Se indlæg
 Udskriv debat
Lykken er en datter i Danmark
Denne historie er taget fra kroniken i politiken 10 januar 2007, den er på ca. 2100 ord, men alligevel værd at læse


Lykken er en datter i Danmark

Af Sine Plambech

Mens vi i Danmark bekymrer os over ’trafficking’, bygger thailandske landsbyer stadig deres håb på kvinders migration og arbejde i Danmark.


Den dag Leh rejste fra sin landsby, tog hun sine svigerforældres radio under armen og steg på bussen til provinshovedstaden.

Leh var 33, hendes mand var arbejdsmigrant i Saudi-Arabien, men drak pengene op og sendte ingen til hende. Leh tjente penge som daglejer og forsørgede sine fire børn, svigerforældre, egne forældre og en dødeligt syg søster.

I byen tog pantelåneren radioen, og pengene brugte Leh på en busbillet til Pattaya – Thailands centrum for sexturisme. Lehs plan var at arbejde på en af de utallige gogo-barer, hvor hun ville finde en udlænding, en farang, at gifte sig med, så hun kunne komme til udlandet og arbejde. I Pattaya mødte hun en dansk mand.

I sin første tid i Danmark bestred hun tre job om dagen som rengøringsassistent. Dengang sendte hun flere penge hjem, men siden er en del familiemedlemmer døde, nu behøver hun kun ét job på en stålfabrik i Jylland. Leh sender hver måned 1.000 kroner til sin familie i Thailand.

Mon hoster, hun er syg i dag. Hun sidder på sin seng i kælderen på det bordel, hvor hun arbejder i en større dansk provinsby. Omkring hende er buddhafigurer, makeupbord, boblebad, blinkende lyskæder og fodbold i fjernsynet. Klinikken har døgnåbent, men Mon er for træt til at betjene kunder, så hun holder døren låst. Bag indgangsdøren står to kæppe til at forsvare sig med, hvis kunderne er truende. Mon vil gerne holde op med at arbejde på bordel, men hun finder fabriksarbejde hårdt og dårligt lønnet. Mon fortæller sin familie i Thailand, at hun arbejder som rengøringsassistent i Danmark. Hver måned sender hun 3.000 kroner til dem.

Mon og Leh er ikke ofre for kvindehandel – den såkaldte trafficking. I hvert fald ikke i deres egne øjne. De er arbejdsmigranter, og det er de stolte af. De arbejder, og de sender penge hjem, præcis som millioner af andre arbejdsmigranter gør det verden over. I Danmark diskuterer vi konsekvent trafficking som et kriminelt prostitutionsproblem. Men for de thailandske kvinder, denne Kronik handler om, betyder trafficking mislykket arbejdsmigration. Arbejdsmigration lykkes, når den giver økonomisk overskud og er fysisk sikker. Når kvinderne ender i tvungen prostitution – trafficking – har de ikke mulighed for at indtjene penge til sig selv eller sende penge hjem. Samtidig er situationen både farlig, ydmygende og usikker. Derfor er trafficking mislykket arbejdsmigration.

Den danske trafficking- og prostitutionsdebat mangler i høj grad kvindernes eget – og deres landsbyers – perspektiv. Derfor rejser vi om et øjeblik til landsbyen Mo Ban i Thailand. Men først den danske traffickingpolitik og debat set fra de thailandske kvinders synspunkt.

Grunden til, at vi ikke diskuterer trafficking som mislykket arbejdsmigration, er, at vi ikke anerkender prostitution som et arbejde på linje med de fabriks- og rengøringsjob, de allerfleste thailandske kvinder i Danmark har. Det er der gode grunde til. Men vi bliver nødt til at holde den moralske panik fra døren og forholde os langt mere til den globale virkelighed, der får thailandske kvinder til at rejse til Danmark. De gør det for at arbejde, nogle på bordel, fordi de ikke tjener nok i Thailand.

Regnestykket ser således ud: En arbejdsdag i en thailandsk rismark giver 20 kroner. En arbejdsdag på en multinationalt ejet kyllingefabrik giver 30 kroner. En arbejdsdag på en stålfabrik i Danmark giver 500 kroner, og en arbejdsdag på et dansk bordel giver 3.000-5.000 kroner.

En dagløn på 30 kroner giver en thailandsk familie mad på bordet stort set hver dag, men intet andet. Alvorlig sygdom, ulykker og arbejdsløshed er hyppige katastrofer, som 30 kroner om dagen ikke ændrer på. De 3.000 kroner, som Mon sender fra Danmark hver måned, svarer til tre måneders løn i Thailand. Vi kan fint fængsle bagmænd og kriminalisere kunder, men det hjælper bare ikke de thailandske kvinder med at skaffe penge til deres familier.

Kernen i den danske traffickingindsats er at gøre det svært for bagmændene. Ræsonnementet er, at hvis vi arresterer og fængsler dem, så er problemet løst. Men der vil altid komme nye bagmænd, for fængsling løser ikke de fundamentale årsager til migration og trafficking.

Trafficking er et globalt migrationsproblem, ikke kun et dansk prostitutionsproblem. I dag er der på verdensplan 191 millioner migranter, hvoraf halvdelen er kvinder. Ofte betragter vi mændene som illegale arbejdsmigranter og kvinderne som passive ofre for trafficking. Men mænd bliver også traffickingofre, og kvinder er arbejdsmigranter.

Kategorien ’bagmænd’ er desuden ikke så simpel, set fra kvindernes perspektiv. Kvinderne kommer oftest til Europa via thailandske kvinder, der allerede er i Europa. Leh har eksempelvis hjulpet 25 kvinder til Danmark. Nogle af de thailandske kvinder, dog ikke Leh, kræver ofte, i samarbejde med danske mænd, astronomiske beløb for at yde migrationsassistance. Pengene kan de nyankomne kun betale tilbage ved gældsbunden tvungen prostitution – trafficking. Men gæld og migration er tæt forbundne og rammer ikke kun traffickingofre. Banker i Thailand udlåner ikke penge til flybilletten, for et migrationsforsøg er ikke en sikker investering, den kan jo netop mislykkes. Derfor er det ikke usædvanligt, når vi hører, at kvinderne ender som traffickingofre på grund af gæld – de fleste migrantkvinder optager højtforrentede private migrationslån. Nogle fra landsbyerne har giftet sig med en sexkunde, der betalte resten af gælden ud. Andre kan ikke komme ud af gældsfælden igen. Fra et dansk perspektiv er en thailandsk kvinde, der yder højtforrentede lån, som kun sexarbejde kan tilbagebetale, en trafficker – en bagmand. Set med thaikvindernes øjne er hun både en arbejdsudnytter og en migrationshjælper.

I Isan, Thailands nordøstlige hjørne, ligger Lehs landsby – Mo Ban. Mo Ban er en fattig og isoleret landsby, som har fået økonomiske fordele af, at landsbyens kvinder rejser til Europa og sender penge hjem. Ud af Mo Bans 400 indbyggere er femten kvinder rejst til Europa – ni af dem bor i Danmark. Det betyder, at ingen familie i Mo Ban er upåvirket af kvindernes migration.

Leh var den første kvinde fra Mo Ban, der rejste til Europa, og siden har landsbyen forandret sig. Lehs kusine fra Mo Ban fortæller:

»For otte år siden var der kun én bil i landsbyen, nu er der mindst ti biler, og nogle af dem er helt nye firhjulstrukne pickups. Jeg kan huske, at der kun var ét eneste toetagers træhus, med blåt flisegulv, huset var pænt og velholdt. For otte år siden omtalte de fleste i Mo Ban dette hus som det smukkeste og mest moderne. Nu er der mindst 15 helt nye gasbetonhuse, med glasvinduer, flisegulve, køleskabe og farvet tagbelægning; nogle af dem ligner paladser. Det er ikke til at fatte, så hurtigt det er gået«.

De eneste i Mo Ban, der har råd til fine huse, er familier med en kvinde i Europa samt de få rige jordejere. Mo Ban skiller sig ikke ud. De fleste andre landsbyer i Isan har de seneste år ligeledes fået det, landsbyboerne kalder faranghuse, der er finansieret via kontakt, på den ene eller anden måde, med en farang – en udlænding.

Nu kan det måske lyde, som om familierne i Mo Ban er grådige efter rigdom og vil sælge deres døtre billigt til højestbydende. Familierne vil have del i globaliseringens forbrugsgoder, men de ved ikke, hvordan de skal takle det. »They simply can’t handle globalization«, som en socialarbejder på et center for traffickingofre nær Mo Ban forklarede mig.

Men migrantkvindernes penge går ikke kun til forbrug. De fleste penge går til forældres hospitalsophold og søskendes skolegang. Kvindernes migration fungerer som pensionsopsparing og arbejdsløshedsforsikring på langdistance. Med deres arbejdsmigration udfører kvinderne så at sige den thailandske stats arbejde. Paradokset er, at thailandske kvinder i Danmark tager job, som få danskere vil have. Samtidig bidrager kvinderne, hvad enten de arbejder på stålfabrik eller i sexindustrien, til deres familiers og Thailands udvikling. Kort sagt får Thailand en masse fordele ud af disse kvinder uden at give ret meget til gengæld.

Set med landsbyens øjne er migrantkvinderne derfor en slags helte. Det betyder på ingen måde, at kvindernes liv som migranter i Danmark er ukompliceret. Selv om de fleste thailandske kvinder, jeg møder, lever i velfungerende ægteskaber, er prostitution, hårdt fabriksarbejde og vold i ægteskabet virkeligheden for andre. Men migrantkvindernes økonomiske succes inspirerer de tilbageblevne piger i landsbyen til at rejse. Når nogle af kvinderne bliver traffickingofre, er det naturligvis ikke migrantkvindernes skyld. Det er bagmændenes skyld. Men de unge piger i Mo Ban bliver ved med at tage chancer for at nå Europa, fordi de ser op til de handlekraftige og risikovillige kvinder, som migrationen lykkedes for.

Thailand prøver at bekæmpe, at landets kvinder ender som traffickingofre i Europa. En anti-trafficking-cd, finansieret af FN og den thailandske regering, bliver snart sendt til Chai, den lokale landsbyleder. I den tidlige morgenstund skal landsbyens højttalervogne og -standere advare familierne om farerne ved migration. Men Chai ved ikke helt, om han afspiller cd’en.

For mens vi tænker på de familier, som har døtre i Europa, som ofre, betragter Chai dem som heldige. Ikke kun hjælper døtrene i Europa deres familier, de hjælper også landsbyen. Chai har bedt migrationsfamilierne om hjælp flere gange. Når landsbyen har brug for økonomisk assistance, kontakter han altid de familier med en datter i Europa først. Kvinderne har indtil videre hjulpet med overnatningshuse til munkene, en kremeringsovn og landsbyens eneste computer med internetforbindelse. Chai bekymrer sig for, om cd’en vil betyde, at kvinderne ikke rejser mere.

Hvad stiller vi op med migranter fra fattige lande, der rejser, selv om vi advarer dem, bygger hegn og laver love for at få dem til at blive hjemme?

For thailandske kvinder bliver visumjunglen til Danmark mere og mere tæt. Samtidig er en ting helt sikker – et juridisk lukket Danmark får ikke kvinderne til at blive i Thailand, det gør blot deres migration mere risikabel, og de rejser til andre europæiske lande. I Mo Ban forsøger kvinderne at navigere mellem 24-års reglen, ægteskabskrav, tilknytningskrav, forsørgergaranti og få udstedte tremåneders turistvisa. I stedet for at benytte tætte familienetværk på vejen til Europa tyr de til Pattaya og risikabel internetdating.

Er det et dansk ansvar, hvis thailandske kvinder bliver traffickingofre andre steder i Europa, fordi de ikke kan komme sikkert til Danmark? Nej, vil de fleste nok mene. Set fra traffickingofrenes og deres familiers synspunkt er det visumjunglen, der gør dem sårbare over for bagmænd. Det er visumjunglen, der kaster dem ud i risikable migrationsaftaler og perifere kontakter.

Traffickingdebatten handler ofte om, hvor hurtigt vi kan sende kvinderne til deres hjemland igen. Problemet er, at kvinderne ikke vil hjem. En grund er, at nogle føler sig truet af bagmænd i deres landsby. De traffickingofre, jeg møder, har endnu en grund. Visumjunglen gør migration til en lang proces. Som afrikanske arbejdsmigranter på vej til Europa, der forsøger at krydse Middelhavet flere gange, har thailandske kvinder ligeledes flere migrationsforsøg bag sig, før de når Europa. I løbet af de tre til fem år, de bruger på at komme hertil, indgår adskillige visumafslag, Pattayature, og potentielle ægtemænd fortryder. Det er svært at komme tilbage til Europa, når man først er sendt hjem til landsbyen. Sådan var det for Dao, da hun kom hiv-smittet hjem til Mo Ban efter at have været traffickingoffer i udlandet. Dao havde, inden hun kom i hænderne på traffickerne, sendt penge hjem, så der nu holdt en ny bil uden for det nye hus, og hendes børn var i skole betalt af hende. Hun fortrød intet. »Jeg ved, at når jeg dør, har jeg givet min familie alt dette, det kunne jeg ikke have gjort uden at rejse. Jeg er vred på dem, der holdt mig fanget, og ham, der gav mig hiv, men hvis jeg kunne, ville jeg rejse tilbage til udlandet i dag«.

Set fra kvindernes synspunkt er tilbagevenden til landsbyen muligvis farligt, men også afslutningen på en årelang livsdrøm.

Tilbage står vi med det presserende spørgsmål: Skal Danmark løse Thailands problemer, så thailandske kvinder ikke rejser til Danmark for at sælge sex eller bliver traffickingofre? Det kan vi naturligvis ikke. Men umiddelbart signalerer dansk antitraffickingpolitik, at det er mest sikkert at blive hjemme i Thailand. Derfor er visumjunglen tæt, så kvinderne bliver hjemme, og derfor støtter den danske antitraffickingplan så småt sociale tiltag, der skal forbedre kvindernes situation i deres hjemland. Håbet er, at de bliver hjemme, og at man dermed forebygger trafficking.

Allerede i dag eksisterer antitrafficking-udviklingsprogrammer i Thailand, hvor kvinderne bliver oplært og får tilbudt arbejde på eksempelvis en fabrik. Det kan de tjene 40 kroner om dagen på. Men selv om vi kunne mene, at det er bedst at blive hjemme, er synspunktet helt anderledes set med en thaifamilies øjne. Man bliver ikke hjemme for 40 kroner om dagen, når man kan tjene 20-30 gange så meget i Europa. Velkommen til dilemmaerne i migrationens tidsalder.

I Danmark forsøger vi med stor iver at adskille kvindehandel, prostitution, arbejdsmigration og migration. Der er forskel. Men fra de thailandske kvinders perspektiv bliver vi nødt til at se på kvindehandel i en større sammenhæng. Det viser Leh, Mon og Dao os. Leh er stadig gift med en dansk mand. Hun har købt et feriehus i Pattaya, og hendes døtre arbejder i England og Østrig. Mon fortsætter på bordellet i Jylland. Dao er død af aids. Som mange andre thailandske kvinders migration var Leh, Mon og Daos migration formet af global ulighed, stram visumpolitik og en blomstrende migrationskultur i Thailand. For nogle lykkes det, andre ikke. Men det er den situation, kriminelle bagmænd udnytter, når de tvinger kvinderne til gældsbunden prostitution. Det skal vi naturligvis straffe dem hårdt for. Men medmindre vi inkluderer de kvindelige migranters perspektiv, løser vi ikke traffickingproblemet. Tværtimod skaber vi endnu flere ofre.


Fakta

Sine Plambech er fil.kand. i socialantropologi.

Alle navne er pseudonymer. Kroniken er baseret på tre års kontakt til og feltarbejde blandt en gruppe thailandske kvinder i Danmark og det øvrige Europa samt feltarbejde i deres landsbyer i Thailand.



http://politiken....223662.ece

Redigeret af d. 10/01-2007 10:47
 
quickmouse
en meget god artikel den siger en hel del om problemet.
quickmouse

>> Alt, hvad jeg kan lide, er enten ulovligt, umoralsk eller fedende. <<
 
claus31130
kanon artikel



Cool
Claus
 
http://www.cs-web.in.th/
Enig det var en rigtig flot artikel
 
jesperfrb
Helt enig, kanon artikel. Langt hen af vejen som jeg oplever de Thaier jeg kender i DK, og der er også mange mænd imellem, der vil til eruopa for at arbejde!
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!!


Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage
 
Lars Lang-Danmark
Også roser herfra - God læsningen med stof til eftertanke.
"Gå igang med det mulige, istedet for at tale om det umulige"

http://www.youtube.com/watch?v=CHtVBN--AoU&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=LfeHkg3jooA&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=LfeHkg3jooA&feature=related
 
http://www.thaiestate.dk
helosan
Til lykke - en meget informativ og korrekt fremstilling af problematikken. En måde at løse problemet på med trafficking er - efter min mening - at man på ambassaden inden udstedelse af visum - kiggede nøjere på manden der ledsager ansøgeren - der skal ikke megen psykologisk forståelse til for at se om det er en der mener det kommende forhold oprigtigt. Er det en dybt alkoholiseret, usoigneret mand fra et vestligt land eller en suspekt personage (gæt selv hvem jeg tænker på) kan der ikke herske tvivl om hvordan et kommende forhold vil ende hjemme i Europa. Hun ender som prostitueret. Og han tager herud igen og forsøger endnu en gang, han søger jo i bund og grund enten en husbestyrerinde eller en økonomisk investering.
Med hensyn til goderne som hendes ophold i Europa medfører for landbyerne og familierne. Ja, der sker store fremskridt men det er på bekostning af andre ting. Mange steder i Isaan, vælger mænd og kvinder at deltage i byggeboomet i landsbyen og forsømmer så at dyrke jorden. I min kones landsby i Nong Saeng er der de sidste 6 år mange rismarker der ligger udtørrede hen, til gengæld tjener de op til 180 Baht om dagen ved at bygge huse. Det har så til gengæld haft den gavnlige virkning at hvor man førhen i de mange ledige stunder uden markarbejde bare drak whiskey og sov, så drikkes der i dag betydeligt mindre i byen.
Med venlig hilsen
Hans Sønder, Pattaya
 
claus31130
nooruan skrev
........... I min kones landsby i Nong Saeng er der de sidste 6 år mange rismarker der ligger udtørrede hen, til gengæld tjener de op til 180 Baht om dagen ved at bygge huse. Det har så til gengæld haft den gavnlige.......


Uden at have vildt meget forstand på landbrug......
Er det så ikke godt for jorden i det mindste at få nogle års pause ????


hilsen

Claus
Redigeret af claus31130 d. 11/01-2007 05:47
 
http://www.cs-web.in.th/
rinpoche
nooruan skrev:
Til lykke - en meget informativ og korrekt fremstilling af problematikken. En måde at løse problemet på med trafficking er - efter min mening - at man på ambassaden inden udstedelse af visum - kiggede nøjere på manden der ledsager ansøgeren - der skal ikke megen psykologisk forståelse til for at se om det er en der mener det kommende forhold oprigtigt. Er det en dybt alkoholiseret, usoigneret mand fra et vestligt land eller en suspekt personage (gæt selv hvem jeg tænker på) kan der ikke herske tvivl om hvordan et kommende forhold vil ende hjemme i Europa. Hun ender som prostitueret.


