Se indlæg
 Udskriv debat
Pensions-reduktion?
Bjarne
Kan nogen bekræfte eller afkræfte, at udbetalingen til folkepensionister bosat i Thailand pludselig og uden varsel skulle være røget ned under 4000 kr. om måneden?

Da jeg første gang hørte det, betragtede jeg det som en and - så er beløbet da for alvor voldsomt under smertegrænsen. Nu har jeg så hørt samme yderligere et par gange fra anden side. Mig bekendt skulle beløbet da være i nærheden af 6000 kr.

Venligst: Bare bekræft eller afkræft, hvis du véd noget. Det er IKKE oplæg til en ny portion svineri med, hvem der bare kunne være blevet i Danmark eller bare kan rejse hjem etc. Konkret viden, tak!
 
Druwor
Hej Bjarne.

Ved ikke om du kan druge dette:

http://www.aeldre...3god_BMAFw

Jo mere man ved,..
Jo mere ved man man ikke ved...
 
Yonok
Det er nok dem her du skal have fat i.


https://www.borge...dtage.aspx
 
Skeptikeren
Jeg er så én af dem du har hørt om. Per 1. januar er min pension nedsat fra DKK 5.804,- til 3.782,- per måned.

Dette fik jeg at vide per brev afsendt fra DK engang i December (ingen dato på brevet) fra Udbetaling Danmark, brevet ankom hertil den 17. januar.

Og rigtigt nok, de to sider der henvises til (Borger.dk og Ældresagen) er blevet ændret til 5.804,- som grundbeløb. Men altså intet forvarsel om denne drastiske nedskæring og slet ikke noget om hvorfor?

Samtidig er min skatte% sat op fra 26% til 36%, samt at man har annulleret min grænsegængerstatus???? Så der er ikke mange basse ører tilbage at leve for når man selv skal betale medicin, læge og helbredsforsikring.

Og så oven i alt det: Man kan ikke kommunikere med Udbetaling Danmark, de svarer ikke på nogen mails. En mail jeg afsendte den 1.maj 2013 har jeg endnu ikke fået svar på, trods utallige rykkere. Disse mails er sendt både til de 2 sagsbehandlere jeg har navn på, samt en kontorchef og til direktøren/direktionen.

Når man skriver og sender en mail, får man dagen efter en retur mail der siger at dette er et autorespons som ikke kan besvares og at man kun kan sende én mail om ugen.

Ombudsmanden, som jeg har været i kontakt med siger at han intet kan gøre før jeg kan fremvise et svar fra den pågældende direktør, som jo altså ikke vil svare.

Jeg lånte nogle penge af familien til at fylde min mobil med rigelig taletid, efter 7 forgæves opkald lykkedes det mig at komme igennem til UD, men fik at vide at jeg var nummer 364 i køen, så gav jeg op.

Mine gamle bekendte i DK som alle er pensionister fortæller samstemmende om samme behandling fra UD, som jo fremover administrerer al pension. UD er opsplittet i diverse kontorer for ind- og udland.

Det er deprimerende at se sit gamle fædrelands tidligere så berømte omsorg for ældre, syge og andre nødstedte, er forfaldet til amerikanske normer samtidig med at kynismen borgerne imellem breder sig mere og mere. Hvor er alt det jeg kæmpede for som ung og ældre, at skabe økonomisk tryghed for den enkelte. Omsorgen for andre er nu blevet et spørgsmål om at DK skal yde mere til EU borgere end til sine egne.

Men det bliver spændende at læse om andre her på sitet med samme problem, men de er vel bange for at blive svinet til?

Somrak
Bogen: En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak

Bogen: Mit nye liv i Thailand (2001-2012)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak2

Måtte Buddha stænke velduftende vande på din vej!
 
http://www.jumplink.dk/somrak
Girobank
Nej jeg kan ikke bekræfte,at beløbet er nedsat.

Min første pensionsmeddelelse gældende fra den fra 1. januar fra udb.dk lyder på 5804 kr. brutto - altså før skat!

Med jeg bemærkede en anden oplysning på meddelelsen fra udb.dk- nemlig at folkepensionister kun måtte ude af dk til et ikke EU-land i max 2 måneder!

Det andet beløb, der nævnes, det må/ skal være en fejl.

Hvis jeg var i DK, ville jeg gerne hjælpe, men er selv lige kommet på vores vinterferie hernede
Mae Phim, Klaeng, Rayong
www.maephimproperty.com
 
Kim Ludvigsen
Skeptikeren skrev:

Jeg er så én af dem du har hørt om. Per 1. januar er min pension nedsat fra DKK 5.804,- til 3.782,- per måned.

Dette fik jeg at vide per brev afsendt fra DK engang i December (ingen dato på brevet) fra Udbetaling Danmark, brevet ankom hertil den 17. januar.

Og rigtigt nok, de to sider der henvises til (Borger.dk og Ældresagen) er blevet ændret til 5.804,- som grundbeløb. Men altså intet forvarsel om denne drastiske nedskæring og slet ikke noget om hvorfor?


Pensionens grundbeløb er sat OP fra 5.804 til 5.908 kroner pr. måned i 2014.

En søgning på Google efter "folkepension 3.782" giver ikke noget resultat, hvilket kan tyde på, at det enten er noget, der kun gælder for dig, eller at beløbet er forkert. Der kan modregnes, hvis man har arbejdsindtægt, så måske de tror, du arbejder. Det må der næsten stå noget om i det brev, du har modtaget.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
Conrad
Jeg bor i Thailand og har endnu ikke modtaget besked fra Udbetaling DK om hvad jeg vil faa i 2014.

Men med den nye sats paa kr. 5.908 og skatteprocenten paa 36 saa svarer beloebet kr. 3.782 til hvad der er til rest efter skat, hvis der ikke er fradrag. Mit fradrag bruger jeg paa min stoerste pension, saa folkepensionen faa jeg med fradrag af 36 %.

@Skeptikeren
Da du jo kun faar folkepension, saa tyder det paa at der er noget galt med forskudsregistreringen hos Skat, da der traekkes skat af hele beloebet.

Har du vaeret inde paa Skat.dk og set dit forskudsskema?

I mit foerste forskudsskema for 2014, var graensegaenger status ogsaa fjernet, men efter at jeg skrev til Skat hvorfor det? saa blev det aendret saa jeg igen blev graensegaenger.
Hvert aar, naar vi udfylder selvangivelse, er der et skama der skal udfyldes for at beholde graensegaengerstatus.

Skatteprocenten for danskere der bor i udlandet og bliver beskattet i Danmark er 36 % og det har den vaeret i flere aar, saa hvordan du har kunnet noejes med 26 % lyder for mig maerkeligt, men det er maaske fordi du kun har folkepensionen og 2 x bundfradrag er stoerre end folkepensionens grundbeloeb og saa aendres det "overskydende" fradrag maaske til en reducering af skatteprocenten. Der er ogsaa det "groenne" tillaeg, som kan hjaelpe til dette.

Til orientering for uindviede i graensegaengerordningen, saa kan man som graensegaenger faa dobbelt personfradrag, hvis man er f.eks. er thai gift og hustruen ikke har indtaegt.

Udbetaling Danmark er helt til at grine af og har vaeret det i den tid jeg har haft kontakt til dem.
Det er meget svaert at faa svar paa henvendelser, jeg mailer til dem, men det er ikke altid der kommer svar. Nogen gange svarer de paa flere mails paa en gang selv om mails'ene er sendt med flere maaneders mellemrum.
Jeg har skevet til dem om ikke jeg kan faa henvendelser fra Udbetaling Danmark i E-boks, men det kan jeg ikke, da svaret var at de ikke var forpligtiget til at bruge E-boks, da mange af deres kunder boede i udlandet og ikke havde adgang til E-boks LOL LOL

Naar jeg faar brev fra dem er det 2-3 maaneder efter det er sendt. Jeg har foreslaaet at de sender som A-post Headbanger

Sidste aar sendte de leve- og civilstandsattest til min gamle adresse i Danmark, endda 2 gange, selv om de har min thailanske adresse og det ogsaa er den som er i Cpr. registeret.

Jeg er enig med dig i:

"Det er deprimerende at se sit gamle fædrelands tidligere så berømte omsorg for ældre, syge og andre nødstedte, er forfaldet til amerikanske normer samtidig med at kynismen borgerne imellem breder sig mere og mere. Hvor er alt det jeg kæmpede for som ung og ældre, at skabe økonomisk tryghed for den enkelte. Omsorgen for andre er nu blevet et spørgsmål om at DK skal yde mere til EU borgere end til sine egne."

Men det er ikke saa maerkeligt, for der er ingen stemmer i os, vores stemmeret tog de fra os da vi flyttede herud.

Haaber du faar opklaret hvorfor din udbetalte pension bliver(forsoeges) nedsat, saa du igen kan fa "hele" folkepensionens grundbeloeb udbetalt.

Hilsen
Conrad
 
Skeptikeren
ja, jeg har været inde på min forskudsopgørelse og på den er intet ændret. Men nu ser jeg på min bankopgørelse at også min ATP er blevet nedsat fra de lovpligtige 1.564,- til 1.016,- uden at nogen har bekymret sig om at underrette mig om ændringen.

Hvad fanden sker der? Har flere gange kontaktet Skat men ej heller de svarer tilbage.

Pudsigt at læse i danske aviser at man vil tvinge alle danskere til kun at henvende sig via nettet, selv ældre der er skræmt fra vid og sans bare ved tanken, men Instanserne selv vil ikke bruge nettet kun almindelig brev, intet med Anbefalet. og hvad kan man gøre? Især når man sidder så langt fra systemet. Hvorfor har de opfundet E-box når de ikke vil bruge det?

De sidder på alle kontorer, i alle institutioner, også banker og forsikringsselskaber, disse skrankepaver, der fører sig frem som rene magtmennesker, glemmende at det er den almindelige dansker der lønner dem og de er ansat til at betjene borgerne og ikke at borgerne der er til for dem!!!!

Lige nu aner jeg ikke mine levende råd om hvordan vi skal overleve økonomisk, min hustru og jeg kan jo ikke vedblivende trække på familien, de har jo deres at slås med! Og til oktober hvor mit årsvisa skal fornyes, kan der jo selvsagt ikke opvises de krævede beløb.

Kunne man så i det mindste komme i dialog med disse etater så var der måske vundet noget, men.....?????

Somrak
Bogen: En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak

Bogen: Mit nye liv i Thailand (2001-2012)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak2

Måtte Buddha stænke velduftende vande på din vej!
 
http://www.jumplink.dk/somrak
Conrad
@Skeptikeren

Hvis du har vaeret inde paa Skat.dk og kontrolleret dit forskudsskema og konstateret at intet er aendret i forhold til 2013, saa kan jeg ikke forstaa hvorfor du skriver at din graensegaenger status er fjernet (din hustrus personfradrag) og at din skatte procent er aendret fra 26 til 36.

Det tyder da paa at der er noget som er aendret.

Jeg har faaet besked fra ATP via E-boks, at min ATP pension er sat op med kr. 20,- til kr. 1.346,-

Conrad
 
OleH
Conrad skrev:

Jeg er enig med dig i:

"Det er deprimerende at se sit gamle fædrelands tidligere så berømte omsorg for ældre, syge og andre nødstedte, er forfaldet til amerikanske normer samtidig med at kynismen borgerne imellem breder sig mere og mere. Hvor er alt det jeg kæmpede for som ung og ældre, at skabe økonomisk tryghed for den enkelte. Omsorgen for andre er nu blevet et spørgsmål om at DK skal yde mere til EU borgere end til sine egne."

Men det er ikke saa maerkeligt, for der er ingen stemmer i os, vores stemmeret tog de fra os da vi flyttede herud.

Haaber du faar opklaret hvorfor din udbetalte pension bliver(forsoeges) nedsat, saa du igen kan fa "hele" folkepensionens grundbeloeb udbetalt.

Hilsen
Conrad


Jeg er også enig i ovennævnte.

Og jeg vil tillade mig at give et bud på, hvorfor skeptikeren har problemer:

Jeg får det indtryk, at du har set dig rigtig gal på systemet !
Det kan jeg godt forstå, men at blive sur over systemernes idioti hjælper bare ikke i sig selv, selv om du har aldrig så meget ret !
Hvis man vil opnå noget hos offentlige myndigheder i Danmark, så er man tvunget til at spille efter reglerne ( deres regler ! ), der er ingen vej udenom !.

Og jeg har da f.eks. læst, at Conrad og andre har fået svar fra skat på deres henvendelser, det har jeg også selv fået her for nylig, da min status som grænsegænger var slettet på forskudsopgørelsen for 2014.

Jeg føler mig ret sikker på, at der kunne findes en dansker i eller i nærheden af Pattaya, der kunne hjælpe dig med henvendelser til Skat og Udbetaling Danmark, - med mindre altså, at at de ikke vil hjælpe dig af frygt for at blive ramt af din spidse pen senere her på siden eller i en bog !
 
Skeptikeren
OleH, du har fuldstændig ret, men jeg nægter altså at ligge under for disse typer skrankepaver.

Hvis ingen protesterer vil det aldrig ændres, blot eskalere, at det så svider til mig selv er jeg godt klar over, men jeg er opdraget til at kæmpe mod disse selvbestaltede paver.

Der er ingen der kan skrive til disse instanser i mit navn, men det andre kunne gøre var at deltage i protesterne!

Jeg har i dag sendt endnu en mail til direktøren for UD og udbedt mig en forklaring, hører sikkert ikke noget, men det er da et forsøg værd.

Somrak
Bogen: En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak

Bogen: Mit nye liv i Thailand (2001-2012)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak2

Måtte Buddha stænke velduftende vande på din vej!
 
http://www.jumplink.dk/somrak
sony
Det må være noget som i teksten her


Savner KB Fusioner er for kujoner fck står for frederiksbeg cykel klub

Fodbold vor, du som er i Valby idrætspark Hellige vorde i FREM´s navn komme dit rige, ske din vilje på banen, således også i tabellen,giv os i dag vor 3 point, thi FREM er min klub, mit hjerte & min sjæl, i al evighed Forza.!!!
 
Conrad
@Skeptikeren

Vi er da ogsaa andre der skriver til de forskellige instanser og vi faar da ind imellem svar.

Men det er maaske pga. maaden vi formulerer os.

Jeg haaber du orienterer os om hvorfor dine pensioner bliver nedsat, naar du faar det opklaret.

Conrad
 
Yonok
Ja, det er et træls system at komme igennem.
Først nu hvor jeg læser alt dette igennem at jeg egentlig har tænkt...folkepension - og hvad så?
Hvad i alverden gør i mennesker der ikke har de 800.000 til at sætte ind på en bog og som pensionist med kun grundbeløb til rådighed er der jo heller ikke de 65.000 om måneden.?
Hvor meget giver konens fradrag om måneden hvis hun ingen skattepligtig indkomst har...nogen der ved det?
Ret skræmmende selvom der er mange år til endnu og da forhåbentligt finder en løsning inden da.
Kan slet ikke forestille mig at være nødt til at vende hjem og efterlade familie osv. - og ja, bare det at skulle leve en alm. dansk hverdag igen - frygteligt!
 
vandango
Min hustru og jeg går på pension om henholdsvis 12 og 13 år.

Hun har spurgt mig om vi kunne bo et ½ år i Danmark og et ½ år i Thailand, i en f.eks 5 årig periode, mit svar kom prompte - ja!
 
Conrad
@Yonok

Hvis du er gift med en thai, saa kan du faa forlaengelse af visa'et pga. det og saa er det kun ฿ 40.000 pr maaned (brutto foer skat) eller ฿ 400.000 i banken.

Med dagens kurs er folkepensionens grundbeloeb nok, du faar jo ogsaa groen check og som graensegaenger og thai gift, hvis hun ingen indtaegt har, saa er der dobbelt personfradrag 2 x kr. 42.800
pr maaned er det kr. 3.567 for hustruens fradrag og her sparer du i skat kr. 1.284 pr. md.

De fleste faar ogsaa lidt i ATP og maaske noget fra div. andre pensioner, selv faar jeg pension fra 4 steder foruden folkepension. Sunflower

Hilsen
Conrad
 
Yonok
Her er udregningen fra currency converteren:5,804.00 DKK = 34,595.90 THB så det er lige i underkanten hvis man som jeg ikke får andre steder fra - men ok. med ældre check og hvis vi gifter os...hvilket jo er nødvendigt for at få fradraget-men vi ellers ikke havde planer om,så går det vel alligevel.
Takker for svaret - dejlig klar besked.
 
Conrad
Ja, du har ret Yonok, grundbeloebet er lige i underkanten af det kraevede beloeb, jeg maa have trykket forkert paa lommeregneren.

Jeg troede du var gift for du skriver "hvor meget giver konens fradrag"

Conrad
 
Yonok
Netop fordi vi ikke er gift og derfor ingen anelse har om det idet spørgsmålet aldrig har været aktuelt før.
Min samlever/kone...jeg kalder hende nu min kone har ikke sine forældre mere og da vi ingen børn har havde hun heller ikke noget behov for absolut at blive gift.Men vi har da været sammen i snart 5 år nu...men kan da godt se ud fra regnestykket at vi jo nok ikke kommer udenom det.
 
Skeptikeren
Sony - tak for den smukke video med Toftlund, den fortæller jo - desværre - at sådan er virkeligheden.

Nu har jeg tjekket og nærlæst både brevet flere gange og kontrolleret Skats forskudsopgørelse og hver gang bliver resultatet at det er UD der egenhændigt har foretaget ændringerne.

Jeg må her lige gøre opmærksom på at den bistre tone bruger jeg ikke når jeg kommenterer direkte med etaterne. Men det er for mig helt sikkert at de har nærlæst mine indlæg bl.a. her på DTW og andre steder, samt mine to bøger og utallige læserbreve i min tid i DK, hvor jeg ikke lægger skjul på min foragt for alt Skrankepaveri.

Bedre blev det ikke da jeg var en af de højtråbende da man lavede kontrolteamet her i BK, som ingen forstod en hylende fis af. At man skulle oplyse om forbrug af el og vand for at de kunne se om man snød eller ikke!!! De måtte så til slut erkende at de havde forregnet sig, og sådan et nederlag svider jo når man er pave.

En lille anekdote fra virkelighedens verden:

Lille fru Hansen, der i sin pure ungdom sammen med tykke Frandsen startede som kontorelever i samme Etat, nåede efter de tvungne læreår så langt at de kunne stige lidt i karrieren. Efter lidt tillægskurser i økonomi og andet nødvendigt, blev Frandsen kva sit køn jo selvfølgelig Kontorchef og senere fuldmægtig og lille søde Inge Hansen forblev kontorassistent indtil kønskampen kom, så blev også hun fuldmægtig men kun som assistent. Begge blev oplært i Skrankepavementaliteten, som en del af uddannelsen, og jo mere de kunne knægte den enkelte borger jo større var de - i egne og kollegaers øjne!!!! De led begge af det misundelsessyndrom at den almindelige borger de skulle betjene, næsten alle tjente mere end dem, så de måtte tage til takke med, at de trods alt var en del af eliten der fik opsparet Tjenestemandspension samtidig med at de havde magt. I begyndelsen af firserne blev den ordning så ophævet så kommende paver måtte nøjes med det som alle andre får, og det skal selvfølgelig hævnes, igen tvivl om det. Når man har magten og nogen kritiserer så ned med nakken på sjuften.

Jeg har oplevet disse typer, både privat, på deres arbejdspladser og selv i de job jeg har haft rundt omkring, fandtes der én, to eller flere paver.

Nu er dansk presse endelig vågnet til dåd og er begyndt at jagte dem på alle niveauer. Hvor mange gange i landets historie, har man oplevet at så mange ministre, så mange embedsmænd, og nu også den nye opfindelse Spindoctors, har måtte stå skoleret for det samlede folketing og for borgerne. Alle afsløret med fingre i kassen eller på én eller anden måde misbrugere af deres position. Flere er allerede fyret, bla.a. 3 direktører i Skat for misforstået embedsførelse. Flere og flere tages i direkte løgn. Selve Statsministeren må stå skoleret.

Så forhåbentlig, en dag i nær fremtid, vil nogen fra pressen få øje på Udbetaling Danmarks forfejlede behandling af borgerne.

Men hvis I har ret i at det er på grund af mine skriverier at jeg straffes økonomisk så er sagen jo ganske alvorlig, det er jo personforfølgelse af svær grad, det er en magtbrynde uden lige. Og noget kunne jo tyde på det idet jeg åbenbart er den eneste det sker for. Men jeg kan jo intet gøre, de har magten og er beskyttet af afstanden mellem DK og TH. Havde jeg boet i DK sad jeg fast vagt på diverse kontorer indtil problemerne var løst.

Ind imellem kan jeg godt ærgre mig over at jeg har været for ærlig, havde man nu som utallige andre bibeholdt en adresse inden for EU/EØS, så havde jeg kunnet sidde her i TH, grinende og hoverende og leve godt og trygt her i varmen, det eneste der behøves er jo bare en god ven der kan opsamle diverse post og sørge for videre info, så behøver man jo ikke at tage hjem hver 6. måned.

Somrak
Bogen: En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak

Bogen: Mit nye liv i Thailand (2001-2012)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak2

Måtte Buddha stænke velduftende vande på din vej!
 
http://www.jumplink.dk/somrak
Spring til debat: