Se indlæg
 Udskriv debat
Valg i Thaksins skygge
MichaelS
Her er lidt baggrund vedr. det nyligt overståede valg i Thailand. Nyttig hvis man som jeg intet kender til thailands politik og vil vide mere.

Min kone (fra Isaan) synes han er en "very good man",Shock men jeg synes da ærlig talt ikke han forekommer videre sympatisk, hvis man skal tro artiklens påstande. Jeg kunne godt tænke mig at høre DTWs mere erfarne Thailands-kendere udi det politiske thai-kaos', meninger om denne sag.
VH
Michael

_________________

Fra Weekendavisen den 21. december 2007

Thailand: Valg i Thaksins skygge

Den styrtede Thaksin Shinawatra har forbud mod at stille op, og hans parti er lukket på grund af valgfusk. Alligevel er Thaksin hovedpersonen i det thailandske valg . Militæret afventer resultatet.
Af BERTIL LINTNER


BANGKOK - Thaksin Shinawatra blev ganske vist afsat ved et militærkup den 19. december sidste år, og han blev godt nok tiltalt for korruption og økonomiske uregelmæssigheder. Og hans parti, det engang så mægtige Thai Rak Thai (»Thaier elsker thaier«), blev opløst i maj i år efter at være blevet fundet skyldig i valgfusk, og han selv fik sammen med 100 andre af partiets mest fremtrædende medlemmer forbud mod at deltage i politiske aktiviteter i en periode på fem år.

Alligevel er det Thaksin, som står i centrum for parlamentsvalget i Thailand på søndag. Det er en dybt splittet nation, der går til valg . Og valgets hovedspørgsmål synes at være, om man er for eller imod Thaksin.

Thai Rak Thai er genopstået under en anden betegnelse: Phak Palang Prachachorn (PPP, Folkemagtspartiet). Og det fører i meningsmålingerne. Den anden blok, som ledes af landets ældste parti, Demokraterne, vil kun få en chance for at danne regering, hvis Thaksins PPP ikke får absolut flertal. Sker det, vil Demokaterne kunne danne en koalitionsregering med andre, mindre partier, og den gamle orden vil bestå. Thaksin vil ikke vende tilbage til nogen direkte eller indirekte magtposition og vil ikke på ny kunne udfordre de gamle institutioner, sådan som han gjorde det i sin tid ved magten 2001-2006.

Men hvis PPP vinder, kan alting ske. Polariseringen af det thailandske samfund er så stærk og stikker så dybt, at det vil kunne føre til omfattende og ganske voldsomme konflikter. Gamle kræfter står over for nye, landsbyerne står over for byerne, den ene ende af landet over for den anden. Der er sågar splittelse i de enkelte familier.

Og hvad gør Thaksin selv? Manden hævder ikke at ville have mere med politik af skaffe.

Men i juli i år købte han den engelske fodboldklub Manchester City for den svimlende sum af 81,6 millioner pund (853 millioner danske kroner) og ansatte som træner svenskeren

Sven-Göran Eriksson, som er tidligere træner for det engelske landshold. Thaksin demonstrerede dermed, at han stadig er ved muffen - skønt hans kapital i Thailand er blevet indefrosset af myndighederne. Og penge er vigtige i et land, hvor stemmekøb er ulovlige, men ganske udbredte.

Ved at bedrive fodboldpolitik sikrede Thaksin sig desuden en plads i rampelyset i sit hjemland, hvor fodbold er en national lidenskab, og de fleste ved, hvordan det er fat i den engelske Premier League. I disse øjeblikke befinder han sig efter sigende i Hongkong for at »følge valget«, mens hans søn, Panthongtae, og en af hans døtre, Pintongtha, rejser rundt på farmands gamle hjemegn i Nordthailand for at bakke PPP op forud for valget.

Over for Thaksin står den gamle, etablerede orden - tronen, om man vil. I sin tid ved magten forsøgte Thaksin at opbygge en helt ny magtstruktur med sig selv i centrum. Det var derfor, hæren greb ind - hvilket satte landets demokratiske kræfter i et stort dilemma: som demokrater var de naturligvis modstandere af militærkup af enhver slags. Men Thaksin var næppe nogen demokrat til trods for, at hans parti vandt en jordskredssejr i 2001, og at det ved valget i 2005 fik absolut flertal, hvilket intet thailandsk parti nogen sinde har fået tidligere. Landet har altid været styret af temmelig vakkelvorne koalitionsregeringer.

