Se indlæg|
En cykelhistorie fra Bangkok
|
|
| splixa |
Lagt på d. 30/07-2006 10:04
|
![]() Begynder ![]() Antal indlæg: 4 |
Jeg har lige været et år i Bangkok på AIT (Asian Institute of Technology) hvor jeg har studeret og skrevet speciale... Her er en lille historie fra mit ophold.... Jeg kan huske min første cykel uden støtteben. Det var en vinrød superkører, der godt nok var gået i arv mellem fætre og kusiner i noget tid, men jeg var aldeles stolt af at være indehaver af dette pragtstykke, specielt fordi den var uden hjælpemidler, og jeg var selv herre over den. Siden det kom der vel et par stykker andre, indtil en dag, hvor jeg, ude af mig selv af lykke, selv var med nede i Helsingør og vælge min første nye cykel; en grøn Everton med hvis sadel og dynamo Den var simpelthen bare var sååå sej, og passede perfekt til min alder der vel var omkring de 11 på det tidspunkt. Mange voksencykler er kommet og gået (for det meste forårsaget af tyves) siden dengang; En rød Raleigh, som jeg købte for mine konfirmationspenge, Hermes (min farmors gamle fra før krigen), et par stykker andre, og nu er jeg stolt indehaver af Romein, mit lig af en cykel, som er pakket væk i kælderen hjemme i Viborggade indtil jeg kommer hjem igen. Allerede inden jeg kom til Thailand havde jeg smæsket mig i de flotte billeder, der lå på nettet af mit paradis af et campus, og jeg havde da også bemærket at der var forunderligt mange af disse billeder hvor en eller flere kom kørende på cykel, hvilket jeg tog som et tegn på at her ville jeg da føle mig hjemme med det samme. Så da jeg kom hertil var jeg fast besluttet på at jeg da også skulle have en cykel, som jeg kunne fræse rundt på og spille moderne. Således gik jeg i gang med at undersøge markedet for cykler. Jo, jeg kunne da godt købe en ny cykel, men jeg skulle bare 30 km væk til nærmeste forhandler, og hvordan ville jeg så få den hjem? Ad 30 kms 8 sporet motorvej… not. Og så var det at jeg begyndte at lægge mærke til alle de opslag der hang rundt omkring, hvor de studerende, der netop har afsluttet eksamener og er færdige med studierne, forsøger at sælge alt fra riskogere til computere og sørme om der derimellem ikke også var en del omslag der omhandlede salg af cykler. Fint tænkte jeg, det her går glat, og derefter begyndte jeg at hive snipper med telefonnumre og e-mail adresser med hjem for at respondere på annoncerne. Som tænkt så gjort. Den første pige virkede rigtigt sød, og jeg gik med til at komme over og kigge på vidunderet…. Men hvad stod der? En cykel der om ikke mindre så i hvert tilfælde ikke var større end min elskede grønne Everton som jeg passede da jeg var 11. Jeg var ved at falde om af grin. Havde hun tænkt sig at jeg skulle køre med knæene oppe om ørene som en anden idiot, næh nej, sådan spiller klaveret ikke. Jeg takkede pænt nej, mens hun så lettere chokeret ud, for hun mente da ikke at den var for lille til mig. Jeg gik slukøret derfra. Den kostede kun ca.60 kr, og havde på papiret set ud som et udmærket tilbud. Efter at have rejst hovedet igen, begyndte jeg at kigge misundeligt på de andre glade cykelindehavere, og ærligt talt var jeg ved at trille rundt på cykelstien af bare latter. Alt jeg så var disse barnecykler, hvor folk ser ufatteligt dumme ud. Ikke nok med at cyklerne er for små til thaierne, men forestil dig en velvoksen sikh med turban og det hele komme kørende og være ved at skrabe knæene på sin punjab forbi de støder mod jorden, eller en kuwaieter, der er ved at slide sin velgroede skægvækst af kinderne med knæene, for slet ikke at tale om de højtærede og respekterede professorer, som jeg allerede har svært ved at tage alvorligt, efter at have set på cykel. I København ville politiet fluks have arresteret den førstkommende i troen om at personen havde stjålet et stakkels barns køretøj. Jeg ved ikke om det er fordi at disse mennesker kommer fra steder hvor man ikke normalt cykler, eller om det er en form for trend her. Men den lokker de ikke mig på, næh nej, så vil jeg hellere gå de 900 meter, der er til forelæsningerne, i 50 graders varme, end at spotte min stolte cykeltradition… Indtil nu har jeg set hele 5 rigtige ”voksencykler” og hver gang har jeg haft lyst til at skubbe indehaveren af, stjæle cyklen, og bare drøne derudaf, men heldigvis er der noget i mig der får mig til at stoppe, og jeg er nu begyndt at tænke over om jeg bare skal affinde med at være minoritet på dette område også, og gå ud og investere i et løbehjul. Det kan man folde med og have i bussen, så jeg ikke behøver at køre den lange tur på motorvejen, hvis jeg vil have en ”rigtig” cykel… hvem ved… det vil tiden vise….. |
|
|
|
| lindy |
Lagt på d. 03/08-2006 21:44
|
|
Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 118 |
Hej Splixa. Fin historie, der er blot en ting jeg ikke forstår, hvori ligger problemet med at få en cykel med hjem fra forhandleren? De fleste taxaer i dk har cykelstativ, findes det ikke i thailand? ,ellers må der da findes en anden teknisk:løsning. Efter hvad jeg har set i thailand, kan stort set alt transporteres .Hilsen Lindy |
|
|
|
| splixa |
Lagt på d. 15/08-2006 17:48
|
![]() Begynder ![]() Antal indlæg: 4 |
Jeg fik mig en cykel til sidst; en fin rød en med sæde til ekstra passager hvor bagagebæreret normalt sidder.... og joh alt kan transporteres i Thailand...Men da jeg skrev min historie var jeg lige ankommet, og havde ikke helt gennemskuet systemet... |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 











