Resumé
Kommunen havde vejledt tilstrækkeligt i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at kommunen ikke har en generel pligt til at oversætte den vejledning om sanktioner, som kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse skal have, når kommunen for eksempel indkalder til jobsamtale.

Kommunen skal konkret vurdere, om borgeren i hver enkelt sag har tilstrækkelige danskkunskaber til at kunne forstå vejledningsteksten på dansk, eller om kommunen er nødt til at give vejledningen på et andet sprog, eventuelt på borgerens modersmål.


Afgørelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag, som er antaget til belysning af omfanget af kommunens vejledningspligt.

Resultatet er

• Kommunens vejledning i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale var tilstrækkelig til at opfylde betingelserne i integrationslovens § 29

Det betyder, at kommunen kunne foretage fradrag i NNs introduktionsydelse i perioden fra den 27. oktober 2010 til den 8. november 2010.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.



Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at kommunen i brev af 4. oktober 2010 informerede NN tilstrækkeligt om konsekvensen af udeblivelse fra jobsamtalen, og om hvilke skridt hun skulle tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.

Det er efter § 29, stk. 1 i lov om integration af udlændinge i Danmark en betingelse for at foretage fradrag i introduktionsydelsen efter § 30 a, stk. 3, at kommunen skriftligt har informeret om konsekvensen for introduktionsydelsen af udeblivelse fra jobsamtalen, og om hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse. Vejledningspligten er således en garantiforskrift. Det betyder, at det er en betingelse for at foretage fradrag i introduktionsydelsen, at informationen er givet.

Vi har lagt vægt på, at kommunen i brev af 4. oktober 2010 vejledte med følgende ordlyd:

”Hvis du udebliver fra samtalen uden rimelig grund, sker der fradrag i din introduktionsydelse fra den dag, hvor samtalen skulle være holdt, og indtil du har kontaktet jobcentret igen.”

Vi finder, at NN har tilstrækkelige danskkundskaber til at forstå vejledningen på dansk, og at kommunen således ikke skulle oversætte brevet til et andet sprog.

Vi har lagt vægt på, at NN deltager i ”danskuddannelse 3” og var i gang med modul 2 på tidspunktet for jobsamtalen.

Vi har også lagt vægt på kommunens oplysninger om, at danskuddannelse 3 er kendetegnet ved, at kursisten lærer at nuancere det talte og skrevne sprog, perspektivere problemstillinger, og får generel kulturel, historisk og samfundsmæssig viden.

Vi bemærker, at der efter § 29 i Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) ikke er en generel pligt til at oversætte vejledning.

Vejledningspligten skal dog ses i lyset af den store betydning en sanktion kan have for borgeren og dennes families økonomiske situation.

Da der er tale om hjælp til forsørgelse, har lovgiver indført regler, der sikrer, at borgeren kender konsekvensen af udeblivelser mv., og ved hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

Kommunen skal på baggrund heraf konkret vurdere, om borgeren i hver enkelt sag har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne forstå vejledningsteksten på dansk, eller om kommunen er nødt til at give vejledningen på et andet sprog, eventuelt på borgerens modersmål.

Som sagen foreligger, er vi enige i kommunens vurdering af, at NN havde tilstrækkelige danskkundskaber til at forstå den skriftlige vejledning på dansk.

Det er efter § 29 i integrationsloven en betingelse for at foretage fradrag i introduktionsydelsen efter § 30 a, at kommunen skriftligt har informeret tilstrækkeligt om konsekvensen af udeblivelse fra jobsamtalen, og om hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.

Vi har fundet, at kommunen vejledte tilstrækkeligt i brev af 4. oktober 2010. Kommunen kunne således foretage fradrag i hjælpen, hvis NN udeblev fra samtalen uden rimelig grund.

Beskæftigelsesudvalget finder, at NN udeblev fra samtalen uden rimelig grund, idet der ikke er oplyst nogen grund til udeblivelsen.

Kommunen kunne derfor foretage fradrag i NNs introduktionsydelse i perioden fra udeblivelsen den 27. oktober 2010 til den 8. november 2010, hvor hun igen var i kontakt med jobcentret.



Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 24. februar 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 1. marts 2011

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Kommunen traf afgørelse om, at foretage fradrag i NNs introduktionsydelse i perioden fra den 27. oktober 2010 til den 8. november 2010.

Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse om, at ophæve kommunens afgørelse, således at NN havde ret til introduktionsydelse i perioden fra den 27. oktober 2010 til den 8. november 2010.

Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at kommunen ikke havde vejledt tilstrækkeligt om konsekvensen af udeblivelse fra jobsamtalen eller om, hvad NN skulle gøre for at blive berettiget til introduktionsydelse igen.

Nævnet lagde vægt på, at NN alene var vejledt på dansk, og at kommunen var opmærksom på hendes manglende danskkundskaber.

A Kommune har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at NN fik indkaldebrevet på dansk, at hun desuden fik lovgrundlaget på dari, og at hun efter kommunens opfattelse havde tilstrækkelige danskkundskaber til at forstå brevet.

Beskæftigelsesankenævnet har fastholdt sin afgørelse med den givne begrundelse.

Og hvis der er nogen der føler trang til at kommentere sprogbrug, stavning eller andet, kan det oplyses, at det er en copy/paste. Så ret venligst kritikken til Ankestyrelsen

sudsakhon skrev:
Der er jo mange medarbejdere i det offentlige, som skal holdes i gang

Men der er skam ændret.
Beskæftigelsesankenævnet kom jo frem til, at NN skulle have været vejledt anderledes. Og der skulle således ikke være sanktioner for NN's udeblivelse.

Min personlige mening er, at man altså godt må tage ansvar for sit eget liv. NN gik jo faktisk på DU3 modul 2, så det er ikke en analfabet vi taler om.

Det kan godt være svært at forstå skrivelser fra det offentlige. Men, stadig efter min personlige mening, er det ikke noget ublu krav at stille, at såfremt man har vanskeligheder med at forstå noget, så i det mindste at spørge om råd.

Indkaldelsen er tilsyneladende bare ignoreret. (jf. begrundelsen for afgørelsen)

NN kunne jo godt selv finde ud af at henvende sig, da pengene udeblev.

Robert Kronberg skrev:


Når jeg får breve på Thai, her i Thailand, så lader jeg da heller ikke brevene ligger, men spørger mig frem.

Og hvis NN får penge for at gå rundt derhjemme, så har hun da masser af tid. Men som du selv nævner, sudsakhon, så kan hun jo noget dansk, så det er nok mere laden stå til.

En kommune kan vel heller ikke sidde og holde styr på, hvilke sprog de arbejdsløse kan læse.

Hilsen, Robert

FCKdk skrev:

Nej, men en kommune burde måske vide hvilke sprog en klient, kan læse eller forstå f.eks. hvis et brev bliver oplæst for dem....

Der må da i øvrigt være en side på nettet, der læser en tekst op,
hvis man scanner/skriver teksten ind????

rinpoche skrev:
Amen til det, Robert.

Meget enig.

(NN) godt kan stave sig igennem et brev, men blot ikke gad, og så tører hun den efterfølgende af på, at hun ikke kan læse dansk.

sudsakhon skrev:
NN er ikke thai, men afghaner.

Det kan man konkludere, idet der oplyses, at lovgrundlaget for at fratage hende de økonomiske ydelser er sendt på modersmålet: Dari.

Men denne type afgørelser er meget vigtige fremadrettet, idet de danner grundlag for fremtidig sagsbehandling.

Kan sammenlignes med anke systemet ved domstolene, hvor denne afgørelse "svarer til" en afgørelse ved Højesteret.

Denne type afgørelser vi ser her, har Højesteret ikke kompetence til at behandle.

Jeg kender rigtig mange situationer, der ligner denne, men hvor det er thailændere, som ”får rodet” sig ud i noget med myndighederne.

Jeg er sikker på at mange her på DTW kan nikke genkendende til de situationer.

Og, helt ærligt.. Hvor ”fælt” er det at forlange, at man skal reagere på henvendelser fra kommunen?

Som bonus viden kan også nævnes, at kommunerne har en såkaldt oplysningspligt. (i afgørelsessager)
(det er den, som er anfægtet i anken )

Det betyder, at hvis hun henvendte sig ved skranken, skulle de hjælpe hende med brevet.

Det kunne hun jo pludseligt godt finde ud af, da pengene udeblev….

som Robert så smukt udtrykte det..

FCKdk skrev:


Der må da i øvrigt være en side på nettet, der læser en tekst op,
hvis man scanner/skriver teksten ind????

phom skrev:



jo den findes skam


http://www.adgang...