nooruan skrev
........... I min kones landsby i Nong Saeng er der de sidste 6 år mange rismarker der ligger udtørrede hen, til gengæld tjener de op til 180 Baht om dagen ved at bygge huse. Det har så til gengæld haft den gavnlige.......

nooruan skrev:
Til lykke - en meget informativ og korrekt fremstilling af problematikken. En måde at løse problemet på med trafficking er - efter min mening - at man på ambassaden inden udstedelse af visum - kiggede nøjere på manden der ledsager ansøgeren - der skal ikke megen psykologisk forståelse til for at se om det er en der mener det kommende forhold oprigtigt. Er det en dybt alkoholiseret, usoigneret mand fra et vestligt land eller en suspekt personage (gæt selv hvem jeg tænker på) kan der ikke herske tvivl om hvordan et kommende forhold vil ende hjemme i Europa. Hun ender som prostitueret.

Kategorien ’bagmænd’ er desuden ikke så simpel, set fra kvindernes perspektiv. Kvinderne kommer oftest til Europa via thailandske kvinder, der allerede er i Europa. Leh har eksempelvis hjulpet 25 kvinder til Danmark

rinpoche skrev:

Kunne være interessant iøvrigt at få uddybet hvorledes hun har gjort det og med hvilket formål/udbytte.

mvh
rinpoche

De fleste penge går til forældres hospitalsophold og søskendes skolegang

»For otte år siden var der kun én bil i landsbyen, nu er der mindst ti biler, og nogle af dem er helt nye firhjulstrukne pickups. Jeg kan huske, at der kun var ét eneste toetagers træhus, med blåt flisegulv, huset var pænt og velholdt. For otte år siden omtalte de fleste i Mo Ban dette hus som det smukkeste og mest moderne. Nu er der mindst 15 helt nye gasbetonhuse, med glasvinduer, flisegulve, køleskabe og farvet tagbelægning; nogle af dem ligner paladser. Det er ikke til at fatte, så hurtigt det er gået

Problemet for mændene er, at kvinderne for det første ikke er ens, og for det andet er selvstændige kvinder, som har oplevet lidt af hvert i et barskt liv, oftest meget mere end den danske mand.

Paradokset er altså, at manden forventer en passiv pige, men får en målrettet kvinde. De er ikke kun aktører i og med, at de forlader hjemlandet. Kvinderne er på forskellig vis også handlekraftige aktører i Danmark, enten ved at blive skilt fra et utilfredsstillende ægteskab eller ved at starte egen virksomhed - ofte restaurant eller bordel; ved at have stor indflydelse i ægteskabet eller ved at agere som Kirsten giftekniv og skaffe nye thaipiger til Danmark. Men især ved at insistere på overførslen af penge til familien, for især derved lykkes postordrebrudenes mission.

deepseadivers skrev:
Denne er lidt lang


DDAANNSSKK SSOOCCIIOOLLOOGGII NNrr.. 11//1166.. åårrgg.. 22000055 91
’’Postordrebrude’’
i Nordvestjylland
Søg på Internettet under mail order brides, og 1.100.000 hits
henviser til kvinder, der søger en ægtemand i Vesten – på
dansk omtales de som ’’postordrebrude’’. Denne artikel handler
om ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd.
Deres transnationale ægteskaber giver et indblik i motiverne for
migration hos en gruppe af verdens kvindelige migranter;
kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab.
Sine Plambech
– transnationale ægteskaber i et
omsorgsøkonomisk perspektiv
92 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Kvinder har historisk set altid migreret, men når det er muligt at tale om
en feminisering af de globale migrationsbevægelser, kan det forklares
både med antallet af kvindelige migranter, samt med kønsspecifikke
årsager til migration. Transnationale brude udgør blot én gruppe blandt de 60
millioner migranter, der i dag er kvinder. I 1970’erne var Vesteuropa og Australien
hyppige destinationslande for brudene fra Sydøstasien (Stoop 1994). I 1980’-
erne og 1990’erne er migrationsbevægelserne diversificeret og inkluderer nu
også kvinder fra Latinamerika, Mexico, Kina og Filipinerne, som rejser til USA,
samt kvinder på vej fra Øst- til Vesteuropa (Kojima 2001:199). Med udgangspunkt
i feltarbejde blandt en gruppe af thailandske kvinder og danske mænd
bosiddende i Nordvestjylland, er denne artikel et forsøg på at tilføre nye perspektiver
til den hidtidige “postordrebrude“-diskurs, samt til forestillinger om
transnationale ægteskaber mellem kvinder fra Thailand og mænd fra Danmark.
Den eksisterende diskurs har unuanceret og problematisk kategoriseret
“postordrebrude“ udelukkende som ofre. Denne forestilling er uaktuel og
funderet i 1970’ernes universalistiske feministiske diskurs, hvor ægteskabet i
sit væsen blev betragtet som værende undertrykkende, uanset kvindens egne
erfaringer og synspunkter. Kvinden var i udgangspunktet et offer, ubevidst
om sin egen position som undertrykt, og i særdeleshed var kvinder fra 3.verdens
lande ofre (Constable 2003:6). Denne diskussion er interessant i forhold
til de thailandske kvinder, fordi der er tale om kvinder fra udlandet, som kommer
fra et 3.verdens land for at indgå ægteskab. De inkorporerer således i en
og samme kvinde de mekanismer, der i den universalistiske feministiske diskurs
anses for undertrykkende: At “postordrebrude“ opfattes som ofre er derfor
ikke overraskende. Men sådanne forestillinger repræsenterer imidlertid et
skævvredet billede og er, sat på spidsen, funderet i utidssvarende forestillinger
om kønsulighed og kvindekønnets iboende underdanige væsen og kan ses
som et udtryk for et patriarkalsk seksualitetssyn, der fastholder kvinden som
offer og ikke skelner mellem fri vilje og tvang (Ibid 2003:6).
Den hidtidige diskurs har, i forlængelse af det skildrede offer-perspektiv i
både dansk og international kontekst, været præget af fem signifikante temaer:
For det første opfattes kvinden som et offer for illegal trafficking 1 .
Sammenkoblingen mellem transnationale ægteskaber og trafficking udspringer
af forestillinger om udenlandske kvinder, der helt konkret bliver købt til
ægteskab af vestlige mænd, og dette handelsperspektiv knytter dermed også
kvinderne til prostitution. Forestillingen bør kritisk eksamineres, da den oftest
ikke er forankret i virkeligheden. Thailandske brude er ikke kun en vare, som
mænd køber og konsumerer.
For det andet opfattes kvinderne som potentielle voldsofre. Landsorganisationen
af Kvindekrisecentre (LOKK) dokumenterer, at thailandske kvinder gift
med danske mænd, er den gruppe af asiatiske kvinder, der hyppigst opsøger
danske krisecentre (LOKK 2003:13). Sprogbarrierer, manglende kendskab til
dansk lovgivning og et i nogle tilfælde svagt socialt netværk gør kvinderne
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 93
ekstra sårbare over for konsekvenserne af mandens vold (Ibid 2003:3). Det er
under disse betingelser, at det er muligt at tale om kvinderne som ofre. Til
voldsaspektet hører, at medierne ofte portrætterer disse ægteskaber i sensationelle
termer, der udelukkende fokuserer på negative eksempler, hvor danske
mænd kontinuerligt er blevet gift og skilt med thailandske kvinder, eller hvor
ekstreme eksempler på vold og misbrug præsenteres (Julag-Ay i Constable
2003:86). Samtidigt er kendskabet til thailandske kvinder i Danmark begrænset,
da mange er hjemmegående og forsørget af deres ægtemand. I denne kategori
som “selvforsørgere“, kan kvinderne stort set undgå kontakt med offentlige
myndigheder (fra interview med AF-Nykøbing Mors). Dette fænomen afføder
to problemstillinger; den ene er at udnyttelse og vold dermed kan forblive
ukendt og domesticeret, den anden er, at kendskabet til thailandske kvinder
og deres ægteskaber, primært er baseret på oplysninger fra kvinder, der
har været i kontakt med et krisecenter, og således har været udsat for vold.