Jeg kan godt se hvor du vil hen, men tror ikke det er så simpelt som så, artiklen kommer også med antydninger hertil:

Kategorien ’bagmænd’ er desuden ikke så simpel, set fra kvindernes perspektiv. Kvinderne kommer oftest til Europa via thailandske kvinder, der allerede er i Europa. Leh har eksempelvis hjulpet 25 kvinder til Danmark


Kunne være interessant iøvrigt at få uddybet hvorledes hun har gjort det og med hvilket formål/udbytte.

mvh
rinpoche
 
Hep
rinpoche skrev:

Kunne være interessant iøvrigt at få uddybet hvorledes hun har gjort det og med hvilket formål/udbytte.

mvh
rinpoche


Jeg så for en måned eller 2 siden et program på TV2 tror jeg det var. Det handlede om 2 Thailandske piger som var blevet snydt herop af en Thailandsk kvinde fra deres by.

Basalt set havde hun fortalt dem at hun kunne skaffe dem et kontor arbejde i Danmark, hvor de fik X antal kroner om måneden. Da pigerne ankom til Danmark (en af gangen) blev de modtaget i Danmark af den Thailandske kvindes datter og blev umiddelbart derefter kørt til et bordel, hvor de mere eller mindre blev spærret inde.

De havde så "oparbejdet" en gæld som de måtte betale af på inden de kunne komme hjem igen. Gælden må dels bestå af bankgarantien for turistvisumet og så skal svinene jo også tjene nogle penge på deres "investering". Der var danske mænd involveret i processen også da der jo skulle være nogle der kunne sandsynliggøre en visum ansøgning til Thai pigen - de har uden tvivl også fået en god sum penge for det.

Den Thailandske "bag" kvinde må få betaling gennem sin datter i Danmark.

Det mest groteske var da de to Thai kvinder flygtede fra bordellet - Da de gik til politiet var de mere interesserede i at sigte dem for brud på visa reglerne, end at finde frem til bagmændende og får dem dømt.
 
Ja nooruan
du er en god psykolog
Men det er ikke de mennesker som du snakker om som bruger pigerne som ludere
Det er smarte folk, som gør det for hurtig fortjeneste
de bruger deres kone som referance til at hente en veninde herop, på turist visum og så knokler hun i 3 måneder og laver kassen
Og så ryger hun hjem igen,de gamle mænd som tager en kone herop,ja de har sikkert kun pensionen, men mener det godt for DEM
ja så nogen af de piger får så job på massage kliniker og tjener så de kan sende penge hjem.

Hvem er en suspekt personage.?

bamsen
 
Payanak
Der er en prostitueret gemt i enhver thaikvinde.
Man skal have boet hernede for at forstaa omfanget af det.

Nu skal der jo nok vaere en eller anden skummel sexturist, som ifoert gul regnfrakke og lyseroede gummihandsker, der vil komme med et modargument af akademisk rang. Velkommen!
 
Er der ikke det i enhver kvinde ???? GrinGrin
 
rinpoche
De fleste penge går til forældres hospitalsophold og søskendes skolegang


hmm, så forældrene er altså mere syge end alm. thailændere?
Skolegang indtil universitetsniveau er så at sige gratis.

Den gode Sine har jo nok hele vejen igennem været henvist til tolkehjælp og har ingen mulighed haft for at udøve kildekritik.
Lader dog til at der er gået et par basseører til andre formål end hospitalsophold for forældre og søskendes uddannelse:

»For otte år siden var der kun én bil i landsbyen, nu er der mindst ti biler, og nogle af dem er helt nye firhjulstrukne pickups. Jeg kan huske, at der kun var ét eneste toetagers træhus, med blåt flisegulv, huset var pænt og velholdt. For otte år siden omtalte de fleste i Mo Ban dette hus som det smukkeste og mest moderne. Nu er der mindst 15 helt nye gasbetonhuse, med glasvinduer, flisegulve, køleskabe og farvet tagbelægning; nogle af dem ligner paladser. Det er ikke til at fatte, så hurtigt det er gået


Iøvrigt betyder Trafficking ikke kvindehandel, men menneskehandel i det hele taget.

mvh
rinpoche
Redigeret af rinpoche d. 11/01-2007 16:18
 
Her er lidt mere fre hendes pen.
Gu ved om hun har læst det hele her på dtw!

dsd


Sine Plambech


Kvinder i slavelignende forhold hos sexfikserede, dominerende danske mænd. Tror vi. Men virkeligheden i Nordvestjylland fortæller en anden og mindre sensationel historie, skriver Sine Plambech, som er Fil. Kand. i socialantropologi fra Lunds Universitet.

Transnationaleægteskaber er i fremvækst. Søg på nettet under mailorderbrides, og hundredvis af hits fremviser kvinder fra Asien, Rusland og det øvrige Østeuropa, der søger en ægtemand i Vesten. På dansk kaldes de postordrebrude. De thailandske postordrebrude giver indblik i motiverne hos en gruppe af verdens kvindelige migranter - kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab.
I Nordvestjylland, på egnen omkring Thy og Mors, bor der relativt mange thailandske kvinder. Kvinderne er gift, eller tidligere gift, med danske mænd.

Ægteskaber mellem danske mænd og asiatiske kvinder er omgærdet af myter og forestillinger, nogle med hold i virkeligheden, andre baseret på sensationsfokuserede fremstillinger af udenlandske kvinder, der tvinges til Danmark og ender i udnyttelsesforhold hos danske mænd. Dette er i nogle tilfælde sandheden. Men historier om vold og undertrykkelse dominerer vores billede af de udenlandske brude i så høj grad, at vi kun ser kvinderne som handlingslammede og svage. I vores offentlige debat opfattes og fremstilles de som ofre, fordi der er tale om fattige, uuddannede kvinder, som kommer fra ulande. Problemet er blot, at vores forestilling står i modsætning til 'ofrenes' egen selvopfattelse. De thailandske brude opfatter ikke sig selv som ofre, og det gør deres familier i hjemlandet heller ikke.

»En af mineveninder i Thisted har ti søstre og kusiner heroppe. Når der først er én her, kan hun sørge for, at resten af kvinderne i hendes familie kommer hertil«.
Thailandske Chutima taler om sin veninde fra sprogskolen. Chutima selv er kommet til Danmark via sin storesøster, som har været dansk gift i mange år. Sammen har de også fundet en mand til lillesøsteren, som nu bor på den anden side af gaden i Nykøbing Mors. Thaipiger, kalder de sig selv, og jeg besøgte en gruppe af dem privat i deres små lejligheder, klubværelser og fine parcelhuse i Nordvestjylland; jeg blev hentet og bragt i deres konebiler, jeg mødte deres børn og så deres familiebilleder. Og mødet med pigerne fra Thailand viste, at det er en forsimpling at bruge ekstrem fattigdom som forklaring på deres ægteskaber med danske mænd. Det er også forkert kun at se dem som en handelsvare underlagt trafficking - organiseret handel med mennesker. Kvinderne rejser tværtimod ofte til Danmark via et familienetværk af søstre og mostre. De har selv besluttet at migrere - ingen af dem er blevet tvunget eller kidnappet - og bag beslutningen findes individuelle drømme om det gode liv, om kærlighed, om velstand for dem selv og deres familier. De ønsker samtidig at opnå selvstændighed og frigørelse fra traditionelle familiemønstre og kvinderoller, hvilket ellers ofte er det, de danske mænd håber at importere.

Vi betragterkvinderne som ofre, fordi en del af dem udsættes for vold. De danske krisecentre modtager mange udenlandske kvinder gift med danske mænd. Og kvinderne kan blive lette ofre for vold på grund af sprogbarrierer, manglende kendskab til dansk lovgivning og et svagt socialt netværk. Hvilket er et problem, der skal tages yderst alvorligt. Men man må skelne mellem den handlekraft, thaipigerne viser, når de migrerer, og den offerrolle, deres danske ægteskab kan tvinge dem ind i. I udgangspunktet kan man sige, at de er ofre for hjemlandets hårde levevilkår, men det er ikke en offerrolle, som de passivt affinder sig med.

Thaipiger forlader deres egne familier for at drage omsorg for og give kærlighed til mænd i Vesten. Som modydelse for omsorgen har kvinderne mulighed for at sende penge hjem. Man kan kalde det global omsorgsøkonomi. Via ægteskabet i Danmark åbnes altså op for økonomiske overførsler fra kvinderne til deres familier i hjemlandet. I Thailand er overførselsøkonomi blevet en helt central økonomisk strategi for landets underprivilegerede - mange familier i Thailand har en søster eller datter i udlandet. Den globale omsorgsøkonomi fungerer også i Nordvestjylland, når Kita hver måned går hen til banken i Nykøbing Mors og sender 1.000 kroner til sine forældre i det nordlige Thailand.
I Thailand regner man med, at familiemedlemmet i Danmark optræder som en slags agent. Den thailandske kvinde i Danmark skal ikke blot sende penge hjem, hun skal også sørge for, at flere kvinder kan migrere. Hun skal så at sige bane vejen. Den danske mand ved godt, at der sendes penge til Thailand; hverken manden eller kvinden lægger skjul på, at økonomi er en naturlig del af grunden til, at hun er her. Kvinden ankommer med en opgave, som består i at få den danske mand til at vedkende sig familieforpligtelser på langdistance, og på den måde får manden bogstaveligt talt en ny familie, meget mere end kvinderne gør. Ægteskabet medfører familieforpligtelser, som manden ikke altid er klar over, hvad indebærer.

De danskemænd nærer ofte større romantiske forhåbninger til ægteskabet end thaipigerne. Mændene importerer sex, men de har i lige så høj grad en forestilling om, at de importerer omsorg fra traditionelt forankrede kvinder med feminine, trofaste og oppassende kvaliteter. Egenskaber, de ikke mener at finde i samme grad hos danske kvinder. Problemet for mændene er, at kvinderne for det første ikke er ens, og for det andet er selvstændige kvinder, som har oplevet lidt af hvert i et barskt liv, oftest meget mere end den danske mand. Særligt de piger, der beslutter sig for ægteskab i Danmark i stedet for prostitution i Pattaya. Som en af ægtemændene forklarer: »Mange af pigerne er fra luderbarerne i Pattaya. Så står de der og siger, at de elsker den der mand, bare for at komme til Danmark. Så kommer de måske her til Mors, og så er det jo ikke sikkert, at den mand var lige præcis ham, de ville have, og så vil de skilles«.

Thaipigerne er væsentlige økonomiske aktører - væsentlige globale aktører, der bidrager til deres familiers overlevelse i hjemlandet samt til hjemlandets adgang til udenlandsk valuta og udvikling. Dette globale perspektiv indgår ikke i mandens forventninger, og man kan derfor lidt polemisk sige, at manden også kan blive et offer, fordi han bliver inddraget i noget, som han ikke er forberedt på. De 'lokale' mænd bliver ofre for de 'globale' kvinder. Paradokset er altså, at manden forventer en passiv pige, men får en målrettet kvinde. De er ikke kun aktører i og med, at de forlader hjemlandet. Kvinderne er på forskellig vis også handlekraftige aktører i Danmark, enten ved at blive skilt fra et utilfredsstillende ægteskab eller ved at starte egen virksomhed - ofte restaurant eller bordel; ved at have stor indflydelse i ægteskabet eller ved at agere som Kirsten giftekniv og skaffe nye thaipiger til Danmark. Men især ved at insistere på overførslen af penge til familien, for især derved lykkes postordrebrudenes mission.

De uindfriede forventninger forklarer, hvorfor der på nettet ligger op til flere anvisninger på, hvordan man tackler en kvinde fra Thailand, og det forklarer også til dels den udbredte vold. For ægteskabet og kvinderne er ofte slet ikke, som mændene forestillede sig. Den idealiserede forestilling om søde, asiatiske kvinder, der ikke er krævende, giver mændene forkerte forventninger, der fører til frustrationer, der kan ende i vold. Vold, der dog på ingen måde kan retfærdiggøres, uanset kvindernes ageren. Men vold, der fremprovokeres af et sammenstød mellem to modstridende projekter; omsorg versus visum. Et perspektiv, der demonstrerer, at kvinderne ikke bare er ofre, de er derimod på en gang uafhængige og afhængige, ressourcefulde, udnyttende og udnyttede. Ofte er kvinderne stærke og manipulerende, hvorimod mændene er svage. Både dem, der bliver manipuleret, og dem, der tyer til vold, når de ikke har andet at byde på. Thailandske kvinder gifter sig ikke med danske mænd for at indgå i et undertrykkende og ydmygende forhold. Tværtimod kan giftermålet være udtryk for et ønske om selvstændighed samt flugt fra familiens snærende bånd, de traditionelle kønsroller, de thailandske mænd og de hårde arbejdsvilkår i hjemlandet. For kvinderne er rejsen mod Danmark også en søgen efter frihed. Hun er således ikke kun villig til at løbe en risiko som agent for sin familie, hun løber også en risiko for at kunne opnå frihed og respekt. Gennem medierne oplever kvinder i Thailand, at vestlige kvinder har frihed - en oplevelse, der understøttes af oplysninger fra det netværk af thailandske kvinder, som allerede er rejst.

Friheden kan ses i Nordvestjylland; der bor single-thaipiger, som enten er enker eller er blevet skilt fra deres danske mænd, efter at de fik opholdstilladelse. Man kan møde dem på diskotekerne i Nykøbing Mors, hvor også de gifte thailandske kvinder kommer, for i Danmark kan de danse og være ude om natten. I Thailand er det ikke tilladt for unge kvinder at gå i byen, men i Danmark er det alment accepteret, at gifte kvinder går i byen sammen - også uden deres mænd. Men ofte er det ikke accepteret af de thailandske kvinders danske mænd - det var ikke den type hustru, mændene søgte.

Vores synpå thaipigerne som ofre skyldes også den unuancerede kobling af begrebet trafficking med postordrebrude. Sammenkoblingen mellem postordrebrude og trafficking udspringer af forestillinger om fattige udenlandske kvinder, der helt konkret bliver købt til ægteskab af vestlige mænd; dette handelsperspektiv knytter dermed også kvinderne til prostitution. Men den forestilling er ikke altid forankret i virkeligheden. Trafficking har inden for de seneste år fået stor bevågenhed både fra medier og forskere. Flere ngo'er og Socialministeriet har gennemført informationskampagner for at advare og oplyse potentielle ofre. Koblingen mellem postordrebrude og trafficking har altså socialpolitiske implikationer.

Prostitution, sexturisme, sexslaver, sexarbejdere, husholdningsarbejdere og postordrebrude; alle grupperne af migrerende kvinder bliver omtalt med det samme begreb, nemlig trafficking. Dermed overser myndigheder og ngo-aktivister de meget væsentlige forskelle, der er mellem de forskellige grupper og deres problemer. Det er vigtigt med finere distinktioner, selv om forskellene kan være utydelige og grænserne flydende. At postordrebrude kobles unuanceret til trafficking og kun opfattes som ofre, slører deres frivillige deltagelse i transnational migration og det faktum, at de bidrager væsentligt til en verdensomspændende overførselsøkonomi udløst af global økonomisk ulighed. Desuden, påpeger forskere, kan fremstillingen i medier, og fra myndigheder, af kvinderne som svage og lette ofre appellere til voldelige mænd.

Man overser den store forskel mellem eksempelvis sexslaveri og ægteskab, når man taler om trafficking som udtryk for al kvindelig migration. Derved underkender man de thailandske kvinders evne til at træffe informerede logiske valg, for kvinderne ved godt, at der er en potentiel fare for vold og komplikationer ved at flytte til et nyt land. De kender historierne fra de andre kvinder, der er rejst. Men frivilligheden må naturligvis holdes op imod kvindernes begrænsede muligheder i det thailandske samfund. Fri vilje betyder ikke nødvendigvis frit valg mellem forskellige økonomiske alternativer. Kvinderne migrerer primært for at opfylde væsentlige økonomiske behov inden for en specifik social og familiemæssig kontekst. De strukturelle begrænsninger og mekanismer, der påvirker kvinden og hendes families liv i Thailand, opfattes altså som potentielt mere faretruende end vold.Derfor har vi et socialpolitisk problem; samfundets opfattelse af disse kvinders livssituation er i strid med kvindernes eget selvbillede. Alt for mange analyser af sårbare grupper tager udgangspunkt i et forsimplet billede af både ofre og af dem, som undertrykker dem. Men vi har ikke at gøre med klicheer som 'uduelige, voldelige mænd', 'sexslaver', 'migrant-kvinder', 'asiatiske brude', men med mennesker.


Mændene og kvinderne i ægteskaberne er en alsidig gruppe med forskellige ønsker, håb og drømme. Mennesker, der, som alle andre, indgår i sociale netværk. Mennesker, der både forsøger at opnå kontrol over deres egne livsbetingelser, at udøve magt, og som samtidig er genstand for andres magtudøvelse.


http://www.social...ne0306.php
 
rinpoche
Problemet for mændene er, at kvinderne for det første ikke er ens, og for det andet er selvstændige kvinder, som har oplevet lidt af hvert i et barskt liv, oftest meget mere end den danske mand.

Paradokset er altså, at manden forventer en passiv pige, men får en målrettet kvinde. De er ikke kun aktører i og med, at de forlader hjemlandet. Kvinderne er på forskellig vis også handlekraftige aktører i Danmark, enten ved at blive skilt fra et utilfredsstillende ægteskab eller ved at starte egen virksomhed - ofte restaurant eller bordel; ved at have stor indflydelse i ægteskabet eller ved at agere som Kirsten giftekniv og skaffe nye thaipiger til Danmark. Men især ved at insistere på overførslen af penge til familien, for især derved lykkes postordrebrudenes mission.


Man kan lide det eller lade være, men der synes jeg at hun rammer hovedet på sømmet.
Specielt når hun beskriver herboende thailandske kvinder som viljestærke og selvstændige.
Det kræver godt nok en anselig portion mod at rejse halvdelen af jorden rundt for første gang og blive gift med en mand som man som oftest stort set ikke kender og måske tilmed ikke engang har et sprogfællesskab med.