Men da først han var ved magten, blev Thaksin autoritær og udviste liden forståelse for kritik og da slet ikke for pressefrihed. Skulle landets demokrater da støtte eller fordømme kuppet?



Populær på landet

Dilemmaet afspejler den yderst indviklede situation, som opstod i Thailand, efter at Thaksin kom til magten første gang i 2001, og forvirringen råder fortsat. Thaksin indførte i sin tid en række populistiske reformer såsom en almindelig sygesikring, hvor alle blot betaler 30 baht (fem kroner) for et besøg på sygehuset, og rundhåndede summer til udviklingsprojekter ude i landsbyerne.

Det gjorde ham populær rundt om i provinserne, mens bybefolkningen med tiden blev stadig mere kritisk over for hans styre og hans stil. I en udtalelse den 6. februar i år påpegede landets journalistforbund, at landet under Thaksin var faldet fra en 29. til en 107. plads i Freedom House's index over pressefrihed i verdens lande.

Kritiske journalister blev udsat for fysiske trusler, og pressefrihedsaktivisten Supinya Klangnarong blev anklaget for »bagtalelse«, efter at hun i en artikel havde hævdet, at Thaksins gigantiske familieforetagende, Shin Corp., nød godt af Thaksin-regeringens politik.

Thaksin var i sin tid blevet mangemillionær på Shinawatra-familiens telekommunikationsfirma, som nu krævede 400 millioner baht (68,5 millioner danske kroner) i erstatning. Klangnarong blev dog pure frifundet i retten den 14. marts sidste år, mens Thaksin stadig sad ved magten. Det var en stor sejr for såvel pressefriheden som for domstolenes selvstændighed.

Shin Corp. blev, inden domstolen havde afgjort sagen, solgt til Temasek Holdings, et statskontrolleret foretagende i Singapore. Det var omstændighederne omkring dette salg, som blev undersøgt af myndighederne efter Thaksins fald, og som førte til anklagen imod ham. Salget foregik via et skuffeselskab på de britiske Jomfruøer, så ingen i Shinawatra-familien betalte skat af handelen, som kastede 1,88 milliarder amerikanske dollar (9,7 milliarder kroner) af sig.

Mange reagerede også på, at udenlandske interesser overtog et telekommunikationsfirma med egne satellitter; det blev set som en trussel mod landets sikkerhed. I Bangkok var der næsten daglige demonstrationer vendt mod Thaksin, hvilket førte til en voldsom politisk krise, som mundede ud i militærets magtovertagelse.

Men Thaksin blev også anklaget for deciderede brud på menneskerettighederne. I februar 2003 lancerede han en »krig mod narko«, som havde til følge, at 2.598 mennesker blev skudt og dræbt. Provinserne fik nemlig af regeringen ordre til at opfylde visse kvoter, hvilket førte til, at mange helt uskyldige blev myrdet. Mange af dem havde aldrig i deres liv handlet med narko eller selv taget taget stoffer.

I det sydlige Thailand blev over 100 unge muslimer dræbt i april 2004, da hæren på regeringens ordre stormede en moské. I oktober samme år blev mindst 78 unge muslimer kvæstet til døde på ladene af fuldtpakkede lastbiler efter at være blevet pågrebet i forbindelse med en fredelig demonstration foran en politistation. Det skete i den sydlige del af landet, hvor flere provinser har muslimsk flertal - ikke buddhistisk som i resten af landet. Partiet Demokraterne står stærkt i syd blandt både muslimer og buddhister, hvilket splitter landet yderligere. Thaksin og hans parti har deres største støtte i nord og nordøst.

Kraisak Choonhavan, en tidligere thailandsk senator, har siden september sidste år forsøgt at få ofrene for Thaksins regering rehabiliteret. Kraisak personificerer det nye dilemma i thailandsk politik: han er demokratiforkæmper - og modstander af Thaksin. I princippet er han altså imod militærkup, men han anerkender, at det var den eneste metode til at slippe af med Thaksin. Uden kuppet kunne forholdene i landet være blevet endnu værre.



Thaksins dynasti

Men et militærkup er et militærkup, og partiet Demokraterne følte sig derfor tvunget til at fordømme det, da det fandt sted sidste år. Partiets talsmand, Aphisit Vejjajiva, mener dog, at Thaksin havde sig selv at takke. For hæren var de omstridte mord og mangelen på pressefrihed måske ikke det vigtigste; det var nok snarere, at Thaksin blev set som en udfordring af den institution, som de væbnede styrker er trænede i at beskytte: landets monarki.

Thaksin gav sig under sin tid ved magten til at opføre sig, som var han konge. Enorme portrætter af Thaksin iført kongekåbe kunne ses flere steder i landet året før kuppet - uden nogen medfølgende tekst. Han udpegede slægtninge til vigtige stillinger i hæren, politiet og forvaltningen. Andre slægtninge blev ifølge hans kritikere begunstiget i forretninger. Det var, som var et nyt dynasti i færd med at vokse frem.

Thaksins tilhængere anklagar Prem Tinsulanonda - den nu 87 år gamle præsident for Thailands tronråd, der fungerer som rådgiver for kongen - for at stå bag kuppet. Det kan meget vel være, eftersom det var Prem, som sent om aftenen den 19. september informerede kong Bhumibol Adulyadej om, at der var blevet gennemført et kup.

Hvordan kongen stillede sig til det, er der ingen udenforstående, der ved. Den thailandske konge er hævet over politik og tager ingen selvstændige politiske initiativer; men det faktum, at han senere havde kupmagerne i audiens, blev tolket som en godkendelse af kuppet.

Hvad er alternativet da? Demokraternes leder, Abhisit, er på mange måder Thaksins direkte modsætning. Thaksin er en brysk og ikke specielt veltalende forretningsmand med en doktorgrad fra et amerikansk universitet (men de, der har set hans afhandling, er ikke imponerede). Trods det at han er mangemillionær, appellerer han til fattige mennesker ude i landsbyerne.

Abhisit derimod er ung med sine 43 år - og uddannet på Oxford i England. Han er intelligent og velformuleret på både engelsk og thailandsk. Hans familie tilhører Thailands nye middelklasse, og han er en stor rockentusiast med hang til Arctic Monkeys, Foo Fighters og Radiohead. Han har alle dage forsvaret demokratiske idealer og er alt andet end autoritær.

Men hvordan ser det store befolkningsflertal på Abhisit? Taler han overhovedet samme sprog som en risbonde ude i marken? Hans parti er godt nok Thailands ældste og mest veletablerede. Men det er ikke rigt og har ikke råd til at føre samme ekstravagante valgkamp som PPP.

Modstanden mod Thaksin hos især de væbnede styrker er så stor, at en ny militær indgriben ikke kan udelukkes, hvis PPP vinder. Om der bliver et nyt kup eller andre tiltag er derfor ikke til at vide. Men hvad der end sker, vil Thaksins skygge hvile over Thailand også efter valget.

Han fik landet til at gynge under sin tid ved magten, og det holder ikke op, bare fordi der er valg . Der kan endog komme en endnu voldsommere polarisering, når man ved, præcis hvor mange, der stemmer for eller imod Thak.



Oversat fra svensk af Sara Høyrup





Billedtekst: Portræt af den styrtede Thaksin støves af. Ude på landet er Thaksin stadig rasende populær. FOTO: PORNCHAI KITTIWONGSAKUL
 
jesperfrb
Jeg tror de fleste har en mening om Thaksin, her på DTW, det fremgår også af den afstemmning der kører på forsiden iøjeblikket!

Nu, men fare for at blive stenet her på siden, har jeg fulgt med i historien om Thaksin, fra før han kom til magten!
Det er fakta at han betalte mange vælger for at stemme på ham!
Det er fakta at hans gamle skolekammerat blev hærchef!
Det er fakta at alle højere embedsmandsposter blev besat med folk fra "Thai rak Thai" eller støtter her for!
Det er fakta at hans familie fik overdraget alle reklame rettigheder i
offentlige fimaer/institutioner, her under jernbane, metro/højbane, lufthavne osv!
Det er fakta at den nye lufthavn er bygget af firmaer, der alle er ejet eller delvist ejet af Thaksins familie!
Det er fakta at hele byggeriet er dårligt udført, og af ringe matriale kvalitet!
Det er fakta at alle sikkerheds opgaver af offentlig art (ikke politi/ militærmæssigt) blev overtaget af Thasins familie!
Osv

Hvad jeg selv mener om Thaksin?
Ja, der er rigtigt at der blev givet en del støtte til de aller fattigste, og der blev gjort en del ( ikke rigtig meget) for at uddanne de dårligst stillet. ( Tror nu ikke det er taget væk, fordi Thaksin ikke er der mere).
Og det er rigtigt at der blev ydet lån uden sikkerheds stilles til de fattigste! Men disse penge skal betales tilbage, med renter, og dem der kender til Thailand, ved at det ikke er noget landbefolkningen tænker over!
Disse penge har mange taget som en foræring, og kender desværre allerede nogen der har taget disse lån, som har mistet alt, da pengene skulle betales tilbage, og de ikke kunne!

Min mening om Thaksin fremgår vist klart og tydeligtWinkWinkWink

Som et lille efterskrift kan jeg da lige sige at konen og vennerne var begejstret da han kom til magten, og jeg fik på puklen over min negative holdning, de er alle enige med mig idagWink
Redigeret af jesperfrb d. 29/12-2007 14:45
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!!


Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage
 
jesperfrb
En lille kommentar til mit eget indlæg!

Har lige snakket med noget familie i Essan, de troede faktisk at Thaksin havde betalt af sin egen lomme for den "30 bath" sygesikring.
Ikke at det var Thailand der betalteShockShock



IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!!


Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage
 
taleofdk
jesperfrb skrev:
En lille kommentar til mit eget indlæg!

Har lige snakket med noget familie i Essan, de troede faktisk at Thaksin havde betalt af sin egen lomme for den "30 bath" sygesikring.
Ikke at det var Thailand der betalteShockShock




Det tror jeg der er en del der tror, kender selv et par stykker fra Isaan, de ville have Taksin tilbage og de siger det samme som din famillie, at de mener det var Taksin selv hostede op med pengene Grin
It is amazing what a visit to Thailand can do www.holidaysinsiam.com
 
www.holidaysinsiam.com
jesperfrb skrev:
En lille kommentar til mit eget indlæg!

Har lige snakket med noget familie i Essan, de troede faktisk at Thaksin havde betalt af sin egen lomme for den "30 bath" sygesikring.
Ikke at det var Thailand der betalteShockShock




Denne oplysning er en fejl, Men thaier tror jo også på spøgelser!
Mange af små hospitaler er ved at gå konkurs, da de 30bath ikke dækker omkostningerne for deres patienter.
Private hospitalerne dræner samtidigt de små hospitaler for erfaren personale, så fremtiden ser skidt ud.




dsd
 
Suk Rak Ning
Mange af de smaa 30 ฿ hospitaler er jo heller intet vaerd, man skulle tro at personalet paa disse, havde faaet deres uddannelse ligesaa let, som det er at faa et koerekort..............

Kommer du med et braekket ben, risikere du at faa armen i gips..

Saa det var ogsaa en gang boef fra Thaksin's side, ligesom alt det andet lort han har lavet over for isaer Issan boenderne, som jo desvaerre ikke kan/kunne gennemskue ham, han er og bliver en stor platugle
Redigeret af Suk Rak Ning d. 30/12-2007 09:09
i146.photobucket.com/albums/r270/Poolsawas/cooltext78887913.gif

Vogt dig for kopierne - jeg er en original
 
jesperfrb
Fuldstændig enig suk!

Iøjeblikket er jeg meget bekymret for fremtiden for Thailand, ikke fordi jeg tror det kommer til at berøre turisterne så meget, men for befolkningenSadSad
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!!


Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage
 
Torbusa
Jeg har siddet og gennemset tallene fra valget,det demokratiske parti er faktisk det største parti med 14.084.000 stemmer mens PPP fik 14.072.000 stemmer, altså 12.000 stemmer midre,men på grund af måden hvormed regionerne er opstillet fik demokraterne betydeligt færre pladser end Thaksin's parti.
Så demokraterne fik fordoblet deres stemmeantal i forhold til sidste valg, mens PPP fik færre stemmer end da de hed TRT.

Og mange af topfigurerne fra PPP farer frem og tilbage til Hong Kong i disse dage, muligvis for at gøre nytårs indkøb.

Der er blevet diskvalificeret flere PPP'er og flere er på vej, de har ikke været diskrete nok da de købte stemmer for "Thaksin's" penge, eller vi måske heller skulle sige Thailands penge,tilsyneladende er der ubegrænsede mængder til rådighed, når det gælder at få Thaksin tilbage.

tm
 
Torbusa
Og pudsigt nok ser det ud til at medierne er ved at lægge stilen om, skriverierne mod Thaksin der var meget visuel efter kuppet er nu aftaget betydeligt,man er blevet betydeligt mere neutral i sine betragtninger,i den sidste uges tid, det ser ud til at medierne er bange for at blive censoret, som de var under Thaksins enevælde.

tm
 
mugge
lige en sidebemærkning til at Suvarnabhum er bygget af Taksin´s familje og venner. Ikke helt korrekt, projectet ( Nong Ngu Hao ) startede for over 20 år siden under Prem´s regering, MEN det har været forsinket og udskudt så mange gange, netop pga. korruption samt manglende thai knowhow.
Men mange udenlandske firmaer havde faktisk hoved kontrakterne, deriblandt det amerikanske firma ( ISC CORP. )som jeg arbejde i for godt 5 år siden.
Langt de fleste rystede på hovedet af at man ville anlægge en lufthavn i et sumpområde som faktisk synker 40-60 mm om året. Men kræfter i Taksin´s regering trumfede dette igennem. Men ja en del af de firmaer som var med til at bygge var inde under Taksin paraplyen, men ikke alle som hoved entrepanører.
 
jesperfrb
Korrekt mugge!
Jeg overdrev måske en smule, men Thaksin´s familie var stsdigvæk en stor del af projektet, bla var de involdveret i levering af beton til baner og rulleveje, som er af meget tvivlsom kvalitet!

Så undskylder meget min overdrivelse, men det ændre ikke min opfattelse af, om Thaksin er en skidt knægtSad

Godt nytår, men håb om bedre tider for Thailand, selvom jeg tvivlerWink
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!!


Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage
 
xxxx
Ja ja det er mod strømmen..
Men det er lidt fantastisk så god indblik nogen har i Thailands politik...

At Thaksin ikke har gjort noget godt for Thailand må ene og alene skyldes uvidenhed om Thailandske forhold. At 30 thb kortet er værdi løs. sikke da noget vås.. Men korrekt mange af de små sygehuse lider under penge mangel og helt klart niveauet kunne være bedre.. men lidt er dog bedre end at ligge hjemme og dø fordi man ikke havde råd til at tage på hospital.
Der er vel ikke en eneste her der er så naiv at tro man kan ændre Thailand i løbet af nogle få år.. det kræver først og fremmest bedre uddannelse og Det gik Thaksin stærk ind for,men mødte bla stor modstand fra lærerne, da det ville betyde de skulle til at arbejde..
Han ville have skolerne underlagt de lokale Thetsabahn, for så kunne man nemmere føre kontrol med dem, ikke som nu hvor man fra Bangkok meddeler en uges tid i forvejen at nu kommer vi på inspektion.

Det kræver en regering der er åben over for forandringer, tør se at der findes en verden uden for junglen som fungerer bedre.

Om Thaksin har betalt for at få stemmer, det er altså en tåbelig diskution, det er bare måden det foregår på her ude..

Billige lån / billige huse osv som han indførte, har siden han blev afsat ført til at disse billige lån nu pludselig ikke er billige mere.. Det gælder bla studie lån.. Det kan man da ikke laste Thaksin for, eftersom han er afsat.

Jeg har ikke fulgt Thailandsk politik specielt tæt, for det er mit Thai ikke godt nok til.. men lige et par få ting ved jeg lidt om..

Og det man kan høre fra familie etc.. det vil jeg som udgangs punkt stoppe skråt op, for der er huleme ikke mange Thaier der aner noget som helst om politik.. De tænker / tror / mener og ser på hvor får vi mest. Skulle der være politik i TV, bliver der hurtigt fundet en anden kanal med dagens sæbe opera..

Om Thaksin har været korrupt.. hmmm var det ikke i Thailand han var, men jeg har ingen ide om det...
døden skal jo have en årsag, så hvad er nemmere end bruge det der er mest af nemlig korruption.
Man kan så nok bare sige det kan ikke have været pengene der trak, for dem har han da tjent så mange af at han ikke kan nå at bruge dem..
Umiddelbart ligner det en gang.. Øv han er rig, han skal trynes..

skål og godt nytår.
 
Torbusa
Ja det er godt at have indblik i Thailands politik, ihvertfald hvis man vil udtale sig om den.
" At Thaksin har betalt for at få stemmer, det er måden gøres på herude"

Og det mener du har noget med demokrati at gøtre, alt næsten et helt samfunds spidser, myndigheder incl.politi og andre stats embedsmænd misbruger deres stillinger og lukrerer ved hjælp af korruption.

Du skriver at du ikke har fulgt Thailands politik specielt tæt, nej det kan man se, men hvorfor udtaler du dig så altvidende.

Jeg har selv studeret Bangkok Post og The Nation i mange år, også da aviserne intet turde skrive mod Thaksin, de blev i højeste grad censureret. Jeg var også med ved alle demonstrationerne mod Thaksin, og talte med mange af deltagerne, der var rigtig mange advokater der er /var imod Thaksin, netop grundet hans korruption.

Så at Thaksin var korrupt er der vist ingen tvivl om, Hvis du ikke har hørt om det, kender du ikke ret meget til Thaksins politik.

Den fattige Thai landarbejders gæld er steget eksplosivt under Thaksin, idet han gav dem billige lån som du skrev, og mange har måtte forlade hus og hjem fordi pengene jo skulle betales tilbage med renter.

Godt Nytår tm
 
taleofdk
Min kone har under Taksins regering ikke fået udbetalt løn hvert år fra efteråret til efter december/januar, helt galt gik det før han væltede, da havde hun ikke fået løn i 6 måneder, men sjovt nok efter Taksin er væk kommer lønnen som den skal og i hele 2007 fik hun løn hele året uden slinger i valsen Grin Taksins regering sagde det samme hvert år, at der skulle omfordeles penge så de kunne få lønnen udbetalt, der var mange der ikke fik løn disse 3 til 4 måneder hvert år pga. kassen var tom som de sagde og pengene til lønnen kom først engang i det nye år hvor de så fik det hele udbetalt for de måneder de manglede, men surt var det for en del, der hvor min kone arbejder var der nogle der måtte tage deres børn ud fra skolen og nogle havde ikke råd til at tage tranport til arbejde så de dukkede af gode grunde ikke op, min kone sagde de blev fyret og fik ikke den løn de havde til gode, men som sagt nu får de løn til tiden hele året for første gang i jeg ved snart ikke hvor længe.
It is amazing what a visit to Thailand can do www.holidaysinsiam.com
 
www.holidaysinsiam.com
xxxx
Torbusa..

Om det er i orden det er som det er.. nej selvfølgelig er det ikke det, det jeg mener er.
det er alm valg praksis at betale for at få stemmer her ude, ALLE gør det lige fra de lokale små høvdinge til lands politikere, så at skyde thaksin den uvane i skoene er for mig det samme som.. vi kan ikke lige finde hans fejl så vi peger på dem vi ved alle har.

Jeg udtaler mig jo præcis ikke alt vidende, men kun lige om 4 konkrete ting jeg ved lidt om..

Valg svindel
At der betales for at få stemmer, det er alm praksis..

Fri sygehus.
De er ikke perfekte, men dog bedre end slet ikke noget..

Bedre uddannelse
som bla lærerne ikke ville være med til. Han ville have givet en computer til alle eleverne, så de kunne kompensere den manglende undevisnings materiale, ved at hente det online.

billige lån / huse.
men kun til dem som har fulgt loven om stemmepligt, det giver selvfølgelig nogle sure opstød fra dem som mistede den mulighed, fordi de ikke har gidet stemme..
Så køres der på at folk nu går konkurs fordi lånene skal betales tilbage,, jamen det kan man vel dårligt laste Thaksin for..
De fik jo ikke at vide det var en gave, som så blev lavet om til et lån..

Den med ikke udbetalte lønninger har jeg ikke hørt før, jeg kender ellers flere ansatte i den offentlige sektor... Der med ikke sagt det ikke har fundet sted, har bare aldrig hørt om det.

Så jo hvis at udtale sig om 4 punkter er at udtale sig alt-vidende.. ha ha ja så er jeg vel altvidende GrinGrin
 
Torbusa
le-si

Hvad korruption angår burde et lands statsoverhoved stå i spidsen for bekæmpe korruptionen og ikke gøre det stik modsatte, lave lovændringer der gav ham selv øgede muligheder for at udnytte korruptionen.
Thaksin ville give gratis Pc'er til alle skoleeleverne, så de kunne hente undrvisningsmateriel online, ja og disse ville garateret blive leveret med AIS som eneste netværksudbyder, også et Thaksin selskab, som var det eneste tlf.selskab der blev fritaget for at betale afgift til staten, selvfølgelig på begæring fra Thaksin.

De billige huslån der var et Thaksin valgløfte SKULLE gives til alle, uden at der skulle undersøges om låntagerne var istand til at betale tilbage, og nu sidder bankerne så med hovedpinen for ikke at sige de stakler der lod sig forlede til at optage lånene.

Listen af Thaksin's "forbrydelser" er meget lang, Og når PPP nu kommer til magten, skal det ikke undre mig om de får udskiftet alle personer i div.udvalg,domstolene mm.så sagerne mod Thaksin løber ud i sandet, så han atter bliver den store "ærlige' helt, der kan fortsætte sine "tyvetogter",han får tilsyneladende aldrig nok, der er en stor familie der skal tilgodeses.

tm
 
taleofdk
le-si skrev:

Den med ikke udbetalte lønninger har jeg ikke hørt før, jeg kender ellers flere ansatte i den offentlige sektor... Der med ikke sagt det ikke har fundet sted, har bare aldrig hørt om det.



Det har stået på i flere år det er ikke noget nyt, min kone er i det vi i DK vel kalder for energi ministeriet, de har været ramt hver år, dog ikke hendes chef og opad ad rank stien, ansatte på visse kommuner har også været ramt i perioder dette er helle ikke nyt og andre steder i de forskellige ministerier har den også været gal, men det har afhængt af i hvilke områder man var ansat, da det er/var de samme der blev ramt hvert år, min kone var tosset over at i andre afdelinger fik de altid løn, det var altid de samme afdelinger der blev ramt ....... du hører ingenting om det da ingen Thai råber op om det, men de går på arbejde som om intet er hændt, jeg bad min kone om at finde nyt arbejde eller blive hjemme indtil hun havde fået løn, men som hun sagde, hvis hun gjorde det fik hun ikke løn for den periode hun manglede at få udbetalt plus hendes over arbejde ville heller ikke blive udbetalt, det var det samme hvert år for en del offentlige ansatte, min kone tog overarbejde da visse ansatte til sidst ikke kunne møde op på arbejde pga. manglende indkomst over en længere periode, sådan en ordre kom oppe fra at man skulle tage overarbejde, gjorde man ikke det ville lønnen ikke blive udbetalt, det var hvad min kone sagde til mig hendes chef havde fået at vide og som kom oppe fra, som sagt det var det samme hvert år i de sidste 3-4 år, 2007 er det første år hvor der ikke har været noget bøvl med lønnen, havde jeg ikke haft min kone havde jeg heller vist en dyt om det, jeg kender også en del offentlige ansatte men ad den vej får man intet at vide, da det er som en offentlig hemmelighed eller noget der hører privat livet til (hvad ved jeg) som du selv siger har dem du kender til altid fået løn, men det har ikke været tilfældet for alle offentlige ansatte, måske det kan have noget at gøre med det altid var de samme afdellinger der blev ramt og måske at en Thai ikke råber op om de ikke har fået løn ........
Redigeret af taleofdk d. 01/01-2008 15:11
It is amazing what a visit to Thailand can do www.holidaysinsiam.com
 
www.holidaysinsiam.com
Thongthai
Man er vel ikke skyldig før det modsatte er bevist.
Nu er der gået et år og der ikke sket en pind.

Men at en buissnesmand sidder på magten er forkert.
 
Spring til debat: