovligt i.

Min penge i TH til sundhedsudgifter kunne så stå på en fælleskonto, som min hustru kunne hæve inden banken fik nys om min bortgang og mine øvrige konti kunne hun få password til ligeledes, så der ikke var meget at bo behandle i TH.

Det er problematisk i Danmark. Jeg er ikke sikker på hvordan det foregår i Thailand, men mit gæt er, at der sker det samme! Kontoen indefryses indtil bobehandlingen er færdig.
Det går hurtigere i Thailand. Især hvis der i testamentet overlades alt til hustruen.

Med denne fremgangsmåde vil der heller ikke være nogen ventetid på arven.

I al fald en kort ventetid…Teoretisk set. Men det kræver, at hun selv kan drive processen, idet du har oplyst at du ønsker thailandske advokater langt væk fra dit dødsbos midler
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Conrad
sudsakhon,

Mange tak for at du gad ulejlige dig med mine mange spørgsmål, nu er jeg blevet meget klogere på arv og testamenter.

Men der er et forhold som jeg troede jeg havde fod på, som nu forvirrer mig.

Det er tvangsarv til mine børn i DK.
Jeg var af den formening at når jeg boede i TH så skulle der skiftes i både DK og TH efter den thailandske arvelov, men som jeg læser dit svar, så skal der skiftes i DK efter dansk arvelov.

Det er måske kun arveafgift i DK der kan undgås efter thailandsk arvelov?

Venlig hilsen
Conrad
 
sudsakhon

Jeg var af den formening at når jeg boede i TH så skulle der skiftes i både DK og TH efter den thailandske arvelov

Det er også udgangspunktet. Det har du ikke misforstået.

Det jeg beskriver, er de problemer man KAN komme ud for. -Worst case, så at sige.
-Og i dette tilfælde, at Skifteretten i DK ikke tillader skifte efter fremmed ret.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Conrad
sudsakhon skrev:

Har Danmark ikke tiltrådt en international lov eller lign. om at skiftet skal foregå i det land den døde boede i og efter dette lands love?
Danmark plejer da at efterleve de aftaler det indgår.
Men selvfølgelig worst case
 
sputnik
Hej Sudsakhon, prisværdigt at vi må fyre løs med diverse spørgsmål ang arv. osv.

Min hustru fra Thailand har permanent opholdstilladelse, det fik hun efter 3 års ophold her i landet, hun har snart boet her i 17 år.

Når jeg går på pension er det en tjenestemands pension jeg får,hvis jeg stiller træskoene før hende (det er det mest sandsynlige)så får får hun jo tilkendt enkepension her i DK.

Spørgsmålet er så, vil hun også få tilkendt enkepension i Thailand,hvis hun på et tidspunkt sælger sin opholdstilladelse, og flytter til Thailand, og vi selvfølgelig stadig er gift. Read the rules
 
sudsakhon
Hej Conrad
Jeg prøver lige at give dig de lidt mere nørdede beskrivelse:

Dødsboskiftelovens § 2 om behandling af udlændiges boer lyder nu således:
”Stk.2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, kan boet eller en del af dette behandles ved en dansk skifteret, hvis:

1. Afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet eller

2. Afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under bobehandling i udlandet.

Det kan lyde lidt bagvendt til forklaring af din situation, men har du hjemting i Thailand, hvad er ret sandsynligt efter din beskrivelse, er det hjemtagningen af danske aktiver der, der kan hjemler dansk boskifte for de aktiver, der befinder sig i Danmark. (Altså om de inddrages under bobehandlingen)

Kan man så ikke bare sørge for fuld bobehandling i udlandet og spare al den snak?
Problemet er, at i nogle lande gælder det princip, at der skal skiftes i det land, hvor værdierne befinder sig, uanset hvor afdøde boede.

Pligten til at betale boafgift, som man naturligvis er interesseret i at komme udenom, indtræder således kun såfremt boet eller dele af boet henvises til skifte i Danmark. Et henvisningsskifte foretages efter det beskrevne kun, når der er et eller flere aktiver, som ikke skiftes i udlandet, og hvor der er indgivet begæring herom til Skifteretten.

Jeg går ud fra at det er rene pengeindestående og ikke fast ejendom eller del af erhvervsvirksomhed. Her er der nemlig andre regler.
Du kan således testamentere afgiftsfrit til dine børn, bare du sørger for at skiftet foretages helt i Thailand.

Arveafgiftspligten bygger på globalprincippet. Det betyder, at arv der falder fra forældre, der bor i udlandet, til børn, der bor i Danmark, ikke pålægges boafgift i Danmark. Dette gælder selvom forældrene er danskere og har betydelig formue i Danmark.

Her er det godt med de gensidigt refererende testamenter i Thailand og Danmark. Her kan det jo specificeres at du er fastboende i Thailand og ønsker bobehandling efter thailandske arveregler.

Jeg vil dog stadig råde dig til at få en god dødsboadvokat til at hjælpe de efterladte. Det kan sagtens være en dansk, hvis du ikke har fidus til de thailandske
Redigeret af sudsakhon d. 06/07-2017 23:42
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
sudsakhon
Hej Sputnik

Det skulle jeg mene, men problemet er at hun selv skal søge om det. Der kommer ikke automatisk besked.

-Husk, er hun 10 år eller yngre end dig, sker der reduktion.

I har været sammen mange år, så det er måske ikke relevant for dig, men har du været gift flere gange, skal ægtefællepensionen i nogle tilfælde deles mellem flere berettigede.

Betingelserne for at bevare retten til ægtefællepension ved separation og skilsmisse afhænger af, hvornår separationen/skilsmissen har fundet sted

Her er en reference til reglerne:

Efterindtægt udbetales som hovedregel i 3 måneder regnet fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jf. TPL § 22, stk. 1.

Afgår tjenestemanden ved døden som en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt til ægtefælle eller børn dog i 12 måneder, jf. TPL § 22, stk. 2, mens efterindtægten, hvis den udbetales til boet, kun kan udbetales i 3 måneder.

Efterindtægtens varighed ændres ikke af, at tjenestemanden evt. var varslet til fratræden på et tidspunkt, der ligger efter dødsfaldet.

Hvis en tjenestemand dør under tjenestefrihed uden løn, udbetales der ikke efterindtægt.
 
Ja ang. at hun selv skal søge det er værd at bide mærke i, specielt når hun ikke er dansk, men vil følge op på det med familie og venner så de kan være behjælpelig med det.

Hun er 8 år yngre end mig, så bliver hun vel ikke beskåret i enkepensionen så vidt jeg kan forstå på det du skriver.

Jeg har været dansk gift før i godt 14 år, i den forbindelse kontaktede jeg mit forbund, hvor en kasser sagde at det med at dele en tjenestemands pension med en tidliggerer ægtefælle blev ikke brugt mere, men mener dog at have læst at det gør det,måske i nogle tilfælde som du jo skriver, ved ikke om forbundet er helt `"op to date " eller er der forskel på tjenestemænd, jeg er ansat af staten.

Vil gerne til bunds i sagen, så min kære hustru ikke står måbende til det hele engang, forhåbenligt et stykke ude i fremtiden.

Tak for svar indtil videre.

ps på en skummel bar i Bangkok hvor jeg havde min voksne søn med, ham ville jeg vise lidt show nu vi var i området, vi blev opkrævet en uhyrlig sum for 2 stk øl, jeg havde fået lidt øl før på denne aften et andet sted, blev arrig slog i bordet, så bardamen blev stiv i ansigtet, jeg sagde på gebrokken thai at en i familien var advokat her i Bangkok, hun sagde hvor meget vil du betale, 100 thb pr. øl sagde jeg, ok du betaler drikker færdig og går ud med din søn.
Så det at true med en Thanaikvam Grin kan måske være godt i Thailand, hvis de skumle barer da ikke ligefrem pudser et par thaiboksere på en, inden truslen bliver fremsagt
 
Spring til debat: