Boes skrev:

Selv scorede jeg kun 36 ud af de 40 spørgsmål, hvoraf en del må siges at savne relevans..

http://politiken....m-danmark/

rukka skrev:

Jeg må opgive mit statsborgerskab. . .

31

Boes skrev:

Selv scorede jeg kun 36 ud af de 40 spørgsmål, hvoraf en del må siges at savne relevans..

http://politiken....m-danmark/

lbob skrev:

Det er jo sådan en omgang flip som det her at man kan være behagelig fritaget for i fx Thailand.

Alt og alle skal måles, vejes og vurderes ud fra nogle forældede naturvidenskabelige principper, fordi det dermed bliver muligt at klassificere alting og putte i små, pæne kasser så alle kan forstå. Og på den måde bliver vi så også kassetænkningens foregangsmænd og -kvinder.

Se bare på eksemplerne i denne tråd: folk står i kø for at fortælle om deres resultater. Vi behøver ikke længere nogen til at fortælle os, at vi skal gøre dette eller hint. Nej nu kan vi måle og putte os selv i de små, fine kasser!

Hør Malvina Reynolds lille sang. Den understreger ligesom problematikken:
http://www.youtub...JjE-UtqQdU

hugoboerge skrev:



Hvad er det fro en gang vaas ? Hvad har det med proeven at goere ?

lbob skrev:

@hugoboerge

Beklager hvis det er blevet lidt for abstrakt. Skal prøve at forklare kort, hvad det har med prøven at gøre: En test eller en prøve er en måde hvorpå man kan måle et eller andet. Det kan være en indfødsretsprøve eller en eksamen eller mange andre ting. En eksamen for eksempel består i, at man skal testes for hvor meget man har lært i den tid man har gået i skole, taget kursus etc. etc. Når alle har været til prøve forelægger der nogle resultater. Disse resultater tildeles en karakter som kan være bestået/ikke-bestået, gives efter 12-skalaen, 13-skalaen, UG eller hvad man nu vælger at kalde det. Det korte af det lange er, at man bliver vurderet på det man har forstået og hvor meget man har forstået. På den måde kan eksempelvis folk der ikke har taget en universitetsuddannelse også forstå, hvor "kloge" de folk der har taget en universitetsuddannelse er. Hvis de har fået et 12 tal er de i toppen og hvis de har fået -3 er de i bunden. Det skulle vist være meget simpelt at forstå, og princippet er det samme i alle andre former for tests og prøver. Med andre ord kan vi sige at vi har klassificeret nogle personer der har taget en prøve: Vi har puttet dem i nogle kasser! I mit MEGET simple eksempel har jeg lavet to kasser: en for de kloge og en for de dumme. Problemet er bare, at det giver et forsimplet billede af de mennesker der måles på. De kan jo godt have andre kvaliteter end det der kommer frem til prøven. De kan måske være ganske intelligente, men være ordblinde. Hvilket jo måske ville betyde at resultatet af prøven ville være dårligt, da personen måske hverken kan læse eller skrive tilfredsstillende, men ellers fungere godt og være kvik i pæren.

Denne tankegang med at klassificere mennesker efter nogle naturvidenskabelige principper (dvs. det som kan vejes, måles, tages tid på osv.) gennemsyrer vores måde at tænke på. Man kunne sige det er en del af vores kultur, der udspringer af oplysningstidens trang til at oplyse ved netop at skulle klassificere alt. Problemet med de naturvidenskabelige principper er, at de blev brugt – og bruges – til at kontrollere afstande, vægt, størrelse, tid m.m. på alverdens ting fra atomer til planeter, men de er meget svære at overføre på mennesker, når vi gerne vil måle på dem. Et menneske er sværere at måle på fordi det netop er et menneske. Det vil sige handler efter nogle helt andre spilleregler (fx kultur) end alt andet i denne verden. Derfor bliver det så svært at måle på mennesker med disse principper. IQ test er et af de mange eksempler på, hvordan den naturvidenskabelige tanke er forsøgt overført. Skalaen vil typisk se sådan her ud:

• Under 70: Meget lavt
• 70-90: Lavt
• 90-110: Normalt
• 110-130: Højt
• 130 og derover: Meget højt

Igen fremgår det at det er de naturvidenskabelige principper der styrer hvordan vi skal forstå andre mennesker. Resultatet er bl.a. at vi begynder at konkurrere på resultaterne. Man er fx højere oppe på den sociale rangstige hvis man kan sige, at man fik et 12 tal til eksamen eller man er Mensa-medlem eller man har 40 rigtige svar frem for 10! Og disse tal bruger vi så til fx at styre hinanden. Det er jo nemmere at få et godt job hvis man kan vise nogle gode karakterer i CVet. Eller et statsborgerskab.

En lang korklaring til det jeg mente med mit forrige indlæg. Det jeg mener er blot, at den kassetænkning som opstår fordi vi skal konkurrere på tal som kan bruges til at måle og veje os, ikke altid er positivt og at vi risikerer at overse mange andre muligheder, evner og kvaliteter end dem som kan måles med naturvidenskabelige principper. Og ikke mindst, at vi ikke behøver at tænke på samme måde som dem der gerne vil have os til at tænke på denne måde!

lbob skrev:

@hugoboerge

Beklager hvis det er blevet lidt for abstrakt. Skal prøve at forklare kort, hvad det har med prøven at gøre: En test eller en prøve er en måde hvorpå man kan måle et eller andet. Det kan være en indfødsretsprøve eller en eksamen eller mange andre ting. En eksamen for eksempel består i, at man skal testes for hvor meget man har lært i den tid man har gået i skole, taget kursus etc. etc. Når alle har været til prøve forelægger der nogle resultater. Disse resultater tildeles en karakter som kan være bestået/ikke-bestået, gives efter 12-skalaen, 13-skalaen, UG eller hvad man nu vælger at kalde det. Det korte af det lange er, at man bliver vurderet på det man har forstået og hvor meget man har forstået. På den måde kan eksempelvis folk der ikke har taget en universitetsuddannelse også forstå, hvor "kloge" de folk der har taget en universitetsuddannelse er. Hvis de har fået et 12 tal er de i toppen og hvis de har fået -3 er de i bunden. Det skulle vist være meget simpelt at forstå, og princippet er det samme i alle andre former for tests og prøver. Med andre ord kan vi sige at vi har klassificeret nogle personer der har taget en prøve: Vi har puttet dem i nogle kasser! I mit MEGET simple eksempel har jeg lavet to kasser: en for de kloge og en for de dumme. Problemet er bare, at det giver et forsimplet billede af de mennesker der måles på. De kan jo godt have andre kvaliteter end det der kommer frem til prøven. De kan måske være ganske intelligente, men være ordblinde. Hvilket jo måske ville betyde at resultatet af prøven ville være dårligt, da personen måske hverken kan læse eller skrive tilfredsstillende, men ellers fungere godt og være kvik i pæren.

Denne tankegang med at klassificere mennesker efter nogle naturvidenskabelige principper (dvs. det som kan vejes, måles, tages tid på osv.) gennemsyrer vores måde at tænke på. Man kunne sige det er en del af vores kultur, der udspringer af oplysningstidens trang til at oplyse ved netop at skulle klassificere alt. Problemet med de naturvidenskabelige principper er, at de blev brugt – og bruges – til at kontrollere afstande, vægt, størrelse, tid m.m. på alverdens ting fra atomer til planeter, men de er meget svære at overføre på mennesker, når vi gerne vil måle på dem. Et menneske er sværere at måle på fordi det netop er et menneske. Det vil sige handler efter nogle helt andre spilleregler (fx kultur) end alt andet i denne verden. Derfor bliver det så svært at måle på mennesker med disse principper. IQ test er et af de mange eksempler på, hvordan den naturvidenskabelige tanke er forsøgt overført. Skalaen vil typisk se sådan her ud:

• Under 70: Meget lavt
• 70-90: Lavt
• 90-110: Normalt
• 110-130: Højt
• 130 og derover: Meget højt

Igen fremgår det at det er de naturvidenskabelige principper der styrer hvordan vi skal forstå andre mennesker. Resultatet er bl.a. at vi begynder at konkurrere på resultaterne. Man er fx højere oppe på den sociale rangstige hvis man kan sige, at man fik et 12 tal til eksamen eller man er Mensa-medlem eller man har 40 rigtige svar frem for 10! Og disse tal bruger vi så til fx at styre hinanden. Det er jo nemmere at få et godt job hvis man kan vise nogle gode karakterer i CVet. Eller et statsborgerskab.

En lang korklaring til det jeg mente med mit forrige indlæg. Det jeg mener er blot, at den kassetænkning som opstår fordi vi skal konkurrere på tal som kan bruges til at måle og veje os, ikke altid er positivt og at vi risikerer at overse mange andre muligheder, evner og kvaliteter end dem som kan måles med naturvidenskabelige principper. Og ikke mindst, at vi ikke behøver at tænke på samme måde som dem der gerne vil have os til at tænke på denne måde!

lbob skrev:

@sudsakhon
ithai skrev:
Jeg blander ikke noget sammen. Jeg giver blot eksempler til at understøtte mit første indlæg i tråden.

Jeg har på intet tidspunkt påstået at indfødsretsprøven har noget at gøre med måling af intelligens, men blot at IQ test er del af nogle naturvidenskabelige principper.

men blot at IQ test er del af nogle naturvidenskabelige principper