Kendskabet til thailandske kvinders liv i Danmark, og de transnationale ægteskaber
der lykkes uden vold, er beskedent men nødvendigt, idet det kan belyse
de bagvedliggende årsager til ægteskaberne og deres eventuelle konflikter.
For det tredje eksisterer der en forestilling om kvinderne som havende
“brændt alle broer bag sig“2, og dermed udgørende en sårbar gruppe uden et
socialt netværk i Danmark eller forbindelser til deres oprindelsesland. De thailandske
kvinder i Nordvestjylland har imidlertid både et socialt netværk og
forbindelse til familien i Thailand. Et aspekt, jeg vil illusterere i artiklen. Nina
Glick Schiller (1995:48) har tidligere demonstreret, hvorledes migranter hyppigt
karakteriseres som uprooted, der i kraft af deres migration afkobles fra
deres oprindelsesland. Glick Schiller argumenterer i en skelsættende artikel
(1995) for en mere kompleks forståelse af migrantbegrebet og karakteriserer
mere præcist migranter, som bevarer og fastholder forbindelsen til hjemlandet,
for transmigranter.
For det fjerde har en generel kønsblindhed i migrationsteori ignoreret, at kvinder
kan og vil migrere af andre grunde end mænd. I forhold til de thailandske
kvinders migration og ægteskab, illustreres det eksempelvis ved, at familien i
Thailand kan ønske hende gift med en udenlandsk mand, samtidigt med at
Sine Plambech
Phil. Cand. i
Socialantropologi fra
Lunds Universitet.
E-mail:

94 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
kvinden selv ønsker at frigøre sig fra traditionelle thailandske kønsroller.
For det femte har diskursen i forlængelse af de fire skitserede temaer ikke
indeholdt et globalt, økonomisk perspektiv, men primært forklaret ægteskaberne
med ekstrem fattigdom eller danske mænds behov for kontrol og efterspørgsel
af seksuelle ydelser.
Ved at sætte kvindernes egne perspektiver i centrum for analysen samt koble
disse til globale processers bredere indflydelse, er det min hensigt at nuancere
“postordrebrude“-diskursen med udgangspunkt i en dansk kontekst. Jeg vil
først præsentere den etnografiske kontekst, dernæst en omsorgsøkonomisk
analyse på makroniveau af transnationale ægteskaber samt vise, hvorledes et
transnationalt netværk understøtter ægteskaberne i Nordvestjylland. Efterfølgende
forbinder jeg det omsorgsøkonomiske perspektiv med kvindernes og
mændenes motiver for at indgå ægteskab på individuelt mikroniveau.
Etnografisk kontekst
I Nordvestjylland, på egnen omkring Thy og Mors, bor en større gruppe af
thailandske kvinder (Viborg Amt 20033). Det er en generel tendens, at der findes
større grupper af asiatiske kvinder i landområder, særligt i Australien og
USA (Ehrenreich et al. 2003; Pettman 1996; Constable 2003) og i Skandinavien
er transnationale ægteskaber i landområderne i fremvækst (Cahill 1990). Oftest
forklares væksten med mangel på kvinder, og specielt mangel på unge
kvinder, hvilket skyldes stigende efterspørgsel på kvindelig arbejdskraft i
byområderne. Isolerede arbejdspladser, hvor der primært anvendes mandlig
arbejdskraft, er desuden med til at gøre det svært for mænd i lokalområdet at
møde lokale kvinder (Cahill 1990:67).
Andrew S. Buckser påpeger på baggrund af feltarbejde i Nordvestjylland,
at den nære familie i landområderne ikke kun opfattes som kernefamilien, idet
fætre, kusiner, onkler og tanter indgår i den umiddelbare inderkreds. Buckser
mener derfor, at mentaliteten i højere grad er knyttet til familien som central
tryghedsinstitution, der fungerer som en væsentlig social gruppe livet igennem,
og traditionelle familieværdier fremstår derved som centrale (Buckser
1996:66). De ægtemænd, jeg interviewede forklarede, at de søgte en thailandsk
kvinde, fordi de håbede, at hun ville dele deres traditionelle familieværdier
med veldefinerede kønsroller. Kathryn Robinson argumenterer i forhold til
australske mænd, der også ofte er bosat i landområderne (Cahill 1990), for, at
deres søgen efter “traditionelle“ asiatiske brude, er knyttet til patriarkalismens
opløsning og en søgen efter en imaginær perfekt fortid, hvor kvinder ikke var
influerede af vestlig feminisme. Jeg vil diskutere dette aspekt senere og blot
påpege, at hvis Bucksers analytiske fokus på traditioner og familieværdier er
præcis, kan det til dels forklare landdistrikternes rolle som destination for brudene,
idet de asiatiske kvinder af mændene tilskrives kvaliteter som “traditionelle
familiemennesker“. Kvinderne i denne undersøgelse havde Nordvestjylland
som destination, fordi de kendte andre danskgifte thailandske kvinder,
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 95
og fordi den mand, de gerne ville giftes med, boede der. Der er således adskillige
årsager og tendenser, som kan belyse landområdernes rolle som destination
for de tilrejsende brude.
Jens, Chutima, Kita og Siriporn4
Mit fokus for artiklens diskussion er en yngre dansk mand, Jens, der er thailandsk
gift, samt tre yngre thailandske kvinder fra det nordlige Thailand. Chutima,
Kita og Siriporn er alle gift, eller tidligere gift med, en dansk mand. De
omtaler sig selv som thaipiger. Interviewene med de tre kvinder er udvalgt
blandt en række interviews, suppleret med private besøg, virksomhedsbesøg,
møder med arbejdsformidling og sprogskole. Som det er tilfældet med de fleste
antropologiske studier i komplekse samfund, er studiet kvalitativt og lokalt,
hvilket kan frembringe nye perspektiver og bidrage til en nuanceret forståelse
af denne type af transnationale ægteskaber, men ikke nødvendigvis
danne baggrund for generaliseringer.
Jens bor på Mors og er gift med Chutima, og de har en lille datter sammen.
De bor i et nyt parcelhus i en mindre landsby og arbejder begge i fiskeindustrien
– Jens på mere end fuldtid, mens Chutima arbejder 8 timer om ugen. Chutima
har været i Danmark i fem år. Hun har en faster, der hjalp hende og fem kusiner
med at komme til Danmark i området omkring Mors. I Thailand voksede
Chutima op som eneste datter blandt to brødre, og senere arbejdede hun 16
timer om dagen på en fabrik, der fremstillede airconditionanlæg til eksport.
Siriporn er fraskilt, hun har to døtre og bor til leje i en lejlighed i en mindre
provinsby. Hun ejer et hus, som hun lejer ud. Siriporn voksede op med sine
forældre og otte søskende i en landsby nord for Bangkok. Siden hun var 16 år
gammel, har hun arbejdet på et kyllingeslagteri og i et supermarked. Siriporn
har været i Danmark i 11 år og har været gift to gange med danske mænd. Hun
har en storesøster i Århus, som begge gange fandt Siriporns kommende ægtemand
til hende. Siriporns lillesøster kom til Danmark for to år siden; hun bor
på den anden side af gaden og er gift med en fælles bekendt af Siriporn og
deres storesøster i Århus. Siriporn modtager kontanthjælp efter en arbejdsskade,
men har i flere år haft sin egen restaurant, hvor hun serverede thailandsk
mad.
Kita har været i Danmark i fire år. Hun er Siriporns veninde, og de to kvinder
kommer fra det samme område i Thailand. Kita har arbejdet på fabrik i det
nordlige Thailand. Nu er hun gift med en ven af Siriporns eksmand og går
hjemme. Parret bor i en lejet lejlighed og har ingen børn. Kita går på sprogskole
i en større by i nærheden to gange om ugen.
Mange af de thailandske kvinder i Nordvestjylland er enten arbejdsløse,
hjemmegående eller ansat i fiskeindustrien. Arbejdet består i at arbejde hurtigt
ved et samlebånd med rensning og pakning af fisk og muslinger. Virksomhederne
omtales af de ansatte, som henholdsvis “Muslingen“ eller “Fisken“. Flere
af de thailandske kvinder kommer fra lignende arbejde i Thailand og har in96
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
gen videregående uddannelse, hvilket Chutimas, Siriporns og Kitas baggrund
illustrerer. Modsat er det for danskgifte russiske kvinder, der generelt har en
højere uddannelse, mens thailandske kvinder generelt ingen videregående
uddannelse har (LOKK 2003:12). Konsulenten ved arbejdsformidlingen i Nykøbing
Mors påpegede, at arbejdet i fiskevirksomhederne passer til thaipigernes
tidligere arbejdserfaring og dækker behovet for arbejdskraft i fiskevirksomhederne,
der stadig har konventionelle samlebånd og mangel på dansk
kvindelig arbejdskraft.
Hverken Chutima, Kita eller Siriporn fandt deres mand via Internettet eller
i et katalog. Deres møde indikerer, at termen mail order brides eller “postordrebrude“
har problematiske implikationer. Primært, fordi det ikke var pr. postordre,
at de kvinder og ægtepar, jeg mødte, havde truffet hinanden, men derimod
ved hjælp af personlige netværk i lokalområdet, via mænd eller kvinder,
der i forvejen var gift med en dansk mand eller en thailandsk kvinde. Dernæst
udvekslede de et par breve, hvorefter manden sendte en flybillet, og parret
efterfølgende mødtes i Danmark. Glodava og Onizuka (1994) har tidligere defineret
“postordrebrude“ bredt som værende kvinder, der finder deres partner
via korrespon-dence. Denne proces kan være initieret af et ægteskabsbureau,
via et katalog, eller en avis eller ved hjælp af venner eller familie. Sammenstillingen
mellem ægteskaber fundet via et formelt ægteskabsbureau og personlige
familiære kontakter er problematisk. For det første, fordi der er helt andre
sociale faktorer i spil, når kontakten formidles gennem et personligt netværk,
og for det andet fordi kvinderne ikke opfatter sig som, eller har kendskab til
kategorien “postordrebrud“. Sociologen Cecilia Julag-Ay påpeger desuden at
termen er unyttig, da den ikke er “værdineutral“ og ydermere har “mange
negative konnotationer“ (Constable 2003:70).
Omsorgsøkonomi i Nordvestjylland
Kendskabet til denne type af transnationale ægteskaber har været præget af
studier foretaget, før kvinden eller manden har besluttet sig for ægteskab eller
efter, når nogle af ægteskaberne er endt i vold. Mila Glodava og Richard Onizuka
(1994) har publiceret den mest citerede bog om emnet. I Mail-Order Brides: Women
for Sale præsenterer de sammenfattende den hidtidige diskurs, præget af
generaliseringer og unuancerede dikotomier mellem stærke mænd, der køber
brude, og undertrykte kvinder, der sælger sig selv. Siden har Nicole Constable
(2003) udført virtuel etnografi blandt amerikanske mænd og kinesiske kvinder
i en undersøgelse af, hvorledes identiteter konstrueres på Internettet i ønsket
om at finde en matchende partner. Constables analyse bidrager med et
antropologisk perspektiv og en feministisk kritik, der tilbageviser Glodava og
Onizukas tilgang, da den overser centrale distinktioner og samtidigt undervurderer
kvindernes evne til at træffe informerede rationelle valg.Yu Kojima
(2001) har ligeledes på baggrund af virtuel etnografi, blandt koreanske kvinder,
der søger til Japan, argumenteret for, at denne gruppe af kvindelige miDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 97
granter bør forstås som reproduktive arbejdsmigranter, der udfører domesticeret
og reproduktivt arbejde, som japanske kvinder ikke længere vil påtage
sig, hvilket er et perspektiv, jeg vil belyse senere (Kojima 2001:205). Generelt
peger de seneste års forskning i emnet på, at kvinder, der søger til Vesten ved
hjælp af ægteskabsmigration, har komplekse motiver, samt at de oftest selv, under
indflydelse af en række faktorer, ultimativt selv har truffet beslutningen.
Derfor bør de ikke umiddelbart kategoriseres som værende ofre for illegal
trafficking. Hvad forskningen først og fremmest viser er, at marginaliserede
kvinder i en marginaliseret økonomi kan og vil kreere strategier for at kontrollere
deres økonomiske liv (Kojima 2001, Constable 2003, Bloch 2003, Schaeffer-
Grabiel 2004, Sassen 2002, Ehrenreich et al. 2002). Få har fokuseret på, hvorledes
ægteskaberne på makroniveau kan analyseres i lyset af bredere globale
processer, hvor omsorg er en eksportvare, der udveksles mod visum og månedlige
økonomiske overførelser til den tilbageblevne familie (se for eksempel Ehrenreich
et al. 2002, Sassen 2002).
Den økonomiske udveksling er således mere kompleks end et handelsperspektiv,
hvor kvinden indgår ægteskab på baggrund af en illegal handel, eller
hvor den kommende ægtemand betaler et bureau, en agent, kvinden eller hendes
familie for ægteskabet. Samtidigt migrerer kvinderne ikke på baggrund af
ekstrem fattigdom. De ville godt kunne overleve rent fysisk i Thailand; deres
eksistens er ikke truet. De agerer på baggrund af en relativ ny-følt fattigdom
med baggrund i den økonomiske krise i Thailand i slutningen af 1990’erne
(ESCAP 1999:13, Ehrenreich et al. 2003:5). Glick Schiller et al. (1992:48) påpeger
ligeledes, at det ikke er de fattigste, der migrerer frivilligt, idet det for alle
klasser kræver ressourcer at migrere. Migration er ofte en strategi til at sikre, at
en husholdningsenhed er i stand til at bibeholde hvad den har, i form af ressourcer
og social position (Ibid:54).
Thailands valuta devaluerede i juli 1997, hvilket satte gang i en omfattende
økonomisk krise i Asien. Thailands lavere middelklasse og fattige blev særligt
ramt af krisen, og i 1998 accelererede antallet af arbejdsløse som et resultat af
fabrikslukninger og fyringer (ESCAP 1999:13). Denne type af udvikling og indgreb
er generelt anerkendt for at ramme kvinder hårdt, da de oftest er ansvarlige
for familiens sundhed og uddannelse af børnene. Dette ansvar forklarer
hovedsageligt stigningen af kvindelige migranter på globalt plan; kvinderne
rejser for at hjælpe deres familier i oprindelseslandet ved at overføre penge til
dem. Alle thaipigerne i Nordvestjylland sender penge hver måned til Thailand.
Siriporn forklarer sin situation således:
Vi er ikke fattige i min familie, men vi har ikke mange penge. Derfor
sender jeg sammen med min søster 500 kr. hver måned til familien... det
var mest derfor, vi kom [til Danmark]. Mine brødre i Thailand har ikke
penge tilovers til at give til vores forældre.
98 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Økonomiske overførelser mellem migranter og deres hjemlande er ikke et nyt
fænomen, men et fænomen i fremvækst. Samtidigt har studier af migranters
overførelser primært haft fokus på udvekslingen fra rige til fattige lande. Luis
Eduardo Guarnizo (2003:667) argumenterer for, at dette perspektiv er for simpelt,
idet denne tilgang ikke inkluderer de makroøkonomiske effekter, som migranters
transnationale økonomi genererer og derved undervurderes migranternes
indflydelse på den globale økonomi.
Strukturelle begrænsninger udgøres af fænomener, der påvirker kvindernes
og deres families konkrete livsvilkår. Kvinderne søger med deres migration
og ægteskab at udfordre og udvide disse begrænsninger. I øjeblikket manifesterer
det sig ved en vækst i variationen af det, Saskia Sassen betegner som
alternative glo-bale kredsløb for overlevelse og profitmakisimering (Sassen 2002). Disse
kredsløb inkorporerer et stigende antal kvinder. I de mest centrale af disse
globale kredsløb indgår illegal trafficking, barnepiger, tjenestepiger og transnationale
brude.
Et andet perspektiv er, at det kan være hjemlandets udviklingsstrategi at
animere dets borgere til at søge arbejde eller på anden både forbedre deres
økonomiske situation ved at migrere (Sassen 2002:4). Enten officielt, som det
er sket på Filippinerne, hvor regeringen gennemførte et oplysningsprogram
for at få filippinske kvinder til at gifte sig med japanske mænd og dermed
hjælpe den tilbageblevne familie (Cahill 1990). Eller uofficielt, som i Thailand,
hvor over-førelsesøkonomi og ægteskabsmigration er en helt central økonomisk
strategi for landets underprivilegerede, hvilket Chutimas observationer illustrerer:
Næsten alle de piger, jeg kender i Thailand vil rejse. Mange piger i familierne
fra min landsby er også rejst. Nu rejser de direkte fra landsbyen
og ud af Thailand, fordi der er så mange thaipiger rundt om i verden,
der hjælper dem. De behøver ikke tage til Pattaya først og finde en mand.
Pigerne rejser til USA, Tyskland, Norge eller England.
Kvinderne, og ofte migranter i det hele taget, deltager i en udviklingsstrategi
på makroniveau. Via ægteskabet og opholdstilladelsen i Danmark åbnes op
for utallige overførelser fra kvinderne til deres familie i hjemlandet. Disse transnationale
overførelser udgør for mange lande en stor international valutaressource.
I 1998 udgjorde globale overførelser mellem migranter og migranters
hjemlande US$ 70 mia. (Sassen 2002:3). Ved at migrere og regelmæssigt
overføre penge deltager transnationale brude i disse alternative globale kredsløb.
Sassens økonomiske analyse af kvindlige migranters funktion kan forbindes
til Ehrenreich og Hochschilds caredrain5-begreb (Ehrenreich et al. 2003).
Med det-te begreb som udgangspunkt sættes der fokus på de globale sammenhænge,
der har medført, at migranter i stigende omfang kvinder, sender
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 99
penge hjem til deres familier; kvinder, der forlader deres egne familier for at
tage sig af andre. En vigtig, men ofte overset konsekvens af “globaliseringen“
er således de nye globale omsorgskæder. Disse globale omsorgskæder er skabt
af en import af omsorg, kærlighed og service til rige lande, og en eksport af
kvindelige migranter fra fattige lande til varetagelse af disse omsorgs- og servicefunktioner
(Nyberg Sørensen 2003). Caredrain manifesterer sig primært som
et privat, og derfor nærmest usynligt fænomen. I Nordvestjylland illustreres
det ved de mange hjemmegående “selvforsørgende“ thaipiger. I Danmark, som
i øvrige dele af de omsorgsimporterende lande, består arbejdet primært i privat
børnepasing, privat rengøringshjælp, prostitution eller ægteskab. I USA,
og i nogen grad Europa, hvor offentlige børnepasningstilbud er dyre eller manglende,
hvor barselsorloven er kort og arbejdsugen lang, ansættes i stigende
grad migrantkvinder til at varetage børnepasning og rengøring. Timelønnen
er lav og resulterer i, at det i USA er en mulighed for andre lavindkomstgrupper
at ansætte privat børne- og hushjælp. Ligeledes ansætter offentlige institutioner
migrantkvinder i lavt betalte rengørings- og pasningsfunktioner (Ehrenreich
et al. 2003, Hondagneu-Sotelo 2001). En anden form for omsorg, der efterspørges,
er seksuelle ydelser, som i stigende grad tilbydes af kvindlige migranter.
Ægteskab med udenlandske kvinder udgør derfor blot et fænomen i omsorgsimporten.
Ehrenreich (2003:6) påpeger at importen af omsorg blot er endnu
en ressource, der udsuges fra fattige til rige lande.
Den omsorg, den danske ægtemand får af de thailandske kvinder, er en
værdifuld ressource, og der er en risiko for, at nogen kommer til at mangle
den, ikke mindst de børn, der efterlades i andres varetægt, når deres mødre
bevæger sig ud i verden som internationale migranter (Nyberg Sørensen 2003).
Hverken Kita, Siriporn eller Chutima har børn i Thailand, men flere af deres
kusiner og veninder i Danmark har. Dette er ikke usædvanligt, da mange thaipiger
efterlader deres børn i Thailand, når de gifter sig i udlandet. Siriporn
forklarede således, at hendes mor passer børnebørnene for alle Siriporns søstre,
der er bortrejste. Fraværet af en mor er ikke et usædvanligt fænomen, idet
kvinderne traditionelt set ofte ville være bortrejste, men tidligere primært til
storbyer i nærheden. Fordi migrationen i dag er kvantitativt større, og på grund
af det faktum, at kvinderne oftere rejser til den anden side af kloden, kan der
argumenteres for, at ofrene i udgangspunktet ikke er de migrerende kvinder,
men derimod deres børn (Ehrenreich et al. 2002).
Begreberne og fænomenerne; globale omsorgskæder, caredrain og alternative
globale kæder for overlevelse og profitmaksimering kan samlet kaldes global
omsorgsøkonomi. Global omsorgsøkonomi manifesterer sig i Nordvestjylland,
hvor kvinderne forlader egne børn og gamle forældre for at gifte sig med og
give omsorg til danske mænd. Når Chutima går i banken i Nykøbing Mors og
hver måned sender 1000 kr. til sine forældre i det nordlige Thailand er det en
konkret manifestation af hendes rolle som aktør i en global omsorgsøkonomi.
100 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Et transnationalt netværk
Transmigranter defineres som migranter, hvis daglige liv afhænger af konstant
og mangeartede forbindelser på tværs af internationale grænser. Transnational
migration er således en proces, hvor migranter kreerer og bibeholder simultane
mangefacetterede sociale relationer, der forbinder deres oprindelsesland
med deres destinationsland (Carøe Christiansen 2001:10). Som præsentationen
af Chutima, Kita og Siriporn illu-strerer, har de flere familiemedlemmer i
Danmark, der tilsammen udgør et centralt socialt netværk for thaipigerne. Netværket
indgår samtidigt som en relation, der forbinder oprindelsesland med
destinationsland. Massey (1988:396) definerer migrationsnetværk som en række
af interpersonelle forbindelser, der forbinder migranter, tidligere migranter og
nonmigranter i oprindelses- og destinationslande i form af slægtskab, vensskab
eller/og oprindelsessted. Migrationsforskningen demonstrerer, at beslutningen
om at migrere, valget af destination samt tilpasningsprocessen i det
nye land i stor udstrækning er påvirket af etniske, slægtskabsmæssige, arbejdsmæssige,
nabo- og venskabstilknyttede netværk (Light 1993:26). Denne tilgang
tilbageviser generelle forestillinger om migranter som afkoblede fra deres
oprindelsesland. Både de månedlige overførelser og netværket i Danmark illustrerer,
at thaipigerne ikke kan betragtes som værende hverken uprooted eller
som havende “brændt alle broer bag sig“.
Chutimas og Siriporns historier eksemplifierer vigtigheden af det sociale
netværk i de tre centrale migrationsfaser; beslutningen om at migrere, valget
af Nordvestjylland i Danmark som destination, samt tilpasningsprocessen i
Danmark, hvor netværket var helt centralt for thaipigerne. Chutima fortæller:
Så længe jeg kan huske, har jeg villet rejse fra Thailand, fordi min faster
som den første i familien, rejste til Danmark, da jeg var helt ung. Hun
mødte sin mand via sit arbejde i Pattaya6. Min faster ringede til mig og
fortalte om en mand fra hendes arbejde, der gerne ville giftes med en
thaipige. Hun har siden skaffet mine fem kusiner en mand, og de bor nu
alle her i området. Når der først er én her, kan hun sørge for, at resten af
kvinderne i hendes familie kommer hertil. En af mine veninder i Thisted
har ti søstre og kusiner heroppe ... Da jeg kom, boede jeg hos min
faster i de to uger, der gik, indtil vi [Jens og Chutima] blev gift. Da jeg
fik det første brev fra Jens, blev jeg glad, for han lød som en god mand,
men da jeg kom, kunne vi ikke forstå hinanden. Så vi brugte tegnsprog,
ordbog og min faster [der taler dansk]. Det hjalp meget at min faster og
mine kusiner kunne hjælpe os. Vi ringede hele tiden til dem i starten,
fordi vi ikke kunne tale sammen.
Netværket illustrerer, at kvindens rolle som aktør har flere implikationer. Ikke
blot skal hun sende penge hjem, hun kan også sørge for at der kommer flere
piger, der kan sende penge hjem. De fordele, som netværket tilbyder i DanDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 101
mark og som gør migrationen lettere, influerede også Siriporn både i forhold
til beslutning og destination:
På det tidspunkt, hvor mine forældre gerne ville ha’, at jeg rejste, boede
jeg alene og havde ikke lyst til at rejse, jeg var bange, både for at rejse og
for at bo sammen med en mand. Men min familie syntes ikke, jeg kunne
bo ale-ne, de ville ha’ jeg tog til Danmark i første omgang bare for at
kigge. Hjemme i Thailand tænkte jeg over, om jeg skulle rejse, men så
ringede min søster og sagde, at hun havde fundet en mand, der ville
giftes med mig....
De reducerede praktiske omkostninger ved migrationen i form af et aktivt netværk
i Danmark øger antallet af kvinder, der kan og vil vælge at rejse, og således
kan der argumenteres for, at migrationsnetværk øger antallet af migranter
i en kumulativ proces (Massey 1988, Light 1993:27).
Kvinderne og deres familier i Thailand ser ægteskaberne som en mulighed
for at konsolidere det, Schaeffer-Grabiel (2004) har betegnet som en transborder
middle-class identity. For det første tildeles thaipigerne i Danmark denne identitet
af deres familie og sociale netværk i Thailand. Thaipigerne opfattes som
værende en del af middelklassen i Danmark, selvom kvinderne måske reelt
ikke er det. For det andet får familien i Thailand adgang til eller fastholder
deres position i middelklassen i deres lokalområde, og deres familiemedlems
migration tilbyder dem således social mobilitet. Chutima fortæller, at hendes
store drøm er at købe eller bygge et hus til sine forældre i Thailand. Indtil nu er
det blevet til indkøb af et tv, et køleskab og en vaskemaskine til forældrene, når
Chutima har besøgt dem i Thailand. Chutimas drøm om at bygge et hus til
hendes forældre, illustrerer en tendens hvor de såkaldte “Dollar“-huse, der
bygges for migranters transnationale økonomiske overførelser, i stigende grad
manifesterer sig i Asien, Caribien, Latinamerika og Afrika og influerer på den
lokale jordværdi (Glick Schiller 1995:54). “Dollar“-huse demonstrerer dermed
nødvendigheden af at studere og analysere migration i både et transnationalt
og et globalt økonomisk perspektiv.
Netværket som social institution
Netværket i Nordvestjylland er ikke en isoleret geografisk enhed, da mange
thaipiger kender andre thaipiger, der er gift med danske mænd rundt om i
Danmark og i Europa. Det er heller ikke specifikt organiseret eller struktureret
endsige defineret af thaipigerne som et netværk. “Vi hjælper bare hinanden“,
som Kita påpeger. Netværket er en aktiv deltager i selve migrationsprocessen,
men fungerer i Nordvestjylland også som en central social institution, hvor
kendskabet til de øvrige thaipiger i området er stort. Det er derfor ikke alle
thaipiger i Danmark, der er en skrøbelig udsat gruppe uden socialt netværk.
Netværket er et socialt forum, hvor interne konflikter mellem thaipigerne
102 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
er centrale. Kita uddyber:
Selvom vi hjælper hinanden, bliver vi tit uvenner på grund af jalousi,
for eksempel hvis den ene har mere end den anden, en god mand, eller
et større hus. Vi er ondskabsfulde og kalder hinanden for ludere ... Jeg
har tit problemer med mine kusiner, men mest med veninder ... vi hjælper
altid familien mest.
Netværket skal derfor ikke kun betragtes som en praktisk foranstaltning, det
har også på forskellig vis sociale implikationer både for mænd og kvinder.
Siriporn forklarer:
Jeg har hjulpet flere piger herop [til Danmark], men jeg vil kun hjælpe,
hvis jeg kender manden godt, ellers bliver pigerne bare sure på mig, når
de kommer, hvis de får problemer.
På denne vis sikres, at de fleste kvinder via netværket bliver matchet med de
såkaldte gode mænd, det vil sige mænd, der ifølge thaipigerne sørger for at
pigerne kan gå derhjemme, som ikke slår og som sørger for penge nok til både
familien i Danmark og i Thailand – mænd bliver således anbefalet til ægteskab.
Netværket benyttes ikke udelukkende af kvinderne selv til at efterspørge
potentielle ægtemænd, mændene benytter sig ligeledes af netværket til at finde
en hustru.
Thomas Faist søger ved hjælp af en typologi at indkredse en systematisk
definition af de transnationale processer, som opstår på baggrund af migration
mellem økonomisk rige og fattige lande. Faist inddeler disse i tre typer: slægtsgrupper,
transnationale kredsløb og transnationale fællesskaber. Slægtsgruppen defineres
typisk som migranter, der overfører penge til familien, i hjemlandet.
Transnationale kredsløb defineres i hovedtræk som netværk, hvor insiderfordele
i destinationslandet udnyttes (Carøe Christiansen 2001:12). I forhold til thaipigerne
overlapper disse to grupperinger.
I Nordvestjylland giver insiderviden om danske mænd i området, der søger
en thailandsk kvinde til ægteskab, mulighed for at få yderligere kvindelige
familiemedlemmer til Danmark. Denne insiderviden var grunden til, at
Chutima, Siriporn, Kira samt deres søstre og kusiner var i Danmark. Men familien
eller slægtsgruppen i Thailand venter ikke passivt på de økonomiske
overførsler; de er en del af det transnationale netværk. Denne overlapning af
funktioner har Glick Schiller (1995) kaldt flexible udvidede familienetværk, hvilket
ikke er et nyt fænomen, men med sigte på hvorledes disse netværk krydser
nationale grænser, og familier på denne vis har mulighed for at skabe økonomisk
sikkerhed, kalder Glick Schiller disse netværk for kollektive transnationale
familiestrategier. Idet beslutningen bag kvindernes migration er nært knyttet til
muligheden for at overføre penge til familien i Thailand, indgår familien samDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 103
men med netværket i Danmark som en del af det transnationale netværk. For
thaipigerne betyder fri vilje altså ikke nødvendigvis frit valg mellem forskellige
økonomiske alternativer, idet de er i Danmark for at opfylde væsentlige
økonomiske behov, inden for en specifik social og familiemæssig kontekst.
Ægteskab som individuelt projekt
Personlige valg og drømme om frihed, moderskab og kærlighed indgår som
motiver for migration på mikroniveau. Valg, der dog må holdes op mod de
strukturelle rammer og begrænsede muligheder, der ligger i at være vokset op
i samfund, som på forskellig vis tilskynder til transnationale ægteskaber. Ved
at sætte kvinderne, og i nogen grad mændene, i centrum for analysen illustreres,
at de som de fleste andre indgår i sociale netværk, at de søger at opnå
kontrol over deres egne livsbetingelser, at de udfører magt og samtidigt er
genstand for andres magtudøvelse. Motiverne illustrerer, at kvinder migrerer
af andre årsager end mænd, et perspektiv der er nødvendigt at inkludere i
aktuel migrationsteori.
Jeg har demonstreret, hvorledes kvinderne migrerer for at bidrage til familien
og dermed opfylder en forventet familiær forpligtigelse. Samtidigt kan
migrationen også være en frigørelsesproces fra familien. Migration som et
frihedssøgende projekt er et komplekst felt, hvor umiddelbart modsætningsfyldte
handlinger mødes. Thailandske kvinder migrerer og indgår i transnationale
ægteskaber for at udtrykke vestlige forestillinger om frihed og individualitet.
Men disse ideer eksisterer parallelt med traditionelle forestillinger
om familieværdier, kønsroller og feminitet. Disse intime forbindelser og ægteskaber
inkorporerer således både forestillinger om det traditionelle og det
moderne, det globale og det lokale (Schaeffer-Grabiel 2004:45). For thaipigerne
er primært tre faktorer centrale i en analyse af individuelle motiver for migration
og ægteskab; frihed fra hårde arbejdsvilkår, frihed fra thailandske kønsroller
samt forestillinger om danske mænd.
For det første arbejdede Chutima, Kita og Siriporn alle på fabrik i Thailand i
op til 16 timer dagligt, seks dage om ugen. I Danmark går Kita hjemme, og
hendes mand arbejder. Siriporn har været hjemmegående og passet børnene i
lange pe-rioder af sit ægteskab, og Chutima arbejder nu kun 8 timer ugenligt
og går resten af tiden hjemme, hvor hun gør rent og laver mad. Hendes mand,
Jens, arbejder til sent hver dag. Kvinderne karakteriserer,som allerede nævnt,
en mand som “god“, hvis han lader sin kone være hjemmegående. Dette perspektiv
kontrasterer med en specifik forestilling, der hyppigt forbindes til ægteskaberne;
at de i deres væ-sen er undertrykkende og udnyttende, fordi kvinden
er hjemmegående uanset kvindernes egne erfaringer og meninger. Perspektivet
udspringer af en vestlig, feministisk middelklassevision om ligestilling,
i hvilken husholdninger med en specifik privat/offentlig arbejdsdeling,
hvor mændene arbejder uden for hjemmet, og kvinderne er hjemmegående,
har været kritiseret. I denne kritik af ægteskabets kønsrelationer mangler hyp104
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
pigt en anerkendelse af, at kvinder i forskellige sociokulturelle kontekster definerer
ligestilling forskelligt. Som Constable præcist pointerer:
To work for a wage might be liberating to a middle-class woman, but
not to a woman who has worked in fields or a factory for subsistence
since childhood (Constable 2003:65).
Selvom Kita, Siriporn og Chutima går hjemme og passer huset, er det ikke
nødvendigvis et udtryk for passivitet eller undertrykkelse.
For det andet fortalte alle thaipigerne om natlige byture på diskotekerne i
Nykøbing Mors, fordi de i Danmark kan danse og være ude om natten. Det er
generelt accepteret i Danmark at gifte kvinder også kan gøre det, mens det ofte
ikke accepteres af thaipigernes danske mand. Det var ikke det, han søgte, og
fænomenet forklarer, hvorfor jalousi er en væsentlig årsag til problemer i ægteskabet.
Siriporn forklarer:
Mange thaipiger er gift med gamle mænd. Thaipigerne er unge, de går
på diskotek og er deres mænd utro, også selvom deres danske mand er
god ved dem ... Det er jo også, fordi Danmark er frit ... Mange thaipiger
har flere mænd i Danmark, det kan man ikke i Thailand, men her i Danmark
kan hun være fri og gøre, hvad hun vil.
Nye studier af kvinder, der søger ægteskaber i Vesten, demonstrerer, at kvinderne
også påvirkes af imaginære fantasier om vestlige frihedsidealer og en
frisættende livsstil (Schaeffer-Grabiel 2004:34).
I tilknytning til dette frihedssøgende perspektiv er det tredje væsentlige motiv
for ægteskabet, især for kvinder, der ikke allerede har børn i Thailand, udsprunget
af en drøm om at udfylde en rolle som mor og hustru. En drøm, som
kvinderne ikke mente kunne opfyldes i Thailand, hvilket de begrundede med
frygten for vold og alkoholmisbrug i ægteskabet. De foretrak danske mænd,
fordi de blandt thaipigerne har ry for ikke at drikke og slå samtidigt med, at de
lader kvinden deltage mere i de beslutninger, der træffes i ægteskabet. De danske
mænd blev foretrukket frem for thailandske mænd, som thaipigerne beskrev
som værende fattige, arbejdsløse, dominerende, alkoholiserede, voldelige
og utro.
Bemærkelsesværdigt mange kvindelige migranter har forladt alkoholiserede
og voldelige ægtemænd (Ehrenreich et al. 2003), inklusive en række af de
thaipiger, jeg mødte. Det er således ikke mit formål at ignorere det faktum, at
flere har været udsat for vold og misbrug. Men ved at beskrive thailandske
mænd som dominerende og moralsk depraverede, drejer kvinderne en moraliserende
diskurs væk fra forestillingerne og beskyldningerne om, at det er thaipiger,
som gifter sig med danske mænd, der er prostituerede og moralsk depraverede.
Transnationale brude fra det øvrige Asien, Colombia, Rusland og
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 105
Mexico har ligeledes retfærdiggjort deres søgen og ægteskab med udenlandske
mænd ved at nedgradere lokale mænd (Del Rosario1994), hvilket illustrerer,
hvorledes ægteskaberne kan forstås som en personlig og national kønsrevolution
på et transnationalt niveau (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Selvom kvinderne
applicerer denne diskurs, forestilling og erfaring med thailandske mænd
til at inkludere alle thailandske mænd og dermed betvivler deres egnethed
som ægtemænd, fædre og forsørgere, diskuterer de ikke, at de strukturelle vilkår
og fraværende økonomiske muligheder, der har influeret kvindernes egen
migration, også influerer de thailandske mænds muligheder for at være økonomisk
stabile forsørgere. Samtidigt var thaipigernes historier ofte
modsætningsfyldte, da danske mænd ligeledes blev beskrevet som dominerende,
og thailandske familieværdier som loyalitet og thailandske mænds veldefinerede
rolle som forsørger blev fremhævet som ønskværdige. Kvindernes
kontrasterende konstruktioner af mænd fra Thailand og Danmark illustrerer,
hvorledes det ikke blot er kvinderne, der objektifieres og kategoriseres som
traditionelle, erotiske og passive; de danske mænd objektificeres også og er
symboler på attraktive alternative levemåder i kraft af deres nationalitet. Thaipigernes
migration og ægteskab er således knyttet til individuelle drømme om
det gode liv, om velstand, om selvstændighed, om kærlighed, om moderskab
samt om frigørelse fra thailandske kvinderoller, hvilket ellers er det manden i
Danmark håber på at importere.
Mændenes søgen efter udenlandske kvinder er en søgen efter en “sød“ og
trofast pige med traditionelle familieværdier. Familieforhold, som mændene
nostalgisk forestiller sig eksisterede i 1950’erne, før andre familiekonstallationer
end kernefamilien vandt frem (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Mændene ønsker
at importere sex, omsorg og kærlighed, men de har i lige så høj grad en forestilling
om at de importerer traditionelt forankrede kvinder med feminine, trofaste
og oppassende kvaliteter. Jens fortæller:
Jeg tror, at der kommer mange thaipiger, fordi de mænd, der ikke har en
kone, ser på de mænd, der har en thaipige, og så tænker de, at “sådan én
vil de også gerne ha’“... Så har de måske også lidt svært ved at score de
der ægte danske kvinder, og få dem de gerne vil ha’. Det er tit svært og
kompliceret med danske kvinder ... de danske kvinder stiller for store
krav.
Paradokset er, at de passive asiatiske piger netop var fraværende blandt de
thaipiger, jeg mødte.
Mændene nærer ligeledes en større romantisk forhåbning til ægteskabet
end kvinderne. Jens fortæller:
På mit arbejde mødte jeg en sød thaipige i pakkeriet. Hun var gift med
en dansk mand, og jeg spurgte hende, om hun ikke kendte en anden sød
106 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
thaipige, eller måske hun havde en søster. Hun kontaktede sin niece,
min nuværende kone, i Thailand, og jeg sendte to breve til hende. Det
var svært at forstå hinanden i brevene, det er begrænset, hvad man kan
skrive, og det er svært at skrive på engelsk. Derfor sendte jeg i mit tredje
brev en billet. Jeg tænkte, at hvis det ikke gik, så kunne hun jo bare tage
det som en ferie og så rejse hjem igen. Jeg tog til Kastrup for at hente
hende. Inden hun kom, var jeg meget nervøs, jeg kan ikke helt forklare,
hvordan jeg havde det, men det var ligesom sommerfugle i maven.
Kontrasterende forventninger producerer modstridende resultater (Schaeffer-
Grabiel 2004:45), særligt fordi danske mænd håber på at etablere traditionelle
familie- og kønsværdier, mens nogle af thaipigerne ønsker at transcendere dem.
Dette forklarer, hvorfor der på Internettet findes anvisninger på, hvordan en
kvinde fra Thailand, Rusland, Filippinerne skal tackles, og ikke mindst giver
det også en mulig forklaring på konflikter, der kan forårsage vold i ægteskaberne.
For ægteskabet og kvinderne er ofte slet ikke, som mændene forestiller
sig. Det er ikke en blot en “sød pige“, men et selvstændigt individ. Konflikter
opstår, når to forestillingsverdener mødes i et sammenstød mellem to
modstridende projekter; omsorg versus visum.
Konklusion
Denne artikel har kritiseret den eksisterende “postordrebrude“-diskurs og samtidigt
forsøgt at udvide og nuancere den. Indledningsvist skitseredes fem signifikante
temaer i den hidtidige diskurs, der tilsammen har haft et eksplicit
offer-perspektiv som udgangspunkt. Jeg har demonstreret, at kvindernes ægteskab
og migration udspringer af langt mere komplekse motiver end kontrollerende
mænd, der køber fattige kvinder. Dette simple handelsperspektiv er
funderet i en problematisk, essentialiserende og universalistisk feministisk tilgang,
der ignorerer kvindernes eget perspektiv og handlekraft. En del af artiklens
teoretiske og analytiske tilgang knytter sig dermed til nyere feministiske
studier af prostitution og seksuelle ydelser. Som det er tilfældet med “postordrebrude“,
beskrives også prostituerede hyppigt som slaver, trafficked og ofre
(Constable 2003:89) på trods af, at mange kvinder, der arbejder i sexindustrien
i Asien, påpeger, at prostitution bør betragtes i et andet perspektiv: som arbejde
i en veldefineret industri, som en overlevelsesstrategi eller som en måde
at klare sig på, når andre muligheder er begrænsede. På trods af den marginalisering
og sårbarhed som prostitution i Asien indeholder, tilbagevises offerrollen
både af de prostituerede selv og i studier foretaget fra de prostitueredes
perspektiv. Ligeledes opfattede thaipigerne ikke sig selv som ofre, hverken for
mandlig kontrol eller fattigdom.
Hvorledes skal marginaliserede kvinders egne perspektiver på deres situation
tolkes? Som et udtryk for “falsk bevidsthed“, hvor danskgifte thailandske
kvinder betragtes som ofre, ubevidste om deres egen position som undertrykte,
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 107
uanset deres eget perspektiv? Eller er det mon muligt at acceptere og inkludere
kvindernes eget perspektiv i en fremtidig diskurs? Kamala Kempadoo
efterlyser øget opmærksomhed på marginaliserede kvinders agency, hvor deres
rolle som aktører på den globale arena anerkendes, og deres individuelle
beslutninger betragtes som bevidste og rationelle reaktioner på strukturelt determinerede
vilkår. Ved at sætte kvinderne i centrum for analyser, der inkluderer
kvindernes egne perspektiver, argumenterer Kempadoo for at en nytænkning
af 3. verdens prostitution er mulig (Ibid:89). Ligeledes er nytænkning og
udvidelse af den eksisterende “postordrebrude“-diskurs mulig, når kvinderne
sættes i centrum, og der lyttes til deres egne perspektiver. Chutimas, Siriporns
og Kitas personlige perspektiver og erfaringer har i denne artikel bidraget til
at nuancere forståelsen af thaidanske ægteskaber samt illustreret, hvorledes
migration er en specifik handling, udført af individer i en specifik sociokulturel
kontekst. Ved parallelt at inkludere et globalt perspektiv demonstreres det,
at thaipigernes migration og ægteskab er en kompleks blanding af frivillighed,
nødvendighed og tvang. Samtidigt er det centralt at understrege, at fokus på
kvinders agency ikke betyder, at deres liv som migrantkvinder er uproblematisk,
eller at deres migration i sit væsen ikke er funderet i generelle kønsspecifikke
uligheder. Som tidligere påpeget har migrationsteori generelt ikke
implementeret et kønsperspektiv, på trods af at kvinder vil, kan og må migrere
af andre årsager end mænd.
Anti-trafficking-organisationer inkluderer ofte “postordrebrude“ som målgruppe7.
Det kritiske punkt er, hvorvidt kvinden frivilligt indgik i ægteskabet,
og hvorvidt der er betalt for kvinden. Men både frivillighed og økonomi er,
som jeg har demonstreret, komplekse begreb i forhold til thaipigernes migration.
For det andet overses ofte væsentlige distinktioner mellem grupper af
migrerende kvinder, da prostituerede, sexslaver, husholdningsarbejdere og
“postordrebrude“ alle karakteriseres som ofre for trafficking (Constable
2003:214). Selvom forskellen mellem de forskellige grupper af migrantkvinder
kan være utydelige, og me-re forme et kontinuum end egentlige adskilte kategorier,
er finere distinktioner vigtige. Saskia Sassen (2002) påpeger det problematiske
i, at postordrebrude kobles unuanceret til trafficking, da det slører deres
deltagelse i transnational migration samt det faktum, at de bidrager signifikant
til en verdensomspændende overførelses- og omsorgsøkonomi. De komplekse
realiteter, strukturelle begrænsninger og globale processer, der influerer
kvindernes valg, overses, når “postordrebrude“ knyttes egensidigt til
trafficking. Samtidigt undervurderes kvindernes evne til at tage personlige
beslutninger og udføre økonomiske strategier (Guarnizo 2003:667).
Nogle kvinder er ofre for trafficking og uvidende om migrationens potentielle
farer for vold og udnyttelse. De kvinder, jeg mødte, var både vidende om
de strukturelle vilkår, i en større kontekst, der fik dem til at vælge migration og
om den potentielle fare for vold og komplikationer ved at emigrere til et nyt
land. Men de strukturelle begrænsninger og mekanismer, der påvirker kvin108
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
den og hendes families liv, opfattes som mere faretruende end potentiel vold.
Kvinderne reagerer med deres migration primært på følelsen af social eksklusion
og frygten for økonomisk diskrimination af både dem selv og deres familie.
Thaipigerne er således ikke kun ofre, de er derimod på en gang uafhængige
og afhængige, ressourcefulde, udnyttende og udnyttede.
Med afsæt i dette mere pragmatiske aktørperspektiv har en anden del af
artiklens teoretiske og analytiske tilgang været funderet i nyere feministiske
analyser af kvindelige migranters rolle i den globale økonomi. En ofte overset
konsekvens af “globaliseringen“ er de nye globale omsorgskæder. Den dominerende
“globaliserings“-diskurs koncentrerer sig om store kapitaltransaktioner
og sjældent om mindre private overførelser. Men derved undervurderes
migrerende kvinders funktion i den globale økonomi. Hvis “globaliseringens“
narrativ derimod udvides, er det muligt at inkludere omsorg og service som
en kommerciel vare, der eksporteres fra fattige til rige lande; omsorg og service
der understøtter den globale dynamik og økonomi. Ægteskabsmigration er
blot et eksempel på konkrete manifestationer af omsorgseksport. Ved at analysere
ægteskaberne i et omsorgsøkonomisk perspektiv, har jeg argumenteret
for at de thailandske kvinder i Nordvestjylland kan betragtes som aktører i en
global omsorgsøkonomi.
Noter
1. “Trafficking in persons“ shall mean the recruitment, transportation, transfer, harboring or
receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction,
of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the
giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control
over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum,
the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced
labor or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the re-moval or organs.
(UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons De-finition of Trafficking
in Persons).
2. LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) i rapporten “Når drømme og håb for-vandles
til mareridt: Danske mænds vold mod udenlandske kvinder og børn“. Heri beskrives det
hvorledes viden om hvorfor disse kvinder vælger at “brænde alle broer bag sig“ er mangelfuld
(LOKK 2003:20).
3. Der bor 218 thailandske statsborgere i Viborg Amt (Viborg Amt 2003:Bilag 10). Det er ikke
givet at alle statsborgerne er kvinder, men ingen af mine informanter havde hørt om, eller
kendte til thailandske mænd i området, og jeg tillægger deres vurdering og kendskab til netværket
stor betydning. Det er heller ikke muligt at påvise at alle kvinderne er, eller har været
gift med danske mænd, men det vil oftest være sådan, fordi det med deres nationaliteter, er
deres eneste mulighed for lovligt at opholde sig længere tid i Danmark. En del kan dog være
kvindernes familiesammenførte børn, men aldersgruppen mellem 25 og 39 år udgjorde 75 %
af thailænderne (Viborg Amt 2003:Figur 5). På baggrund af mit etnografiske datamateriale
kan det derfor antages, at den allerstørste hovedpart af thailandske statsborgere i Viborg amt
er kvinder der er, eller har været, dansk gift.
4. Alle informanter er anonymiserede.
5. Med reference til den omdiskuterede “hjerneflugt“ (brain drain) fra verdens fattige lande –
tales samtidigt om en “omsorgsflugt“ (care drain).
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 109
6. Pattaya er centrum for Thailands turistindustri og i stort omfang også Thailands sex-industri.
7. Se for eksempel http://www.traffi...icked.html (2004). CATW (Coalition
Against Trafficking in Women international) http://www.catwin...tional.org
philos.htm eller Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik. 2001. Kroppe over grænser Når kvinder
handles til Danmark. København:Informations Forlag. Nogle grupper er bevidste om problemet
med en præcis definering af “trafficking“ se for eksempel “UN Trafficking Protocol:Lost
Opportunity to Protect the rights of Trafficked Persons“ (2004) http;//www.stoptraffic.
org.news.html. (Constable 2003:237).
Litteratur
Bloch, Alexia 2003: ““Trafficking“ in the Russian Far East: Dreams of Prosperity and
Discourses on Danger“. Paper fra konferencen “The International Migration of
„Traditional Women““. International Conference at the Centre for Comparative Immigration
Studies: University of California, San Diego.
Buckser, Andrew S. 1996: Communities of Faith – Sectarianism, Identity and Social Change
on a Danish Island. Berghahn Books.
Cahill, Desmond 1990: Intermarriages in International Contexts. Australia: Scalabrini Migration
Centre.
Carøe Christiansen, Connie 2001: “Kvinders islamiske aktivisme i et transnationalt
perspektiv“. Dansk Sociologi 4:8-21.
Constable, Nicole 2003: Romance on a Global Stage. University of California Press.
Del Rosario, V. 1994: Lifting the Smoke Screen: Dynamics of Mail Order Bride Migration
from the Philippines. Upubliceret Phd.-afhandling. Institute of Social Studies, The
Hague. Holland.
Ehrenreich, Barbara et al. 2002: Global Women – Nannies, Maids and Sex Workers in the
New Economy. London:Granta Books.
ESCAP (Economic and Social Commission for Asia and the Pacific) 1999: The Impact of
Globalization on Population Change and Poverty on Rural Areas. Asian Population Studies
Series 154. United Nations Publication.
Glick Schiller, Nina, Linda Basch & Cristina Blanc-Szanton 1995: “From Immigrant to
Transmigrant: Theorizing Transnational Migration“, Anthropological Quarterly 68
(1):48-63.
Glodava, Mila, Richard Onizuka 1994: Mail-order Brides: Women for Sale. Fort Colins,
Colo,: Alaken.
Guarniza, Luis Eduardo 2003: “The Economics of Transnational Living“, International
Migration Review 37(3)666-699.
Hondagneu-Sotelo, Pierette. 2001: Doméstica-Immigrant Workers Cleaning and Caring in
the Shadows of Affluence. University of California Press. Berkeley.
Johnson, Ericka 1999: “Alternative Access – Mail order brides on the Internet; A study
of Russian women in Kyrgyzstan“: Visions and Voices Conference.Manchester 1999.
Kojima, Yu. 2001: “In the Business of Cultural Reproduction: Theoretical Implications
of the Mail Order Bride Phenomenon“, Women’s Studies International Forum, 24 (2):199-
210.
Light, Ivan, Parminder Bhachu 1993: Immigration and Entrepreneurship – Culture, Capital,
and Ethnic Networks. Transaction Publishers. New Brunswick and London.
110 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Lisborg, Anders. 2001: “Fra moderne slaver til modige entreprenører: Om prostitutionsrelateret
migration fra Thailand til Danmark“. Kvinder, Køn & Forskning, 3 (10).
LOKK, 2003: Når drømme og håb forvandles til mareridt: En rapport om danske mænds vold
mod udenlandske kvinder og børn. Landsorganisation af kvindekrisecentre. Financieret
af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration & OAK Foundation.
Makow, Henry 2000: A Long Way to go for a Date. Silas Green.
Massey, Douglas S. 1988: “Economic Development and International Migration in a
Comparative Perspective.“ Population and Development Review 14:383-413.
Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik. 2001: Kroppe over grænser – Når kvinder handles til
Danmark. København: Informations Forlag.
Nyberg Sørensen, Nina.10.09.2003: Den globale hjertetransplantation. www.kvinfo.dk/
FORUM.
Parreñas, Rhacel Salazar. 2001: Servants of Globalization – Women, Migration and Domestic
work. Stanford University Press
Pettman, Jan Jindy 1996: “An International Political Economy of Sex“ i Globalization –
Theory and Practice Ed. Kofman & Youngs. Pinter.
Sassen, Saskia 19-20/02.2002: “Countergeographies of Globalization – The Feminization
of Survival“. Paper fra konferencen Gender Budgets, Financial Markets, Financing for
Development.Heinrich-Boell Foundation/Berlin.
Schaeffer-Grabiel, Felicity. 2004: “Cyberbrides and Global Imaginaries: Mexican
Women’s Turn from the National to the Foreign“. Space & Culture 7 (1):33-48.
Stoop, Chris De 1994: “Exotic Brides: Herr Schlegal Offers Girls on a Trial Basis. In
Chris De Stoop (Eds.): They are so Sweet Sir: The Cruel World of Traffickers in Filipinas
and Other Women (201-217) Belgium: Limitless Asia.
Viborg Amt 2003: Indvandrere og efterkommere. Tryk, Viborg Amt.