taxidriver990 skrev:

Saa blev det min tur....

Efter kort tids mail correspondence og lange telefon samtaler, tog jeg kaempe skridtet ud i det ukendte uden sikkerhedsnet.
Jeg skulle se, haabede jeg, den kvinde som paa en saadan maade havde twisset mit hjerte og hjerne, in real life.
Som jeg har beskrevet i en forkert traad, undskyld, moedte jeg denne ukendte og intresante thailandske kvinde paa nettet kort efter at jeg havde afsluttet et forhold til den ( thai ) kvinde som jeg troede skulle vaere min for livet.
Nogle vil maaske sige at jeg handlede i panik, men hvornaar ved man hvad der er det rigtige og det forkerte naar man skal vaelge partner.
Det er jo ikke, som nogen vil sige/skrive en brugt bil vi koeber.
Jeg landede d 9 april, efter knap 1,5 maaned bekendskab via net o mobil, i CNX for at moede kvinden i mit liv, ja eller en maaned ferie. Heldigvis stod hun der, flankeret af en datter og maiden. Selv om jeg nu har naaet en efter min datter udsagn en hoej alder ( 48 ) saa havde jeg godt nok sommerfugle i maven, men er det ikke saadan det skal vare, suget skal vaere der.
Den foerste tid har helt klart vaeret den svaereste, nu skulle forventningerne indfri, passede vi overhovedet sammen, kemi....naa ja det er et fag i folkeskolen
Mange, rigtig mange, kaldte mig bindegal, at opgive lejlighed, job familie, sikkerheds nettet for det ukendte, jeg har ikke fortrudt det et minut.
Men Men men...det er ingen leg, det er haardt arbejde, hurtigt lavede vi den regel at vi aldrig gik i seng uden at have gjort rent bord, ingen sure miner, eller misforstaaelser inden sengetid og meget meget snak under dynen.
Alle dagen er begyndt og afsluttet med et: Phum rak khun
Skal siges at vi bor extremt lokalt, ikke et hvidt ansigte i naarheden saa ensomheden skulle kunne melde sig, men nej, jeg bliver samlet op lige saa snart der er tegn paa at jeg "keder mig"
Kommer fra en arbejdsdag paa ikke under 10 timer, nu laver jeg stort set ingenting.
Saa ja man skulle tro jeg ville kede mig, men nix, det gaelder om at bygge noget op, det kan vaere mentalt, d.v.s vise de lokale thaier at jeg er kommet for at blive, vise jai dee, kan jo altid sige sa wa dee krap og smile.
Nu er jeg ikke en attraktion laengere men en del af "bybilledet", folk ved hvor jeg hoere til og naar jeg er ude at gaa saa stopper de og vil koere mig hjem, jeg skal jo ikke gaa rundt der alene.
Vi har bygget en del til siden jeg kom, nej ikke med mine penge, jeg har ingen, og der troede jeg at nu kunne jeg vise at jeg ogsaa kunne arbejde med mine haender....glem det...lige saa hurtigt jeg tog fat i en cement saek saa var der 2 thaier der overtog, jeg skulle passe paa min ryg....hvorfor det den har aldrig fejlet noget.
Og saadan kan jeg blive ved, hver gang jeg forsoeger noget praktiskt saa overtager en thai.
Heldigvis kan jeg faa lov til at "bestemme" hvordan det ny byggede kontor skal se ud og vaere med til at bestille det nye koekken, men haardt arbejde det gaar bare ikke.
Vi har en del frugt plantager, har vaeret der for at hjaelpe...ja ja stil du dig under traeet og slap af. Heldigvis kunne jeg komme op med en ide om en nemmere maade vande traeerne paa, og saa bliver der lyttet, saa helt isoleret er jeg ikke.
Det har helt klart vaeret noget som jeg har skulle vaenne mig meget tid, men det er jo fordi jeg skal finde min plads i hierakiret, jeg er min hustru mand og hun er overhovedet i familien, derfor kan jeg ikke deltage paa samme maade som resten, ikke engang sammen med min hustrus broedre, altid vil de passe paa mig
Nogen vil sige fedt....bare slappe...ja maaske det...men alt har en graense

Jeg har nu vaeret her i 5 maaneder, og jeg har ikke fortrudt.
Vi har haft og vil stadigvaek faa en masse konflikter, helt sikkert, men vi snakker hele tiden semmen og MED hinanden, det virker som en god loesing.
Min hustru ser mig som en sparrings partenr, foer skulle hun traeffe alle beslutninger alene, nu siger hun : " Jeg skal hoere med min mand om det er iorden "
Ioevrigt saa "waier" mine nye broedre mig altid, det har jeg det svaert ved, ser dem jo som broedre ikke som undersaatter, men det er jo deres maade at vise respekt paa, det samme med deres koner.

Saa tro ikke at det at leve med en thai hustru i Thailand er en dans paa roser, men det er meget berigende og livsbekraeftigende.
Foeler mig lige saa ung som min hustru...38...jeg er dog 48, faktiskt glemmer jeg den aldersforskel der ret ofte, og det kan jo kun vaere en god ting
Haaber andre kan faa glaede af disse guldkorn....
Og nej der er ikke smurt tykt paa

taxidriver990 skrev:

Al 48:
Kan vaere jeg skal begynde at dreje paa sandheden saa tror folk maaske paa mig
Kan ogsaa vaere jeg ikke skal skrive alt. Ved det ikke er ny her
Jeg har faaet lavet et visa, og saa vidt jeg ved kan alt koebes for penge her, det er bare ikke mine penge
Permant opholdstilladelse kraever vel 5 aar her....tror jeg.
Jeg har dog den gule bog og thai koeerkort, saa slipper jeg for at skulle betale farang priser ved parker o.lign
Jeg er maaske naiv, ja, men lyve hvorfor ?
Fortaeller bare ud fra hvad jeg oplever, bruger der her forum som min laenk til DK
Skype virker ikke her, bruger en lille "dims" i laptoppen og internet er extrem langsomt.
TOT siger at der ikke kan laves bedre forbindelse her, de har skam vaeret her....
Naa ja det er anden historie....
De ( TOT ) ringer paa fastnet telefonen kl 8.00 om morgenen og siger de er paa vej, vi er det foerste hus.
Fint, datteren bliver hjemme og venter.....
De kom 2 dage efter....
Velkommen til Thailand, TDC o TOT....samme firma?

rinpoche skrev:

Til Taxidriver,

Tak for din beretning, altid interessant at høre om udflyttereres oplevelser i Thailand.

Da jeg dumpede ned i en landsby i nordøst-thailand, var der intet internet, ingen mobilos og den nærmeste telefon med forbindelse til oversøiske destinationer var 100 km væk.
Dette gjorde også, at jeg havde den allerstørste motivation til at lære sproget. Min eneste interaktion var med ikke engelsk-talende lokale Esan-beboere.
Det blev så et hybrid-sprog mellem thai og Lao.

Og hvis du vil tillade mig et råd?

Gør alt hvad du kan for at lære sproget, din "belønning" vil blive mangfoldig, din hustru vil respektere dig herfor, vil være stolt af dig og du vil kunne agere med de lokale på deres niveau.

Glem alt om Kham Muang, den lokale dialekt. Gå efter central thai, alle forstår det og alle taler det.

Når først du behersker det, har du færre "abstinenser" i forb. med undværelsen af europæisk selskab hvad sprog angår.

De fleste thai damer har forventninger om, at deres mand kan noget, træffer beslutninger, står som overhovedet af familien.
Mit råd til dig, hvad dette angår er som så: Træd i karakter, vis dig og vis hvad du kan.

Min svigerfamilie forsøgte aldrig at stoppe mig når jeg gik til hånde, når jeg spiste den lokale mad etc.
Tværtimod, dermed indlagde jeg mig respekt.

Jeg indser, at din kone har en god uddannelse, helt modsat min.
Men lur mig, om hun ikke ville værdsætte en indsats fra dig på mange fronter.

mvh
rinpoche