I den første artikel fra Sine syntes jeg - måske uretfærdigt - at hun i nogle henseender lød lidt blåøjet, det indtryk har hun da godt nok slettet med ovenstående artikel.

mvh
rinpoche
 
Denne er lidt lang


DDAANNSSKK SSOOCCIIOOLLOOGGII NNrr.. 11//1166.. åårrgg.. 22000055 91
’’Postordrebrude’’
i Nordvestjylland
Søg på Internettet under mail order brides, og 1.100.000 hits
henviser til kvinder, der søger en ægtemand i Vesten – på
dansk omtales de som ’’postordrebrude’’. Denne artikel handler
om ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd.
Deres transnationale ægteskaber giver et indblik i motiverne for
migration hos en gruppe af verdens kvindelige migranter;
kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab.
Sine Plambech
– transnationale ægteskaber i et
omsorgsøkonomisk perspektiv
92 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Kvinder har historisk set altid migreret, men når det er muligt at tale om
en feminisering af de globale migrationsbevægelser, kan det forklares
både med antallet af kvindelige migranter, samt med kønsspecifikke
årsager til migration. Transnationale brude udgør blot én gruppe blandt de 60
millioner migranter, der i dag er kvinder. I 1970’erne var Vesteuropa og Australien
hyppige destinationslande for brudene fra Sydøstasien (Stoop 1994). I 1980’-
erne og 1990’erne er migrationsbevægelserne diversificeret og inkluderer nu
også kvinder fra Latinamerika, Mexico, Kina og Filipinerne, som rejser til USA,
samt kvinder på vej fra Øst- til Vesteuropa (Kojima 2001:199). Med udgangspunkt
i feltarbejde blandt en gruppe af thailandske kvinder og danske mænd
bosiddende i Nordvestjylland, er denne artikel et forsøg på at tilføre nye perspektiver
til den hidtidige “postordrebrude“-diskurs, samt til forestillinger om
transnationale ægteskaber mellem kvinder fra Thailand og mænd fra Danmark.
Den eksisterende diskurs har unuanceret og problematisk kategoriseret
“postordrebrude“ udelukkende som ofre. Denne forestilling er uaktuel og
funderet i 1970’ernes universalistiske feministiske diskurs, hvor ægteskabet i
sit væsen blev betragtet som værende undertrykkende, uanset kvindens egne
erfaringer og synspunkter. Kvinden var i udgangspunktet et offer, ubevidst
om sin egen position som undertrykt, og i særdeleshed var kvinder fra 3.verdens
lande ofre (Constable 2003:6). Denne diskussion er interessant i forhold
til de thailandske kvinder, fordi der er tale om kvinder fra udlandet, som kommer
fra et 3.verdens land for at indgå ægteskab. De inkorporerer således i en
og samme kvinde de mekanismer, der i den universalistiske feministiske diskurs
anses for undertrykkende: At “postordrebrude“ opfattes som ofre er derfor
ikke overraskende. Men sådanne forestillinger repræsenterer imidlertid et
skævvredet billede og er, sat på spidsen, funderet i utidssvarende forestillinger
om kønsulighed og kvindekønnets iboende underdanige væsen og kan ses
som et udtryk for et patriarkalsk seksualitetssyn, der fastholder kvinden som
offer og ikke skelner mellem fri vilje og tvang (Ibid 2003:6).
Den hidtidige diskurs har, i forlængelse af det skildrede offer-perspektiv i
både dansk og international kontekst, været præget af fem signifikante temaer:
For det første opfattes kvinden som et offer for illegal trafficking 1 .
Sammenkoblingen mellem transnationale ægteskaber og trafficking udspringer
af forestillinger om udenlandske kvinder, der helt konkret bliver købt til
ægteskab af vestlige mænd, og dette handelsperspektiv knytter dermed også
kvinderne til prostitution. Forestillingen bør kritisk eksamineres, da den oftest
ikke er forankret i virkeligheden. Thailandske brude er ikke kun en vare, som
mænd køber og konsumerer.
For det andet opfattes kvinderne som potentielle voldsofre. Landsorganisationen
af Kvindekrisecentre (LOKK) dokumenterer, at thailandske kvinder gift
med danske mænd, er den gruppe af asiatiske kvinder, der hyppigst opsøger
danske krisecentre (LOKK 2003:13). Sprogbarrierer, manglende kendskab til
dansk lovgivning og et i nogle tilfælde svagt socialt netværk gør kvinderne
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 93
ekstra sårbare over for konsekvenserne af mandens vold (Ibid 2003:3). Det er
under disse betingelser, at det er muligt at tale om kvinderne som ofre. Til
voldsaspektet hører, at medierne ofte portrætterer disse ægteskaber i sensationelle
termer, der udelukkende fokuserer på negative eksempler, hvor danske
mænd kontinuerligt er blevet gift og skilt med thailandske kvinder, eller hvor
ekstreme eksempler på vold og misbrug præsenteres (Julag-Ay i Constable
2003:86). Samtidigt er kendskabet til thailandske kvinder i Danmark begrænset,
da mange er hjemmegående og forsørget af deres ægtemand. I denne kategori
som “selvforsørgere“, kan kvinderne stort set undgå kontakt med offentlige
myndigheder (fra interview med AF-Nykøbing Mors). Dette fænomen afføder
to problemstillinger; den ene er at udnyttelse og vold dermed kan forblive
ukendt og domesticeret, den anden er, at kendskabet til thailandske kvinder
og deres ægteskaber, primært er baseret på oplysninger fra kvinder, der
har været i kontakt med et krisecenter, og således har været udsat for vold.
Kendskabet til thailandske kvinders liv i Danmark, og de transnationale ægteskaber
der lykkes uden vold, er beskedent men nødvendigt, idet det kan belyse
de bagvedliggende årsager til ægteskaberne og deres eventuelle konflikter.
For det tredje eksisterer der en forestilling om kvinderne som havende
“brændt alle broer bag sig“2, og dermed udgørende en sårbar gruppe uden et
socialt netværk i Danmark eller forbindelser til deres oprindelsesland. De thailandske
kvinder i Nordvestjylland har imidlertid både et socialt netværk og
forbindelse til familien i Thailand. Et aspekt, jeg vil illusterere i artiklen. Nina
Glick Schiller (1995:48) har tidligere demonstreret, hvorledes migranter hyppigt
karakteriseres som uprooted, der i kraft af deres migration afkobles fra
deres oprindelsesland. Glick Schiller argumenterer i en skelsættende artikel
(1995) for en mere kompleks forståelse af migrantbegrebet og karakteriserer
mere præcist migranter, som bevarer og fastholder forbindelsen til hjemlandet,
for transmigranter.
For det fjerde har en generel kønsblindhed i migrationsteori ignoreret, at kvinder
kan og vil migrere af andre grunde end mænd. I forhold til de thailandske
kvinders migration og ægteskab, illustreres det eksempelvis ved, at familien i
Thailand kan ønske hende gift med en udenlandsk mand, samtidigt med at
Sine Plambech
Phil. Cand. i
Socialantropologi fra
Lunds Universitet.
E-mail:

94 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
kvinden selv ønsker at frigøre sig fra traditionelle thailandske kønsroller.
For det femte har diskursen i forlængelse af de fire skitserede temaer ikke
indeholdt et globalt, økonomisk perspektiv, men primært forklaret ægteskaberne
med ekstrem fattigdom eller danske mænds behov for kontrol og efterspørgsel
af seksuelle ydelser.
Ved at sætte kvindernes egne perspektiver i centrum for analysen samt koble
disse til globale processers bredere indflydelse, er det min hensigt at nuancere
“postordrebrude“-diskursen med udgangspunkt i en dansk kontekst. Jeg vil
først præsentere den etnografiske kontekst, dernæst en omsorgsøkonomisk
analyse på makroniveau af transnationale ægteskaber samt vise, hvorledes et
transnationalt netværk understøtter ægteskaberne i Nordvestjylland. Efterfølgende
forbinder jeg det omsorgsøkonomiske perspektiv med kvindernes og
mændenes motiver for at indgå ægteskab på individuelt mikroniveau.
Etnografisk kontekst
I Nordvestjylland, på egnen omkring Thy og Mors, bor en større gruppe af
thailandske kvinder (Viborg Amt 20033). Det er en generel tendens, at der findes
større grupper af asiatiske kvinder i landområder, særligt i Australien og
USA (Ehrenreich et al. 2003; Pettman 1996; Constable 2003) og i Skandinavien
er transnationale ægteskaber i landområderne i fremvækst (Cahill 1990). Oftest
forklares væksten med mangel på kvinder, og specielt mangel på unge
kvinder, hvilket skyldes stigende efterspørgsel på kvindelig arbejdskraft i
byområderne. Isolerede arbejdspladser, hvor der primært anvendes mandlig
arbejdskraft, er desuden med til at gøre det svært for mænd i lokalområdet at
møde lokale kvinder (Cahill 1990:67).
Andrew S. Buckser påpeger på baggrund af feltarbejde i Nordvestjylland,
at den nære familie i landområderne ikke kun opfattes som kernefamilien, idet
fætre, kusiner, onkler og tanter indgår i den umiddelbare inderkreds. Buckser
mener derfor, at mentaliteten i højere grad er knyttet til familien som central
tryghedsinstitution, der fungerer som en væsentlig social gruppe livet igennem,
og traditionelle familieværdier fremstår derved som centrale (Buckser
1996:66). De ægtemænd, jeg interviewede forklarede, at de søgte en thailandsk
kvinde, fordi de håbede, at hun ville dele deres traditionelle familieværdier
med veldefinerede kønsroller. Kathryn Robinson argumenterer i forhold til
australske mænd, der også ofte er bosat i landområderne (Cahill 1990), for, at
deres søgen efter “traditionelle“ asiatiske brude, er knyttet til patriarkalismens
opløsning og en søgen efter en imaginær perfekt fortid, hvor kvinder ikke var
influerede af vestlig feminisme. Jeg vil diskutere dette aspekt senere og blot
påpege, at hvis Bucksers analytiske fokus på traditioner og familieværdier er
præcis, kan det til dels forklare landdistrikternes rolle som destination for brudene,
idet de asiatiske kvinder af mændene tilskrives kvaliteter som “traditionelle
familiemennesker“. Kvinderne i denne undersøgelse havde Nordvestjylland
som destination, fordi de kendte andre danskgifte thailandske kvinder,
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 95
og fordi den mand, de gerne ville giftes med, boede der. Der er således adskillige
årsager og tendenser, som kan belyse landområdernes rolle som destination
for de tilrejsende brude.
Jens, Chutima, Kita og Siriporn4
Mit fokus for artiklens diskussion er en yngre dansk mand, Jens, der er thailandsk
gift, samt tre yngre thailandske kvinder fra det nordlige Thailand. Chutima,
Kita og Siriporn er alle gift, eller tidligere gift med, en dansk mand. De
omtaler sig selv som thaipiger. Interviewene med de tre kvinder er udvalgt
blandt en række interviews, suppleret med private besøg, virksomhedsbesøg,
møder med arbejdsformidling og sprogskole. Som det er tilfældet med de fleste
antropologiske studier i komplekse samfund, er studiet kvalitativt og lokalt,
hvilket kan frembringe nye perspektiver og bidrage til en nuanceret forståelse
af denne type af transnationale ægteskaber, men ikke nødvendigvis
danne baggrund for generaliseringer.
Jens bor på Mors og er gift med Chutima, og de har en lille datter sammen.
De bor i et nyt parcelhus i en mindre landsby og arbejder begge i fiskeindustrien
– Jens på mere end fuldtid, mens Chutima arbejder 8 timer om ugen. Chutima
har været i Danmark i fem år. Hun har en faster, der hjalp hende og fem kusiner
med at komme til Danmark i området omkring Mors. I Thailand voksede
Chutima op som eneste datter blandt to brødre, og senere arbejdede hun 16
timer om dagen på en fabrik, der fremstillede airconditionanlæg til eksport.
Siriporn er fraskilt, hun har to døtre og bor til leje i en lejlighed i en mindre
provinsby. Hun ejer et hus, som hun lejer ud. Siriporn voksede op med sine
forældre og otte søskende i en landsby nord for Bangkok. Siden hun var 16 år
gammel, har hun arbejdet på et kyllingeslagteri og i et supermarked. Siriporn
har været i Danmark i 11 år og har været gift to gange med danske mænd. Hun
har en storesøster i Århus, som begge gange fandt Siriporns kommende ægtemand
til hende. Siriporns lillesøster kom til Danmark for to år siden; hun bor
på den anden side af gaden og er gift med en fælles bekendt af Siriporn og
deres storesøster i Århus. Siriporn modtager kontanthjælp efter en arbejdsskade,
men har i flere år haft sin egen restaurant, hvor hun serverede thailandsk
mad.
Kita har været i Danmark i fire år. Hun er Siriporns veninde, og de to kvinder
kommer fra det samme område i Thailand. Kita har arbejdet på fabrik i det
nordlige Thailand. Nu er hun gift med en ven af Siriporns eksmand og går
hjemme. Parret bor i en lejet lejlighed og har ingen børn. Kita går på sprogskole
i en større by i nærheden to gange om ugen.
Mange af de thailandske kvinder i Nordvestjylland er enten arbejdsløse,
hjemmegående eller ansat i fiskeindustrien. Arbejdet består i at arbejde hurtigt
ved et samlebånd med rensning og pakning af fisk og muslinger. Virksomhederne
omtales af de ansatte, som henholdsvis “Muslingen“ eller “Fisken“. Flere
af de thailandske kvinder kommer fra lignende arbejde i Thailand og har in96
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
gen videregående uddannelse, hvilket Chutimas, Siriporns og Kitas baggrund
illustrerer. Modsat er det for danskgifte russiske kvinder, der generelt har en
højere uddannelse, mens thailandske kvinder generelt ingen videregående
uddannelse har (LOKK 2003:12). Konsulenten ved arbejdsformidlingen i Nykøbing
Mors påpegede, at arbejdet i fiskevirksomhederne passer til thaipigernes
tidligere arbejdserfaring og dækker behovet for arbejdskraft i fiskevirksomhederne,
der stadig har konventionelle samlebånd og mangel på dansk
kvindelig arbejdskraft.
Hverken Chutima, Kita eller Siriporn fandt deres mand via Internettet eller
i et katalog. Deres møde indikerer, at termen mail order brides eller “postordrebrude“
har problematiske implikationer. Primært, fordi det ikke var pr. postordre,
at de kvinder og ægtepar, jeg mødte, havde truffet hinanden, men derimod
ved hjælp af personlige netværk i lokalområdet, via mænd eller kvinder,
der i forvejen var gift med en dansk mand eller en thailandsk kvinde. Dernæst
udvekslede de et par breve, hvorefter manden sendte en flybillet, og parret
efterfølgende mødtes i Danmark. Glodava og Onizuka (1994) har tidligere defineret
“postordrebrude“ bredt som værende kvinder, der finder deres partner
via korrespon-dence. Denne proces kan være initieret af et ægteskabsbureau,
via et katalog, eller en avis eller ved hjælp af venner eller familie. Sammenstillingen
mellem ægteskaber fundet via et formelt ægteskabsbureau og personlige
familiære kontakter er problematisk. For det første, fordi der er helt andre
sociale faktorer i spil, når kontakten formidles gennem et personligt netværk,
og for det andet fordi kvinderne ikke opfatter sig som, eller har kendskab til
kategorien “postordrebrud“. Sociologen Cecilia Julag-Ay påpeger desuden at
termen er unyttig, da den ikke er “værdineutral“ og ydermere har “mange
negative konnotationer“ (Constable 2003:70).
Omsorgsøkonomi i Nordvestjylland
Kendskabet til denne type af transnationale ægteskaber har været præget af
studier foretaget, før kvinden eller manden har besluttet sig for ægteskab eller
efter, når nogle af ægteskaberne er endt i vold. Mila Glodava og Richard Onizuka
(1994) har publiceret den mest citerede bog om emnet. I Mail-Order Brides: Women
for Sale præsenterer de sammenfattende den hidtidige diskurs, præget af
generaliseringer og unuancerede dikotomier mellem stærke mænd, der køber
brude, og undertrykte kvinder, der sælger sig selv. Siden har Nicole Constable
(2003) udført virtuel etnografi blandt amerikanske mænd og kinesiske kvinder
i en undersøgelse af, hvorledes identiteter konstrueres på Internettet i ønsket
om at finde en matchende partner. Constables analyse bidrager med et
antropologisk perspektiv og en feministisk kritik, der tilbageviser Glodava og
Onizukas tilgang, da den overser centrale distinktioner og samtidigt undervurderer
kvindernes evne til at træffe informerede rationelle valg.Yu Kojima
(2001) har ligeledes på baggrund af virtuel etnografi, blandt koreanske kvinder,
der søger til Japan, argumenteret for, at denne gruppe af kvindelige miDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 97
granter bør forstås som reproduktive arbejdsmigranter, der udfører domesticeret
og reproduktivt arbejde, som japanske kvinder ikke længere vil påtage
sig, hvilket er et perspektiv, jeg vil belyse senere (Kojima 2001:205). Generelt
peger de seneste års forskning i emnet på, at kvinder, der søger til Vesten ved
hjælp af ægteskabsmigration, har komplekse motiver, samt at de oftest selv, under
indflydelse af en række faktorer, ultimativt selv har truffet beslutningen.
Derfor bør de ikke umiddelbart kategoriseres som værende ofre for illegal
trafficking. Hvad forskningen først og fremmest viser er, at marginaliserede
kvinder i en marginaliseret økonomi kan og vil kreere strategier for at kontrollere
deres økonomiske liv (Kojima 2001, Constable 2003, Bloch 2003, Schaeffer-
Grabiel 2004, Sassen 2002, Ehrenreich et al. 2002). Få har fokuseret på, hvorledes
ægteskaberne på makroniveau kan analyseres i lyset af bredere globale
processer, hvor omsorg er en eksportvare, der udveksles mod visum og månedlige
økonomiske overførelser til den tilbageblevne familie (se for eksempel Ehrenreich
et al. 2002, Sassen 2002).
Den økonomiske udveksling er således mere kompleks end et handelsperspektiv,
hvor kvinden indgår ægteskab på baggrund af en illegal handel, eller
hvor den kommende ægtemand betaler et bureau, en agent, kvinden eller hendes
familie for ægteskabet. Samtidigt migrerer kvinderne ikke på baggrund af
ekstrem fattigdom. De ville godt kunne overleve rent fysisk i Thailand; deres
eksistens er ikke truet. De agerer på baggrund af en relativ ny-følt fattigdom
med baggrund i den økonomiske krise i Thailand i slutningen af 1990’erne
(ESCAP 1999:13, Ehrenreich et al. 2003:5). Glick Schiller et al. (1992:48) påpeger
ligeledes, at det ikke er de fattigste, der migrerer frivilligt, idet det for alle
klasser kræver ressourcer at migrere. Migration er ofte en strategi til at sikre, at
en husholdningsenhed er i stand til at bibeholde hvad den har, i form af ressourcer
og social position (Ibid:54).
Thailands valuta devaluerede i juli 1997, hvilket satte gang i en omfattende
økonomisk krise i Asien. Thailands lavere middelklasse og fattige blev særligt
ramt af krisen, og i 1998 accelererede antallet af arbejdsløse som et resultat af
fabrikslukninger og fyringer (ESCAP 1999:13). Denne type af udvikling og indgreb
er generelt anerkendt for at ramme kvinder hårdt, da de oftest er ansvarlige
for familiens sundhed og uddannelse af børnene. Dette ansvar forklarer
hovedsageligt stigningen af kvindelige migranter på globalt plan; kvinderne
rejser for at hjælpe deres familier i oprindelseslandet ved at overføre penge til
dem. Alle thaipigerne i Nordvestjylland sender penge hver måned til Thailand.
Siriporn forklarer sin situation således:
Vi er ikke fattige i min familie, men vi har ikke mange penge. Derfor
sender jeg sammen med min søster 500 kr. hver måned til familien... det
var mest derfor, vi kom [til Danmark]. Mine brødre i Thailand har ikke
penge tilovers til at give til vores forældre.
98 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Økonomiske overførelser mellem migranter og deres hjemlande er ikke et nyt
fænomen, men et fænomen i fremvækst. Samtidigt har studier af migranters
overførelser primært haft fokus på udvekslingen fra rige til fattige lande. Luis
Eduardo Guarnizo (2003:667) argumenterer for, at dette perspektiv er for simpelt,
idet denne tilgang ikke inkluderer de makroøkonomiske effekter, som migranters
transnationale økonomi genererer og derved undervurderes migranternes
indflydelse på den globale økonomi.
Strukturelle begrænsninger udgøres af fænomener, der påvirker kvindernes
og deres families konkrete livsvilkår. Kvinderne søger med deres migration
og ægteskab at udfordre og udvide disse begrænsninger. I øjeblikket manifesterer
det sig ved en vækst i variationen af det, Saskia Sassen betegner som
alternative glo-bale kredsløb for overlevelse og profitmakisimering (Sassen 2002). Disse
kredsløb inkorporerer et stigende antal kvinder. I de mest centrale af disse
globale kredsløb indgår illegal trafficking, barnepiger, tjenestepiger og transnationale
brude.
Et andet perspektiv er, at det kan være hjemlandets udviklingsstrategi at
animere dets borgere til at søge arbejde eller på anden både forbedre deres
økonomiske situation ved at migrere (Sassen 2002:4). Enten officielt, som det
er sket på Filippinerne, hvor regeringen gennemførte et oplysningsprogram
for at få filippinske kvinder til at gifte sig med japanske mænd og dermed
hjælpe den tilbageblevne familie (Cahill 1990). Eller uofficielt, som i Thailand,
hvor over-førelsesøkonomi og ægteskabsmigration er en helt central økonomisk
strategi for landets underprivilegerede, hvilket Chutimas observationer illustrerer:
Næsten alle de piger, jeg kender i Thailand vil rejse. Mange piger i familierne
fra min landsby er også rejst. Nu rejser de direkte fra landsbyen
og ud af Thailand, fordi der er så mange thaipiger rundt om i verden,
der hjælper dem. De behøver ikke tage til Pattaya først og finde en mand.
Pigerne rejser til USA, Tyskland, Norge eller England.
Kvinderne, og ofte migranter i det hele taget, deltager i en udviklingsstrategi
på makroniveau. Via ægteskabet og opholdstilladelsen i Danmark åbnes op
for utallige overførelser fra kvinderne til deres familie i hjemlandet. Disse transnationale
overførelser udgør for mange lande en stor international valutaressource.
I 1998 udgjorde globale overførelser mellem migranter og migranters
hjemlande US$ 70 mia. (Sassen 2002:3). Ved at migrere og regelmæssigt
overføre penge deltager transnationale brude i disse alternative globale kredsløb.
Sassens økonomiske analyse af kvindlige migranters funktion kan forbindes
til Ehrenreich og Hochschilds caredrain5-begreb (Ehrenreich et al. 2003).
Med det-te begreb som udgangspunkt sættes der fokus på de globale sammenhænge,
der har medført, at migranter i stigende omfang kvinder, sender
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 99
penge hjem til deres familier; kvinder, der forlader deres egne familier for at
tage sig af andre. En vigtig, men ofte overset konsekvens af “globaliseringen“
er således de nye globale omsorgskæder. Disse globale omsorgskæder er skabt
af en import af omsorg, kærlighed og service til rige lande, og en eksport af
kvindelige migranter fra fattige lande til varetagelse af disse omsorgs- og servicefunktioner
(Nyberg Sørensen 2003). Caredrain manifesterer sig primært som
et privat, og derfor nærmest usynligt fænomen. I Nordvestjylland illustreres
det ved de mange hjemmegående “selvforsørgende“ thaipiger. I Danmark, som
i øvrige dele af de omsorgsimporterende lande, består arbejdet primært i privat
børnepasing, privat rengøringshjælp, prostitution eller ægteskab. I USA,
og i nogen grad Europa, hvor offentlige børnepasningstilbud er dyre eller manglende,
hvor barselsorloven er kort og arbejdsugen lang, ansættes i stigende
grad migrantkvinder til at varetage børnepasning og rengøring. Timelønnen
er lav og resulterer i, at det i USA er en mulighed for andre lavindkomstgrupper
at ansætte privat børne- og hushjælp. Ligeledes ansætter offentlige institutioner
migrantkvinder i lavt betalte rengørings- og pasningsfunktioner (Ehrenreich
et al. 2003, Hondagneu-Sotelo 2001). En anden form for omsorg, der efterspørges,
er seksuelle ydelser, som i stigende grad tilbydes af kvindlige migranter.
Ægteskab med udenlandske kvinder udgør derfor blot et fænomen i omsorgsimporten.
Ehrenreich (2003:6) påpeger at importen af omsorg blot er endnu
en ressource, der udsuges fra fattige til rige lande.
Den omsorg, den danske ægtemand får af de thailandske kvinder, er en
værdifuld ressource, og der er en risiko for, at nogen kommer til at mangle
den, ikke mindst de børn, der efterlades i andres varetægt, når deres mødre
bevæger sig ud i verden som internationale migranter (Nyberg Sørensen 2003).
Hverken Kita, Siriporn eller Chutima har børn i Thailand, men flere af deres
kusiner og veninder i Danmark har. Dette er ikke usædvanligt, da mange thaipiger
efterlader deres børn i Thailand, når de gifter sig i udlandet. Siriporn
forklarede således, at hendes mor passer børnebørnene for alle Siriporns søstre,
der er bortrejste. Fraværet af en mor er ikke et usædvanligt fænomen, idet
kvinderne traditionelt set ofte ville være bortrejste, men tidligere primært til
storbyer i nærheden. Fordi migrationen i dag er kvantitativt større, og på grund
af det faktum, at kvinderne oftere rejser til den anden side af kloden, kan der
argumenteres for, at ofrene i udgangspunktet ikke er de migrerende kvinder,
men derimod deres børn (Ehrenreich et al. 2002).
Begreberne og fænomenerne; globale omsorgskæder, caredrain og alternative
globale kæder for overlevelse og profitmaksimering kan samlet kaldes global
omsorgsøkonomi. Global omsorgsøkonomi manifesterer sig i Nordvestjylland,
hvor kvinderne forlader egne børn og gamle forældre for at gifte sig med og
give omsorg til danske mænd. Når Chutima går i banken i Nykøbing Mors og
hver måned sender 1000 kr. til sine forældre i det nordlige Thailand er det en
konkret manifestation af hendes rolle som aktør i en global omsorgsøkonomi.
100 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Et transnationalt netværk
Transmigranter defineres som migranter, hvis daglige liv afhænger af konstant
og mangeartede forbindelser på tværs af internationale grænser. Transnational
migration er således en proces, hvor migranter kreerer og bibeholder simultane
mangefacetterede sociale relationer, der forbinder deres oprindelsesland
med deres destinationsland (Carøe Christiansen 2001:10). Som præsentationen
af Chutima, Kita og Siriporn illu-strerer, har de flere familiemedlemmer i
Danmark, der tilsammen udgør et centralt socialt netværk for thaipigerne. Netværket
indgår samtidigt som en relation, der forbinder oprindelsesland med
destinationsland. Massey (1988:396) definerer migrationsnetværk som en række
af interpersonelle forbindelser, der forbinder migranter, tidligere migranter og
nonmigranter i oprindelses- og destinationslande i form af slægtskab, vensskab
eller/og oprindelsessted. Migrationsforskningen demonstrerer, at beslutningen
om at migrere, valget af destination samt tilpasningsprocessen i det
nye land i stor udstrækning er påvirket af etniske, slægtskabsmæssige, arbejdsmæssige,
nabo- og venskabstilknyttede netværk (Light 1993:26). Denne tilgang
tilbageviser generelle forestillinger om migranter som afkoblede fra deres
oprindelsesland. Både de månedlige overførelser og netværket i Danmark illustrerer,
at thaipigerne ikke kan betragtes som værende hverken uprooted eller
som havende “brændt alle broer bag sig“.
Chutimas og Siriporns historier eksemplifierer vigtigheden af det sociale
netværk i de tre centrale migrationsfaser; beslutningen om at migrere, valget
af Nordvestjylland i Danmark som destination, samt tilpasningsprocessen i
Danmark, hvor netværket var helt centralt for thaipigerne. Chutima fortæller:
Så længe jeg kan huske, har jeg villet rejse fra Thailand, fordi min faster
som den første i familien, rejste til Danmark, da jeg var helt ung. Hun
mødte sin mand via sit arbejde i Pattaya6. Min faster ringede til mig og
fortalte om en mand fra hendes arbejde, der gerne ville giftes med en
thaipige. Hun har siden skaffet mine fem kusiner en mand, og de bor nu
alle her i området. Når der først er én her, kan hun sørge for, at resten af
kvinderne i hendes familie kommer hertil. En af mine veninder i Thisted
har ti søstre og kusiner heroppe ... Da jeg kom, boede jeg hos min
faster i de to uger, der gik, indtil vi [Jens og Chutima] blev gift. Da jeg
fik det første brev fra Jens, blev jeg glad, for han lød som en god mand,
men da jeg kom, kunne vi ikke forstå hinanden. Så vi brugte tegnsprog,
ordbog og min faster [der taler dansk]. Det hjalp meget at min faster og
mine kusiner kunne hjælpe os. Vi ringede hele tiden til dem i starten,
fordi vi ikke kunne tale sammen.
Netværket illustrerer, at kvindens rolle som aktør har flere implikationer. Ikke
blot skal hun sende penge hjem, hun kan også sørge for at der kommer flere
piger, der kan sende penge hjem. De fordele, som netværket tilbyder i DanDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 101
mark og som gør migrationen lettere, influerede også Siriporn både i forhold
til beslutning og destination:
På det tidspunkt, hvor mine forældre gerne ville ha’, at jeg rejste, boede
jeg alene og havde ikke lyst til at rejse, jeg var bange, både for at rejse og
for at bo sammen med en mand. Men min familie syntes ikke, jeg kunne
bo ale-ne, de ville ha’ jeg tog til Danmark i første omgang bare for at
kigge. Hjemme i Thailand tænkte jeg over, om jeg skulle rejse, men så
ringede min søster og sagde, at hun havde fundet en mand, der ville
giftes med mig....
De reducerede praktiske omkostninger ved migrationen i form af et aktivt netværk
i Danmark øger antallet af kvinder, der kan og vil vælge at rejse, og således
kan der argumenteres for, at migrationsnetværk øger antallet af migranter
i en kumulativ proces (Massey 1988, Light 1993:27).
Kvinderne og deres familier i Thailand ser ægteskaberne som en mulighed
for at konsolidere det, Schaeffer-Grabiel (2004) har betegnet som en transborder
middle-class identity. For det første tildeles thaipigerne i Danmark denne identitet
af deres familie og sociale netværk i Thailand. Thaipigerne opfattes som
værende en del af middelklassen i Danmark, selvom kvinderne måske reelt
ikke er det. For det andet får familien i Thailand adgang til eller fastholder
deres position i middelklassen i deres lokalområde, og deres familiemedlems
migration tilbyder dem således social mobilitet. Chutima fortæller, at hendes
store drøm er at købe eller bygge et hus til sine forældre i Thailand. Indtil nu er
det blevet til indkøb af et tv, et køleskab og en vaskemaskine til forældrene, når
Chutima har besøgt dem i Thailand. Chutimas drøm om at bygge et hus til
hendes forældre, illustrerer en tendens hvor de såkaldte “Dollar“-huse, der
bygges for migranters transnationale økonomiske overførelser, i stigende grad
manifesterer sig i Asien, Caribien, Latinamerika og Afrika og influerer på den
lokale jordværdi (Glick Schiller 1995:54). “Dollar“-huse demonstrerer dermed
nødvendigheden af at studere og analysere migration i både et transnationalt
og et globalt økonomisk perspektiv.
Netværket som social institution
Netværket i Nordvestjylland er ikke en isoleret geografisk enhed, da mange
thaipiger kender andre thaipiger, der er gift med danske mænd rundt om i
Danmark og i Europa. Det er heller ikke specifikt organiseret eller struktureret
endsige defineret af thaipigerne som et netværk. “Vi hjælper bare hinanden“,
som Kita påpeger. Netværket er en aktiv deltager i selve migrationsprocessen,
men fungerer i Nordvestjylland også som en central social institution, hvor
kendskabet til de øvrige thaipiger i området er stort. Det er derfor ikke alle
thaipiger i Danmark, der er en skrøbelig udsat gruppe uden socialt netværk.
Netværket er et socialt forum, hvor interne konflikter mellem thaipigerne
102 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
er centrale. Kita uddyber:
Selvom vi hjælper hinanden, bliver vi tit uvenner på grund af jalousi,
for eksempel hvis den ene har mere end den anden, en god mand, eller
et større hus. Vi er ondskabsfulde og kalder hinanden for ludere ... Jeg
har tit problemer med mine kusiner, men mest med veninder ... vi hjælper
altid familien mest.
Netværket skal derfor ikke kun betragtes som en praktisk foranstaltning, det
har også på forskellig vis sociale implikationer både for mænd og kvinder.
Siriporn forklarer:
Jeg har hjulpet flere piger herop [til Danmark], men jeg vil kun hjælpe,
hvis jeg kender manden godt, ellers bliver pigerne bare sure på mig, når
de kommer, hvis de får problemer.
På denne vis sikres, at de fleste kvinder via netværket bliver matchet med de
såkaldte gode mænd, det vil sige mænd, der ifølge thaipigerne sørger for at
pigerne kan gå derhjemme, som ikke slår og som sørger for penge nok til både
familien i Danmark og i Thailand – mænd bliver således anbefalet til ægteskab.
Netværket benyttes ikke udelukkende af kvinderne selv til at efterspørge
potentielle ægtemænd, mændene benytter sig ligeledes af netværket til at finde
en hustru.
Thomas Faist søger ved hjælp af en typologi at indkredse en systematisk
definition af de transnationale processer, som opstår på baggrund af migration
mellem økonomisk rige og fattige lande. Faist inddeler disse i tre typer: slægtsgrupper,
transnationale kredsløb og transnationale fællesskaber. Slægtsgruppen defineres
typisk som migranter, der overfører penge til familien, i hjemlandet.
Transnationale kredsløb defineres i hovedtræk som netværk, hvor insiderfordele
i destinationslandet udnyttes (Carøe Christiansen 2001:12). I forhold til thaipigerne
overlapper disse to grupperinger.
I Nordvestjylland giver insiderviden om danske mænd i området, der søger
en thailandsk kvinde til ægteskab, mulighed for at få yderligere kvindelige
familiemedlemmer til Danmark. Denne insiderviden var grunden til, at
Chutima, Siriporn, Kira samt deres søstre og kusiner var i Danmark. Men familien
eller slægtsgruppen i Thailand venter ikke passivt på de økonomiske
overførsler; de er en del af det transnationale netværk. Denne overlapning af
funktioner har Glick Schiller (1995) kaldt flexible udvidede familienetværk, hvilket
ikke er et nyt fænomen, men med sigte på hvorledes disse netværk krydser
nationale grænser, og familier på denne vis har mulighed for at skabe økonomisk
sikkerhed, kalder Glick Schiller disse netværk for kollektive transnationale
familiestrategier. Idet beslutningen bag kvindernes migration er nært knyttet til
muligheden for at overføre penge til familien i Thailand, indgår familien samDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 103
men med netværket i Danmark som en del af det transnationale netværk. For
thaipigerne betyder fri vilje altså ikke nødvendigvis frit valg mellem forskellige
økonomiske alternativer, idet de er i Danmark for at opfylde væsentlige
økonomiske behov, inden for en specifik social og familiemæssig kontekst.
Ægteskab som individuelt projekt
Personlige valg og drømme om frihed, moderskab og kærlighed indgår som
motiver for migration på mikroniveau. Valg, der dog må holdes op mod de
strukturelle rammer og begrænsede muligheder, der ligger i at være vokset op
i samfund, som på forskellig vis tilskynder til transnationale ægteskaber. Ved
at sætte kvinderne, og i nogen grad mændene, i centrum for analysen illustreres,
at de som de fleste andre indgår i sociale netværk, at de søger at opnå
kontrol over deres egne livsbetingelser, at de udfører magt og samtidigt er
genstand for andres magtudøvelse. Motiverne illustrerer, at kvinder migrerer
af andre årsager end mænd, et perspektiv der er nødvendigt at inkludere i
aktuel migrationsteori.
Jeg har demonstreret, hvorledes kvinderne migrerer for at bidrage til familien
og dermed opfylder en forventet familiær forpligtigelse. Samtidigt kan
migrationen også være en frigørelsesproces fra familien. Migration som et
frihedssøgende projekt er et komplekst felt, hvor umiddelbart modsætningsfyldte
handlinger mødes. Thailandske kvinder migrerer og indgår i transnationale
ægteskaber for at udtrykke vestlige forestillinger om frihed og individualitet.
Men disse ideer eksisterer parallelt med traditionelle forestillinger
om familieværdier, kønsroller og feminitet. Disse intime forbindelser og ægteskaber
inkorporerer således både forestillinger om det traditionelle og det
moderne, det globale og det lokale (Schaeffer-Grabiel 2004:45). For thaipigerne
er primært tre faktorer centrale i en analyse af individuelle motiver for migration
og ægteskab; frihed fra hårde arbejdsvilkår, frihed fra thailandske kønsroller
samt forestillinger om danske mænd.
For det første arbejdede Chutima, Kita og Siriporn alle på fabrik i Thailand i
op til 16 timer dagligt, seks dage om ugen. I Danmark går Kita hjemme, og
hendes mand arbejder. Siriporn har været hjemmegående og passet børnene i
lange pe-rioder af sit ægteskab, og Chutima arbejder nu kun 8 timer ugenligt
og går resten af tiden hjemme, hvor hun gør rent og laver mad. Hendes mand,
Jens, arbejder til sent hver dag. Kvinderne karakteriserer,som allerede nævnt,
en mand som “god“, hvis han lader sin kone være hjemmegående. Dette perspektiv
kontrasterer med en specifik forestilling, der hyppigt forbindes til ægteskaberne;
at de i deres væ-sen er undertrykkende og udnyttende, fordi kvinden
er hjemmegående uanset kvindernes egne erfaringer og meninger. Perspektivet
udspringer af en vestlig, feministisk middelklassevision om ligestilling,
i hvilken husholdninger med en specifik privat/offentlig arbejdsdeling,
hvor mændene arbejder uden for hjemmet, og kvinderne er hjemmegående,
har været kritiseret. I denne kritik af ægteskabets kønsrelationer mangler hyp104
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
pigt en anerkendelse af, at kvinder i forskellige sociokulturelle kontekster definerer
ligestilling forskelligt. Som Constable præcist pointerer:
To work for a wage might be liberating to a middle-class woman, but
not to a woman who has worked in fields or a factory for subsistence
since childhood (Constable 2003:65).
Selvom Kita, Siriporn og Chutima går hjemme og passer huset, er det ikke
nødvendigvis et udtryk for passivitet eller undertrykkelse.
For det andet fortalte alle thaipigerne om natlige byture på diskotekerne i
Nykøbing Mors, fordi de i Danmark kan danse og være ude om natten. Det er
generelt accepteret i Danmark at gifte kvinder også kan gøre det, mens det ofte
ikke accepteres af thaipigernes danske mand. Det var ikke det, han søgte, og
fænomenet forklarer, hvorfor jalousi er en væsentlig årsag til problemer i ægteskabet.
Siriporn forklarer:
Mange thaipiger er gift med gamle mænd. Thaipigerne er unge, de går
på diskotek og er deres mænd utro, også selvom deres danske mand er
god ved dem ... Det er jo også, fordi Danmark er frit ... Mange thaipiger
har flere mænd i Danmark, det kan man ikke i Thailand, men her i Danmark
kan hun være fri og gøre, hvad hun vil.
Nye studier af kvinder, der søger ægteskaber i Vesten, demonstrerer, at kvinderne
også påvirkes af imaginære fantasier om vestlige frihedsidealer og en
frisættende livsstil (Schaeffer-Grabiel 2004:34).
I tilknytning til dette frihedssøgende perspektiv er det tredje væsentlige motiv
for ægteskabet, især for kvinder, der ikke allerede har børn i Thailand, udsprunget
af en drøm om at udfylde en rolle som mor og hustru. En drøm, som
kvinderne ikke mente kunne opfyldes i Thailand, hvilket de begrundede med
frygten for vold og alkoholmisbrug i ægteskabet. De foretrak danske mænd,
fordi de blandt thaipigerne har ry for ikke at drikke og slå samtidigt med, at de
lader kvinden deltage mere i de beslutninger, der træffes i ægteskabet. De danske
mænd blev foretrukket frem for thailandske mænd, som thaipigerne beskrev
som værende fattige, arbejdsløse, dominerende, alkoholiserede, voldelige
og utro.
Bemærkelsesværdigt mange kvindelige migranter har forladt alkoholiserede
og voldelige ægtemænd (Ehrenreich et al. 2003), inklusive en række af de
thaipiger, jeg mødte. Det er således ikke mit formål at ignorere det faktum, at
flere har været udsat for vold og misbrug. Men ved at beskrive thailandske
mænd som dominerende og moralsk depraverede, drejer kvinderne en moraliserende
diskurs væk fra forestillingerne og beskyldningerne om, at det er thaipiger,
som gifter sig med danske mænd, der er prostituerede og moralsk depraverede.
Transnationale brude fra det øvrige Asien, Colombia, Rusland og
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 105
Mexico har ligeledes retfærdiggjort deres søgen og ægteskab med udenlandske
mænd ved at nedgradere lokale mænd (Del Rosario1994), hvilket illustrerer,
hvorledes ægteskaberne kan forstås som en personlig og national kønsrevolution
på et transnationalt niveau (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Selvom kvinderne
applicerer denne diskurs, forestilling og erfaring med thailandske mænd
til at inkludere alle thailandske mænd og dermed betvivler deres egnethed
som ægtemænd, fædre og forsørgere, diskuterer de ikke, at de strukturelle vilkår
og fraværende økonomiske muligheder, der har influeret kvindernes egen
migration, også influerer de thailandske mænds muligheder for at være økonomisk
stabile forsørgere. Samtidigt var thaipigernes historier ofte
modsætningsfyldte, da danske mænd ligeledes blev beskrevet som dominerende,
og thailandske familieværdier som loyalitet og thailandske mænds veldefinerede
rolle som forsørger blev fremhævet som ønskværdige. Kvindernes
kontrasterende konstruktioner af mænd fra Thailand og Danmark illustrerer,
hvorledes det ikke blot er kvinderne, der objektifieres og kategoriseres som
traditionelle, erotiske og passive; de danske mænd objektificeres også og er
symboler på attraktive alternative levemåder i kraft af deres nationalitet. Thaipigernes
migration og ægteskab er således knyttet til individuelle drømme om
det gode liv, om velstand, om selvstændighed, om kærlighed, om moderskab
samt om frigørelse fra thailandske kvinderoller, hvilket ellers er det manden i
Danmark håber på at importere.
Mændenes søgen efter udenlandske kvinder er en søgen efter en “sød“ og
trofast pige med traditionelle familieværdier. Familieforhold, som mændene
nostalgisk forestiller sig eksisterede i 1950’erne, før andre familiekonstallationer
end kernefamilien vandt frem (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Mændene ønsker
at importere sex, omsorg og kærlighed, men de har i lige så høj grad en forestilling
om at de importerer traditionelt forankrede kvinder med feminine, trofaste
og oppassende kvaliteter. Jens fortæller:
Jeg tror, at der kommer mange thaipiger, fordi de mænd, der ikke har en
kone, ser på de mænd, der har en thaipige, og så tænker de, at “sådan én
vil de også gerne ha’“... Så har de måske også lidt svært ved at score de
der ægte danske kvinder, og få dem de gerne vil ha’. Det er tit svært og
kompliceret med danske kvinder ... de danske kvinder stiller for store
krav.
Paradokset er, at de passive asiatiske piger netop var fraværende blandt de
thaipiger, jeg mødte.
Mændene nærer ligeledes en større romantisk forhåbning til ægteskabet
end kvinderne. Jens fortæller:
På mit arbejde mødte jeg en sød thaipige i pakkeriet. Hun var gift med
en dansk mand, og jeg spurgte hende, om hun ikke kendte en anden sød
106 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
thaipige, eller måske hun havde en søster. Hun kontaktede sin niece,
min nuværende kone, i Thailand, og jeg sendte to breve til hende. Det
var svært at forstå hinanden i brevene, det er begrænset, hvad man kan
skrive, og det er svært at skrive på engelsk. Derfor sendte jeg i mit tredje
brev en billet. Jeg tænkte, at hvis det ikke gik, så kunne hun jo bare tage
det som en ferie og så rejse hjem igen. Jeg tog til Kastrup for at hente
hende. Inden hun kom, var jeg meget nervøs, jeg kan ikke helt forklare,
hvordan jeg havde det, men det var ligesom sommerfugle i maven.
Kontrasterende forventninger producerer modstridende resultater (Schaeffer-
Grabiel 2004:45), særligt fordi danske mænd håber på at etablere traditionelle
familie- og kønsværdier, mens nogle af thaipigerne ønsker at transcendere dem.
Dette forklarer, hvorfor der på Internettet findes anvisninger på, hvordan en
kvinde fra Thailand, Rusland, Filippinerne skal tackles, og ikke mindst giver
det også en mulig forklaring på konflikter, der kan forårsage vold i ægteskaberne.
For ægteskabet og kvinderne er ofte slet ikke, som mændene forestiller
sig. Det er ikke en blot en “sød pige“, men et selvstændigt individ. Konflikter
opstår, når to forestillingsverdener mødes i et sammenstød mellem to
modstridende projekter; omsorg versus visum.
Konklusion
Denne artikel har kritiseret den eksisterende “postordrebrude“-diskurs og samtidigt
forsøgt at udvide og nuancere den. Indledningsvist skitseredes fem signifikante
temaer i den hidtidige diskurs, der tilsammen har haft et eksplicit
offer-perspektiv som udgangspunkt. Jeg har demonstreret, at kvindernes ægteskab
og migration udspringer af langt mere komplekse motiver end kontrollerende
mænd, der køber fattige kvinder. Dette simple handelsperspektiv er
funderet i en problematisk, essentialiserende og universalistisk feministisk tilgang,
der ignorerer kvindernes eget perspektiv og handlekraft. En del af artiklens
teoretiske og analytiske tilgang knytter sig dermed til nyere feministiske
studier af prostitution og seksuelle ydelser. Som det er tilfældet med “postordrebrude“,
beskrives også prostituerede hyppigt som slaver, trafficked og ofre
(Constable 2003:89) på trods af, at mange kvinder, der arbejder i sexindustrien
i Asien, påpeger, at prostitution bør betragtes i et andet perspektiv: som arbejde
i en veldefineret industri, som en overlevelsesstrategi eller som en måde
at klare sig på, når andre muligheder er begrænsede. På trods af den marginalisering
og sårbarhed som prostitution i Asien indeholder, tilbagevises offerrollen
både af de prostituerede selv og i studier foretaget fra de prostitueredes
perspektiv. Ligeledes opfattede thaipigerne ikke sig selv som ofre, hverken for
mandlig kontrol eller fattigdom.
Hvorledes skal marginaliserede kvinders egne perspektiver på deres situation
tolkes? Som et udtryk for “falsk bevidsthed“, hvor danskgifte thailandske
kvinder betragtes som ofre, ubevidste om deres egen position som undertrykte,
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 107
uanset deres eget perspektiv? Eller er det mon muligt at acceptere og inkludere
kvindernes eget perspektiv i en fremtidig diskurs? Kamala Kempadoo
efterlyser øget opmærksomhed på marginaliserede kvinders agency, hvor deres
rolle som aktører på den globale arena anerkendes, og deres individuelle
beslutninger betragtes som bevidste og rationelle reaktioner på strukturelt determinerede
vilkår. Ved at sætte kvinderne i centrum for analyser, der inkluderer
kvindernes egne perspektiver, argumenterer Kempadoo for at en nytænkning
af 3. verdens prostitution er mulig (Ibid:89). Ligeledes er nytænkning og
udvidelse af den eksisterende “postordrebrude“-diskurs mulig, når kvinderne
sættes i centrum, og der lyttes til deres egne perspektiver. Chutimas, Siriporns
og Kitas personlige perspektiver og erfaringer har i denne artikel bidraget til
at nuancere forståelsen af thaidanske ægteskaber samt illustreret, hvorledes
migration er en specifik handling, udført af individer i en specifik sociokulturel
kontekst. Ved parallelt at inkludere et globalt perspektiv demonstreres det,
at thaipigernes migration og ægteskab er en kompleks blanding af frivillighed,
nødvendighed og tvang. Samtidigt er det centralt at understrege, at fokus på
kvinders agency ikke betyder, at deres liv som migrantkvinder er uproblematisk,
eller at deres migration i sit væsen ikke er funderet i generelle kønsspecifikke
uligheder. Som tidligere påpeget har migrationsteori generelt ikke
implementeret et kønsperspektiv, på trods af at kvinder vil, kan og må migrere
af andre årsager end mænd.
Anti-trafficking-organisationer inkluderer ofte “postordrebrude“ som målgruppe7.
Det kritiske punkt er, hvorvidt kvinden frivilligt indgik i ægteskabet,
og hvorvidt der er betalt for kvinden. Men både frivillighed og økonomi er,
som jeg har demonstreret, komplekse begreb i forhold til thaipigernes migration.
For det andet overses ofte væsentlige distinktioner mellem grupper af
migrerende kvinder, da prostituerede, sexslaver, husholdningsarbejdere og
“postordrebrude“ alle karakteriseres som ofre for trafficking (Constable
2003:214). Selvom forskellen mellem de forskellige grupper af migrantkvinder
kan være utydelige, og me-re forme et kontinuum end egentlige adskilte kategorier,
er finere distinktioner vigtige. Saskia Sassen (2002) påpeger det problematiske
i, at postordrebrude kobles unuanceret til trafficking, da det slører deres
deltagelse i transnational migration samt det faktum, at de bidrager signifikant
til en verdensomspændende overførelses- og omsorgsøkonomi. De komplekse
realiteter, strukturelle begrænsninger og globale processer, der influerer
kvindernes valg, overses, når “postordrebrude“ knyttes egensidigt til
trafficking. Samtidigt undervurderes kvindernes evne til at tage personlige
beslutninger og udføre økonomiske strategier (Guarnizo 2003:667).
Nogle kvinder er ofre for trafficking og uvidende om migrationens potentielle
farer for vold og udnyttelse. De kvinder, jeg mødte, var både vidende om
de strukturelle vilkår, i en større kontekst, der fik dem til at vælge migration og
om den potentielle fare for vold og komplikationer ved at emigrere til et nyt
land. Men de strukturelle begrænsninger og mekanismer, der påvirker kvin108
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
den og hendes families liv, opfattes som mere faretruende end potentiel vold.
Kvinderne reagerer med deres migration primært på følelsen af social eksklusion
og frygten for økonomisk diskrimination af både dem selv og deres familie.
Thaipigerne er således ikke kun ofre, de er derimod på en gang uafhængige
og afhængige, ressourcefulde, udnyttende og udnyttede.
Med afsæt i dette mere pragmatiske aktørperspektiv har en anden del af
artiklens teoretiske og analytiske tilgang været funderet i nyere feministiske
analyser af kvindelige migranters rolle i den globale økonomi. En ofte overset
konsekvens af “globaliseringen“ er de nye globale omsorgskæder. Den dominerende
“globaliserings“-diskurs koncentrerer sig om store kapitaltransaktioner
og sjældent om mindre private overførelser. Men derved undervurderes
migrerende kvinders funktion i den globale økonomi. Hvis “globaliseringens“
narrativ derimod udvides, er det muligt at inkludere omsorg og service som
en kommerciel vare, der eksporteres fra fattige til rige lande; omsorg og service
der understøtter den globale dynamik og økonomi. Ægteskabsmigration er
blot et eksempel på konkrete manifestationer af omsorgseksport. Ved at analysere
ægteskaberne i et omsorgsøkonomisk perspektiv, har jeg argumenteret
for at de thailandske kvinder i Nordvestjylland kan betragtes som aktører i en
global omsorgsøkonomi.
Noter
1. “Trafficking in persons“ shall mean the recruitment, transportation, transfer, harboring or
receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction,
of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the
giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control
over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum,
the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced
labor or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the re-moval or organs.
(UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons De-finition of Trafficking
in Persons).
2. LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) i rapporten “Når drømme og håb for-vandles
til mareridt: Danske mænds vold mod udenlandske kvinder og børn“. Heri beskrives det
hvorledes viden om hvorfor disse kvinder vælger at “brænde alle broer bag sig“ er mangelfuld
(LOKK 2003:20).
3. Der bor 218 thailandske statsborgere i Viborg Amt (Viborg Amt 2003:Bilag 10). Det er ikke
givet at alle statsborgerne er kvinder, men ingen af mine informanter havde hørt om, eller
kendte til thailandske mænd i området, og jeg tillægger deres vurdering og kendskab til netværket
stor betydning. Det er heller ikke muligt at påvise at alle kvinderne er, eller har været
gift med danske mænd, men det vil oftest være sådan, fordi det med deres nationaliteter, er
deres eneste mulighed for lovligt at opholde sig længere tid i Danmark. En del kan dog være
kvindernes familiesammenførte børn, men aldersgruppen mellem 25 og 39 år udgjorde 75 %
af thailænderne (Viborg Amt 2003:Figur 5). På baggrund af mit etnografiske datamateriale
kan det derfor antages, at den allerstørste hovedpart af thailandske statsborgere i Viborg amt
er kvinder der er, eller har været, dansk gift.
4. Alle informanter er anonymiserede.
5. Med reference til den omdiskuterede “hjerneflugt“ (brain drain) fra verdens fattige lande –
tales samtidigt om en “omsorgsflugt“ (care drain).
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 109
6. Pattaya er centrum for Thailands turistindustri og i stort omfang også Thailands sex-industri.
7. Se for eksempel http://www.traffi...icked.html (2004). CATW (Coalition
Against Trafficking in Women international) http://www.catwin...tional.org
philos.htm eller Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik. 2001. Kroppe over grænser Når kvinder
handles til Danmark. København:Informations Forlag. Nogle grupper er bevidste om problemet
med en præcis definering af “trafficking“ se for eksempel “UN Trafficking Protocol:Lost
Opportunity to Protect the rights of Trafficked Persons“ (2004) http;//www.stoptraffic.
org.news.html. (Constable 2003:237).
Litteratur
Bloch, Alexia 2003: ““Trafficking“ in the Russian Far East: Dreams of Prosperity and
Discourses on Danger“. Paper fra konferencen “The International Migration of
„Traditional Women““. International Conference at the Centre for Comparative Immigration
Studies: University of California, San Diego.
Buckser, Andrew S. 1996: Communities of Faith – Sectarianism, Identity and Social Change
on a Danish Island. Berghahn Books.
Cahill, Desmond 1990: Intermarriages in International Contexts. Australia: Scalabrini Migration
Centre.
Carøe Christiansen, Connie 2001: “Kvinders islamiske aktivisme i et transnationalt
perspektiv“. Dansk Sociologi 4:8-21.
Constable, Nicole 2003: Romance on a Global Stage. University of California Press.
Del Rosario, V. 1994: Lifting the Smoke Screen: Dynamics of Mail Order Bride Migration
from the Philippines. Upubliceret Phd.-afhandling. Institute of Social Studies, The
Hague. Holland.
Ehrenreich, Barbara et al. 2002: Global Women – Nannies, Maids and Sex Workers in the
New Economy. London:Granta Books.
ESCAP (Economic and Social Commission for Asia and the Pacific) 1999: The Impact of
Globalization on Population Change and Poverty on Rural Areas. Asian Population Studies
Series 154. United Nations Publication.
Glick Schiller, Nina, Linda Basch & Cristina Blanc-Szanton 1995: “From Immigrant to
Transmigrant: Theorizing Transnational Migration“, Anthropological Quarterly 68
(1):48-63.
Glodava, Mila, Richard Onizuka 1994: Mail-order Brides: Women for Sale. Fort Colins,
Colo,: Alaken.
Guarniza, Luis Eduardo 2003: “The Economics of Transnational Living“, International
Migration Review 37(3)666-699.
Hondagneu-Sotelo, Pierette. 2001: Doméstica-Immigrant Workers Cleaning and Caring in
the Shadows of Affluence. University of California Press. Berkeley.
Johnson, Ericka 1999: “Alternative Access – Mail order brides on the Internet; A study
of Russian women in Kyrgyzstan“: Visions and Voices Conference.Manchester 1999.
Kojima, Yu. 2001: “In the Business of Cultural Reproduction: Theoretical Implications
of the Mail Order Bride Phenomenon“, Women’s Studies International Forum, 24 (2):199-
210.
Light, Ivan, Parminder Bhachu 1993: Immigration and Entrepreneurship – Culture, Capital,
and Ethnic Networks. Transaction Publishers. New Brunswick and London.
110 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Lisborg, Anders. 2001: “Fra moderne slaver til modige entreprenører: Om prostitutionsrelateret
migration fra Thailand til Danmark“. Kvinder, Køn & Forskning, 3 (10).
LOKK, 2003: Når drømme og håb forvandles til mareridt: En rapport om danske mænds vold
mod udenlandske kvinder og børn. Landsorganisation af kvindekrisecentre. Financieret
af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration & OAK Foundation.
Makow, Henry 2000: A Long Way to go for a Date. Silas Green.
Massey, Douglas S. 1988: “Economic Development and International Migration in a
Comparative Perspective.“ Population and Development Review 14:383-413.
Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik. 2001: Kroppe over grænser – Når kvinder handles til
Danmark. København: Informations Forlag.
Nyberg Sørensen, Nina.10.09.2003: Den globale hjertetransplantation. www.kvinfo.dk/
FORUM.
Parreñas, Rhacel Salazar. 2001: Servants of Globalization – Women, Migration and Domestic
work. Stanford University Press
Pettman, Jan Jindy 1996: “An International Political Economy of Sex“ i Globalization –
Theory and Practice Ed. Kofman & Youngs. Pinter.
Sassen, Saskia 19-20/02.2002: “Countergeographies of Globalization – The Feminization
of Survival“. Paper fra konferencen Gender Budgets, Financial Markets, Financing for
Development.Heinrich-Boell Foundation/Berlin.
Schaeffer-Grabiel, Felicity. 2004: “Cyberbrides and Global Imaginaries: Mexican
Women’s Turn from the National to the Foreign“. Space & Culture 7 (1):33-48.
Stoop, Chris De 1994: “Exotic Brides: Herr Schlegal Offers Girls on a Trial Basis. In
Chris De Stoop (Eds.): They are so Sweet Sir: The Cruel World of Traffickers in Filipinas
and Other Women (201-217) Belgium: Limitless Asia.
Viborg Amt 2003: Indvandrere og efterkommere. Tryk, Viborg Amt.
 
sikke et lang indlæg!!!

jeg stod af efter 5 minutter GrinGrinGrin


deepseadivers skrev:
Denne er lidt lang


DDAANNSSKK SSOOCCIIOOLLOOGGII NNrr.. 11//1166.. åårrgg.. 22000055 91
’’Postordrebrude’’
i Nordvestjylland
Søg på Internettet under mail order brides, og 1.100.000 hits
henviser til kvinder, der søger en ægtemand i Vesten – på
dansk omtales de som ’’postordrebrude’’. Denne artikel handler
om ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd.
Deres transnationale ægteskaber giver et indblik i motiverne for
migration hos en gruppe af verdens kvindelige migranter;
kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab.
Sine Plambech
– transnationale ægteskaber i et
omsorgsøkonomisk perspektiv
92 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Kvinder har historisk set altid migreret, men når det er muligt at tale om
en feminisering af de globale migrationsbevægelser, kan det forklares
både med antallet af kvindelige migranter, samt med kønsspecifikke
årsager til migration. Transnationale brude udgør blot én gruppe blandt de 60
millioner migranter, der i dag er kvinder. I 1970’erne var Vesteuropa og Australien
hyppige destinationslande for brudene fra Sydøstasien (Stoop 1994). I 1980’-
erne og 1990’erne er migrationsbevægelserne diversificeret og inkluderer nu
også kvinder fra Latinamerika, Mexico, Kina og Filipinerne, som rejser til USA,
samt kvinder på vej fra Øst- til Vesteuropa (Kojima 2001:199). Med udgangspunkt
i feltarbejde blandt en gruppe af thailandske kvinder og danske mænd
bosiddende i Nordvestjylland, er denne artikel et forsøg på at tilføre nye perspektiver
til den hidtidige “postordrebrude“-diskurs, samt til forestillinger om
transnationale ægteskaber mellem kvinder fra Thailand og mænd fra Danmark.
Den eksisterende diskurs har unuanceret og problematisk kategoriseret
“postordrebrude“ udelukkende som ofre. Denne forestilling er uaktuel og
funderet i 1970’ernes universalistiske feministiske diskurs, hvor ægteskabet i
sit væsen blev betragtet som værende undertrykkende, uanset kvindens egne
erfaringer og synspunkter. Kvinden var i udgangspunktet et offer, ubevidst
om sin egen position som undertrykt, og i særdeleshed var kvinder fra 3.verdens
lande ofre (Constable 2003:6). Denne diskussion er interessant i forhold
til de thailandske kvinder, fordi der er tale om kvinder fra udlandet, som kommer
fra et 3.verdens land for at indgå ægteskab. De inkorporerer således i en
og samme kvinde de mekanismer, der i den universalistiske feministiske diskurs
anses for undertrykkende: At “postordrebrude“ opfattes som ofre er derfor
ikke overraskende. Men sådanne forestillinger repræsenterer imidlertid et
skævvredet billede og er, sat på spidsen, funderet i utidssvarende forestillinger
om kønsulighed og kvindekønnets iboende underdanige væsen og kan ses
som et udtryk for et patriarkalsk seksualitetssyn, der fastholder kvinden som
offer og ikke skelner mellem fri vilje og tvang (Ibid 2003:6).
Den hidtidige diskurs har, i forlængelse af det skildrede offer-perspektiv i
både dansk og international kontekst, været præget af fem signifikante temaer:
For det første opfattes kvinden som et offer for illegal trafficking 1 .
Sammenkoblingen mellem transnationale ægteskaber og trafficking udspringer
af forestillinger om udenlandske kvinder, der helt konkret bliver købt til
ægteskab af vestlige mænd, og dette handelsperspektiv knytter dermed også
kvinderne til prostitution. Forestillingen bør kritisk eksamineres, da den oftest
ikke er forankret i virkeligheden. Thailandske brude er ikke kun en vare, som
mænd køber og konsumerer.
For det andet opfattes kvinderne som potentielle voldsofre. Landsorganisationen
af Kvindekrisecentre (LOKK) dokumenterer, at thailandske kvinder gift
med danske mænd, er den gruppe af asiatiske kvinder, der hyppigst opsøger
danske krisecentre (LOKK 2003:13). Sprogbarrierer, manglende kendskab til
dansk lovgivning og et i nogle tilfælde svagt socialt netværk gør kvinderne
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 93
ekstra sårbare over for konsekvenserne af mandens vold (Ibid 2003:3). Det er
under disse betingelser, at det er muligt at tale om kvinderne som ofre. Til
voldsaspektet hører, at medierne ofte portrætterer disse ægteskaber i sensationelle
termer, der udelukkende fokuserer på negative eksempler, hvor danske
mænd kontinuerligt er blevet gift og skilt med thailandske kvinder, eller hvor
ekstreme eksempler på vold og misbrug præsenteres (Julag-Ay i Constable
2003:86). Samtidigt er kendskabet til thailandske kvinder i Danmark begrænset,
da mange er hjemmegående og forsørget af deres ægtemand. I denne kategori
som “selvforsørgere“, kan kvinderne stort set undgå kontakt med offentlige
myndigheder (fra interview med AF-Nykøbing Mors). Dette fænomen afføder
to problemstillinger; den ene er at udnyttelse og vold dermed kan forblive
ukendt og domesticeret, den anden er, at kendskabet til thailandske kvinder
og deres ægteskaber, primært er baseret på oplysninger fra kvinder, der
har været i kontakt med et krisecenter, og således har været udsat for vold.
Kendskabet til thailandske kvinders liv i Danmark, og de transnationale ægteskaber
der lykkes uden vold, er beskedent men nødvendigt, idet det kan belyse
de bagvedliggende årsager til ægteskaberne og deres eventuelle konflikter.
For det tredje eksisterer der en forestilling om kvinderne som havende
“brændt alle broer bag sig“2, og dermed udgørende en sårbar gruppe uden et
socialt netværk i Danmark eller forbindelser til deres oprindelsesland. De thailandske
kvinder i Nordvestjylland har imidlertid både et socialt netværk og
forbindelse til familien i Thailand. Et aspekt, jeg vil illusterere i artiklen. Nina
Glick Schiller (1995:48) har tidligere demonstreret, hvorledes migranter hyppigt
karakteriseres som uprooted, der i kraft af deres migration afkobles fra
deres oprindelsesland. Glick Schiller argumenterer i en skelsættende artikel
(1995) for en mere kompleks forståelse af migrantbegrebet og karakteriserer
mere præcist migranter, som bevarer og fastholder forbindelsen til hjemlandet,
for transmigranter.
For det fjerde har en generel kønsblindhed i migrationsteori ignoreret, at kvinder
kan og vil migrere af andre grunde end mænd. I forhold til de thailandske
kvinders migration og ægteskab, illustreres det eksempelvis ved, at familien i
Thailand kan ønske hende gift med en udenlandsk mand, samtidigt med at
Sine Plambech
Phil. Cand. i
Socialantropologi fra
Lunds Universitet.
E-mail:

94 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
kvinden selv ønsker at frigøre sig fra traditionelle thailandske kønsroller.
For det femte har diskursen i forlængelse af de fire skitserede temaer ikke
indeholdt et globalt, økonomisk perspektiv, men primært forklaret ægteskaberne
med ekstrem fattigdom eller danske mænds behov for kontrol og efterspørgsel
af seksuelle ydelser.
Ved at sætte kvindernes egne perspektiver i centrum for analysen samt koble
disse til globale processers bredere indflydelse, er det min hensigt at nuancere
“postordrebrude“-diskursen med udgangspunkt i en dansk kontekst. Jeg vil
først præsentere den etnografiske kontekst, dernæst en omsorgsøkonomisk
analyse på makroniveau af transnationale ægteskaber samt vise, hvorledes et
transnationalt netværk understøtter ægteskaberne i Nordvestjylland. Efterfølgende
forbinder jeg det omsorgsøkonomiske perspektiv med kvindernes og
mændenes motiver for at indgå ægteskab på individuelt mikroniveau.
Etnografisk kontekst
I Nordvestjylland, på egnen omkring Thy og Mors, bor en større gruppe af
thailandske kvinder (Viborg Amt 20033). Det er en generel tendens, at der findes
større grupper af asiatiske kvinder i landområder, særligt i Australien og
USA (Ehrenreich et al. 2003; Pettman 1996; Constable 2003) og i Skandinavien
er transnationale ægteskaber i landområderne i fremvækst (Cahill 1990). Oftest
forklares væksten med mangel på kvinder, og specielt mangel på unge
kvinder, hvilket skyldes stigende efterspørgsel på kvindelig arbejdskraft i
byområderne. Isolerede arbejdspladser, hvor der primært anvendes mandlig
arbejdskraft, er desuden med til at gøre det svært for mænd i lokalområdet at
møde lokale kvinder (Cahill 1990:67).
Andrew S. Buckser påpeger på baggrund af feltarbejde i Nordvestjylland,
at den nære familie i landområderne ikke kun opfattes som kernefamilien, idet
fætre, kusiner, onkler og tanter indgår i den umiddelbare inderkreds. Buckser
mener derfor, at mentaliteten i højere grad er knyttet til familien som central
tryghedsinstitution, der fungerer som en væsentlig social gruppe livet igennem,
og traditionelle familieværdier fremstår derved som centrale (Buckser
1996:66). De ægtemænd, jeg interviewede forklarede, at de søgte en thailandsk
kvinde, fordi de håbede, at hun ville dele deres traditionelle familieværdier
med veldefinerede kønsroller. Kathryn Robinson argumenterer i forhold til
australske mænd, der også ofte er bosat i landområderne (Cahill 1990), for, at
deres søgen efter “traditionelle“ asiatiske brude, er knyttet til patriarkalismens
opløsning og en søgen efter en imaginær perfekt fortid, hvor kvinder ikke var
influerede af vestlig feminisme. Jeg vil diskutere dette aspekt senere og blot
påpege, at hvis Bucksers analytiske fokus på traditioner og familieværdier er
præcis, kan det til dels forklare landdistrikternes rolle som destination for brudene,
idet de asiatiske kvinder af mændene tilskrives kvaliteter som “traditionelle
familiemennesker“. Kvinderne i denne undersøgelse havde Nordvestjylland
som destination, fordi de kendte andre danskgifte thailandske kvinder,
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 95
og fordi den mand, de gerne ville giftes med, boede der. Der er således adskillige
årsager og tendenser, som kan belyse landområdernes rolle som destination
for de tilrejsende brude.
Jens, Chutima, Kita og Siriporn4
Mit fokus for artiklens diskussion er en yngre dansk mand, Jens, der er thailandsk
gift, samt tre yngre thailandske kvinder fra det nordlige Thailand. Chutima,
Kita og Siriporn er alle gift, eller tidligere gift med, en dansk mand. De
omtaler sig selv som thaipiger. Interviewene med de tre kvinder er udvalgt
blandt en række interviews, suppleret med private besøg, virksomhedsbesøg,
møder med arbejdsformidling og sprogskole. Som det er tilfældet med de fleste
antropologiske studier i komplekse samfund, er studiet kvalitativt og lokalt,
hvilket kan frembringe nye perspektiver og bidrage til en nuanceret forståelse
af denne type af transnationale ægteskaber, men ikke nødvendigvis
danne baggrund for generaliseringer.
Jens bor på Mors og er gift med Chutima, og de har en lille datter sammen.
De bor i et nyt parcelhus i en mindre landsby og arbejder begge i fiskeindustrien
– Jens på mere end fuldtid, mens Chutima arbejder 8 timer om ugen. Chutima
har været i Danmark i fem år. Hun har en faster, der hjalp hende og fem kusiner
med at komme til Danmark i området omkring Mors. I Thailand voksede
Chutima op som eneste datter blandt to brødre, og senere arbejdede hun 16
timer om dagen på en fabrik, der fremstillede airconditionanlæg til eksport.
Siriporn er fraskilt, hun har to døtre og bor til leje i en lejlighed i en mindre
provinsby. Hun ejer et hus, som hun lejer ud. Siriporn voksede op med sine
forældre og otte søskende i en landsby nord for Bangkok. Siden hun var 16 år
gammel, har hun arbejdet på et kyllingeslagteri og i et supermarked. Siriporn
har været i Danmark i 11 år og har været gift to gange med danske mænd. Hun
har en storesøster i Århus, som begge gange fandt Siriporns kommende ægtemand
til hende. Siriporns lillesøster kom til Danmark for to år siden; hun bor
på den anden side af gaden og er gift med en fælles bekendt af Siriporn og
deres storesøster i Århus. Siriporn modtager kontanthjælp efter en arbejdsskade,
men har i flere år haft sin egen restaurant, hvor hun serverede thailandsk
mad.
Kita har været i Danmark i fire år. Hun er Siriporns veninde, og de to kvinder
kommer fra det samme område i Thailand. Kita har arbejdet på fabrik i det
nordlige Thailand. Nu er hun gift med en ven af Siriporns eksmand og går
hjemme. Parret bor i en lejet lejlighed og har ingen børn. Kita går på sprogskole
i en større by i nærheden to gange om ugen.
Mange af de thailandske kvinder i Nordvestjylland er enten arbejdsløse,
hjemmegående eller ansat i fiskeindustrien. Arbejdet består i at arbejde hurtigt
ved et samlebånd med rensning og pakning af fisk og muslinger. Virksomhederne
omtales af de ansatte, som henholdsvis “Muslingen“ eller “Fisken“. Flere
af de thailandske kvinder kommer fra lignende arbejde i Thailand og har in96
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
gen videregående uddannelse, hvilket Chutimas, Siriporns og Kitas baggrund
illustrerer. Modsat er det for danskgifte russiske kvinder, der generelt har en
højere uddannelse, mens thailandske kvinder generelt ingen videregående
uddannelse har (LOKK 2003:12). Konsulenten ved arbejdsformidlingen i Nykøbing
Mors påpegede, at arbejdet i fiskevirksomhederne passer til thaipigernes
tidligere arbejdserfaring og dækker behovet for arbejdskraft i fiskevirksomhederne,
der stadig har konventionelle samlebånd og mangel på dansk
kvindelig arbejdskraft.
Hverken Chutima, Kita eller Siriporn fandt deres mand via Internettet eller
i et katalog. Deres møde indikerer, at termen mail order brides eller “postordrebrude“
har problematiske implikationer. Primært, fordi det ikke var pr. postordre,
at de kvinder og ægtepar, jeg mødte, havde truffet hinanden, men derimod
ved hjælp af personlige netværk i lokalområdet, via mænd eller kvinder,
der i forvejen var gift med en dansk mand eller en thailandsk kvinde. Dernæst
udvekslede de et par breve, hvorefter manden sendte en flybillet, og parret
efterfølgende mødtes i Danmark. Glodava og Onizuka (1994) har tidligere defineret
“postordrebrude“ bredt som værende kvinder, der finder deres partner
via korrespon-dence. Denne proces kan være initieret af et ægteskabsbureau,
via et katalog, eller en avis eller ved hjælp af venner eller familie. Sammenstillingen
mellem ægteskaber fundet via et formelt ægteskabsbureau og personlige
familiære kontakter er problematisk. For det første, fordi der er helt andre
sociale faktorer i spil, når kontakten formidles gennem et personligt netværk,
og for det andet fordi kvinderne ikke opfatter sig som, eller har kendskab til
kategorien “postordrebrud“. Sociologen Cecilia Julag-Ay påpeger desuden at
termen er unyttig, da den ikke er “værdineutral“ og ydermere har “mange
negative konnotationer“ (Constable 2003:70).
Omsorgsøkonomi i Nordvestjylland
Kendskabet til denne type af transnationale ægteskaber har været præget af
studier foretaget, før kvinden eller manden har besluttet sig for ægteskab eller
efter, når nogle af ægteskaberne er endt i vold. Mila Glodava og Richard Onizuka
(1994) har publiceret den mest citerede bog om emnet. I Mail-Order Brides: Women
for Sale præsenterer de sammenfattende den hidtidige diskurs, præget af
generaliseringer og unuancerede dikotomier mellem stærke mænd, der køber
brude, og undertrykte kvinder, der sælger sig selv. Siden har Nicole Constable
(2003) udført virtuel etnografi blandt amerikanske mænd og kinesiske kvinder
i en undersøgelse af, hvorledes identiteter konstrueres på Internettet i ønsket
om at finde en matchende partner. Constables analyse bidrager med et
antropologisk perspektiv og en feministisk kritik, der tilbageviser Glodava og
Onizukas tilgang, da den overser centrale distinktioner og samtidigt undervurderer
kvindernes evne til at træffe informerede rationelle valg.Yu Kojima
(2001) har ligeledes på baggrund af virtuel etnografi, blandt koreanske kvinder,
der søger til Japan, argumenteret for, at denne gruppe af kvindelige miDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 97
granter bør forstås som reproduktive arbejdsmigranter, der udfører domesticeret
og reproduktivt arbejde, som japanske kvinder ikke længere vil påtage
sig, hvilket er et perspektiv, jeg vil belyse senere (Kojima 2001:205). Generelt
peger de seneste års forskning i emnet på, at kvinder, der søger til Vesten ved
hjælp af ægteskabsmigration, har komplekse motiver, samt at de oftest selv, under
indflydelse af en række faktorer, ultimativt selv har truffet beslutningen.
Derfor bør de ikke umiddelbart kategoriseres som værende ofre for illegal
trafficking. Hvad forskningen først og fremmest viser er, at marginaliserede
kvinder i en marginaliseret økonomi kan og vil kreere strategier for at kontrollere
deres økonomiske liv (Kojima 2001, Constable 2003, Bloch 2003, Schaeffer-
Grabiel 2004, Sassen 2002, Ehrenreich et al. 2002). Få har fokuseret på, hvorledes
ægteskaberne på makroniveau kan analyseres i lyset af bredere globale
processer, hvor omsorg er en eksportvare, der udveksles mod visum og månedlige
økonomiske overførelser til den tilbageblevne familie (se for eksempel Ehrenreich
et al. 2002, Sassen 2002).
Den økonomiske udveksling er således mere kompleks end et handelsperspektiv,
hvor kvinden indgår ægteskab på baggrund af en illegal handel, eller
hvor den kommende ægtemand betaler et bureau, en agent, kvinden eller hendes
familie for ægteskabet. Samtidigt migrerer kvinderne ikke på baggrund af
ekstrem fattigdom. De ville godt kunne overleve rent fysisk i Thailand; deres
eksistens er ikke truet. De agerer på baggrund af en relativ ny-følt fattigdom
med baggrund i den økonomiske krise i Thailand i slutningen af 1990’erne
(ESCAP 1999:13, Ehrenreich et al. 2003:5). Glick Schiller et al. (1992:48) påpeger
ligeledes, at det ikke er de fattigste, der migrerer frivilligt, idet det for alle
klasser kræver ressourcer at migrere. Migration er ofte en strategi til at sikre, at
en husholdningsenhed er i stand til at bibeholde hvad den har, i form af ressourcer
og social position (Ibid:54).
Thailands valuta devaluerede i juli 1997, hvilket satte gang i en omfattende
økonomisk krise i Asien. Thailands lavere middelklasse og fattige blev særligt
ramt af krisen, og i 1998 accelererede antallet af arbejdsløse som et resultat af
fabrikslukninger og fyringer (ESCAP 1999:13). Denne type af udvikling og indgreb
er generelt anerkendt for at ramme kvinder hårdt, da de oftest er ansvarlige
for familiens sundhed og uddannelse af børnene. Dette ansvar forklarer
hovedsageligt stigningen af kvindelige migranter på globalt plan; kvinderne
rejser for at hjælpe deres familier i oprindelseslandet ved at overføre penge til
dem. Alle thaipigerne i Nordvestjylland sender penge hver måned til Thailand.
Siriporn forklarer sin situation således:
Vi er ikke fattige i min familie, men vi har ikke mange penge. Derfor
sender jeg sammen med min søster 500 kr. hver måned til familien... det
var mest derfor, vi kom [til Danmark]. Mine brødre i Thailand har ikke
penge tilovers til at give til vores forældre.
98 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Økonomiske overførelser mellem migranter og deres hjemlande er ikke et nyt
fænomen, men et fænomen i fremvækst. Samtidigt har studier af migranters
overførelser primært haft fokus på udvekslingen fra rige til fattige lande. Luis
Eduardo Guarnizo (2003:667) argumenterer for, at dette perspektiv er for simpelt,
idet denne tilgang ikke inkluderer de makroøkonomiske effekter, som migranters
transnationale økonomi genererer og derved undervurderes migranternes
indflydelse på den globale økonomi.
Strukturelle begrænsninger udgøres af fænomener, der påvirker kvindernes
og deres families konkrete livsvilkår. Kvinderne søger med deres migration
og ægteskab at udfordre og udvide disse begrænsninger. I øjeblikket manifesterer
det sig ved en vækst i variationen af det, Saskia Sassen betegner som
alternative glo-bale kredsløb for overlevelse og profitmakisimering (Sassen 2002). Disse
kredsløb inkorporerer et stigende antal kvinder. I de mest centrale af disse
globale kredsløb indgår illegal trafficking, barnepiger, tjenestepiger og transnationale
brude.
Et andet perspektiv er, at det kan være hjemlandets udviklingsstrategi at
animere dets borgere til at søge arbejde eller på anden både forbedre deres
økonomiske situation ved at migrere (Sassen 2002:4). Enten officielt, som det
er sket på Filippinerne, hvor regeringen gennemførte et oplysningsprogram
for at få filippinske kvinder til at gifte sig med japanske mænd og dermed
hjælpe den tilbageblevne familie (Cahill 1990). Eller uofficielt, som i Thailand,
hvor over-førelsesøkonomi og ægteskabsmigration er en helt central økonomisk
strategi for landets underprivilegerede, hvilket Chutimas observationer illustrerer:
Næsten alle de piger, jeg kender i Thailand vil rejse. Mange piger i familierne
fra min landsby er også rejst. Nu rejser de direkte fra landsbyen
og ud af Thailand, fordi der er så mange thaipiger rundt om i verden,
der hjælper dem. De behøver ikke tage til Pattaya først og finde en mand.
Pigerne rejser til USA, Tyskland, Norge eller England.
Kvinderne, og ofte migranter i det hele taget, deltager i en udviklingsstrategi
på makroniveau. Via ægteskabet og opholdstilladelsen i Danmark åbnes op
for utallige overførelser fra kvinderne til deres familie i hjemlandet. Disse transnationale
overførelser udgør for mange lande en stor international valutaressource.
I 1998 udgjorde globale overførelser mellem migranter og migranters
hjemlande US$ 70 mia. (Sassen 2002:3). Ved at migrere og regelmæssigt
overføre penge deltager transnationale brude i disse alternative globale kredsløb.
Sassens økonomiske analyse af kvindlige migranters funktion kan forbindes
til Ehrenreich og Hochschilds caredrain5-begreb (Ehrenreich et al. 2003).
Med det-te begreb som udgangspunkt sættes der fokus på de globale sammenhænge,
der har medført, at migranter i stigende omfang kvinder, sender
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 99
penge hjem til deres familier; kvinder, der forlader deres egne familier for at
tage sig af andre. En vigtig, men ofte overset konsekvens af “globaliseringen“
er således de nye globale omsorgskæder. Disse globale omsorgskæder er skabt
af en import af omsorg, kærlighed og service til rige lande, og en eksport af
kvindelige migranter fra fattige lande til varetagelse af disse omsorgs- og servicefunktioner
(Nyberg Sørensen 2003). Caredrain manifesterer sig primært som
et privat, og derfor nærmest usynligt fænomen. I Nordvestjylland illustreres
det ved de mange hjemmegående “selvforsørgende“ thaipiger. I Danmark, som
i øvrige dele af de omsorgsimporterende lande, består arbejdet primært i privat
børnepasing, privat rengøringshjælp, prostitution eller ægteskab. I USA,
og i nogen grad Europa, hvor offentlige børnepasningstilbud er dyre eller manglende,
hvor barselsorloven er kort og arbejdsugen lang, ansættes i stigende
grad migrantkvinder til at varetage børnepasning og rengøring. Timelønnen
er lav og resulterer i, at det i USA er en mulighed for andre lavindkomstgrupper
at ansætte privat børne- og hushjælp. Ligeledes ansætter offentlige institutioner
migrantkvinder i lavt betalte rengørings- og pasningsfunktioner (Ehrenreich
et al. 2003, Hondagneu-Sotelo 2001). En anden form for omsorg, der efterspørges,
er seksuelle ydelser, som i stigende grad tilbydes af kvindlige migranter.
Ægteskab med udenlandske kvinder udgør derfor blot et fænomen i omsorgsimporten.
Ehrenreich (2003:6) påpeger at importen af omsorg blot er endnu
en ressource, der udsuges fra fattige til rige lande.
Den omsorg, den danske ægtemand får af de thailandske kvinder, er en
værdifuld ressource, og der er en risiko for, at nogen kommer til at mangle
den, ikke mindst de børn, der efterlades i andres varetægt, når deres mødre
bevæger sig ud i verden som internationale migranter (Nyberg Sørensen 2003).
Hverken Kita, Siriporn eller Chutima har børn i Thailand, men flere af deres
kusiner og veninder i Danmark har. Dette er ikke usædvanligt, da mange thaipiger
efterlader deres børn i Thailand, når de gifter sig i udlandet. Siriporn
forklarede således, at hendes mor passer børnebørnene for alle Siriporns søstre,
der er bortrejste. Fraværet af en mor er ikke et usædvanligt fænomen, idet
kvinderne traditionelt set ofte ville være bortrejste, men tidligere primært til
storbyer i nærheden. Fordi migrationen i dag er kvantitativt større, og på grund
af det faktum, at kvinderne oftere rejser til den anden side af kloden, kan der
argumenteres for, at ofrene i udgangspunktet ikke er de migrerende kvinder,
men derimod deres børn (Ehrenreich et al. 2002).
Begreberne og fænomenerne; globale omsorgskæder, caredrain og alternative
globale kæder for overlevelse og profitmaksimering kan samlet kaldes global
omsorgsøkonomi. Global omsorgsøkonomi manifesterer sig i Nordvestjylland,
hvor kvinderne forlader egne børn og gamle forældre for at gifte sig med og
give omsorg til danske mænd. Når Chutima går i banken i Nykøbing Mors og
hver måned sender 1000 kr. til sine forældre i det nordlige Thailand er det en
konkret manifestation af hendes rolle som aktør i en global omsorgsøkonomi.
100 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Et transnationalt netværk
Transmigranter defineres som migranter, hvis daglige liv afhænger af konstant
og mangeartede forbindelser på tværs af internationale grænser. Transnational
migration er således en proces, hvor migranter kreerer og bibeholder simultane
mangefacetterede sociale relationer, der forbinder deres oprindelsesland
med deres destinationsland (Carøe Christiansen 2001:10). Som præsentationen
af Chutima, Kita og Siriporn illu-strerer, har de flere familiemedlemmer i
Danmark, der tilsammen udgør et centralt socialt netværk for thaipigerne. Netværket
indgår samtidigt som en relation, der forbinder oprindelsesland med
destinationsland. Massey (1988:396) definerer migrationsnetværk som en række
af interpersonelle forbindelser, der forbinder migranter, tidligere migranter og
nonmigranter i oprindelses- og destinationslande i form af slægtskab, vensskab
eller/og oprindelsessted. Migrationsforskningen demonstrerer, at beslutningen
om at migrere, valget af destination samt tilpasningsprocessen i det
nye land i stor udstrækning er påvirket af etniske, slægtskabsmæssige, arbejdsmæssige,
nabo- og venskabstilknyttede netværk (Light 1993:26). Denne tilgang
tilbageviser generelle forestillinger om migranter som afkoblede fra deres
oprindelsesland. Både de månedlige overførelser og netværket i Danmark illustrerer,
at thaipigerne ikke kan betragtes som værende hverken uprooted eller
som havende “brændt alle broer bag sig“.
Chutimas og Siriporns historier eksemplifierer vigtigheden af det sociale
netværk i de tre centrale migrationsfaser; beslutningen om at migrere, valget
af Nordvestjylland i Danmark som destination, samt tilpasningsprocessen i
Danmark, hvor netværket var helt centralt for thaipigerne. Chutima fortæller:
Så længe jeg kan huske, har jeg villet rejse fra Thailand, fordi min faster
som den første i familien, rejste til Danmark, da jeg var helt ung. Hun
mødte sin mand via sit arbejde i Pattaya6. Min faster ringede til mig og
fortalte om en mand fra hendes arbejde, der gerne ville giftes med en
thaipige. Hun har siden skaffet mine fem kusiner en mand, og de bor nu
alle her i området. Når der først er én her, kan hun sørge for, at resten af
kvinderne i hendes familie kommer hertil. En af mine veninder i Thisted
har ti søstre og kusiner heroppe ... Da jeg kom, boede jeg hos min
faster i de to uger, der gik, indtil vi [Jens og Chutima] blev gift. Da jeg
fik det første brev fra Jens, blev jeg glad, for han lød som en god mand,
men da jeg kom, kunne vi ikke forstå hinanden. Så vi brugte tegnsprog,
ordbog og min faster [der taler dansk]. Det hjalp meget at min faster og
mine kusiner kunne hjælpe os. Vi ringede hele tiden til dem i starten,
fordi vi ikke kunne tale sammen.
Netværket illustrerer, at kvindens rolle som aktør har flere implikationer. Ikke
blot skal hun sende penge hjem, hun kan også sørge for at der kommer flere
piger, der kan sende penge hjem. De fordele, som netværket tilbyder i DanDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 101
mark og som gør migrationen lettere, influerede også Siriporn både i forhold
til beslutning og destination:
På det tidspunkt, hvor mine forældre gerne ville ha’, at jeg rejste, boede
jeg alene og havde ikke lyst til at rejse, jeg var bange, både for at rejse og
for at bo sammen med en mand. Men min familie syntes ikke, jeg kunne
bo ale-ne, de ville ha’ jeg tog til Danmark i første omgang bare for at
kigge. Hjemme i Thailand tænkte jeg over, om jeg skulle rejse, men så
ringede min søster og sagde, at hun havde fundet en mand, der ville
giftes med mig....
De reducerede praktiske omkostninger ved migrationen i form af et aktivt netværk
i Danmark øger antallet af kvinder, der kan og vil vælge at rejse, og således
kan der argumenteres for, at migrationsnetværk øger antallet af migranter
i en kumulativ proces (Massey 1988, Light 1993:27).
Kvinderne og deres familier i Thailand ser ægteskaberne som en mulighed
for at konsolidere det, Schaeffer-Grabiel (2004) har betegnet som en transborder
middle-class identity. For det første tildeles thaipigerne i Danmark denne identitet
af deres familie og sociale netværk i Thailand. Thaipigerne opfattes som
værende en del af middelklassen i Danmark, selvom kvinderne måske reelt
ikke er det. For det andet får familien i Thailand adgang til eller fastholder
deres position i middelklassen i deres lokalområde, og deres familiemedlems
migration tilbyder dem således social mobilitet. Chutima fortæller, at hendes
store drøm er at købe eller bygge et hus til sine forældre i Thailand. Indtil nu er
det blevet til indkøb af et tv, et køleskab og en vaskemaskine til forældrene, når
Chutima har besøgt dem i Thailand. Chutimas drøm om at bygge et hus til
hendes forældre, illustrerer en tendens hvor de såkaldte “Dollar“-huse, der
bygges for migranters transnationale økonomiske overførelser, i stigende grad
manifesterer sig i Asien, Caribien, Latinamerika og Afrika og influerer på den
lokale jordværdi (Glick Schiller 1995:54). “Dollar“-huse demonstrerer dermed
nødvendigheden af at studere og analysere migration i både et transnationalt
og et globalt økonomisk perspektiv.
Netværket som social institution
Netværket i Nordvestjylland er ikke en isoleret geografisk enhed, da mange
thaipiger kender andre thaipiger, der er gift med danske mænd rundt om i
Danmark og i Europa. Det er heller ikke specifikt organiseret eller struktureret
endsige defineret af thaipigerne som et netværk. “Vi hjælper bare hinanden“,
som Kita påpeger. Netværket er en aktiv deltager i selve migrationsprocessen,
men fungerer i Nordvestjylland også som en central social institution, hvor
kendskabet til de øvrige thaipiger i området er stort. Det er derfor ikke alle
thaipiger i Danmark, der er en skrøbelig udsat gruppe uden socialt netværk.
Netværket er et socialt forum, hvor interne konflikter mellem thaipigerne
102 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
er centrale. Kita uddyber:
Selvom vi hjælper hinanden, bliver vi tit uvenner på grund af jalousi,
for eksempel hvis den ene har mere end den anden, en god mand, eller
et større hus. Vi er ondskabsfulde og kalder hinanden for ludere ... Jeg
har tit problemer med mine kusiner, men mest med veninder ... vi hjælper
altid familien mest.
Netværket skal derfor ikke kun betragtes som en praktisk foranstaltning, det
har også på forskellig vis sociale implikationer både for mænd og kvinder.
Siriporn forklarer:
Jeg har hjulpet flere piger herop [til Danmark], men jeg vil kun hjælpe,
hvis jeg kender manden godt, ellers bliver pigerne bare sure på mig, når
de kommer, hvis de får problemer.
På denne vis sikres, at de fleste kvinder via netværket bliver matchet med de
såkaldte gode mænd, det vil sige mænd, der ifølge thaipigerne sørger for at
pigerne kan gå derhjemme, som ikke slår og som sørger for penge nok til både
familien i Danmark og i Thailand – mænd bliver således anbefalet til ægteskab.
Netværket benyttes ikke udelukkende af kvinderne selv til at efterspørge
potentielle ægtemænd, mændene benytter sig ligeledes af netværket til at finde
en hustru.
Thomas Faist søger ved hjælp af en typologi at indkredse en systematisk
definition af de transnationale processer, som opstår på baggrund af migration
mellem økonomisk rige og fattige lande. Faist inddeler disse i tre typer: slægtsgrupper,
transnationale kredsløb og transnationale fællesskaber. Slægtsgruppen defineres
typisk som migranter, der overfører penge til familien, i hjemlandet.
Transnationale kredsløb defineres i hovedtræk som netværk, hvor insiderfordele
i destinationslandet udnyttes (Carøe Christiansen 2001:12). I forhold til thaipigerne
overlapper disse to grupperinger.
I Nordvestjylland giver insiderviden om danske mænd i området, der søger
en thailandsk kvinde til ægteskab, mulighed for at få yderligere kvindelige
familiemedlemmer til Danmark. Denne insiderviden var grunden til, at
Chutima, Siriporn, Kira samt deres søstre og kusiner var i Danmark. Men familien
eller slægtsgruppen i Thailand venter ikke passivt på de økonomiske
overførsler; de er en del af det transnationale netværk. Denne overlapning af
funktioner har Glick Schiller (1995) kaldt flexible udvidede familienetværk, hvilket
ikke er et nyt fænomen, men med sigte på hvorledes disse netværk krydser
nationale grænser, og familier på denne vis har mulighed for at skabe økonomisk
sikkerhed, kalder Glick Schiller disse netværk for kollektive transnationale
familiestrategier. Idet beslutningen bag kvindernes migration er nært knyttet til
muligheden for at overføre penge til familien i Thailand, indgår familien samDANSK
SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 103
men med netværket i Danmark som en del af det transnationale netværk. For
thaipigerne betyder fri vilje altså ikke nødvendigvis frit valg mellem forskellige
økonomiske alternativer, idet de er i Danmark for at opfylde væsentlige
økonomiske behov, inden for en specifik social og familiemæssig kontekst.
Ægteskab som individuelt projekt
Personlige valg og drømme om frihed, moderskab og kærlighed indgår som
motiver for migration på mikroniveau. Valg, der dog må holdes op mod de
strukturelle rammer og begrænsede muligheder, der ligger i at være vokset op
i samfund, som på forskellig vis tilskynder til transnationale ægteskaber. Ved
at sætte kvinderne, og i nogen grad mændene, i centrum for analysen illustreres,
at de som de fleste andre indgår i sociale netværk, at de søger at opnå
kontrol over deres egne livsbetingelser, at de udfører magt og samtidigt er
genstand for andres magtudøvelse. Motiverne illustrerer, at kvinder migrerer
af andre årsager end mænd, et perspektiv der er nødvendigt at inkludere i
aktuel migrationsteori.
Jeg har demonstreret, hvorledes kvinderne migrerer for at bidrage til familien
og dermed opfylder en forventet familiær forpligtigelse. Samtidigt kan
migrationen også være en frigørelsesproces fra familien. Migration som et
frihedssøgende projekt er et komplekst felt, hvor umiddelbart modsætningsfyldte
handlinger mødes. Thailandske kvinder migrerer og indgår i transnationale
ægteskaber for at udtrykke vestlige forestillinger om frihed og individualitet.
Men disse ideer eksisterer parallelt med traditionelle forestillinger
om familieværdier, kønsroller og feminitet. Disse intime forbindelser og ægteskaber
inkorporerer således både forestillinger om det traditionelle og det
moderne, det globale og det lokale (Schaeffer-Grabiel 2004:45). For thaipigerne
er primært tre faktorer centrale i en analyse af individuelle motiver for migration
og ægteskab; frihed fra hårde arbejdsvilkår, frihed fra thailandske kønsroller
samt forestillinger om danske mænd.
For det første arbejdede Chutima, Kita og Siriporn alle på fabrik i Thailand i
op til 16 timer dagligt, seks dage om ugen. I Danmark går Kita hjemme, og
hendes mand arbejder. Siriporn har været hjemmegående og passet børnene i
lange pe-rioder af sit ægteskab, og Chutima arbejder nu kun 8 timer ugenligt
og går resten af tiden hjemme, hvor hun gør rent og laver mad. Hendes mand,
Jens, arbejder til sent hver dag. Kvinderne karakteriserer,som allerede nævnt,
en mand som “god“, hvis han lader sin kone være hjemmegående. Dette perspektiv
kontrasterer med en specifik forestilling, der hyppigt forbindes til ægteskaberne;
at de i deres væ-sen er undertrykkende og udnyttende, fordi kvinden
er hjemmegående uanset kvindernes egne erfaringer og meninger. Perspektivet
udspringer af en vestlig, feministisk middelklassevision om ligestilling,
i hvilken husholdninger med en specifik privat/offentlig arbejdsdeling,
hvor mændene arbejder uden for hjemmet, og kvinderne er hjemmegående,
har været kritiseret. I denne kritik af ægteskabets kønsrelationer mangler hyp104
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
pigt en anerkendelse af, at kvinder i forskellige sociokulturelle kontekster definerer
ligestilling forskelligt. Som Constable præcist pointerer:
To work for a wage might be liberating to a middle-class woman, but
not to a woman who has worked in fields or a factory for subsistence
since childhood (Constable 2003:65).
Selvom Kita, Siriporn og Chutima går hjemme og passer huset, er det ikke
nødvendigvis et udtryk for passivitet eller undertrykkelse.
For det andet fortalte alle thaipigerne om natlige byture på diskotekerne i
Nykøbing Mors, fordi de i Danmark kan danse og være ude om natten. Det er
generelt accepteret i Danmark at gifte kvinder også kan gøre det, mens det ofte
ikke accepteres af thaipigernes danske mand. Det var ikke det, han søgte, og
fænomenet forklarer, hvorfor jalousi er en væsentlig årsag til problemer i ægteskabet.
Siriporn forklarer:
Mange thaipiger er gift med gamle mænd. Thaipigerne er unge, de går
på diskotek og er deres mænd utro, også selvom deres danske mand er
god ved dem ... Det er jo også, fordi Danmark er frit ... Mange thaipiger
har flere mænd i Danmark, det kan man ikke i Thailand, men her i Danmark
kan hun være fri og gøre, hvad hun vil.
Nye studier af kvinder, der søger ægteskaber i Vesten, demonstrerer, at kvinderne
også påvirkes af imaginære fantasier om vestlige frihedsidealer og en
frisættende livsstil (Schaeffer-Grabiel 2004:34).
I tilknytning til dette frihedssøgende perspektiv er det tredje væsentlige motiv
for ægteskabet, især for kvinder, der ikke allerede har børn i Thailand, udsprunget
af en drøm om at udfylde en rolle som mor og hustru. En drøm, som
kvinderne ikke mente kunne opfyldes i Thailand, hvilket de begrundede med
frygten for vold og alkoholmisbrug i ægteskabet. De foretrak danske mænd,
fordi de blandt thaipigerne har ry for ikke at drikke og slå samtidigt med, at de
lader kvinden deltage mere i de beslutninger, der træffes i ægteskabet. De danske
mænd blev foretrukket frem for thailandske mænd, som thaipigerne beskrev
som værende fattige, arbejdsløse, dominerende, alkoholiserede, voldelige
og utro.
Bemærkelsesværdigt mange kvindelige migranter har forladt alkoholiserede
og voldelige ægtemænd (Ehrenreich et al. 2003), inklusive en række af de
thaipiger, jeg mødte. Det er således ikke mit formål at ignorere det faktum, at
flere har været udsat for vold og misbrug. Men ved at beskrive thailandske
mænd som dominerende og moralsk depraverede, drejer kvinderne en moraliserende
diskurs væk fra forestillingerne og beskyldningerne om, at det er thaipiger,
som gifter sig med danske mænd, der er prostituerede og moralsk depraverede.
Transnationale brude fra det øvrige Asien, Colombia, Rusland og
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 105
Mexico har ligeledes retfærdiggjort deres søgen og ægteskab med udenlandske
mænd ved at nedgradere lokale mænd (Del Rosario1994), hvilket illustrerer,
hvorledes ægteskaberne kan forstås som en personlig og national kønsrevolution
på et transnationalt niveau (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Selvom kvinderne
applicerer denne diskurs, forestilling og erfaring med thailandske mænd
til at inkludere alle thailandske mænd og dermed betvivler deres egnethed
som ægtemænd, fædre og forsørgere, diskuterer de ikke, at de strukturelle vilkår
og fraværende økonomiske muligheder, der har influeret kvindernes egen
migration, også influerer de thailandske mænds muligheder for at være økonomisk
stabile forsørgere. Samtidigt var thaipigernes historier ofte
modsætningsfyldte, da danske mænd ligeledes blev beskrevet som dominerende,
og thailandske familieværdier som loyalitet og thailandske mænds veldefinerede
rolle som forsørger blev fremhævet som ønskværdige. Kvindernes
kontrasterende konstruktioner af mænd fra Thailand og Danmark illustrerer,
hvorledes det ikke blot er kvinderne, der objektifieres og kategoriseres som
traditionelle, erotiske og passive; de danske mænd objektificeres også og er
symboler på attraktive alternative levemåder i kraft af deres nationalitet. Thaipigernes
migration og ægteskab er således knyttet til individuelle drømme om
det gode liv, om velstand, om selvstændighed, om kærlighed, om moderskab
samt om frigørelse fra thailandske kvinderoller, hvilket ellers er det manden i
Danmark håber på at importere.
Mændenes søgen efter udenlandske kvinder er en søgen efter en “sød“ og
trofast pige med traditionelle familieværdier. Familieforhold, som mændene
nostalgisk forestiller sig eksisterede i 1950’erne, før andre familiekonstallationer
end kernefamilien vandt frem (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Mændene ønsker
at importere sex, omsorg og kærlighed, men de har i lige så høj grad en forestilling
om at de importerer traditionelt forankrede kvinder med feminine, trofaste
og oppassende kvaliteter. Jens fortæller:
Jeg tror, at der kommer mange thaipiger, fordi de mænd, der ikke har en
kone, ser på de mænd, der har en thaipige, og så tænker de, at “sådan én
vil de også gerne ha’“... Så har de måske også lidt svært ved at score de
der ægte danske kvinder, og få dem de gerne vil ha’. Det er tit svært og
kompliceret med danske kvinder ... de danske kvinder stiller for store
krav.
Paradokset er, at de passive asiatiske piger netop var fraværende blandt de
thaipiger, jeg mødte.
Mændene nærer ligeledes en større romantisk forhåbning til ægteskabet
end kvinderne. Jens fortæller:
På mit arbejde mødte jeg en sød thaipige i pakkeriet. Hun var gift med
en dansk mand, og jeg spurgte hende, om hun ikke kendte en anden sød
106 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
thaipige, eller måske hun havde en søster. Hun kontaktede sin niece,
min nuværende kone, i Thailand, og jeg sendte to breve til hende. Det
var svært at forstå hinanden i brevene, det er begrænset, hvad man kan
skrive, og det er svært at skrive på engelsk. Derfor sendte jeg i mit tredje
brev en billet. Jeg tænkte, at hvis det ikke gik, så kunne hun jo bare tage
det som en ferie og så rejse hjem igen. Jeg tog til Kastrup for at hente
hende. Inden hun kom, var jeg meget nervøs, jeg kan ikke helt forklare,
hvordan jeg havde det, men det var ligesom sommerfugle i maven.
Kontrasterende forventninger producerer modstridende resultater (Schaeffer-
Grabiel 2004:45), særligt fordi danske mænd håber på at etablere traditionelle
familie- og kønsværdier, mens nogle af thaipigerne ønsker at transcendere dem.
Dette forklarer, hvorfor der på Internettet findes anvisninger på, hvordan en
kvinde fra Thailand, Rusland, Filippinerne skal tackles, og ikke mindst giver
det også en mulig forklaring på konflikter, der kan forårsage vold i ægteskaberne.
For ægteskabet og kvinderne er ofte slet ikke, som mændene forestiller
sig. Det er ikke en blot en “sød pige“, men et selvstændigt individ. Konflikter
opstår, når to forestillingsverdener mødes i et sammenstød mellem to
modstridende projekter; omsorg versus visum.
Konklusion
Denne artikel har kritiseret den eksisterende “postordrebrude“-diskurs og samtidigt
forsøgt at udvide og nuancere den. Indledningsvist skitseredes fem signifikante
temaer i den hidtidige diskurs, der tilsammen har haft et eksplicit
offer-perspektiv som udgangspunkt. Jeg har demonstreret, at kvindernes ægteskab
og migration udspringer af langt mere komplekse motiver end kontrollerende
mænd, der køber fattige kvinder. Dette simple handelsperspektiv er
funderet i en problematisk, essentialiserende og universalistisk feministisk tilgang,
der ignorerer kvindernes eget perspektiv og handlekraft. En del af artiklens
teoretiske og analytiske tilgang knytter sig dermed til nyere feministiske
studier af prostitution og seksuelle ydelser. Som det er tilfældet med “postordrebrude“,
beskrives også prostituerede hyppigt som slaver, trafficked og ofre
(Constable 2003:89) på trods af, at mange kvinder, der arbejder i sexindustrien
i Asien, påpeger, at prostitution bør betragtes i et andet perspektiv: som arbejde
i en veldefineret industri, som en overlevelsesstrategi eller som en måde
at klare sig på, når andre muligheder er begrænsede. På trods af den marginalisering
og sårbarhed som prostitution i Asien indeholder, tilbagevises offerrollen
både af de prostituerede selv og i studier foretaget fra de prostitueredes
perspektiv. Ligeledes opfattede thaipigerne ikke sig selv som ofre, hverken for
mandlig kontrol eller fattigdom.
Hvorledes skal marginaliserede kvinders egne perspektiver på deres situation
tolkes? Som et udtryk for “falsk bevidsthed“, hvor danskgifte thailandske
kvinder betragtes som ofre, ubevidste om deres egen position som undertrykte,
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 107
uanset deres eget perspektiv? Eller er det mon muligt at acceptere og inkludere
kvindernes eget perspektiv i en fremtidig diskurs? Kamala Kempadoo
efterlyser øget opmærksomhed på marginaliserede kvinders agency, hvor deres
rolle som aktører på den globale arena anerkendes, og deres individuelle
beslutninger betragtes som bevidste og rationelle reaktioner på strukturelt determinerede
vilkår. Ved at sætte kvinderne i centrum for analyser, der inkluderer
kvindernes egne perspektiver, argumenterer Kempadoo for at en nytænkning
af 3. verdens prostitution er mulig (Ibid:89). Ligeledes er nytænkning og
udvidelse af den eksisterende “postordrebrude“-diskurs mulig, når kvinderne
sættes i centrum, og der lyttes til deres egne perspektiver. Chutimas, Siriporns
og Kitas personlige perspektiver og erfaringer har i denne artikel bidraget til
at nuancere forståelsen af thaidanske ægteskaber samt illustreret, hvorledes
migration er en specifik handling, udført af individer i en specifik sociokulturel
kontekst. Ved parallelt at inkludere et globalt perspektiv demonstreres det,
at thaipigernes migration og ægteskab er en kompleks blanding af frivillighed,
nødvendighed og tvang. Samtidigt er det centralt at understrege, at fokus på
kvinders agency ikke betyder, at deres liv som migrantkvinder er uproblematisk,
eller at deres migration i sit væsen ikke er funderet i generelle kønsspecifikke
uligheder. Som tidligere påpeget har migrationsteori generelt ikke
implementeret et kønsperspektiv, på trods af at kvinder vil, kan og må migrere
af andre årsager end mænd.
Anti-trafficking-organisationer inkluderer ofte “postordrebrude“ som målgruppe7.
Det kritiske punkt er, hvorvidt kvinden frivilligt indgik i ægteskabet,
og hvorvidt der er betalt for kvinden. Men både frivillighed og økonomi er,
som jeg har demonstreret, komplekse begreb i forhold til thaipigernes migration.
For det andet overses ofte væsentlige distinktioner mellem grupper af
migrerende kvinder, da prostituerede, sexslaver, husholdningsarbejdere og
“postordrebrude“ alle karakteriseres som ofre for trafficking (Constable
2003:214). Selvom forskellen mellem de forskellige grupper af migrantkvinder
kan være utydelige, og me-re forme et kontinuum end egentlige adskilte kategorier,
er finere distinktioner vigtige. Saskia Sassen (2002) påpeger det problematiske
i, at postordrebrude kobles unuanceret til trafficking, da det slører deres
deltagelse i transnational migration samt det faktum, at de bidrager signifikant
til en verdensomspændende overførelses- og omsorgsøkonomi. De komplekse
realiteter, strukturelle begrænsninger og globale processer, der influerer
kvindernes valg, overses, når “postordrebrude“ knyttes egensidigt til
trafficking. Samtidigt undervurderes kvindernes evne til at tage personlige
beslutninger og udføre økonomiske strategier (Guarnizo 2003:667).
Nogle kvinder er ofre for trafficking og uvidende om migrationens potentielle
farer for vold og udnyttelse. De kvinder, jeg mødte, var både vidende om
de strukturelle vilkår, i en større kontekst, der fik dem til at vælge migration og
om den potentielle fare for vold og komplikationer ved at emigrere til et nyt
land. Men de strukturelle begrænsninger og mekanismer, der påvirker kvin108
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
den og hendes families liv, opfattes som mere faretruende end potentiel vold.
Kvinderne reagerer med deres migration primært på følelsen af social eksklusion
og frygten for økonomisk diskrimination af både dem selv og deres familie.
Thaipigerne er således ikke kun ofre, de er derimod på en gang uafhængige
og afhængige, ressourcefulde, udnyttende og udnyttede.
Med afsæt i dette mere pragmatiske aktørperspektiv har en anden del af
artiklens teoretiske og analytiske tilgang været funderet i nyere feministiske
analyser af kvindelige migranters rolle i den globale økonomi. En ofte overset
konsekvens af “globaliseringen“ er de nye globale omsorgskæder. Den dominerende
“globaliserings“-diskurs koncentrerer sig om store kapitaltransaktioner
og sjældent om mindre private overførelser. Men derved undervurderes
migrerende kvinders funktion i den globale økonomi. Hvis “globaliseringens“
narrativ derimod udvides, er det muligt at inkludere omsorg og service som
en kommerciel vare, der eksporteres fra fattige til rige lande; omsorg og service
der understøtter den globale dynamik og økonomi. Ægteskabsmigration er
blot et eksempel på konkrete manifestationer af omsorgseksport. Ved at analysere
ægteskaberne i et omsorgsøkonomisk perspektiv, har jeg argumenteret
for at de thailandske kvinder i Nordvestjylland kan betragtes som aktører i en
global omsorgsøkonomi.
Noter
1. “Trafficking in persons“ shall mean the recruitment, transportation, transfer, harboring or
receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction,
of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the
giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control
over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum,
the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced
labor or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the re-moval or organs.
(UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons De-finition of Trafficking
in Persons).
2. LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) i rapporten “Når drømme og håb for-vandles
til mareridt: Danske mænds vold mod udenlandske kvinder og børn“. Heri beskrives det
hvorledes viden om hvorfor disse kvinder vælger at “brænde alle broer bag sig“ er mangelfuld
(LOKK 2003:20).
3. Der bor 218 thailandske statsborgere i Viborg Amt (Viborg Amt 2003:Bilag 10). Det er ikke
givet at alle statsborgerne er kvinder, men ingen af mine informanter havde hørt om, eller
kendte til thailandske mænd i området, og jeg tillægger deres vurdering og kendskab til netværket
stor betydning. Det er heller ikke muligt at påvise at alle kvinderne er, eller har været
gift med danske mænd, men det vil oftest være sådan, fordi det med deres nationaliteter, er
deres eneste mulighed for lovligt at opholde sig længere tid i Danmark. En del kan dog være
kvindernes familiesammenførte børn, men aldersgruppen mellem 25 og 39 år udgjorde 75 %
af thailænderne (Viborg Amt 2003:Figur 5). På baggrund af mit etnografiske datamateriale
kan det derfor antages, at den allerstørste hovedpart af thailandske statsborgere i Viborg amt
er kvinder der er, eller har været, dansk gift.
4. Alle informanter er anonymiserede.
5. Med reference til den omdiskuterede “hjerneflugt“ (brain drain) fra verdens fattige lande –
tales samtidigt om en “omsorgsflugt“ (care drain).
DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005 109
6. Pattaya er centrum for Thailands turistindustri og i stort omfang også Thailands sex-industri.
7. Se for eksempel http://www.traffi...icked.html (2004). CATW (Coalition
Against Trafficking in Women international) http://www.catwin...tional.org
philos.htm eller Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik. 2001. Kroppe over grænser Når kvinder
handles til Danmark. København:Informations Forlag. Nogle grupper er bevidste om problemet
med en præcis definering af “trafficking“ se for eksempel “UN Trafficking Protocol:Lost
Opportunity to Protect the rights of Trafficked Persons“ (2004) http;//www.stoptraffic.
org.news.html. (Constable 2003:237).
Litteratur
Bloch, Alexia 2003: ““Trafficking“ in the Russian Far East: Dreams of Prosperity and
Discourses on Danger“. Paper fra konferencen “The International Migration of
„Traditional Women““. International Conference at the Centre for Comparative Immigration
Studies: University of California, San Diego.
Buckser, Andrew S. 1996: Communities of Faith – Sectarianism, Identity and Social Change
on a Danish Island. Berghahn Books.
Cahill, Desmond 1990: Intermarriages in International Contexts. Australia: Scalabrini Migration
Centre.
Carøe Christiansen, Connie 2001: “Kvinders islamiske aktivisme i et transnationalt
perspektiv“. Dansk Sociologi 4:8-21.
Constable, Nicole 2003: Romance on a Global Stage. University of California Press.
Del Rosario, V. 1994: Lifting the Smoke Screen: Dynamics of Mail Order Bride Migration
from the Philippines. Upubliceret Phd.-afhandling. Institute of Social Studies, The
Hague. Holland.
Ehrenreich, Barbara et al. 2002: Global Women – Nannies, Maids and Sex Workers in the
New Economy. London:Granta Books.
ESCAP (Economic and Social Commission for Asia and the Pacific) 1999: The Impact of
Globalization on Population Change and Poverty on Rural Areas. Asian Population Studies
Series 154. United Nations Publication.
Glick Schiller, Nina, Linda Basch & Cristina Blanc-Szanton 1995: “From Immigrant to
Transmigrant: Theorizing Transnational Migration“, Anthropological Quarterly 68
(1):48-63.
Glodava, Mila, Richard Onizuka 1994: Mail-order Brides: Women for Sale. Fort Colins,
Colo,: Alaken.
Guarniza, Luis Eduardo 2003: “The Economics of Transnational Living“, International
Migration Review 37(3)666-699.
Hondagneu-Sotelo, Pierette. 2001: Doméstica-Immigrant Workers Cleaning and Caring in
the Shadows of Affluence. University of California Press. Berkeley.
Johnson, Ericka 1999: “Alternative Access – Mail order brides on the Internet; A study
of Russian women in Kyrgyzstan“: Visions and Voices Conference.Manchester 1999.
Kojima, Yu. 2001: “In the Business of Cultural Reproduction: Theoretical Implications
of the Mail Order Bride Phenomenon“, Women’s Studies International Forum, 24 (2):199-
210.
Light, Ivan, Parminder Bhachu 1993: Immigration and Entrepreneurship – Culture, Capital,
and Ethnic Networks. Transaction Publishers. New Brunswick and London.
110 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005
Lisborg, Anders. 2001: “Fra moderne slaver til modige entreprenører: Om prostitutionsrelateret
migration fra Thailand til Danmark“. Kvinder, Køn & Forskning, 3 (10).
LOKK, 2003: Når drømme og håb forvandles til mareridt: En rapport om danske mænds vold
mod udenlandske kvinder og børn. Landsorganisation af kvindekrisecentre. Financieret
af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration & OAK Foundation.
Makow, Henry 2000: A Long Way to go for a Date. Silas Green.
Massey, Douglas S. 1988: “Economic Development and International Migration in a
Comparative Perspective.“ Population and Development Review 14:383-413.
Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik. 2001: Kroppe over grænser – Når kvinder handles til
Danmark. København: Informations Forlag.
Nyberg Sørensen, Nina.10.09.2003: Den globale hjertetransplantation. www.kvinfo.dk/
FORUM.
Parreñas, Rhacel Salazar. 2001: Servants of Globalization – Women, Migration and Domestic
work. Stanford University Press
Pettman, Jan Jindy 1996: “An International Political Economy of Sex“ i Globalization –
Theory and Practice Ed. Kofman & Youngs. Pinter.
Sassen, Saskia 19-20/02.2002: “Countergeographies of Globalization – The Feminization
of Survival“. Paper fra konferencen Gender Budgets, Financial Markets, Financing for
Development.Heinrich-Boell Foundation/Berlin.
Schaeffer-Grabiel, Felicity. 2004: “Cyberbrides and Global Imaginaries: Mexican
Women’s Turn from the National to the Foreign“. Space & Culture 7 (1):33-48.
Stoop, Chris De 1994: “Exotic Brides: Herr Schlegal Offers Girls on a Trial Basis. In
Chris De Stoop (Eds.): They are so Sweet Sir: The Cruel World of Traffickers in Filipinas
and Other Women (201-217) Belgium: Limitless Asia.
Viborg Amt 2003: Indvandrere og efterkommere. Tryk, Viborg Amt.
 
Webmaster
Det er måske nok lidt lettere at læse her:

http://www.dansk-...1-sine.pdf


Kræver Acrobat Reader eller Adope Reader.
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Spring til debat: